g. 24 jul. 1846
-
| Født |
31 okt 1846 |
Svanegade 21, Nyboder  |
| Døbt |
28 apr. 1847 |
Holmens Kirke |
| Død |
10 aug. 1907 |
Almindelig Hospital, Kbh. |
| Begravet |
16 aug. 1907 |
Bispebjerg Kirke, Kbh. |
| Ægtefælle/Partner |
Victor Alphons Leopold Engelmann, Blikkenslager | F3330 |
| Gift |
2 jul. 1875 |
Sankt Pouls Kirke, Korsør |
| Ægtefælle/Partner |
Ukendt | F3345 (uægteskabelig forbindelse) |
| Gift |
1887 |
|
| Født |
8 aug. 1848 |
Svanegade 21, Nyboder |
| Døbt |
8 sep. 1848 |
Holmens Kirke |
| Død |
25 okt 1848 |
Svanegade 21, Nyboder |
| Begravet |
30 okt 1848 |
Holmens Kirke |
| Født |
24 sep. 1849 |
Svanegade 21, Nyboder |
| Døbt |
26 okt 1849 |
Holmens Kirke |
| Død |
Eft. 1930 |
København |
| Begravet |
|
|
| Født |
10 aug. 1851 |
Svanegade 21, Nyboder |
| Døbt |
26 sep. 1851 |
Holmens Kirke |
| Død |
7 dec. 1859 |
Hjertensfrydgade 4, Nyboder |
| Begravet |
11 dec. 1859 |
Holmens Kirke |
| Født |
25 nov. 1853 |
Hjertensfrydgade 2, Nyboder |
| Døbt |
1 jan. 1854 |
Holmens Kirke |
| Død |
25 maj 1893 |
Frederiks Hospital, Kbh |
| Begravet |
31 maj 1893 |
Vestre Kirkegaard, Kbh. |
| Født |
12 okt 1855 |
Hjertensfrydgade 4, Nyboder |
| Døbt |
10 feb. 1856 |
Holmens Kirke |
| Død |
Eft. 1925 |
København |
| Begravet |
|
|
| Ægtefælle/Partner |
Adolph Christian Nielsen, Snedker | F3338 |
| Gift |
31 okt 1880 |
Trinitatis Kirke, Kbh. |
| Født |
18 dec. 1859 |
Hjertensfrydgade 4, Nyboder |
| Døbt |
5 apr. 1860 |
Holmens Kirke |
| Død |
|
|
| Begravet |
|
|
| Ægtefælle/Partner |
Peter Nielsen | F3336 |
| Gift |
ca. 1893 |
|
| Født |
1 feb. 1862 |
Hjertensfrydgade 4, Nyboder |
| Døbt |
1 maj 1862 |
Hjemmedøbt |
| Død |
5 maj 1862 |
Hjertensfrydgade 4, Nyboder |
| Begravet |
|
|
| Født |
24 mar. 1866 |
Hjertensfrydgade 4, Nyboder |
| Døbt |
29 apr. 1866 |
Holmens Kirke |
| Død |
Eft. 1921 |
København |
| Begravet |
|
|
| Ægtefælle/Partner |
Peter Hermann Schlimann, Snedkermester | F3339 |
| Gift |
27 jul. 1890 |
Sankt Matthæus Kirke, Kbh. |
| Ægtefælle/Partner |
Ukendt | F3342 (uægteskabelig forbindelse) |
| Gift |
1887 |
|
| Ægtefælle/Partner |
Ukendt | F3343 (uægteskabelig forbindelse) |
| Gift |
1885 |
|
| Født |
10 dec. 1866 |
Hjertensfrydgade 4, Nyboder |
| Død |
|
|
| Begravet |
|
|
-
| Notater |
- FT 1850 København, Nyboder, 2 divisions 3 kompagni, Svanegade no 21 D:
Andreas Bjørn Mand 30 1820 Gift mastemager
Caroline Do. Kvinde 29 1821 Gift Hans kone
Clara Kvinde 3 1847 Ugift
Emil Mand 0 1850 Ugift
FT 1855 København, Nyboder, Hjertensfrydgaden 4 stuen til gaarden:
Andreas Rasmus Björn Mand 36 1819 Gift Husfader
Caroline Lovise Ha,??, Kvinde 35 1820 Gift Hans kone
Clara Emilie Sophie Björn Kvinde 9 1846 Ugift Deres barn
Hans Andreas Emil Mand 6 1849 Ugift Deres barn
Waldemar Wilhelm Mand 4 1851 Ugift Deres barn
Thorvald Edvard Mand 2 1853 Ugift Deres barn
FT 1860 København, Nyboder, Hjertensfrydgade:
Bjorn, Andreas 41 Mastemager
Malmton, Caroline Louise 40
Bjorn, Clara Emilie Carolin 13
Bjorn, Hans Andreas 10
Bjorn, Thorvald Edvard 7
Bjon, Jutta Birgitte 5
Bjorn, Anna Louise 3
Udobt Datter 1
FT 1870 Nyboder:
Bjørn, Andreas Rasmus M 1819 Fraskilt, Pensionist
Bjørn, Juta Birgitte Sophie F 1855 Datter
FT 1870 København, Farimagsgade:
Bjorn, Karoline F 1820 Fraskilt (Separerert fra Tømmermand i Marinen)
Barn, Thora Bjorn Mod F 1866 Barn
FT 1870 København, Amaliegade, Fattighuset:
Bjørn, Clara Emilie F 1846 U
FT 1870 København, Nørre Vold 30, bagbygningen til højre, matr. 227 ejet af Magistratens 3. afd. :
Her bor omkring 75 kvinder i alle aldre: Børn, ugifte og enker.
Bjørn, Anna Louise Rasmine F 1857
Bjørn, Albertine Wilhelmine Juline F 1859
Bjørn, Valberg Sophie Julie Dagmar F 1864
Efter at Københavns Kommune i 1781 overtog Fattigvæsenet skulle hvert af byens otte sogne have et arbejdshus. Det første blev Vor Frues Sogns og indrettet i oktober 1786 med 10 spinderokke i lejede lokaler bag ved nr. 30. I 1787 købte Københavns almindelige Hospitals- og Plejestift forhuset for 4 400 rigsdaler. Den tre etages bygning med kælder i ni fag og med fire kviste blev ombygget og taget i brug i 1792. Over den høje port blev der indsat en halvmåneformet indrammet sandstensplade med indskriften: Gud til Ære og Vor Frue Sogn Fattige allene til Gavn blev DENNE STIFTELSE udvidet og fuldendt af HENRICH HANSEN Isenkræmmer og Borger i Kiøbenhavn og Hans Hustru ANE KIRSTINE THOSTRUP MDCCXCII. Pladen er bevaret og indmuret i det nuværende hus, hvor den kan ses i vestibulen, beskyttet mod vind og vejrlig.
Der var plads til 150 kvinder og 100 fattige børn. De fattige skulle kontrolleres, svindel med arbejdsprodukterne skulle formindskes og på den måde skulle arbejdshuset bidrage til Industriens (=håndarbejdets) Forfremmelse, til den fattige Almues Virksomhed og til Betleriets Afskaffelse. Det var oprindelig frivilligt at komme her, men da man gik over til at koble arbejde til naturalieforplejning i stedet for penge, fik arbejdshuset præg af tvangsarbejde. Fattige fik kun understøttelse efter 12 timers arbejdsindsats daglig, om sommeren fra kl. 7, om vinteren fra kl. 8, med udgangstilladelse mellem kl. 11 og 12. Fraværet blev indført i en arbejdsbog og straffet. I det 19. århundrede blev der indrettet en pigeskole i huset. I 1885 valgte kommunen at lukke arbejdshuset og overlod lokalerne til skolen i Larslejsstræde, der var en af Københavns største skoler dengang. Vor Frues Arbejdshus blev bygget i 1787, undgik branden syv år senere og bombardementet tyve år senere, men faldt desværre inden fredningstanken fik hævd i København.
Frue Arbejdshus
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigationSpring til søgning
Bygningen hvor Frue Arbejdshus lå, fotograferet i 2016
Frue Arbejdshus, Nørre Voldgade 30, var oprettet i 1786 som Frue Sogns Arbeidshuus og Skole, fra 1875 kun Frue Sogns Arbejdshus, i daglig tale Frue Arbejdshus; nedlagt 1885.
I 1880 boede der 10 kvinder i Frue Arbejdshus. Under koleraepedemierne i 1800-tallet har arbejdshuset været inddraget til lazaret.
Et arbejdshus (eller arbejdsanstalt) var et sted, hvor de fattige boede og måtte arbejde for den fattighjælp, de modtog. Frue Arbejdshus var kun for kvinder, og indtil 1875 var der samtidig fattig- og arbejdsskole for piger; men skolen i forhuset hed 1875-1880 Nørrevold Friskole, som i 1880 flyttede til Gasværksvej 22 som Gasværksvejs Skole. Fattigskolerne var ophævet i henhold til kommunalbestyrelsesbeslutning af 27. marts 1871, men overgangen til kommunale friskoler var først gennemført efter sommerferien 1875.
Fra Wiki:
I 1885 kom bygningen til at høre under Magistratens 1. Afd. (skolevæsenet), og fra 1895 havde kommunens forsøgsundervisning i sløjd lokaler i forhuset, der nu hørte under Larslejstrædes Friskole (den senere Nørrevold Skole). (To andre steder startede tilsvarende sløjdundervisning, nemlig på Enghavevejens Friskole og Reserveskolen paa Skt. Hans Torv). Sløjdundervisningen i Frue Arbejdshus blev først ledet af sløjdlærer Poul Richardt, dernæst Jens Thamdrup, inden den i 1902 flyttede over på selve Larslejstrædes skole i den hidtidige gymnastiksal. Arbejdshuset blev revet ned, og den nuværende bygning opførtes som Jernfabrikanternes Hus i 1903-1904.
Gift:
|
|
|
