Niels Thorkilsen Bugge

Mand ca. 1240 - eft. 1302  (> 63 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Niels Thorkilsen Bugge 
    Født ca. 1240  Bakkerne i Glenstrup, Hobro Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død eft. 1302  Hegnet, Tøndering, Viborg amt. Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I502037  stoltze-saltoft
    Sidst ændret 19 jun. 2015 

    Far Vikingehøvding Turild Bugge, fra Halland,   f. Halland Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. Bakkerne i Glenstrup, Hobro Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F500692  Gruppeskema  |  Familietavle

    Børn 
     1. Bugge Nielsen Bugge,   f. ca. 1270, Hegnet, Tøndering, Viborg amt. Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1332  (Alder 62 år)
    Sidst ændret 19 jun. 2015 
    Familie-ID F500691  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Notater 
    • Han sidder i rigsrådet 1302 og nævnes blandt vidnerne i
      Kong Erik Menveds gældsbrev til byen Rostok

      ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
      http:///www.qvotrup.dk/Tavlen/p218c9d24.html
      åØåRigsråd Niels Bugge

      Ridder: født ca 1240
      Niels Bugges forældre er på nuværende tidspunkt ukendte, men han er sandsynligvis efterkommeer af den hallandske vikingehøvding Turild Bugge, som levede med sin familie i bakkerne ved Glenstrup, ikke langt fra Hobro i Nordjylland. Sandsynligheden for at Turild Bugge er forfader til Niels Bugge er et notat af Klevenfeldt om Turild Bugge: "Den Skatte-Konnung, af hannem de cristne Buggers Oprindelse" Kurt Nagel angiver Niels Bugge's fødsel til omkring 1240 i Hegnet, Tondering, Pedersen angiver Niels Bugges fødsel til før 1250 i Hald. Kurt Nagel angivever Niels Bugge's bryllup til 1269. Pedersen angiver Niels Bugge's bryllupsdag til omkring 1270. Niels Bugge's hustru er ukendt. Han er død efter 1302

      Børn:
      Bugge Nielsen Bugge (1270 - 1332)
      Personhistorie

      Årstal Alder Begivenhed
      ~1240 Fødsel omkring 1240. 1)
      1240 Biografi 1240. 2)
      1250 Biografi 1250. 3)
      1269 Biografi 1269. 2)
      ~1270 Sønnen Herre til Hegnet, Bugge Nielsen BUGGE fødes omkring 1270 Hegnet, Tondering, Viborg 2).
      1270 Biografi 1270. 3)
      ~1270 Bemærkning omkring 1270.
      >1302 Død efter 1302.


      Kilder
      1) Berg & Morgan, "Slekten Bugge i Danmark og Norge"

      2) Nagel Bugge Data

      3) Pedersen Bugge Data

      ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
      http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Gyldenstjerne/stamfaedre.htm

      Hegnet
      Tøndering sogn, H Harre herred, Viborg amt.

      Som storsæde gennem syv generationer for en af Danmarks mægtigste herreslægter fortjener Hegnet en særlig opmærksomhed. Skeelernes hjemegn var landet mellem Kolding og Vejle, men allerede i det 15. århundredes første årtier brød slægtens hovedlinie op herfra og søgte nordpå til Viborg-Randers-kanten, hvorfra Skeelerne og deres efterkommere indtil vore dage har siddet inde med stort jordegods. Den første besiddelse slægten vandt heroppe i det nordlige var Hegnet.
      Dette gamle sallingske herresæde pranger nu ikke med ærværdige eller imposante bygninger, men hører dog til landdsdelens ældste.Af Hegnet skrev Bugge Nielsen sig i 1332, han var far til den mægtige Niels Bugge til Hald og som denne utvivlsomt en af landets største jorddrotter. Han skal være blevet dræbt ved Lyby kirke af Erik Brune Banner til Sønder Elkær. Til samme tid må vistnok henføres den"fru Bolde af Hegnet" der opregnes blandt de slægtninge, for hvem Albret Andersen Skeel ved et gavebrev af 11 juli til Tøndering kirke stifter sjælemesser, og det er fru Boldes søstersøns datterdatter fru Kirsten Krag, der efter at hendes første mand, Peder Hase til Vellumgård, antagelig i 1425, var død, bragte gården til sin anden mand Anders Skeel.
      ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
      åØåN&oslassh;rre Vosborg
      Tilbage til forside <ulfborg_kirke.htm> Vosborg nævnes første gang i slutningen af 1200-tallet, da Erik Menved afstår dele af området til ærkebispesædet. Kort tid senere nævnes brødrene Johannes og Niels Thorkildsen Bugge som ejere af jorden ved Vosborg. Niels Thorkildsen Bugges barnebarn, Niels Bugge, opførte en borg ved Felsted Kog, som ligger nærmere havet end den nuværende Nørre Vosborg. Borgen er formodentlig blevet ødelagt af havet, for i første halvdel af 1300-tallet byggede Niels Bugge Gammel Vosborg længere inde i landet. Denne borg ersættes i forbindelse med sagnet om bygmesteren, som efter færdiggørelsen rejste væk og blev indhentet af en tjener, der sagde, mester, mester tårnet hælder. Bygherren havde beordret tjeneren til at dræbe bygmesteren, hvis han vendte sig om for at se efter. Men bygygmesteren vendte sig ikke om og sagde, at tårnet stod lige, men en dag ville en mand i blå kappe komme og få tårnet til at hælde. I 1532 skyllede vandet ind over borgen og fik tårnet til at hælde, dermemed fik sagnet ret. Niels Bugge var Valdemar Atterdags rådgiver efter han i 1343 blev herre i Midtjylland med hovedsæde på Hald ved Viborg. I 1357 opstod en strid mellem Valdemar og stormændene, hvis leder var Niels Bugge. I 1358 mødtes Niels Bugge med kongen i Slagelse, men parterne skiltes i vrede, og Niels Bugge blev myrdet på hjemvejen i Middelfart. Borgerne i Middelfart blev beskyldt for mordet, men det mere sandsynligt, at kongen stod bag. Nieels Bugges enke sad 30 år på Vosborg, derefter overgik gården til Niels Bugges datter af første ægteskab, Kirsten Nielsdatter Bugge, der var gift med Niels Vendelbo. Efter dem blev gården overtaget af en anden datter af Niels Bugge, Ellen, der var gift med Christen Vendelbo. Christen Vendelbo havde været gift tidligere, og i 1399 blev Vosborg overtaget af hans datter Ingeborg og hendes mand Predbjørn Podebusk. Predbjørn døh;de og Ingeborg giftede sig igen, hvorefter gården overgik til sønnen Klaus Podebusk. Efter Klaus Podebusk blev gården overtaget af hans søn, som også hed Prebjørn Podebusk Denne Predbjørn var medlem af rigsrådet, som havde fået betydelig magt, efter Erik af Pommern blev afsat i 1439. Predbjørn Podebusk var med til at afsætte Christian II i 1523 men blev selv fjernet i 1536, fordi han var en glødende katolik. Det nuværende Nørre Vosborg blev formodentlig opført af Predbjørn Podebusk i 1532. I 1541 døde Predbjørn Podebusk og herregården blev overtaget af datteren Jytte og hendes mand Knud Henriksen Gylddenstjerne. Knud havde været katolsk biskop i Odense men forstod, hvor det bar hen, og han vendte sig mod Christian II, da denne i 1531 søgte at generobre sin magt i Norge. Knud fik kommandoen over Frederik I´s flåde, deer sejlede mod Norge, og i Oslo gav han frilejdebrev til Christian II. Knud holdt dog ikke løftet, idet Christian II blev sejlet til Sønderborg og sat i fængsel. Efter reformationen mistede Knud sin bispestol i Odense men blev i stedet rigsråd, som var en magtfuld stilling. Knud og Jyttes tredje søn, Predbjørn Gyldenstjerne, overtog gården i 1566. Predbjørn stod Christian IV meget nær og deltog i højtidelighederne omkring kongens kroning i 1596. Senere var han kongens stedfortræder, når denne rejste til udlandet. Predbjørn blev gift med Birgitte Rosenspore i 1580, og da hun døde i 1589 med Mette Hardenberg fra Skovbogård ved Rynknkeby. I Ulfborg kirke står et epitafium over Predbjørn og hans to hustruer. I 1616 blev gården overtaget af Knud Gyldenstjerne og i 1626 af Jens Juel. I 1706 gled gården ud af adelens eje og overgik til familien de Lethth, i 1787 gik den videre til familien Tang. I 2004 blev gården overtaget af Fonden Realdania, der vil drive gården videre som kursuscenter. (Kilde: Jon Høgh: Nørre Vosborg. Bollerup Boghandels forlag 2004. ISBN 87 89155 47 5) På Realea's hjemmeside, kan man læse om Nørre Vosborg, tryk på nedenstående link og find Nørre Vosborg. Realea: ejendomme H.C.Andersen har boet på Nørre Vosborg, på siden om H.C.Andersen fortælles om hans besøg på herregården. Siden har desuden flere artikler om Nørre Vosborg. Tryk på nedenstående link H.C.Andersen på Børre Vosborg
      ****************************************************
      http://drb.dsl.dk/cgi-bin/findDiplomDrb.cgi

      1406. 17. maj. Domsbrev at Estrup hovgård tilfalder Johan Skarpenberg efter hans oldefar Niels Bugge.

      ****************************************************
      http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I20532&tree=2
      åØåog Danmarks Adels Aarbog, Dansk Adelsforening , DAA 1890:135
      åØååØåKøn Mand
      Line I. Led (Bugge)
      Død Eft. 1302
      Gift Ne N
      Børn
      > 1. Bugge Nielsen Bugge
      ***********************************************
      nævnes 1302 blandt Vidnerne i Kong Eriks Gjældsbrev til Byen Rostock
      ***********************************************
      Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1890:135.
      Våbenskjold: Vaaben, i Guld-Felt en halv, afhugget Sølv- bevæbnet sort Vildbasse og samme Mærke paa Hjelmen.
      Under dette Navn anfører Adelslexikonnet en hel Række forskjellige Vaaben, af hvilke dog de to sikkert kun skyldes en Forveksling med de to med Buggerne besvogrede Ætter Strangesen og Vendelbos Vaaben, og af de øvrige kan kun et paavises virkelig at være blevet ført. Det viser i Guld-Felt en halv, afhugget Sølv- bevæbnet sort Vildbasse og samme Mærke paa Hjelmen; just dette Vaaben viser Hr. Niels Bugges og hans Datter Ellines endnu bevarede Segl. Slægtsbøgerne fabler om, at denne Slægt all i Kong Frode Fredegods Tid var kjendt i Skaane- og Hallland, og at Skattekongen Hr. Turild Bugge, der nok skal ligge begraven ved Glenstrup, var Stamfader for de kristne Bugger: Mere troværdig er Holger Parsbergs alt af Klevenfeldt tiltraadte Bemærkning om, at de Bugge'r have fælles Herkomst med de gamle Høeg'er, hvis Vaaben ogsaa viste en halv Vildbasse.