Karl Peder Nielsen, Mejerist, Landmand f. 1 Okt 1878 Hovby d. 13 jun. 1953 Ringsted Sygehus: Stoltze & Saltoft

1878 - 1953 (75 år)

Personlige oplysninger | Notater | Alle | PDF

Navn	Karl Peder Nielsen
Suffiks	Mejerist, Landmand
Kælenavn	Stjernekiggeren
Født	1 Okt 1878	Hovby
Døbt	17 nov. 1878	Fakse Kirke
	Opslag 139 dfs
Køn	Ukendt
Død	13 jun. 1953	Ringsted Sygehus
Begravet	17 jun. 1953	Benløse Kirke
	Opslag 143 dfs
Person-ID	I7371	stoltze-saltoft
Sidst ændret	2 okt. 2017

Far	Peder Nielsen, Stenslager, Statshusmand, f. 10 apr. 1851, Fakse , d. 6 jun. 1924, Hovby (Alder 73 år)
Mor	Maren Kathrine Nielsen, f. 5 mar. 1855, Hovby , d. 28 sep. 1936, Hovby (Alder 81 år)
Gift	9 Maj 1877	Fakse Kirke
	Vidner Niels Madsen hmd. og Niels Frederiksen hmd. i Houby. Opslag 275 dfs
Notater	FT 1880 Fakse, Houby: Peter Nielsen Mand 28 1852 Ugift Husfader, Kalkstensbryder Maren Katrine Nielsen født Dete Kvinde 24 1856 Gift Hans Kone Kurt Peder Nielsen Mand 1 1879 Ugift Hans Søn FT 1890 Fakse, Houby: Peter Nielsen Mand 38 1852 Gift Husfader Stenslager Maren Katrine Nielsen Kvinde 34 1856 Gift Husmoder Carl Peder Nielsen Mand 11 1879 Ugift Barn Jens Christian Nielsen Mand 8 1882 Ugift Barn Ane Kristine Nielsen Kvinde 6 1884 Ugift Barn Niels Frederik Nielsen Mand 3 1887 Ugift Barn Ane Peters Datter Kvinde 73 1817 Enke(mand) Svigermoder FT 1901 Fakse, Hovby matr. 30a: Nielsen, Peder M 10. april 1851 G Landarbejder og ejer af huset Nielsen, Maren Katrine F 5. mar. 1855 G Nielsen, Hans Johan M 13. sep. 1890 Nielsen, Vilhelmine Marie F 31. jun. 1893 Nielsen, Anna Elisabet F 19. mar. 1898 Viet 1877, 7 levende og 1 dødt barn. FT 1906 Fakse, Houby: Nielsen, Peder M 10. april 1851 G Statshusmand, Stenslager Nielsen, Marie Katrine K 5. mar. 1855 G Nielsen, Vilhelmine Marie K 31. juli 1893 U Nielsen, Anna Elisabeth K 19. mar. 1898 U FT 1911 Fakse, Houby matr. 16t: Nielsen, Peder M 19. april 1851 G Statshusmand Nielsen, Maren Kathrine K 5. mar. 1855 G Nielsen, Anna Elisabeth K 19. mar. 1898 FT 1916 Fakse, Houby matr. 16t: Nielsen, Peder M 10. april 1851 G Landbruger. Årlig indtægt 500 kr., formue 0 kr., statsskat 0 kr., kommuneskat 3,90 kr. Nielsen, Maren Katrine K 5. mar. 1855 G Nielsen, Anna Elisabeth K 19. mar. 1898 U FT 1921 Fakse, Houby matr. 16t: Nielsen, Peder M 10. april 1851 G Nielsen, Maren Katrine K 5. mar. 1855 G Nielsen, Anna Elisabet K 19. mar. 1898 U FT 1925 Fakse, Hovby matr. 16b: Pedersen, Hans Peder M 27. nov. 1897 G Pedersen, Anna Elisabeth K 19. mar. 1898 G Pedersen, Elly Kristine Mejlby K 11. april 1922 U Nielsen, Maren Katrine K 5. mar. 1855 E FT 1930 Fakse, Hovby matr. 16t: Pedersen, Hans Peder Overhoved 27. nov. 1897 Tømrer Pedersen, Anna Elisabeth Hustru 19. mar. 1898 Pedersen, Elly Kristine Mejlby Datter 11. april 1922 Pedersen, Anny Mejlby Datter 2. jan. 1928 Viet 1921, 2 børn. Nielsen, Maren Kathrine 5. mar. 1855 E Aldersrentenyder
Familie-ID	F2121	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Elvira Kristina Olsson, f. 10 mar. 1884, Ystad, Sverige , d. 7 apr. 1953, Rigel Observatoriet, Fluebækhusene (Alder 69 år)

Gift 2 nov. 1907 Falkerslev Kirke

Vidner: Husejer Peder Nielsen af Hovby og bestyrer Jens Kristian Nielsen af Hovby. Opslag 229 dfs

Notater

FT 1916 Hylleholt, Faurby:
Nielsen, Karl Peter M 1. okt. 1878 G Landmand.
Årlig indtægt 1500 kr., formue 5200 kr., statsskat 12,38 kr., kommuneskat 26,40 Kr.
Nielsen, Elvira Kristine K 10. mar. 1884 G
Nielsen, Edvard M 2. mar. 1910 U
Nielsen, Herman Torkild M 2. dec. 1912 U
Nielsen, Helg Frederik M 12. feb. 1914 U

FT 1921 Benløse matr. 27a:
Nielsen, Carl Peter M 1. okt. 1878
Nielsen, Elvira K 10. mar. 1884 f. Ystad
Nielsen, Edvard Lois M 2. mar. 1910 f. Falster
Nielsen, Herman T M 2. dec. 1912 f Falster
Nielsen, Helge F M 12. feb. 1914 f. Fakse Ladeplads.
Nielsen, Asta K K 6. mar. 1916 do

FT 1925 Benløse matr. 27a + 28:
Nielsen, Carl Peter M 1. okt. 1878 G Landmand
Nielsen, Elvira Kirstine K 10. mar. 1889 G
Nielsen, Herman Terkild M 2. dec. 1912 f. Falkerslev
Nielsen, Helge Frederik M 12. feb. 1914 f. Hylleholt
Nielsen, Asta Karen Frederik K 6. mar. 1917
Nielsen, Kaj Ingolf K 15. feb. 1921

FT 1930 Benløse
Nielsen, Kare Peder Overhoved 1. okt. 1878 Landbrug
Nielsen, Elvina Kristina Hustru 10. mar. 1884
Nielsen, Helga Frederik Søn 12. feb. 1914 i Fakse Ladeplads
Nielsen, Asta Karna Datter 6. mar. 1917 do
Nielsen, Kaj Ingolf Søn 15. feb. 1921 i Benløse
Vier 1907, 5 levende og 1 dødt barn.

Børn

	1. Edvard Peder Lohse Nielsen, f. 2 mar. 1910, Skørringgaard , d. 26 sep. 1993, Rødby Havn (Alder 83 år)
	2. Torkil Herman Nielsen, f. 2 dec. 1911, Skørringe Avlsgård (Alder 114 år)
+	3. Helge Frederik Nielsen, Fabrikant Benløse Fliser, f. 12 feb. 1914, Faurby Mark , d. 1996, Bandholm (Alder 81 år)
	4. Asta Karna Kathrine Nielsen, f. 6 mar. 1917, Faurby Mark (Alder 109 år)
	5. Kaj Ingolf Nielsen, f. 15 feb. 1921, Fluebækshuse (Alder 105 år)

Sidst ændret 2 okt. 2017

Familie-ID F2124 Gruppeskema | Familietavle

Notater

FT 1901 Ribe, Malt, Ladelund Landbrugsskole:
Nielsen, Carl Peter M 1. okt. 1878 Single Elev

FT 1906 Falkerslev, Skjørringegaard:
Nielsen, Carl M 1. okt. 1878 U Mejeribestyrer
Nielsen, Kristine K 29. nov. 1883 U Mejerske
Nielsen, Frederik M 9. aug. 1886 U Mejerist
3 søskende

Stjernekiggeren fra Benløse
Af Lissi Ohlsson

Min farfar Carl Peter Nielsen blev født 1878 i Fakse og kom til Fluebæk i Benløse omkring 1917. Carl blev gift med Elvira Kristine Ohlsson, som kom fra Ystad i Sverige og var født i 1884. Det er fra min farmor Elvira, jeg har mit efternavn, og mit lille barnebarn hedder Elvira.
Som 10 årig kom Carl ud og tjene, og han havde plads ved landbruget, til han som 18 årig kom et år på Mælkeriskolen paa Ladelund. Herefter havde Carl forskellige pladser og kom efterfølgende på et stort fællesmejeri på Falster og senere, som 28 årig, blev han bestyrer på et mindre mejeri ved Nr. Alslev, et mejeri med samme ejer som fællesmejeriet.
Her var Carl i 7 år. Da andelsmejerierne skød op, og leverandørerne begyndte at levere til dem, måtte Carl finde en anden beskæftigelse. Carl var i mellemtiden blevet gift, og de havde fået deres første barn.
Efter mejeritiden var Carl ikke interesseret i landbrug. Carl ville gerne have læst til lærer, og han havde også indskrevet sig på seminariet i Haslev. Carls forældre mente imidlertid ikke, at han skulle dette i en alder på over 30 år og med kone og barn. Carl havde pengene, så lærerstudiet var en mulighed, men han rettede sig efter sine forældre og købte i stedet en landejendom ved Fakse Ladeplads i 1914. Omkring 3 år efter, "udvekslede" han denne ejendom med ejendommen i Benløse.

Et liv med landbrug - og astronomi
I 1917 var ejendommen i Benløse på 10 tdr. land og havde faldefærdige bygninger. Der blev siden hen udvidet til 15 tdr. land, og der blev rejst nye bygninger, som de delvist selv opførte. Carl fortæller i et interview som 70 årig, at det havde været én eneste lang arbejdsdag, også søn- og helligedage og uden ferie. Ejendommen var så stor, at de havde svært ved at klare det selv, men den var for lille til, de kunne have medhjælp. Men de klarede det og endda også at være med til at bygge nyt. Selv om det var hårdt slid, passede Carl og Elvira bedriften godt, for den lille ejendom var pæn og velholdt. Da børnene voksede op, har de formentlig hjulpet til, og senere hjalp en voksen søn med i bedriften.
Som nævnt var interessen for landbruget der ikke til at begynde med. Men fordi Carl havde sin interesse for - og arbejdet med - astronomi ved siden af, holdt det ham oppe. Interessen for landbruget voksede frem med årene. Og som 70 årig kunne Carl i et interview udtale, at han havde været glad for arbejdet både med landbruget og med astronomien.
Al den tid Carl kunne afse fra landbruget, brugte han til sin store interesse for astronomi. Det har gennem årene kostet Carl en del nattesøvn, men han passede altid på ikke at overdrive, og Carl havde hele sit liv haft et godt helbred. I et interview svarede han på spørgsmålet om, hvorfra han fik tiden til astronomien: Hvad man har Lyst til, faar man ogsaa Tid til.
Allerede som 10 årig begyndte Carl at spekulere over det, han så på himlen. Blandt andet lagde han mærke til, at en bestemt stjerne flyttede sig mellem de andre. Carls far, som var interesseret i astronomi, kunne give Carl en nogenlunde forklaring på de spørgsmål, Carl havde, og i forbindelse med en undervisning, hvor læreren i skolen skulle illustrere jordens bevægelser i forhold til solen, lavede læreren en fejl, som Carl opdagede. Dét satte for alvor skub i interessen, som blev til en passion, der skulle følge ham hele livet.

Rigel Observatoriet så dagens lys
Da Carl blev parcellist, indrettede han et skur i haven, hvorfra han kunne studere stjernehimlen. Men Carls brændende passion for astronomi var altoverskyggende, og i 1922 opførte han Rigel Observatoriet efter egne tegninger. Han gennembrød taget på stuehuset og konstruerede selv overbygningen med kuppel.
Fra 1. salen, som dengang var et kornloft, kunne man via en lille hønsestige komme op i selve kuppelbygningen, hvor kikkerten stod på en søjle, som Carl selvfølgelig også selv havde støbt. Kuplen var konstrueret, så den kunne dreje rundt og åbne, og kikkerten kunne pege i alle retninger. Til det mekaniske havde Carl fået hjælp af en mekaniker fra Københavns belysningsvæsen, som selv var privat astronom.
Carl havde brugt tandhjul fra vækkeure og bornholmerure, regulatorer fra damplokomobiler, mens andre indretninger var lavet af et urværk. Når det hele blev sat i gang, drejede kikkerten en omgang på 24 timer. Kikkerten var derved hele tiden rettet mod samme stjerne under en observation. Carl havde selv bekostet hele byggeriet og personligt udført næsten alt arbejdet. Observatoriet blev kaldt Rigel Observatoriet, fordi Rigel var den første stjerne, Carl så i en kikkert, da han var 25 år.

Autodidakt
Carl mente selv, at han var amatør, og han gjorde, ifølge ham selv, ingen store opdagelser. Han var bare glad for at kunne følge og forstå de professionelle astronomer.
Carl lærte tysk ved selvstudium i så stort omfang, at han kunne læse tyske bøger om emnet. Han var meget belæst vedr. astronomi og havde en utrolig god hukommelse. Carl havde ingen boglig uddannelse, kun datidens almindelige skolegang samt et vinterophold på en landbrugsskole og mejeriskolen. Alt derudover var selvlært, og alligevel havde Carl så stor astronomisk viden, at han kunne sætte både ulærde og lærde til vægs.
Carl skrev lange artikler både som fast skribent til Folketidende og til andre blade om alle astronomiske spørgsmål, herunder bl.a. om såvel en stjernekikkerts funktion som objektivets funktion. Artiklerne var skrevet med megen stor faglighed og var ret svært tilgængelige for mennesker uden astronomisk viden, hvilket man må sande, når man læser hans gamle avisartikler om forskellige astronomiske spørgsmål.
Carl holdt også meget gerne foredrag og viste udvalgte lysbilleder på bl.a. Postgården i Ringsted. Alle interesserede kunne desuden besøge Rigel Observatoriet og få et lille foredrag og en fremvisning - mod en "lille kendelse" på 50 øre pr. person.
Carl havde et samarbejde med sin fætter, lærer Houby i Roskilde, som også havde et privat observatorium. De holdt nogle kurser sammen i Roskilde med stor interesse fra folk. Carl foretog desuden observationer af variable fiksstjerner for Statens Observatorium i København.

Nøjagtighed og tålmodighed
I en avisartikel fra april 1935 annoncerer Carl med at have et af landets største spejlteleskoper, som var fremstillet på eget værksted. Kikkerten, der vejede 100 kg, var 2 m lang og svarede til en linsekikkert på 5 m. Den kunne forstørre fra 300 gange indtil 1.000 gange. Den store kikkert havde en værdi af omkring 30.000 kr. i datidens penge. Carl havde også en mindre linsekikkert.
Hulspejlet i det store spejlteleskop havde Carl selv fremstillet af et råt stykke glas. Det var den mest værdifulde bestanddel. Hulspejlet vejede 6 kg. Et færdigt spejlteleskop kostede mange penge, og Carl lavede derfor sine spejle selv! I en avisartikel fra dengang, er det beskrevet, at han brugte 30 forskellige slags pulvere i forskellige grovheder. Det groveste først og det fineste til sidst.
Efterfølgende blev glasset forsølvet. Det var en meget vanskelig opgave at håndslibe et stort spejl, det krævede både stor nøjagtighed og stor tålmodighed. Engang tabte Carl et næsten færdigt spejl, som blev unøjagtigt ved slaget. Carl smed derfor spejlet ud, selv om det havde taget ham næsten et år at fremstille det.
Foruden at slibe sine egne spejle, leverede Carl også til andre observatorier og fik derved finansieret sit eget observatorium.

En ildsjæl
Carl var så opslugt at sin interesse, at han efterhånden ikke følte, han boede på jorden, men følte i stedet, at han boede på en planet i verdensrummet. Hvilket vi jo også gør, men han havde hele tiden denne fornemmelse, mens de fleste af os ikke skænker det en tanke. Selv når Carl arbejdede i stalden eller på marken, var hans tanker på de videnskabelige problemer, og han havde altid en lille lommebog på sig, som han kunne notere i - så måtte hestene vente, imens notaterne blev gjort. Journalist Frede Pries Nielsen beskriver i en avisartikel Carl således: En mand på 60, men med en Fyrighed i sine Bevægelser som en 40 aarig, et Liv i sit besynderligt skarpe Blik, i sin skolemesterfine Tale, saa man vil sværge paa, han endnu er en Mand i sin bedste Alder, og videre: Det er en sjælden journalistisk Oplevelse at interviewe Carl Nielsen. Han sprudler som en evig Kilde af brugbart Stof. Han taler med hele sin Person. Øjnene, Ansigtets Muskel spil, hele kroppen er én illustrerende Mimik.
Ingen tvivl om, at "Stjernekiggeren", som min farfar blev kaldt i folkemunde, var en ildsjæl ud over det sædvanlige, og jeg har altid været dybt fascineret af ham. Carl må have haft en helt fantastisk vilje og styrke for at kunne nå så vidt og udføre det, han gjorde. Ikke blot blev Carl til en af de mest kyndige amatørastronomer i landet på den tid, han var også optiker og landmand. En fascinerende bedrift og oven i købet på en tid, hvor det ikke var normalt at "skeje ud" på den måde. Ham ville jeg gerne have kendt! Men både Carl og Elvira døde i 1953, længe før jeg blev født.
Carl døde 75 år gammel efter længere tids sygdom. Elvira var død kort forinden, og Carl havde været for syg til at deltage i hendes begravelse.

Karl Peder Nielsen, Mejerist, Landmand

Peder Nielsen, Stenslager, Statshusmand

Maren Kathrine Nielsen

Elvira Kristina Olsson

Edvard Peder Lohse Nielsen

Torkil Herman Nielsen

Helge Frederik Nielsen, Fabrikant Benløse Fliser

Asta Karna Kathrine Nielsen

Kaj Ingolf Nielsen