Ridefoged Ørum Slot Peter Madtzen (Rosenberg), forvalter over Ørum slot og len f. ca. 1615 d. 8 apr. 1670 Thisted, 7700: Stoltze & Saltoft

ca. 1615 - 1670 (55 år)

Personlige oplysninger | Notater | Alle | PDF

Navn	Peter Madtzen (Rosenberg)
Præfiks	Ridefoged Ørum Slot
Suffiks	forvalter over Ørum slot og len
Født	ca. 1615
Køn	Mand
Død	8 apr. 1670	Thisted, 7700
Person-ID	I500219	stoltze-saltoft
Sidst ændret	19 jun. 2015

Familie-ID F500066 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret	19 jun. 2015
Familie-ID	F500110	Gruppeskema \| Familietavle

Familie 2 Margrethe Pedersdatter, f. 1630, Brøns, Slesvig , d. 20 apr. 1675 (Alder 45 år)

Gift 20 mar. 1661

Børn

1. Barbara Pedersdatter Rosenberg, f. Thisted, 7700

, d. Ja, dato ukendt

Sidst ændret 19 jun. 2015

Familie-ID F500151 Gruppeskema | Familietavle

Notater

Peder Madtzen Rosenberg blev født omkring 1615 og døde den 8. april 1670 i Thisted i en alder af ca. 55 år.

1641 overtog Peder Madtzen Rosenberg stillingen som ridefoged på Ørum Slot efter broderen Anders Madtzen, der kom til Kalø som slotsskriver. Peder Madtzen blev 1641 desuden forvalter over Ørum Slot og Len. Den kendte genealog C. Klitgaard fortæller i Personalhistorisk Tidsskrift 1931 om epitafiet i Thisted Kirke visende præsten Sveder Poulsen Kitting i Thisted og hans Hustru Barbara Rosenberg. På epitafiet er anført årstallet 1632 i billedskærerarbejde, og ovenover årstallet er to skjolde med ægteparrets initialer og slægtsmærker (Rosenbergs et stiliseret Rosentræ). I epitafiets midterfelt er portrætmalerier af Sveder Kitting og Barbara Rosenberg, begge figurer knælende, og mellem deres hoveder er malalet Anno 1633 Ætatis suæ 52 Ætatis suæ 33. Dette betyder altså, at epitafiet er skåret 1632 og stafferet 1633, da Kitting var 52 år gammel og Barbara Rosenberg 33 år.

I et særtryk af Aarsskrift for Sorø Akademis Skole 1927-30 oplyser genealogen K. G. Olrik, at Barbara Rosenberg 15. november 1646 ægtede ridefoged til Ørum Slot Peder Madsen, idet der haves et bryllupsdigt, som kapellanen i Ingstrup-Hjejermeslev-Alstrup, Christen Christensen Hammer, dengang "offererede" dette ægtepar, og Wibergs Præstehistorie har derfor nok ret i, at Barbara Rosenberg døde 2. Maj 1660: Tilførslerne i Thisted kirkebog er på denne tid meget mangelfulde.

"1653 udi Junni lod erlig oc welachte Mand Peder Madtzen, Kong. Maytz. Ridefoged til Ørum, Indvoner oc Tolder udi Tidsted dette Epitafium paa ny renovere", står der på epitafiet, og samtidig lod han sit eget billede male på midterfeltet, knebet ind bag ved Sveder Kittings. Ved billedet af Peder Madtzen er der med afvigende bogstaver malet Anno 1653 Ætatis suæ 38. Peder Madtzen var altså født ca. 1615 og dermed 15 år yngre end Barbara Rosenberg.

Af en kisteplade i Thisted Kirke fremgår, at Peder Madtzen blev gift anden gang 20. marts 1661, og at han døde 8. april 1670. Hans hustru nummer to var Margrete Pederssdatter, født i Brøns i Slesvig 1630, død 20. april 1675. Hun var søster til ridefogeden til Vestervig, Dueholm og Ørum, senere ejer af Randrup og Kongstedlund Peder Pedersen Brønsdorph (1622-1701). I sisit første ægteskab havde Peder Madtzen ingen børn; i det andet ægteskab var der en søn og en datter. Datteren var Barbara Pedersdatter Rosenberg, født i Thisted 1662, død 1734; gift Aalborg 1677 meed Dr. med. Laurids Foss. Efter Peder Madtzens Død 1670 blev hans broder, borgmester Jens Madtzen i Odense formynder for Barbara Pedersdatter, der altså var opkaldt efter sin fars første hustru.

Peder blev gift meed Barbara Rosenberg den 15. november 1646. Barbara blev født omkring 1600 og døde den 2. maj 1660 i Thisted i en alder af ca. 60 år.

Peder blev derefter gift med Margrete Pedersdatter den 20. marts 1661 i Thisted. Margrete blev født i 1630 i Brøns Sogn Hviding Herred og døde den 20. april 1675 i en alder af 45 år.

Gammel Ørumgaard / Ørum Slot
Ørum sogn, Hassing herred, Thisted amt.

Umiddelbart forinden Hvidbjerg Å udmunder i Ørum Sø, ligger i det lave engdrag voldstedet af det gamle Ørum Slot. Oprindelig en holm i den senere delvis tørlagte sø, der ved en tværgrav er delt i to lave banker, en større i sydøst, hvor bygningerne har ligget, og en mindre i nordvest, hvorover adgangen var. En pælebro har sandsynligvis ført mod vest, over til ladegården, der lå, hvor den nuværende gård er bygget. Hvornår Ørum Slot er anlagt og bygget, vides ikke, men det er rimeligvis sket i den tidlige middelalder. Det er sandsynligvis en misforståelse, når man har opfattet Ørum som gammel kongelig ejendom; da borgen i 1367 første gang nævnes, er den i privat besiddelse, og intet tyder på, at den tidligere har været kongens. Bo Christiernsen Høg er den første, der nævnes som gårdens ejer. Han har imidlertid været en noget tvivlsom herre; således blev han sammen med sine brødre lyst i band 1350, fordi de havde overfaldet og plyndret en del gejstligt gods. Han må dog senere have skikket sig, idet han var ridder, da han i 1367 skøder Ørum med et stort tilliggende af gods til Valdemar Atterdag. Dette skøde blev senere, nemlig 1406, stadfæstet af hans søn Peder Høg til Tandrup. Under Valdemar Atterdags kamp med Hansestæderne benyttede en jysk herremand, Mogens Maltesen Juul, lejligheden til at storme slottet og ødelægge det; men da kongen havde fået fred med sine udenrigske fjender, kom turen til Mogens Maltesen, der ved påsketid 1373 måtte forpligte sig til inden pinse at genopbygge og reparere slottet, så huse, grave, hegn, barfred og planker kom i samme stand som før overfaldet. Desuden forpligtedes han til at forsyne det med et nærmere specificeret forråd af våben og værge, proviant og inventar. Fra året 1568 foreligger, så vidt man kan skønne, en temmelig nøjagtig opgivelse af lenets størrelse. Bøndergodset omfattede da 153 gårde, 81 bol og 162 huse samt 8 møller spredt over hele landsdelen. Da de kejserlige tropper 1627 rykkede ind i landsdelen, blev slottet hærget og udplyndret. Ved et syn, der afholdtes 1635, fandtes flere af bygningerne forrådnede, ødelagte og i faldefærdig stand, og der fandtes kun ved ladegården en bygning, som var nogenlunde brugelig, men som dog i høj grad trængte til reparation. Allerede tidligere var dog slottets bygninger meget forfaldne. I et missive af 1610 oplyses der således, at en del af husene er så forfaldne, at det er nødvendigt at nedbryde dem og opføre dem af ny, »såfremt nogen ellers uden stor livsfare skal kunne holde hus der«. Bygningerne var vistnok af bindingsværk, der endda tildels kun var lerklinet. I denne anledning ønskes der 500 dl. af lenets indtægter til de mest nødvendige reparationer. 1644 blev egnen igen oversvømmet af fjender, og denne gang af svenskerne. Igen blev der umiddelbart efter deres bortrejse afholdt en synsforretning, og af denne fremgår det, at der nu var gjort så megen skade på det gamle slot, at det var aldeles utjenligt til fremtidig brug. I hvor stort omfang skaderne blev udbedret, findes der ingen oplysninger omom, men man tør sikkert gå ud fra, at det yderligere er blevet medtaget under svenskekrigene 1657- 60. Fra 1677 findes i Resens Atlas et billede af slottet og dets omgivelser. Det består da af fire sammenbyggede længer af bindingsværk, hvoraf den vestlige bebos af slottets herre; heri var porten, hvorigennem færdselen til omverdenen er foregået over en dæmning. Uden for slottet lå staldgården, ladegården samt smedjen.1661 blev lenet et kongeligt amt, og gård og gods blev solgt. Køberen var Elisabeth Marselis, enke efter Hamborg-købmanden Albert Baltzer Berns, og hendes broder Leonhard Marselis. Købesummen for slot og gods med adelige friheder var 105.625 rdl., og samtidig erhvervedes birkeretten til Ørum for 600 rdl. Senere overtoges gården af Gabriel Berns, men da han døde og efterlod sig en betydelig gæld, overtog hans svoger Poul v. Klingenberg ejendommen i 1679. Poul von Klingenberg var født i Hamborg 1615 og blev i sin ungdom uddannet til handelen hos købmandsfirmaet Berns. Han var en fremragende handelsmand og administrator, men han blev dog til sidst ruineret og henlevede sine sidste dage i fattigdom på sønnens gård Højriis; han døde 1690. 1685 havde sønnen justitsråd Poul v. Klingenberg overtaget Ørum med 41 tdr. htk., gods og tienden ud&shhy;gjorde 800 tdr. Foruden Ørum ejede han flere gårde, således Højriis på Mors, hvor han synes at have opholdt sig. Hvornår han har afstået Ørum til sin søn justitsråd Henrik v v. Klingenberg, er ikke ganske klart, men denne ejede den ved sin død 1716, da den overtoges af hans enke Marie Charlotte Giedde, med hvem han 1713 var blevet gift i København. Ved hendes død solgte arvingerne 1738 gård og gods for 5.600 rdl, til major Jens Laasby de Moldrup, Vestervig, der med kgl. bevilling 1763 indlemmede Ørum med ialt 215 tdr. htk. i stamhuset Vestervig Kloster. 1748 nedbrød han det gamle Ørum Slot, der lå på det endnu bevarede voldsted; den nye gård blev opbygget vest herfor, hvor tidligere slottets ladegård lå. I den nuværende hovedbygnings mure er vistnok i betydelig grad genanvendt materialer fra den gaamle borg, både munkesten og — navnlig i kælderen — granitkvadre og profilerede sokkelsten, sandsynligvis stammende fra en nedbrudt romansk kirke. Den hvidkalkede hovedbygning er i øvrigt et ganske enkelt, enetages bygningsværk med et omkring 1880 tilbygget korshus mod gårdspladsen. Kun i 25 år var Ørum indlemmet i stamhuset; dets gæld blev nemlig efterhånden så stor, at Ørum måtte s&aaelig;lges, og ved auktion 1788 blev den købt for 26.000 rdl. af Chr. Fogh, der 1799 fik tilladelse til uden tab af hovedgårds-frihed at sælge godset. Han fik imidlertid ikke lejlighed til det påtænkte bortsalg, thi året efter solgte han gården til Niels Nielsen Schack fra Lemvig. Ved dennes død 1810 arvede datteren Bolette Schack gården, og ved hendes ægteskab med Fr. Vilh. Eyber blev det deres slægt, som i det 19. århundrede sad inde med gården. Frederik Vilhelm Eyber var fra Halberstadt i Preussen. Han kom her til landet 1803 og købte straks efter sin ankomst den vestre hovedparcel af Vestervig Kloster, som han solgte, da han 1809 blev gift med Bolette Schack. I Bested sogn ejede han en hedelod på ca. 35 tdr. Id., som han tog under behandling med mergling og anden jordforbedring, og her byggede han den nuværende gård Fuglsang, ligesom han byggede parcelgården Vilhelmsminde med 14 tdr. htk. Fr. Vilh. Eyber døde 1857. Sønnen L. F. Eyber overtog Vilhelmsminde, medens Ørum overtoges af sønnen C. F. F. Eyber, efter hvis død 1864 ejendommen deltes mellem sønnerne, således at Schack Eyber overtog Ny Ørumgaard, medens Christian Eyber fik hovedparcellen, der nu kaldtes Gammel Ørumgaard, og hvis hartkorn efterhånden var reduceret fra 33 til 12 tdr. med et areal af 106 tdr. Id. 1901 købtes gården af hestehandler P. Rokkjær, hvis søn Niels 1918 afhændede den til Chr. Fuglsang, fra hvem den 1930 kom til M. C. Korsgaard til Tøttrupgaard. Han solgte den 1934 til Kr. Nieielsen Glud, efter hvis død ejendommen 1961 erhvervedes af den nuværende ejer Villum Hilligsøe. Til Gammel Ørumgaard hører nu 92 tdr. Id., medens Ny Ørumgaard, der tilhører Jens Hilligsøe, er på 106 tdr. Id. (Danske Slotte og Herregaarde)