Peder Hansen Bomand, Slotsfoged på Hagenskov f. 1500 d. 1556 Helnæs: Stoltze & Saltoft

1500 - 1556 (56 år)

Personlige oplysninger | Notater | Alle | PDF

Navn	Peder Hansen Bomand
Suffiks	Slotsfoged på Hagenskov
Født	1500
Køn	Mand
Død	1556	Helnæs
Begravet	1556	Sønderby Kirke
Person-ID	I501458	stoltze-saltoft
Sidst ændret	23 mar. 2021

Gift Før 1536

Notater

Indtil 1546 slotsfoged på Hagenskov (Frederiksgave). Derefter fæster af Langøersbo - nuværende Bogaarden - på Helnæs. Han fik Trinitatis Søndag 1546 Kong Christian IIIs brev på, at han måtte faa "al den nyryddede Skovjord foran på Helnæs" dvs den nordligste del af halvøen. Her byggede han fæstegården Langøersbo, som for længst er oversvømmet.

Børn

+	1. Jørgen Pedersen Bomand, Gårdmand, f. 1536, Hagenskov , d. jan. 1574, Langøresbo (Alder 38 år)
+	2. Søfren Pedersen Bomand, Fæstebonde på Brydegaard, f. 1540, Hagenskov , d. 1570, Brydegaard (Alder 30 år)
	3. Boelde Pedersdatter
	4. Jens Pedersen Bomand

Sidst ændret 26 maj 2021

Familie-ID F500527 Gruppeskema | Familietavle

Notater

Peder Hansen Bomand er født i ca. 1500. Det vides ikke præcist hvor eller hvornår.

Peder Hansen Bomand var omkring 1540 slotsfoged på Hagenskov slot i Baag herred på Fyn. Lensmanden hed dengang Reinholdt von Heydersdorf. Efter dennes død i 1544 giftede enken sig med Jens Nielsen Rotfeldt, som derved overtog godset. Om den nye Lensmand foretrak en af sine egne folk som Slotsfoged eller Peder Hansen Bomand selv ønskede at fratræde vides ikke. Men vi ved at Peder Hansen Bomand i 1546 fik en del af godsets jord på den nordlige side af øen Helnæs i fæste. Han fik Søndag d. 20 Juni 1546 Kong Christian III bekræftelse af fæstemålet ved et besøg på Koldinghus. Han blev samtidig ansat som Hagenskovs foged over Helnæs og som tilsynsførende over skovene på Helnæs.

Det oprindelig brev lyder som følger:

Chriistian - - giøre alle vittherligtt, att thenne breffuiser, Peder Hansen, haffuer nu wirrit her hos os, mett ett os elskelig Jens Rotfeldt, wor mandt, tiener oc Embidsmands paa wortt Slott Hagenskouffs, beseglet breff, ind hollendis, att handt haffuer undttt forne Peder Hanssen aldt then Jordt paa helgeness, som skouffuen er affalden, oc gode mendtt nu nyligen, epther wor befalling, haffuer satt for sex ørtug rug, sex ørtug byg oc en fierding smør till aarlig Skyldt ther aff att giffue - at haffue, nyde, bruge for saadan landgille, som forskreffuet staar, tha haffuer nu wij aff vor synderlige gunst oc naade undtt oc tilladt, oc nu mett thette wort obne breff under oc tillader, at forne Peder Hanssen maa oc schall haffue, nyde, bruge oc beholle forne Jordt paa hellenæs, som nu nyligen er sat for landgille, udij hans lidffs tidt, oc saa længe handt leffuer; dog mett saadanne Skiel oc wilkordt, at handt schall upbøgge en godt gaardt paa forne hellenes, oc siiden then holle alle titt wendtt heffdt oc bygning, oc aaligen tiill gode rede yde os Kronen paa hagenskouff vj ørtug byg, vj ørtug rug oc j fierding smør, oc ingen anden redsell ther aff att giffue. Oc schall handt værre oss oc wore eftherkomere, Koninger udi Danmark, huldt oc tro, oc were wor lensmandt paa hagenskouff, then som nu er, eller her epther komendis worder, høriige oc lydige i alle maader, oc ey hugge, eller hugge lade, ud i nogen aff the skouffue, ther tiiligger, ydermere endt som wor lensmandt lader hannem uduise tiil syn frij nøttørftige Ildebrandt, giærdsel og Bygningsstemmer; - oc schall hand haffue godt agtinge oc tiilsiunn mett, att wore skouffue, som paa forne hellenes liggendis ere, ey bliffue udi nogen maade forhugne.
Datum Kolling trinitati Søndag Anno MDXLVI

Teksten lidt "fordansket":
Vi Chr. [den 3die] g.a.v., at denne Brevviser Peder Hanssen, Skovfoged på Hagenskovf, nu har været her hos os med et beseglet Brev af os elsk. Jens Rotfelde, vor Mand, Tjener og Embedsmand på Hagenskovf, hvorved denne under ham al den jord på Helgenæs, som skoven er affalden, mod Landgilde af 6 ørtug Rug, 6 ørtug Byg og 1 Fj. smør, som gode mænd nu nylig have sat den til efter vor Befaling. Thi tillade vi af synderlig Gunst, at forsk. Peder Hanssen må nyde samme Jord i sin livstid, mod at han skal opbygge en god Gaard på Hellenes og holde den ved Hævd, årlig yde den nævnte Landgilde uden anden Redsel på Hagenskovf, være os og vore Efterfølgere tro og Lensmanden på Hagenskov lydig, ej hugge skovene ydermere, end vor Lensmand lader ham udvise til hans fri, nødtørftige Ildebrand, Gærdsel og Bygningstømmer, og at have tilsyn med, at vore skove på Hellenes ikke forhugges i nogen måde. Cum inhib.sol. Samme Datum. (V,290, b2)
Kilde Danske Kancelliregistrat 1525-50 side 294.

Peder Hansen Bomand byggede en gård på Helnæs, som han kaldte Langørsbo, senere har den ændret navn til Bogaarden.

Den oprindelig gård ligger i dag under vand. Havet har spist sig ind på halvøen. Der blev så bygget en ny gård længere oppe på land.

Fra denne gård spredte Boerne sig, ikke blot til andre gårde på Helnæs, men også til sognet Dreslette nord for Helnæs.

Peder Hansen Bomand døde i 1556. Der er ikke fundet yderligere oplysninger om hans dødsfald eller begravelse.

Efterkommere efter Peder Hansen Bomand har dannet foreningen Boeslægten, som pt. har omkring 200 medlemmer. Der samles fortsat materiale om hans efterkommere og Finn Hannesborg Andersen administrerer i dag en stor database med over 30.000 personer omfattende hans efterkommere. Link til foreningens hjemmeside: http://www.boernefrahelnaes.dk/

En efterkommer Lars Boe Thomsen udgav i 1960 bogen "Boernes historie og slægtstavler 1546-1960 på 512 sider. Siden er der udkommet et tillæg til bogen og et register.

Peder Hansen Bomands søn (Jørgen Pedersen Bomand) og sønnesøn (Peder Jørgensen Bomand) er begravet i Sønderby Kirke. Deres ligsten findes stadig i kirken. På Ligstenen findes deres bomærker, som ses øverst på denne side.

Om Boman på Helnæs:
http://naturstyrelsen.dk/73547

Om foreningen "Boesamfundet": https://boesamfundet.dk/

Peder Hansen Bomand, Slotsfoged på Hagenskov

Jørgen Pedersen Bomand, Gårdmand

Søfren Pedersen Bomand, Fæstebonde på Brydegaard

Boelde Pedersdatter

Jens Pedersen Bomand