Anna Jensine Hansen, barnløs f. 4 jan. 1871 Næstelsø d. 19 Maj 1957 Næstved: Stoltze & Saltoft

1871 - 1957 (85 år)

Personlige oplysninger | Notater | Alle | PDF

Navn	Anna Jensine Hansen
Suffiks	barnløs
Født	4 jan. 1871	Næstelsø
Døbt	26 feb. 1871	Næstelsø
Døbt	Anna Jensine Hansen Døbt i Kirken 26 Februar Tømrer og Inds. indsider Peder Hansen og Hst. Mette Sophie Sørensen \|:25 Aar:\| i Nestelsø [faddere] Pige Ane Kirstine Sørens. i Dysted. Do. Kirsten Hansen i Snsere. Hmd. Søren Frandsen i Næstelse [100]. Ungkarl Niels Nielsen i Dysted [917] og Do Jens Hansen i Snesere.
Køn	Ukendt
Død	19 Maj 1957	Næstved
Person-ID	I3251	stoltze-saltoft
Sidst ændret	18 mar. 2016

Far	Peder Hansen, Husmand og tømmernand i Næstesø, f. 30 jul. 1846, Præsthøjgaard, Snesere , d. 5 sep. 1882, Næstelsø (Alder 36 år)
Mor	Mette Sofie Sørensdatter, f. 8 Okt 1845, Toksværd , d. 31 dec. 1924, Næstelsø (Alder 79 år)
Gift	28 sep. 1868	Næstelsø
Familie-ID	F918	Gruppeskema \| Familietavle

Notater

Else Bruun har skrevet om sin farfars kusine Anna Hansen: Hun var født i Næstelsø. Hendes barndomshjem lå ved gadekæret, og var i min barndom beboet af Annas broder Hans Frederik, som tante Anna bekymrede sig meget om. Han var aldrig kommet videere end til Næstelsø og havde vel ernæret sig som daglejer hos bønderne. Der var endnu en søster, omend kun en halvsøster, Karen, som blev gift med en hælfabrikant i Næstved. Tante Anna var ligesom farfar begavet over gennemsnittet, hvad de begge to var bevidste om. Anna var ugift hele livet, men jeg husker hun i forblommede vendinger gjorde os klart, at hun i sin ungdom havde mistet sin forlovede, og forblev ham tro hele livet. Barndomshjemmet var meget fattigt. Faderen havde tuberkulose og døde ung, hvorefter moderen sad enke i huset ved gadekæret med børnene, så de er tidligt sendt ud for at tjene til føden. Moderen giftede sig igen og fødte Karen, men da har Anna sikkert allerede været ude at tjene. Hun havde i al fald malket køer på gården overfor oldemors hus, hvor Søren Hansen boede. Denne del af sit liv har tante Anna aldrig fortalt mig om, men farfar var meget politisk bevidst og forstod malende at beskrive elendigheden på landet i slutningen af 1800-talletet. Også han havde været ude at tjene inden han kom i håndværkerlære. Anna tog senere til København, hvor hun tjente i huset hos ”bedre folk”. Jeg har ikke rede på, hvor mange familier hun nåede at være faktotum hos. To navne husker jeg, fordi d de stadig holdt kontakt til hende, da hun som folkepensionist levede i Næstved: Kjems og Rehlings. Det var Lærerfamilier, hvor både mand og kone var udearbejdende. Anna var så i husmoderens sted, dvs passede børnene, mens de var små, holdt huseet og lavede mad til daglig. Finere madlavning forstår jeg mig ikke på, husker jeg, hun sagde. Dermed mente hun vel, at der var kogekone, når der kom gæster i hjemmene. Det var ingen luksus i de dage. Heller ikke i min barndom. Arbejdskraften vavar billig. Om sommeren boede familien Rehlings i Tisvilde. Jeg ved, vi havde en masse billeder fra Tisvilde hegn, af huset, af tante Anna, der henter vand ved brønden, osv. Tante Anna var knyttet til Vartov, Borups Højskole og Højskoleforeningen i København. Hvad jeg ved om hendes liv, har jeg fra hende selv. Hun tilbragte altid et par uger om sommeren hos os i Eggeslevmagle, og vi besøgte hende i hendes lille elendige kvistlejlighed i et baghus ud mod Jernbanen i Næstved. En anden uge var hun hos en kusine i Snesere, og hun havde da også kontakt med sin halvsøster Karen, som boede i en stor villa i udkanten af Næstved. De sidste år tilbragte hun på et plejehjem. Ikke et stort et, som vi kender dem i dag. Det var en stor villa, hvor hun havde et lyst og venlig værelse med skrå vægge. Der var hun glad for at være. Jørgen og jeg besøgte hende nogle gange i slutningen af 50-erne, når vi på vej til Eggeslevmagle gjorde ophold i Næstved. Når jeg har lyst til at skrive lidt om tante Anna, er det, fordi bun er eksempel på en kvinde, som ikke bare fandt sig til rette i det mønster, som var hende tiltænkt fra fødselen i landalmuen i slutningen af 1800-årene. Hun kunne have fundet sig en mand i landsbyen sat en børørneflok i verden, gået på arbejde hos bønderne. når der var arbejde at få. Slidt sig krumbøjet som alle generationerne før, for til slut at ende i en grav på Næstelsø kirkegård. Hun tog sit liv i sin egen hånd. Det var hende, der valgte hvem huhun ville tjene. Det blev ikke de rige hjemmegående fruer i Gentofte eller Hellerup, men det vi vil kalder kulturradikale miljøer, hvor hun kom til at udgøre en nødvendig del af familien i en tid før børnehaver og fritidshjem var opfundet. Hun er egentlig ikke så langt fra faster Aase, der en generation senere arbejdede sig ud af det mønster, der var hende tiltænkt. Tante Anna var tilfreds med det liv, hun fik. Hun havde familiær stilling, var en påskønnet del af familien, hvor hun varr. Hun levede mellem kultiverede mennesker, som respekterede hende. I min poesibog skrev hun hele Chr Richardts digt: "Derfor kan vort øje glædes ved et billedes farvepragt", som er en pris til den kunst, hvis formål det er, at åbne vore øjne for poesien og skønheden i det daglige menneskeliv. Jeg forstod det som en programerklæring, som noget betydningsfuldt i hendes liv, hun gerne ville give videre til mig. I konfirmation forærede hun mig det lange smalle maleri, som hænger over dragkisten. Det er signeret Ring. Det er et godt billede. Smag havde hun også.
Kilde H. H. Bruun http://www.werelate.org/wiki/Person:Anna_Hansen_%2839%29

Anna Jensine Hansen, barnløs

Peder Hansen, Husmand og tømmernand i Næstesø

Mette Sofie Sørensdatter