Peder Bertelsen Arbjerg, Sognefoged og Fæstebonde i Brendgaard

Mand 1735 - 1809  (74 år)


Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Peder Bertelsen Arbjerg 
    Suffiks Sognefoged og Fæstebonde i Brendgaard 
    Kælenavn Peder Brendgaard 
    Født 1735  Aarbjerg Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Døbt 9 sep. 1735  Torsted Kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • Opslag 21
    Køn Mand 
    Død 26 nov. 1809  Brændgård, Torsted Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • Brændegaard
    Begravet 5 dec. 1809  Torsted Kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • 26de Novemb døde Peder Berthelsen i Brendgaard begravet d. 5 Decemb 74 Aar gl.
      Opslag 121/s 121
    Person-ID I501770  stoltze-saltoft
    Sidst ændret 22 okt. 2018 

    Far Bertel Arbjerg, Fæstebonde på Årbjerg,   f. Ca. 1688,   d. mar. 1770, Aarbjerg Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 82 år) 
    Mor Mette,   f. Ca. 1694,   d. mar. 1773, Aarbjerg Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 79 år) 
    Gift før 1720 
    Notater 
    • Historien om Årbjerg lægges her, da Bertel og Mette er mine ældst fundne sikre aner i Torsted.

      Årbjerg har navn efter ørnen på bakken og skrives "Øhrnebierrigh" i 1624.
      Ved Peder Nielsens kones begravelse i Torsted i 1711 staves det ”Øhrnbiergh”.
      Niels og Bertel får tilnavnet ”Arbierg/Arberg”, dette beholdes stort set i Torsted Kirkebog op gennem tiden. Andre steder kan det staves lidt anderledes ”Arberg”, Arbjerg” osv. Nutidens stavemåde er ”Årbjerg”.

      Fra bogen om Torsted af A. Kaas:
      Aarbjerg var et afsidesliggende bol hørende under Bøvling Slot.

      1626: Kr. Nielsen i Aarbierg er i armod. Han skulle svare ½ td. rug og ½ pund smør i landgilde, men kunne ikke.
      1630: Køber Jens Juel et boel Aarbierge samt 2 gårde i Lystbech af kronen (kronens skøder II B s. 162 ff). Disse lægges til Aaberg (nu Åberg) i Vedersø, som ejedes af Juelerne.
      1683 Aabjerg består af 14 tdl., hvor der høstes 1½ td. rug, 1½ td. byg, 1½ td. havre og 1 læs hø.
      1711 Peder Øhrenbierghs kone xx Nielsdatter dør.
      1716 Peder Øhrenbiergh dør.
      1718 Giftermål mellem Niels Aarbierg og Karen Jensdatter Vinge.
      1719 Giftermål mellem Bertel Aarbierg og Mette (ikke fundet i KB).
      Sandsynligvis er de to mænd brødre.
      1720 – 1740 Bertel og Mette får 7 børn på Aarbierg.
      1770 Bertel Aarbierg dør 82 år gammel.
      1773 Mette Aarbierg dør 79 år gammel.
      1787: Mads Iversen og Maren Larsdatter bor på Aarbierg.
      1793: Mads Iversen dør. Skifte efter ham i Åberg Gods skifteprotokol opslag 174-175: http://ao.salldata.dk/vis1.php?side=174&bsid=195765&kb=Ringk%C3%B8bing+amt%2C+%C3%85berg+Gods%2C+Skifteprotokol%2C+-
      1795: Aarbjerg forbliver under Aaberg indtil det overgår til selveje i 1795 til Niels Jensen:
      Aarbierg et bol, som ligger midt ude i heden og beboes af Niels Jensen, tjener til velb. Baltzer v. Obles på Aabjerg Gaard. S. 87 i "Torsted". Niels Jensen bliver på Aarbierg indtil 1853.
      1798: Niels Jensen opført som fæster under Aaberg (forstår jeg ikke helt, hvis han er selvejer). Niels svarer da aftægt til den forrige ejers enke
      1799: Gården Aarbierg brænder.
      1853: Niels Jensen må lade optage tingsvidne på, at gården har været hans udover hævndstid.
      ...............................................................................................................

      Beboere på Aarbierg ud fra Folketællingerne:

      1787:
      Mads [Iversen] Mand 56 1731 Gift Husbonde fæstegaardbeboer
      Maren Larsdatter Kvinde 56 1731 Gift madmoder
      Christen Jacobsen Mand 8 1779 Ugift dreng
      Hans Mikkelsen Mand 16 1771 Ugift dreng

      1801:
      Niels Jensen Mand 40 1761 Gift Husbonde Bonde og gaardbeboer
      Kirsten Lauritsdatter Kvinde 40 1761 Gift Hans kone
      Maren [Nielsdatter] Kvinde 8 1793 Ugift Deres barn
      Mariane [Nielsdatter] Kvinde 6 1795 Ugift Deres barn
      Jens [Nielsen] Mand 2 1799 Ugift Deres barn

      1834:
      Ahrberg en gaard:
      Ole Madsen Mand 43 1791 Gift Gaardmand
      Else Chrestensdatter Kvinde 47 1787 Gift Hans kone
      Chresten Olesen Mand 13 1821 Ugift
      Mads Christian Olesen Mand 5 1829 Ugift
      Karen Magrethe Olesdatter Kvinde 16 1818 Ugift
      Niels Ahrberg Mand 74 1760 Enke(mand) Inderste og Aftægtsmand (Det er Niels Jensen nu med tilnavnet Ahrberg)

      1840:
      Ahrberg en gaard:
      Ole Madsen Mand 48 1792 Gift Gaardmand
      Else Christensdatter Kvinde 54 1786 Gift Hans kone
      Kirsten Olesdatter Kvinde 22 1818 Ugift
      Christen Olesen Mand 19 1821 Ugift
      Mads Christian Olesen Mand 11 1829 Ugift

      1845:
      En Gaard, Ahrberg:
      Ole Madsen Mand 53 1792 Gift Gaardmand f. i Nissum
      Else Christensdatter Kvinde 59 1786 Gift Hans kone f. i Vinding
      Karen Magrethe Olesdatter Kvinde 27 1818 Ugift Deres barn
      Christen Olesen Mand 24 1821 Ugift Deres barn
      Mads Christian Brae Olesen Mand 16 1829 Ugift Deres barn

      1850:
      En gaard, Ahrberg:
      Ole Madsen Mand 57 1793 Gift Husfader Gaardmand
      Else Christensen Kvinde 64 1786 Gift Hans kone
      Christen Olesen Mand 29 1821 Ugift
      Mads Chr. Broe Olesen Mand 21 1829 Ugift
      Karen Magrethe Olesdatter Kvinde 31 1819 Ugift

      FT 1860
      Her er hele 3 husstande i Ahrberg, idet Ole Madsen deler ejendommen mellem sine to sønner.
      Den oprindelige kom til at hedde Øster Aarbjerg, den nye Vester Aarbjerg.
      Matr. hhv. 23a og 23 b.
      Det fremgår tydeligt af de efterfølgende folketællinger, at den nye Vester Aarbjerg blev en god gård, hvorimod Øster Aarbjerg (Den oprindelige ejendom) beskrives som et hus.
      Vester Aarbjerg består i 2018 stadig som en stor gård, mens Øster Aarbjerg forlængst er væk. Derom længere nede.

      Ole Madsen Mand 68 1792 Gift Aftægtsfolk
      Else Christensdatter Kvinde 76 1784 Gift Aftægtsfolk
      Jens Frandsen Mand 34 1826 Gift Daglejer

      Mariane Olesdatter Kvinde 34 1826 Enke(mand) Huusmandsenke f. i Timring. Børnene er født i Torsted.
      Kirstine Marie Madsen Kvinde 5 1855 Ugift Hendes børn
      Else Madsen Kvinde 3 1857 Ugift Hendes børn
      Maren Madsen Kvinde 1 1859 Ugift Hendes børn

      Christen Olesen Mand 39 1821 Gift Huusmand og fader f. i Ulfborg
      Maren Nielsen Kvinde 32 1828 Gift Hans kone
      Ane Marie Kirstine Christensen Kvinde 1 1859 Ugift Deres barn
      Ane Nielsen Kvinde 28 1832 Gift Huusmoders søster, væverske

      1870:
      Arberg Huus:
      Lydder Andersen Mand 51 1819 Gift Husfader Jorddyrker
      Barbara Jensen Kvinde 47 1823 Gift Husmoder Husbestyrerske
      Jensine Lyddersen Kvinde 10 1860 Ugift Datter
      Anders Lyddersen Mand 3 1867 Ugift Søn
      Ole Madsen Mand 77 1793 Enke(mand) Aftægtsmand

      Arberg, Gaard:
      Kristen Olesen Mand 48 1822 Gift Husfader Jorddyrker
      Maren Nielsen Kvinde 41 1829 Gift Husmoder Husbestyrerske
      Anne Maria Kristine Kristensen Kvinde 10 1860 Ugift Datter
      Else Kirstine Kristensen Kvinde 7 1863 Ugift Datter
      Kirsten Kristensen Kvinde 3 1867 Ugift Datter
      Jens Nielsen Mand 47 1823 Ugift Tjenestetyende Arbeidskarl

      1880:
      Kronheden, Ahrberg, et Hus:
      Lyder Andersen Mand 61 1819 Gift Husfader Forpagter
      Barbara Jensen Kvinde 57 1823 Gift Hans kone
      Jenssine Lydersen Kvinde 20 1860 Ugift Deres datter tjener Faderen
      Anders Lydersen Mand 13 1867 Ugift Deres søn
      Kristine Jensen Kvinde 8 1872 Ugift Tjenestepige

      Kronheden, Ahrberg, en Gaard:
      Christen Olesen Mand 58 1822 Gift Husfader Gaardeier
      Maren Nielsen Kvinde 51 1829 Gift Hans kone
      Else Kjerstine Christensen Kvinde 18 1862 Ugift Deres barn
      Niels Christian Christensen Mand 8 1872 Ugift Deres barn
      Ane Dorthea Lund Kvinde 17 1863 Ugift Tjenestepige


      1890:
      Kronheden, Aarbjerg, et Huus:
      Niels Kristensen Mand 55 1835 Gift Husfader Husmand
      Ane Marie Kirstine Kristensen Kvinde 56 1834 Gift Husmoder
      Vilhelm Kristensen Mand 31 1859 Ugift Barn
      Kristian Kristensen Kvinde 17 1873 Ugift Barn

      Kronheden, Aarbjerg en gaard:
      Kristen Olesen Mand 67 1823 Gift Husfader Gaardejer
      Maren Nielsen Kvinde 61 1829 Gift Husmoder
      Else Kirstine Kristensen Kvinde 28 1862 Ugift Barn
      Kirsten Kristensen Kvinde 23 1867 Ugift Barn
      Jens Kristian Pedersen Mand 23 1867 Ugift Tjenestetyende Tjenestekarl
      Jakob Kristian Nielsen Mand 9 1881 Ugift Plejebarn
      Else Dorthe Jensine Frederike Jensen Kvinde 6 1884 Ugift Plejebarn

      FT 1901:

      Ahrbjerg matr. 23a:
      Vilhelm Kristensen og Petrea Jensen med børnene
      Niels, Jens Kristian, Martin og Maria Kristensen.
      Vilh. Kristensen ejer ejendommen.

      Ahrbjerg matr. 23b:
      Kristen Olsen og Maren Olsen med børnene Niels Kristian og Else Marie.
      Kristen Olsen ejer ejendommen.



      1906:
      Arbjerg, Matr. Nr. 23 a
      Kristen Pedersen Mand 32 1873 Gift Husfader Landbrug
      Bodil Marie Jensen Kvistgaard Kvinde 33 1872 Gift Husmoder
      Kirsten Marie Pedersen Kvinde 7 1898 Ugift Barn
      Kirsten Rosdahl Pedersen Kvinde 6 1899 Ugift Barn
      Kristian Pedersen Mand 5 1900 Ugift Barn
      Jenny Rosdahl Pedersen Kvinde 3 1902 Ugift Barn
      Hilda Pedersen Kvinde 2 1903 Ugift Barn
      Herman Pedersen Mand 1905 Ugift Barn

      Arbjerg, Matr. Nr. 23 b:
      Niels Kr. Kristensen Arbjerg Mand 34 1871 Gift Husfader Landbrug
      Kathrine M. H. Simonsen Kvinde 32 1874 Gift Husmoder
      Tine M. H. Simonsen Kvinde 19 1887 Ugift Tjenestetyende
      Anton Jensen Mand 17 1888 Ugift Tjenestetyende

      1916:
      Matr. 23 a:
      Erik K. Eriksen Mand 42 1874 Gift Husfader Landmand. Årsindtægt 800 kr. Formue 0 kr. Statsskat 0 kr., kommuneskat 52,20 kr.
      Petrine Eriksen Kvinde 41 1875 Gift Husmoder Landmand
      Signe Eriksen Kvinde 16 1900 Ugift Barn
      Dagmar Eriksen Kvinde 14 1902 Ugift Barn
      Agnes K. Eriksen Kvinde 13 1903 Ugift Barn
      Ditlev Eriksen Mand 11 1905 Ugift Barn
      Holger Eriksen Mand 9 1907 Ugift Barn
      Elevnora Eriksen Kvinde 5 1911 Ugift Barn

      Matr. 23 b:
      Niels K. K. Ahrbjerg Mand 45 1871 Gift Husfader Landmand Årsindtægt 1600 kr., formue 6.000 kr., statsskat 15,90 kr., kommuneskat 160 kr.
      Katrine K. Ahrbjerg Kvinde 40 1876 Gift Husmoder Landmand
      Kristen B. Ahrbjerg Kvinde 9 1907 Ugift Barn
      Theodor A. Ahrbjerg Mand 5 1911 Ugift Barn
      Johannes Madsen Mand 18 1898 Ugift Tjenestekarl Landmand
      Jenny M. Jensen Kvinde 19 1897 Ugift Tjenestepige Landmand
      Hans M. Simonsen Mand 14 1902 Ugift Tjenestedreng Landmand
      Simon H. Simonsen Mand 38 1878 Enke(mand) Jordarbejdsmand.

      Øster Aarbjergs skæbne:
      Efter at Ole Madsen Broe havde delt Aarbjerg mellem sine 2 sønner, overtog sønnen Mads Kristian Olsen matr. 23a. Han døde desværre i 1860 og enken solgte gården til Lars Espersen. Senere havde Lorens Pedersen gården og havde mange bestyrere. Gården brændte på et tidspunkt og blev genopført (foto s. 169 i Torstedbogen).
      I 1942 købte Socialministeriet ejendommen og indrettede den til arbejdslejr beregnet på at rumme 144 personer. Hovedsagelig langtidsledige mænd fra København. (læs mere s. 170 og 171 Torstedbogen).
      Senere blev der oprettet AMU-center, dette er dog revet ned, og der findes ingen bygninger på matr. 23a mere.
      Og det oprindelige "Ørnebjerg" er atter i ørnens eje.

      Vester Aarbjergs skæbne:
      Kristen Olsen (Kræ Wollesen) efterfulges af sin søn Nies Kr. Aarbjerg og hans kone Kathrine. De drev gården med bl.a. smørproduktion og ost. Et meget gæstfrit hjem, der i sommertiden myldrede med al slags småkræ og får.
      I 1921 blev gården solgt til Niels Vendelbo, der i 1934 solgte den til Gregers Ahm.
      Gregers blev gift med Inger, og de byggede store udhuse i 50-erne. Gården blev overtaget af sønnen Ingolf Ahm og hans kone Kirstine. De drev endnu gården i 2002.
      2018 ejes Vester Årbjerg af Michael Ahm.


      Træk af et hedesogns skolehistorie.
      Af Alfred Kaa.

      Fattigdom, barsk natur og store afstande skabte i lange perioder problemer for skolegangen i Vestjylland. Ikke sjældent måtte man indrette skoleordningen på en anden måde end i det Øvrige land. Lokalhistorikeren, lærer Alfred Kaae, giver et eksempel herpå i skildringen af skolens udvikling i Torsted sogn i Ringkøbing
      amt.

      Torsted sogn ligger omtrent midt imellem Ringkøbing og Holstebro Fra gammel tid var det et udpræget fattigt hedesogn, hvis tættest bebyggede del ligger langs en å, som har sit udspring i det østlige nabosogn, Nørre Omme, og efter sit løb gennem Torsted fortsætter mod vest gennem Tim sogn og udmunder i Stadil fjord tæt ved Stadil kirke.

      Nogle gårde i denne sognets hovedpart lå fra gammel tid spredt i heden syd for bebyggelsen langs åen; men nord for ådalen går der et sandflugtsbælte gennem sognet fra vest til øst. Det er den her på egnen kendte Torsted sande, der med sine klitarealer kun var egnet til fåregræsning og anden brug af heden som indbjergning af lyng og hedetørv.

      Største delen af disse arealer kaldes Kronheden. Bebyggelsen i den nordlige del af sognet indskrænkede sig før 1820 til nogle få gårde og huse, der for største delen lå i nærheden af den nordlige sognegrænse,der udgøres af et mindre vandløb med tilgrænsende kær, enge og en lavvandet nu udtørret sø. Her lå mod vest tre eller fire gårde i en samlet klump. De hedder som bækken, Lystbæk.
      Længere mod øst i læ af en bakke lå gården Arbjerg, og så blev der omkring 1780 sydøst for Arbjerg bygget en ejendom i heden, den bar navnet Galtmosehus og var den første opdyrkning i Torsted hede i moderne tid. Et par kilometer vest for denne gård lå fra gammel tid stedet Bastenråtoft, som var et afbyggersted til gården Bondesgård, der lå tæt ved Torsted præstegård ved Torsted å.

      Det var bebyggelsen i sognet, indtil Kronheden og Lystbækkær efter 1821 efterhånden blev forsynet med en række tildels meget fattige menneskeboliger, der for hedens vedkommende lå ind imellem klitarealerne og for en stor parts vedkommende var bygget op med vægge af hedetørv.

      Sognets naturforhold og bebyggelse afspejler sig naturligvis i de lokale skoleordninger. Kirken, med præstegården på den ene side og degneboligen på den anden side dannede en gruppe lige syd for Torsted å, nogenlunde midt i den gamle bebyggelse. Dog lå de vestlige gårde temmelig fjernt

      Link til resten: http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-1969-alfred-kaae.pdf


      Runeberg (Trap):

      Thorsted Sogn.
      Omgives af Annekset Hover, No, Hee og Tim Sogne, Ulvborg Hrd. (Ulvborg og Vind S.), fra hvilket det til Dels skilles ved Madum Aa, og N.-Omme Sogn.
      Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 1/4 Mil N. Ø. for Ringkjøbing og 2 3/4 Mil S. V. for Holstebro. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere sandede, flere Steder med Lerunderlag; men henved Halvdelen er dækket af Heder, saaledes mod Nord Kronheden, endog med Flyvesandsstrækninger, som dog nu ere helt dæmpede (Klovsig-, Esp-, Sørup- og Store Sande).
      Store Dele af Heden ere dog nu beplantede. Her ligger en Del af Statsplantagerne Hoverdal Plantagedistrikt (se ndfr.) og mange private Plantager, deribl. Klovsig Pl., 310 Td. Ld, anlagt 1880, og Thorslund Pl., 100 Td. Ld., anl. 1901. Gennem Sognet løber fra Ø. til V. Thorsted Aa.

      Fladeindholdet 1896: 11,181 Td. Ld., hvoraf 1073 besaaede (deraf med Rug 330, Byg 34, Havre 352, Boghvede 10, Spergel 205, Blands. til Modenh. 35, Grøntfoder 10, Kartofler 75, andre Rodfrugter 21), Afgræsn. 1636, Høslæt, Brak,
      Eng m. m. 548, Have 8, Skov 440, ubevokset 1725, Moser 129, Kær og Fælleder 224, Heder m. m. 5202, Veje og Byggegr. 176, Vandareal m. m. 16 Td. Kreaturhold
      1898: 131 Heste, 649 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Køer), 1038 Faar, 384 Svin og 4 Geder.
      Ager og Engs Hrtk. 1895: 82 Td., 26 Selvejergde. med 64, 48 Huse med 16 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse.
      Befolkningen, 1/2 1901: 400 (1801: 160, 1840: 274, 1860:
      291, 1890: 412), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh., 320 af Jordbrug, 34 af Industri, 15 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

      I Sognet: Thorsted Kirke (1340: Thorsteth) og Skole, og Byerne: Gammelby med Præstegd.; Nørreesp med Vandmølle; Sønderesp. Gde. og Huse: Lystbæk; Brendgde.; Bondesgde.; Ristofte. Enkelte Gde.: Aarbjærg; Bastenraa; Rødsten; Abisgade med Mølle; Vinkjældergd.; Havbjærg; Bækdal; Gintbjærg; Gejl (Gjeddal); Sørup; Aarup; m. m. Thorsted Vandmølle.

      Thorsted S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ulvborg Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 41. Lægd.
      Kirken tilhører Privatmand.

      Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen og Norddøren ere bevarede; Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. I Skibets
      Vestgavl ses en tilmuret Spidsbue, der har ført ind til et 1816 nedbrudt Taarn (en Slags Portal i Renæssancestil af Mursten er tilmuret). Vestgavlen er ny opmuret af Mursten 1883. Vaabenhuset er af Granitkvadre og Munkesten. Ny Altertavle med et Maleri (Christus i Getsemane) fra 1876 af C. Schleisner. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. De øverste Stolestader ere fra 1571. I Koret Epitafium over Præsten Hans Andersen Assens, † 1700, med Hustru. Series pastorum.

      Kronheden, hvortil nu ogsaa Timgaards og Aabjærgs Heder regnes, har sit Navn af, at den har tilhørt Kronen. Hoverdal Plantagedistrikt, i Thorsted og Hover Sogne, købtes af Staten 1891-92. Det indbefatter Thorsted og Hover Plantager, ialt 2955 Td. Ld., hvoraf dog kun c. 950 ere tilplantede.

      Ved Lystbæk er der fredlyst 3 Gravhøje, som høre til Gruppen Volhøjene, ved Bondesgde. de to anselige Moelhøje, endvidere Trenhøj og en mindre Stenkreds. —
      N. for Præstegaarden er der ved Foden af „Hellig Kildes Bakke“ en fordums hellig Kilde, som har været meget besøgt af syge.

      Kilde: http://runeberg.org/trap/3-5/0637.html


      Pastor Christen Hansen Grønvolds sognebeskrivelse fra 1768:
      Torsted sogn

      A) Præsterne
      1) Jens Jensen Lemvig, kaldet 1565, død 1614
      2) Jacob Sørensen Harrestrup, kaldet 1615, død 1651
      3) Niels Duelund, kaldet 1651, død 1654. Han lod sin hustru indføre i kirken efter barsel, for at undgå polakkernes fjendtlige hånd
      4) Niels Christensen Bøvling, kaldet 1654, død 1680
      5) Hans Andersen Assens, kaldet 1680 af Christian Juel til Rysensten, født i Asens på Fyn af skikkelige borgerfolk. Han var kapellan i Assens i nogle år, gift med Dorthe Jensdatter, datter af Jens Clausen, borgmester i Assens. 2B: Christian Torsted, der blev præst på Færøerne [ i Thorshavn i Sydstrømø præstegæld], Johanne Marie Hansdatter, der blev gift med eftermanden. Han døde 1700
      6) Christian Lylow, kaldet 1700 af Ove Henrik Juel til Rysensten, søn af Christoffer Lylow, præst i Lem og Sidsel Pedersdatter, gift med formandens datter Johanne Marie Hansdatter Assens. Fik 3 sønner og 4 døtre, var en stor poet. Han døde 1739
      7) Mikkel Grimstrup, kaldet 1740 af Otto Henrik Juel til Rysensten, søn af Hans Hermansen, slagter i Kolding og Maren Jensdatter, gift med en datter af Peder Billeskov, præst i Engum, og fik en efterlevende datter. Efter at have været præst i 3 år blev han forflyttet til Vindum.
      8)Jens Jacobsen, kaldet 1743 af Otto Henrik Juel til Rysensten, søn af Jacob Jensen, pottemager i Kolding og Maren Hansdatter, gift med Cathrine Klein, hvis forældre ikke kendes. De fik en søn. Han blev forflyttet 1744 til Tostrup og Roum.
      9) Thomas Hansen, kaldet 2.12.1744 af Otto Henrik Juel til Rysensten, søn af Hans Thomsen, skipper i Kolding og Cathrine Lauridsdatter, gift med Mette Jacobsdatter, datter af Jacob Nielsen, farver i Kolding De havde to døtre: Anne Cathrine Hansen og Anne Magdalene Hansen. Han døde 1752.
      10) Jørgen Andersen Lassen, kaldet 12.5.1752 af Otto Henrik Juel til Rysensten, søn af Anders Andersen, rådmand og købmand i Ringkøbing og Maren Jørgensdatter Stauning, gift med formandens enke [Mette Jacobsdatter]. Ingen børn
      11) Christen Hansen Grønvold, nuværende præst, kaldet af Otto Henrik Juel til Rysensten 17.5.1762, søn af Hans Grønvold, toldinspektør i Fredericia og Elisabeth Borch, gift med formandens enke [Mette Jacobsdatter].
      Der er en præstetavle på kirkens nordvæg.

      B) Kirken
      har sit navn efter Thor, som ses i kirken på den søndre væg ved koret, hvor der med latinske bogstaver står:
      Værdig Fader
      Thor
      har Thorsted navn af
      1) dens alder kendes ikke. Den har blytag mens det anselige tårn har en klokke og har teglstenstag.
      Alteret, der noget beskadiget af ildebrand, er af alabast. I alteret findes en lille blykasse med nogle benstumper og noget aske, som siges at være af en helgen.

      I koret er der et epitaphium med følgende inskription:
      Her under hviler i Herren ærværdig, meget hæderlig og vellærde mand, nu salig Hans Andersen Assens, fød i Assens i Fyn af ærlig christne forældre 1639. Blev først kaldet til at være medtjener i ordet i hans fædrene by Assens 1675, hvor han var præst på ottende aar, blev siden af den højvelbaarne herre Hr. Baron Christian Juel, friherre til Rysensten, herre til Søvart, Lundbæk, Pandum, Rammegård og Ulstrup, kaldet fra Fyn 1680 at være sognepræst her til Thorsted menighed, hvor han og embedet retsindig forestod i 20 aar. Dismidlertid havde han med sin kæreste hustru Dorthe Jensdatter i lige maade fød i Assens i Fyn af højfornemme forældre 1645, i et ærligt ægteskab avlet 1 søn og 1 datter. Han døde den 14.7.1700 i hans alders 61. Hans legem hviler i sin grav, hans sjæl hos ham som hende gav

      Det andet epithaphium over Hr Jens Jensen Lemvig findes på den nørre side i kirken udstukken i kobber af denne indhold:
      Øster og uden kirken hviler min moders farfader ærværdige og vellærde nu salig mand Hr. Jens Jensen Lemvig, fordum sognepræst i Thorsted, fød anno 1533, død 1614 alders 81, embeds 49. Hans sjæl glæder Gud. Christian Lylow 1700

      2) Dens hartkorn er 12 tønder. Kirkens tiende er tillagt præsten for kaldets ringheds skyld, hvoraf årligt svares til herskabet nogle tønder korn og 2 rigsdaler i penge. Dens tilliggende ejendom er en eng i Staby, kaldet Nørby eng, givet af tidligere kirkeværge Jens Christensen i Bondesgård til vin og brød tillige med 2 agre på Ringkøbing mark
      3) Ellers ingen legata, fata eller inskriptioner.

      Her på kirkegården findes 2 ligsten.
      På den nordligste står:
      Salige ere de døde som dø i Herren.
      Her under denne sten hviler ærlig og unge karl Jens Christensen Bondesgaard, fordum kirkeværge til Thorsted kirke og kongelig majestæts delefoged til Bøvling, som salig hensov i Herren den 30. november 1660 udi sin alders 73 aar og venter en ærefuld opstandelse
      På den sydligste står:
      Stander op I døde og stander for dom.
      Under denne sten hviler ærlig og velagte mand salig Christen Jensen Juel, som boede i Bondesgaard og døde den 18. august 1631 i hans alders 78 aar med sin kære hustru ærlig og gudfrygtig kvinde salig Anne Pedersdatter, som hensov i Herren den 5. oktober 1638 i hendes alders 64 aar, og har Gud velsignet dem med 14 børn, 10 sønner og 4 døtre.
      Gud give dem med alle tro kristne en glædelig opstandelse

      6) Kirkeejerne
      Den nuværende ejer er Otto Henrik Juel friherre til baroniet Rysensten, gift med frue Bilde. Hans far var Ove Henrik Juel gift med en komtesse Rantzau.
      Hans far var Christian Juel gift med baronesse Rytze, hvoraf baroniet formentlig har sit navn. De har alle været ejere af kirken og før baroniets oprettelse, har kongen efter sigende været ejer.
      7) Kirken har kun de ordinære udgifter til landemode.
      8) Baron Juel har jus vocandi

      C Kongetiende
      Kongetiendens hartkorn er 8 tønder 6 skæpper 1 fjerdingkar og 1 4/5 album, som præsten får for kaldets ringhed, tillagt af kong Christian den III mod at han svarer de årlige skatter heraf.

      D Torsted sogn
      1) Præstegårdens hartkorn er 4 tønder 3 skæpper 3 fjerdingkar og 2 album i ny matrikel
      2) Sognets contribuerende hartkorn er 6 tønder 7 skæpper 2 fjerdingkar og 1 album
      3) Der ingen samlet by, men 2 steder: Sønder Esp og Lystbæk med 3 steder begge steder. Resten er enestegårde.
      Med præstegården er der 25 steder i sognet.
      4) Der findes ikke hospital eller fattighuse i sognet.
      Der er 6 fattiglemmer i sognet, i alt modtager de 2 tønder og 6 skæpper rug, 1 tønde 6 skæpper byg, men de modtager ikke penge.
      5) Der er ingen hovedgårde i sognet
      6) Nord for præstegården ligger bakken Helligkildebakke, hvor der udspringer et væld, der fordum har været en helligkilde, og hvor der ses rudera.
      Kilden gik af brug, da man begyndte at sætte kreaturer ved kilden, for at de skulle blive raske.
      Syd for præstegården ligger to høje Store- og Lille Møgelhøj, hvor den store har været brugt til bavn.
      7) Rugavl er den dominerende afgrøde, hvor noget af overskuddet kan sælges.
      I søen Filsø ved Lystbæk fanges brasen, gedder og aborrer, dog kun til egen husholdning.
      Der er ingen mineraler.
      Underskrevet uden dato af præsten Christen Hansen Grønvold.

      Torsted sogn, 2

      Svar på biskoppens spørgsmål.

      A sognet
      1) dets navn er Torsted som tidligere meddelt
      2) Sognet grænser op til Tim sogn mod vest, til Nørre Omme sogn mod øst, til Ulfborg sogn mod nord og til Hover sogn mod syd
      3) Sognets længde fra øst til vest er ½ mil
      4) Dets bredde fra syd til nord er tre fjerding vej
      5) Distancen til de omliggende kirker er: til Tim kirke 1 mil, til Nørre Omme kirke 1 mil, til Ulfborg kirke 1½ mil og til Hover kirke 1 mil
      6) Torsted å udspringer ved Halkær i Nørre Omme sogn og ender ved Stadil kirke
      7) Byernes navne er Lystbæk, Sønder Esp, Nørre Esp samt Kirkebyen
      8) Lystbæk består af 3 steder, alle af hartkorn 9 tønder 3 skæpper 3 fjerdingkar og 1 album
      Sønder Esp består ligeledes af 3 steder med hartkorn i alt 11 tønder 7 skæpper 3 fjerdingkar og 2 album
      Nørre Esp består af 2 steder med hartkorn 5 tønder og 6 skæpper
      Kirkebyen har 2 steder med hartkorn 3 tønder 4 skæpper og 2½ fjerdingkar
      De enlige steder er:
      Sørup med 3 tønder 3 skæpper 3 fjerdingkar
      Årup med 3 tønder 2 skæpper
      Brændgård med 6 tønder 4 skæpper
      Geddal (Gejl) med 1 tønde 2 skæpper og 1 fjerdingkar
      Ristoft med 4 skæpper
      Gintbjerg med 1 tønde 3 skæpper
      Gammelby med 6 tønder 6 skæpper og 2 fjerdingkar
      Vinkælder med 6 skæpper og 2 fjerdingkar
      Abisgade med 7 skæppet 1 fjerdingkar og 1½ album
      Bondesgård med 5 tønder 7 skæpper 2 fjerdingkar og 1 album
      Årbjerg med 1 tønde 6 skæpper
      9) Stedernes etymologi kendes ikke
      10) Sognet har ingen mærkværdigheder
      11) Næsten alle bygninger står øst-vest, hvorfor bygninger vest og øst for kirken har enderne mod kirken og bygninger syd og nord for kirken har siderne mod kirken
      12) Der er kun lidt engbjergning, hvorfor sognets bedste næring er af agermark.
      13) Der sås rug, byg, havre og boghvede, men mest rug
      14) Der sælges kun lidt af avlen og kun rug
      15) Jorden bruges 6 år og hviler 8 år
      16) Der er ingen forslag til forbedring af avlen
      17) Den eneste forbedring af næringen kunne være kreatursalg
      18) Der er ingen skove eller moser i sognet, så brændsel fås af mådelig sandhede, der findes overalt
      19) Deraf kan intet afsættes
      20) Søen Filsø som tidligere meldt
      21) I søen fanges kun til egen husholdning af brasen, gedder og aborre
      22) Da der er 3 mil til havet er der intet havfiskeri
      23) Af vildt findes kun ræve og harer
      24) Af fugle findes urhøns, agerhøns, brokfugle, og vildænder
      25) Der ingen håndværkere i sognet
      26) Der er ingen fabrikker i sognet
      27) Det enkelte sted består normalt af 3 huse: salshus, lade og fæhus, af ringe fyrretømmer og meget ler, og som regel uden fodstykke
      28) Der findes ingen mineraler
      29) I sognet er der 110 personer over 12 år
      30) Jorden er skarp sandet mark og luften er mestendels kold
      31) Der fødes årligt 2-3 personer og dør ligeledes årligt 2-3 personer
      32) Antikviteter, sten og høje er tidligere meddelt
      33) Der er ingen hospital eller fattighuse
      34) Antallet af fattige er tidligere meddelt
      35) Degnen er skoleholder og får årligt 3 rigsdaler og 2 mark. Skolen begynder ved Mortens dag og slutter ved påske

      B Hovedgårde
      I sognet findes ingen hovedgårde

      C Kirken
      1) Dens navn af Thor er tidligere meddelt
      2) Kirkens alder kendes ikke
      3) Kirken er på underdelen bygget af hugne sten mens tårnet er bygget af teglsten
      4) Kirken er tækket med bly mens tårnet har tagsten
      5) Kirken har intet spir, men et højt tårn
      6) Kirkens klokke er givet af kirkeværgen Bondesgaard. På klokken står "Jens Christensen Bondesgaard Balthazar Melchior Soli Deo Gloria 1638"
      7) Der ingen kapeller
      8) Der er ingen hvælvinger
      9) Alteret er af sten og træbeklædt, uden inskription, malet med sorte blomster på gul bund. Altertavler, der af alabast, fremstiller Christi lidelse
      10) Kalk og disk er er af sølv, men ikke forgyldt indeni. På fadet er aftegnet Guds lam og i kanten står: P.G D.R. M. Anno 1590. Giveren kendes ikke.
      11) Kirken font er af sten med et brunmalet trædække-spids med årstallet 1662 med en stjerne i toppen, der ser ud til at have været forgyldt
      12) Prædikestolen er malet brun med nogle forgyldte blomster og på den nederste del står med forgyldte udhugne bogstaver: "Hører Guds ord og bevarer det"
      13) Om ornamenter og inskriptioner er tidligere meddelt
      14) Der findes 14 mandsstole og 14 kvindestole. I hver stol kan side 4 personer
      15) Der er intet pulpitur
      16) Ingen kan mindes nogen disput om stolestaderne
      17) På stolene findes hverken våben eller inskriptioner
      18) Om epitafier og inskriptioner er tidligere meddelt
      19) I kirken findes en åben begravelse som efter sigende skal rumme de forrige præster og deres børn, men der ses ingen inskription på ligkisterne
      20) Ligstenene på kirkegården er tidligere indberettet
      21) Kirkegården er indhegnet med stengærde
      22) Der ligger ingen gårde under kirken
      23) Kirken har ingen kapital eller legater
      24) Kirkens eneste udgift er til landemode
      25) Kirken har ingen bygninger at vedligeholde
      26) Til brød og vin haves en eng i Staby og 2 agre på Ringkøbing mark, som tidligere beskrevet
      27) Skaden på altertavlen ved ildebranden er beskrevet og der kendes ikke til at kirken skulle være udvidet eller gjort mindre
      28) Kirken er rummelig nok til menigheden
      29) Kirkens forrige og nuværende ejer er tidligere beskrevet
      30) Hvad kirken har kostet før og efter den er solgt vides ikke
      31) Kirkens ejere er tidligere meddelt
      32) Præsten er sidst kaldet af Otto Henrik Juel, der har jus vocandi

      Her mangler et opslag

      13) Kaldet har ingen afgang haft, men et tillæg og forbedring på 200 rigsdaler, givet af Linde dengang ejer af Pallisbjerg, så successor uden betaling kan tiltræde præstegården
      14) Der findes ingen dokumenter undtagen det om præstegårdens indløsning fra Børnehuset
      15) Af kaldet gives kun pension til enken
      16) Videre betydeligt vides ikke

      F Præsterne
      Præsterne i Torsted er tidligere meddelt

      Underskrevet uden dato af Christen Hansen Grønvold.
    Familie-ID F500606  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Dorthe Thuesdatter,   f. 1730, Bondesgaard Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1801, Brændgaard Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 71 år) 
    Gift 15 okt 1769  Torsted Kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • Den 16de October som er 21de søndag efter Trinitatis blev Peder Berthelsen og Dorthe Tuesdatter af Brendgaard Copulerede.
      Opslag 155 df
    Notater 
    • FT 1787 Torsted, Brendgaard:
      Peder Bertelsen Mand 52 1735 Gift hosbonde fæstegaardmand
      Dorthe Thuesdatter Kvinde 57 1730 Gift madmoder
      Kirsten Pedersdatter Kvinde 15 1772 Ugift barn
      Mette Chatharina ? Kvinde 9 1778 Ugift barn
      Christen Jensen Mand 14 1773 Ugift dreng

      FT 1801 Torsted, Brendgaard:
      Stie Graversen Mand 30 1771 Gift Husbonde Bonde og gaardbeboer
      Kirsten Pedersdatter Kvinde 30 1771 Gift Hans kone
      Ane [Stiesdatter] Kvinde 5 1796 Ugift Deres barn
      Peder [Stiesen] Mand 4 1797 Ugift Deres barn
      Ane Malene [Stiesdatter] Kvinde 1 1800 Ugift Deres barn
      Anders Graversen Mand 19 1782 Ugift Deres barn
      Povel Nielsen Mand 15 1786 Ugift Tjenestefolk
      Karen Jensdatter Kvinde 27 1774 Ugift Tjenestefolk
      * Peder Berthelsen Mand 66 1735 Gift Manden Aftægtsfolk
      * Dorthe Thuesdatter Kvinde 71 1730 Gift Hans kone Aftægtsfolk
    Børn 
     1. Kirsten Pedersdatter,   f. 17 aug. 1771, Brændgaard Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 11 jan. 1806, Torsted Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 34 år)
    Sidst ændret 13 okt. 2018 
    Familie-ID F500610  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Billeder


  • Notater 
    • Ft. 1787 Torsted, Brendgaard:
      Peder Bertelsen Mand 52 1735 Gift hosbonde fæstegaardmand
      Dorthe Thuesdatter Kvinde 57 1730 Gift madmoder
      Kirsten Pedersdatter Kvinde 15 1772 Ugift barn
      Mette Chatharina ? Kvinde 9 1778 Ugift barn
      Christen Jensen Mand 14 1773 Ugift dreng

      Folketælling 1801 Torsted, Brændgaard:
      Stie Graversen Mand 30 1771 Gift Huusbonde Bonde og gaardbeboer
      Kirsten Pedersdatter Kvinde 30 1771 Gift Hans kone
      Ane [Stiesdatter] Kvinde 5 1796 Ugift Deres børn
      Peder [Stiesen] Mand 4 1797 Ugift Deres børn
      Ane Malene [Stiesdatter] Kvinde 1 1800 Ugift Deres børn
      Anders Graversen Mand 19 1782 Ugift Deres børn
      Povel Nielsen Mand 15 1786 Ugift Tjenestefolk
      Karen Jensdatter Kvinde 27 1774 Ugift Tjenestefolk
      * Peder Berthelsen Mand 66 1735 Gift Manden Aftægtsfolk
      * Dorthe Thuesdatter Kvinde 71 1730 Gift Hans kone Aftægtsfolk