Match 951 til 1,000 fra 27,663
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 951 |
Noter : Kilde: Grete Therkelsen, februar 2004. Ved trolovelsen i 1706 var han fra Dalby. I 1707 var han fadder til Jens Madsen Heydes datter Kirsten; han boede da i Hejede. I 1708 var han fadder til Ole Larsens søn Anders i Jenstrup - Ole Larsen var født på Kielstrupgården. | Olsen, Hans (I501201)
|
| 952 |
Noter : Kilde: Hendes begravelse 1692 (Karen Hansdatter, Anders Olsens kvindes moder, 86 år gammel). | Hansdatter, Karen (I501125)
|
| 953 |
Noter : Kilde: I 1710 var hun - "Birthe Ole Hansens i Viberup" - gudmor til datteren Inger Olsdatters og Ole Larsens søn Peder i Jenstrup. I 1695 var hun, Ole Hansens kone i Viverup gudmor til den ene af Christen Ladefogeds tvillinger i Karise sogn. Den ene datter Apollone begravedes hellig 3 kongersdag 1696; da oplyses forældrenes navne til Christen Nielsen og Anne Pedersdatter i Jørslev. I 1701 var hun, Ole Hansens kone i Viverup gup gudmor til Christen Broks søn Jørgen i Jørslev, Karise sogn. Hendes navn opgives da til Berte Pedersdatter. I 1721 var hun - "Oluf Hanssöns Kone Berte af Viverup" - gudmor til Lorentz Grønborgs datter Ellen i Alslev. Karise/Alslev kirkebog. | Pedersdatter, Birthe (I501134)
|
| 954 |
Noter : Kilde: Introduktionen efter sønnen Olufs fødsel 1749 og Öeders efterretninger 1771. Hun er muligvis konfirmeret i 1742 i Dalby kirke - "Karen Andersdaatter Babberup". Mulig bror: Lars Andersen (20782) i Kongsted - hans kone Maren var gudmor til datteren Anna i 1754. | Andersdatter, Karen (I501116)
|
| 955 |
Noter : Kilde: Leif Pedersen, Haslev - 2005 (biografi for Niels Rasmussen på Kjelstrupgården, Dalby sogn). Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 47-48. Skifte den 20. april 1726 efter afgangen Lars Pedersen, som boede og døde i Frenderup i Dalby sogn på Egede gods. Arvinger - hans efterladte børn: 1) Peder Larsen i Frenderup. 2) Maren Larsdatter, gift med Mads Nojesen i Rode på Egede gods. | Pedersen, Laurs (I501476)
|
| 956 |
Noter : Kilde: Leif Pedersen, Haslev / Kilde: Skiftet efter søsteren Sidsel i 1742. Hun var da død; arvinger (der var ikke noget at arve) var hendes børn Anders, Maren og Kirsten. Børnene Olluf og Karen er ikke nævnt. I 1681 var hun - "Karen Anders Olsens Datter" i Druestrup fadder til Jørn Hansens søn Hans i Druestrup. | Andersdatter, Karen (I501121)
|
| 957 |
Noter : Kilde: Skiftet efter konens mosteren Sidse Andersdatter i 1742. Han overtog antageligt faderens fæstegård i Viverup i 1722; han havde faderen på aftægt ved dennes død i 1736 - da nævnt en kontrakt imellem dem dateret juni 1722. Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 110-111. Registrerings- og vurderingsforretning den 29. marts 1762 / skifte den 20. april 1762 efter gårdmand Lars Olsen i Viverup. HaHan var død den 28. Marts. Enke: Maren Larsdatter, som også lå syg ved registreringen den 29. marts - med lavværge Jørgen Rasmussen. Arving - deres fælle børn: 1) Ole Larsen, 39 åg;r gammel. 2) Peder Larsen, 30 år gammel. Sønnen Ole skulle overtage fæstet af gården. Vurderingsmænd: Jørgen Rasmussen af Atterup og Jens Jensen i Ås / Peder Jensen i Viverup. Boet vurderet til 288 rdl. | Olsen, Laurits (I501211)
|
| 958 |
Noter : Kilde: Skiftet efter moderen i 1754; hun var da død; havde været gift med Steffen Jakobsen, efterladende sig 2 pigebørn. | Olufsdatter, Maria (I501157)
|
| 959 |
Noter : Kilde: Skiftet efter mosteren Sidse Andersdatter i 1742; hun var da gift med Hans Olsen i Viverup. Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 256. Skifte den 4. juli 1771 efter afgangen Maren Larsdatter i Viviverup. Hun var død den 26. juni. Arvinger - hendes 2 efterladte børn - begge fuldmyndige: 1) Ole Larsen, bosiddende i Viverup. 2) Peder Larsen, bosiddende i Viverup. Vurderingsmænd: Jørgen Rasmussen fra Atterup og Peder Sørensen i Viverup. Boet vurderet til 13 rdl. Sønnerne delte i enighed. | Larsdatter, Maren (I501212)
|
| 960 |
Noter : Kilde: Trolovelsen 1709, hvor han var ungkarl af Dalby. I 1707 var han fadder til søstersønnen Jens Olsen i Jenstrup. I 1718 var han fadder til Christen Andersens datter Mette i Druestrup. I 1737 var han forlover i Dalby ved trolovelsen mellem Christen Andersen i Dalby og enken Kirsten Nielsdatter i Jenstrup.
Skifteprotokollen, Bregentved gods, folie 102-106. Registrerings- og vurderingsforretning den 4. juli 1742 / skifte den 28. august 1742 efter gårdmand Jørgen Olsen i Dalby, der var død den 3. juli. Enke: Johanne Ibsdatter - med lavværge Monsr. Niels Ursin i Dalby (degnen). Arvinger - hans efterladte 4 børn, 3 døtre og 1 søn: Af 1. ægteskab med Karen Larsdatter: 1) Ellen Jørgensdatter, 30 år gammel, gift med Ole Jensen i Alslev på hans Majestæts Tryggevælde gods. 2) Anne Maria Jørgensdatter, 28 år, gift med Ole Larsen i Jørslev på Juelinge gods. 3) Birte Jørgensdatter, 17 år gammel, tjenende i Jørslev hos hendes svoger Ole Larsen. Formynder gårdmand Peder Nielsen i Dalby på Egede gods. Af 2. ægteskab med enken: 4) Jens Jørgensen, 1 år gammel. Formynder substitutten Sr. Peder Hofman i Dalby. Vurderingsmænd: Jensen Hansen af Frerslev og Niels Pedersen af Dalby. Overværende: Boet vurderet til 146 rdl. Der var 20 rdl. i indestående mødrende arv til de 3 døtre. Gården - der var 2-længet: Stuelængen, 21 fag. Østre Længe, 14 fag. Skyldig folkeløn: Forrige tjenestekarl Niels Nielsen, 12 rdl. nuhavende tjenestekarl Lars Sørensen, ½ års løn 8 rdl. Pigen 1 års løn 5 rdl. Tjenestedrengen Hans Laursen, 1 års løn 5 rdl. Begravelsen: Ligkisten 2-4-8 rdl., 1 lagen 1-3-0 rdl., 1 skjorte 1 rdl. Boets sammlede udgifter 158 rdl. | Olsen Snedker, Jørgen (I501203)
|
| 961 |
Noter : Nævnt i skiftet efter faderen i 1762; han var da 30 år gammel. Nævnt i skiftet efter moderen i 1771, han boede da i Viverup. Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 272. Registrerings- og vurderingsforretning den 22. september 1773 / skifte den 14. oktober 1773 efter afgangne husmand Peder Larsen i Viverup. Enke: Kirsten Larsdatter - med lavværge hendes far Lars Hansen i Rode. Arving - datteren: 1) Mareren Pedersdatter, 2 år gammel. Født værge og formynder for datteren: Hendes farbror Oluf Larsen i Viverup. Vurderingsmænd: Jørgen Rasmussen fra Atterup og ? Borresen fra Viverup. Boet vurderet til 46 rdl. Boets samlede udgifter opgjort til 64 rdl. | Larsen, Peder (I501510)
|
| 962 |
Noter : Nævnt i skiftet efter faderen i 1818/1820; hun var da 14 år gammel, hjemme. Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 570. Dødsanmeldelse den 30. marts 1828 efter tjenestepige Karen Pedersdatter hos gårdmand Jens Christensen i Jenstrup. Forældrene levede og arvede uden skifte. | Pedersdatter, Karen Barnløs (I501162)
|
| 963 |
Noter : Nævnt i skiftet efter faderen i 1818/1820; hun var da 16 år gammel, tjenende hos gårdmand Peder Nielsen i Viverup | Pedersdatter, Malene (I501161)
|
| 964 |
Noter : Palne Ovesen Hase kyndte 1423 løsen på Dyrnæs og det øvrige til hr. Elef Elefsen pantsatte gods
******************** H.Illum Petersen: Linå sogns Historie side 57 Dynæs: Den første ejer af Dynæs i Historisk tid er Ridder Aage Hase den ældre. Han var kristoffer !!`s mand. Men efter dennes død går han over til grev Gert. Han faldt i kampen ved Randers natten til lørdag 1 april 1340 på grevens side som hans mand. 1334 gavde kan samlet sit gods i Gjern Herred, idet "Oluf Eskildszen" pantsatte sit "Gods i Hatterup(Haarup) udi Gjernherrit til herr Aagge Hasze". i dette gods er sikkert indbefattet Dynæs. Da Aage Hase faldt på grevens side, blev hans gods inddraget af Kong Valdemar Atterdag, Det er muligt, at Niels Ebbesen har inddraet Dynæs, før han drog mod Lundenæs i Vestjylland. Vi kan regne memed, at Ridder aage Hase har ejet Dynæs fra 1334 til 1340, da Borgen overtages af Kong Valdemar. At Kongen har overtaget denne, viser, at Dynæs har været en betydelig og tidssvrende fæstning, som ikke måtte overlades til enhver, den måtte kun besiddes af Kongens betroede mænd. år 1360 tilskøder Valdemar Atterdag Dynæs til Palne Jonsen Munk. I de ældste danske arkivregistre findes anført: "Konning Waldemars skøde och gaffue bref paa Dyrnæs och Dyrnæs fang til Palle Jonszen ridder under datum Laurentij martyris 1360" - Hans hustru hedder Margrethe Jacobsdatter. Han døde 1365. Efter palle Jonszen Munk følger ridder Aage Hase den yngre som ejer af Dynæs 1365-1401. Aage Hase var vist en brodersøn af Niels Ebbesen. Han blev gift med Palne Jonsens datter Elne, med hvem han fik Dynæs. Aage Hase pantsatte Dynæs Gods til Ridder Eluf Elufsen, som vist boede på Dynæsborg. Den næste ejer af Dynæs var Lauritz Hvass til Ormstrup, gift med en datter til Eluf Elufsen. Da hans kone døde, giftede han sig med Thore Muus, datter af Erik Muus på Silkeeborg. Med hende får han også Silkeborg. Lauritz Hwass var en rig mand og forstod at holde fast på, hvad han havde fået fingre i. Hann blev muligvis slået til Ridder i kalmar 1397. Han døde 1430. Nu sidder Fru Thore som enke med de stsore godser Dynæs, Silkeborg og Ormstrup. Hun gifter sig 1434 med Ove Ovesen Daa, kaldet Lange Ove. i 1435 tilskriver fru Thore Aarhus-bispen Ulrik Stygge alt sit gods i Laven, Dynæs og 2 gårde i Mollerup. Lange Ove blev nu bispens lensmand på Silkeborg. Lange Ove bekræfter sin hustrus overdragelse af sit gods til biskop Ulrik Århus 1436. Nu glider Dynæs over i Gejstlige hænder indtil 1536.Hvornår Dynæsborg forfaldt vides ikke, men det er sandsynligt, at det må være sket omkring år 1500, måske før.
| Ovesen Hase, Palne (I502008)
|
| 965 |
Noter : Vaccineret 1816 af Dettmer - iflg. konfirmationen. Ved vielsen i 1831 var hun tjenestepige på Jomfruens Egede. | Pedersdatter, Ane (I501164)
|
| 966 |
Noter : Ved skiftet efter 1. mand Claus Ludvigsen var hendes far Anders Ottosen fra Freslev hendes lavværge. Ved skiftet efter 2. mand Hans Hansen var møller Jens Pedersen i Babberup Mølle hendes lavværge. Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 175. Skifte den 18. april 1748 efter Anders Olsens kone Maren Andersdatter i Babberup. Arving - deres søn: 1) Hans Andersen, 9 år gammel. Vurderingsm&aellig;nd: Peder Nielsen i Dalby og Tøger Hansen (Thyge Hansen) i Babberup. Der blev ikke registreret eller vurderet. Sønnen Hans fik udlagt 100 rdl. i mødrende arv. Overværende på sønnen Hans´ vegne: Peder Laursen, Christen Andersen og Jørgen Andersen. | Andersdatter, Maren (I501153)
|
| 967 |
Noter : Ved skiftet efter moderen i 1754 var han i Jenstrup. Han er muligvis nævnt i Öeders efterretninger 1771; da 55 år gammel, gift med en kvinde på 51, begge i 1. ægteskab. Ved folketællingen 1787 boede han hos svigerdatteren Anne Andersdatter og hendes anden mand Jens Christensen i Jenstrup. Ved folketællingen 1801 hoede han som inderste hos sønnen Anders Hansen i Vispingehuset, Øster Egede sogn. | Olsen, Gårdmand, indsidder Hans (I501117)
|
| 968 |
Otte Jensen Langemach blev født 1652 i Nyborg, Vindinge Herred, Nyborg Amt, blev døbt den 5. november 1652, døde i 1700 i Kerteminde i en alder af 48 år og blev begravet den 6. august 1700.
Otte Jensen Langemach fik 1. oktober 1673 bestalling som gejstlig skifteskriver i Fyn og nævnes endnu 1675 "af Odense", da han klagede over, at han ikke var bleven tilkaldt som skifteskriver efter Hr. Hans Krogstrup i Verninge. 1676 kaldes han indvåner i Kerteminde, hvor han drev en omfattende handel og ved sin død ejede 2 fartøjer. Otte Jensen Langemach og hans hustru Marie Cathrine fik 17. december 1698 eneret på at drive vinkælder i Kerteminde. Otte Jensen Langemach var rådmand i Kerteminde fra 1684 til han døde 1700. Kilde: Svend Larsen. Ejnar C. Larsen anfører i Personalhistorisk Tidsskrift 1995:1, at der i skiftet efter Otte Jensen Langemach nævvnes fem sønner og 2 døtre og tilføjer: "Det er nok dem vi senere finder i Kalundborg". Afdøde slægtsforsker Anker Laybourn Pedersen er ikke i tvivl om, at Hans Ottesen Langemach, borgmester i Kalundborg fra 1748 til sin død i 1756, var en søn af Marie Cathrine og Otte Jensen Langemach. Hans Ottesen Langemach blev gift med Karen Hansdatter Holm, der blev født 1688 og døde i 1751. Dette ægtepar blev ligesom alle deres børn begravet i Kalundborg. De havde 8 børn i deres ægteskab, hvoraf den bedst kendte er borgmester i Kalundborg Otte Jens Langemach.
• Otte Jensen Langemach var rådmand i Kerteminde.
Otte blev gift med Marie Cathrine Nielsdatter Vandal, datter af Niels Jensen Riber og Karen Vandal. Marie blev født i 1655, blev døbt den 25. november 1655 i Nyborg, døde i 1708 i en alder af 53 år og blev begravet den 24. august 1708 i Kerteminde Kirke. | Rosenberg, Rådmand i Kerteminde Otto Jensen Langemach (I500228)
|
| 969 |
Satzleff [II] våben. Farver ukendte. Lille fynsk borgerslægt i Odense omkring 1470, vist adelig. Uklart om de brugte navnet. -ff skal udtales w. | Satzlef, Arnold Clementsen (I500090)
|
| 970 |
Tinhuus og Skinkel våben. Syd- el sønderjysk uradel, måske fra Bremen, hed oprindeligt Tedinghusen eller Tegenhusen. I 1300-tallet tog en gren navnet Skinkel. Kendt (-1313-1555). | Tinhuus, NN (I500093)
|
| 971 |
| | 
Madtz - | <>© Jørgen Frøslund-Jensens slægt og forskning I slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet levede en mand, der hed Madtz. Vi ved om ham kun, at han blev far til de tre brødre Jens Madtzen Rosenberg, Peder Madtzen Rosenberg og Anders Madtzen.
Åge Fasmer Blomberg fortæller i en artikel i Fynske årbøger 1979: "Vi ved ikke meget om Jens Madsens slægt, ejheller hvorfra han stammer, muligvis hører han hjemme i nordjylland; vi ved, at han havde to brødre. Den ene, Peder Madsen, der døde i 1675, var borger i Thisted, og hans hustrus broder var ridefoged på Ørum slot i Thy. Den anden broder Anders var efter alle solemærker at dømme købmand og handlede bl.a. med øksne. Han nævnes 1647 som værende fadder i Nyborg, da Jens Madsens ældste barn Kirsten blev døbt; Året efter blev Jens Madsens næste barn, Mads, døbt og blev ved dåben båret af Dorte Andererses, formentlig Anders Madsens hustru".
Mads havde i hvert fald tre børn: 1. Anders Madtzen blev født omkr. 1609 og blev begravet i Kolding Kirke den 28. december 1670.
Under svenskekrigene 1657-60 blev Anders Madsen taget til fange af svenskerne; det skete i foråret 1658, og svenskerne forlangte 1.000 rigsdaler i løsesum for ham. Der må være sket henvendelse til Jens Madsen om at løskøbe broderen, og Jens Madsen blev derved bragt i en vanskelig situation, da han på det tidspunkt ikke rådede over så mange rede penge; dels havde han ydet staten store kreditter i efteråret 1657, dels var hhan blevet plyndret af svenskerne efter deres erobring af Fyn. Når man henvendte sig til Jens Madsen, skyldes det måske, at broderen var blevet taget til fange på Fyn, men det kan også have spillet en rolle, at Jens Madsesen havde en god forbindelse med ledende svenskere; således boede den øverstkommanderende for de svenske tropper på Fyn, Carl Gustav Wrangel, gentagne gange hos Jens Madsen i Korsbrødregården i Nyborg.
For Jens Madsen var der i foråret 1658 kun én mulighed for at skaffe løsesummen, han måtte gå lånevejen. At låne penge var imidlertid ikke så ligetil i foråret 1658; på et eller andet tidspunkt efter meddelelsen om broderens tilfangetagelse, må Jens Madsen have mødt Peder Børting, som han formentlig før havde handlet med. Jens Madsen fortalte ham om sine vanskeligheder, og Peder Børting tilbød da at låne ham pengene til at løsløbe broderen for.... Åge Fasmer Blombergs artikel - "Sagen mellem borgmester Jens Madtzen Rosenberg, Odense og Peter Børting" (publiceret i Fynske årbøger 1979 side 9) - fortæller om retssagen om renterne af det lånte beløb.
Anders Madtzen nævnes første gang den 20. februar 1635 i Ørum lensregnskaber. Den 11. februar 1636 omtales han i et tingsvidne som ærlig og velforstandig mand, skriver og ridefoged på Ørum Slot i Thy, samme år omtales han i regnskaberne tillige som kongelige majestæts strandfoged og ridefoged over Ørum Len. Endnu i 1636 nævnes han her, men fra 1641 var hans broder Peder Madtzen Rosenberg ridefoged og forvalter over Ørum slot og len. Anders Madsen kom herfra til Kalø Slot som slotsskriver og underskriver Kaløs regnskaber i årene 1640 og 17. november 1641... Anders Madtzen nævnes som slotsskriver på Koldinghus i 1653, og efter enevældens indførelse med ændret administration kaldes han fra 1660 til 1662 amtsskriver. Den 19. februar 1662 fik Anders Madtzen bestalling som stiftsskriver i Ribe Stift og kaldes i 1666 kirkeskriver.
Anders Madtzen blev 1642 trolovet med Dorthe From, datter af Hans From. Dorthe Froms bedstefader, kongelig fiskemester Jacob From holdt 2 dages bryllup på rådhuset i Kolding for Dorthe og Anders Madsen, der fik fem børn. De blev alle døbt i St. Nicolaj kirke i Kolding. Dorthe From døde i 1676. Kilde til ovenstående er afdøde slægtsforsker Ebbe Schnorr. Historien om Kalø Slot Sidste år var det 700 år siden, at en række begivenheder ledte op til opførelsen af dét, deder i dag kendes som Kalø Slotsruin. Det var kongen Erik Menved, der lod den mægtige borg opføre på en naturlig moræneø, efter han havde nedkæmpet et jysk bondeoprør i 1313. Her kan du læse mere om den spændende historie, der omgærder Kalø Slot. Du kan også hente: Naturstyrelsens folder om Kalø Syddjurs Kommunes folder om Kalø Borgens opførelse Erik Menved var en dygtig hærfører og vandt sig meget land i Østerregionen. Han havde en drøm om at opnå overherredømme, lige som man havde haft det under hans forfædre på Valdemarernes tid. Men Erik Menved var også en konge, der trak store veksler på sin befolkning. Det var nemlig en bekostelig affære at føre krig. En samtidig kilde fortæller, at prisen for en fuldt udstyret kriger var 20 mark - svarende til 4,3 kg sølv! Befolkningen blev derfor beskattet meget hårdt for at finansiere lejetropper og materieiel til krigsførelsen. Det var de betingelser, som bondebefolkningen var utilfredse med, og et oprør ulmede fra samfundets bund. Men Erik Menved slog hårdt ned på oprørene, og efterfølgende lod han fire såkaldte tvangsborge opføre i landsdelen, hvor af Kalø både var den største og også den, som fik størst betydning fremover. Fra disse borge kunne kongens mænd hold kontrol med lokalbefolkningen, og i øvrigt befæste sig om nødvendigt. Men der var endnu et aspekt i borgene, de var nemlig også i sig selv et afstraffelsesprojekt, det var nemlig bønderne selv, som blev tvunget til at udføre de enorme anlægsarbejder. Tæt på Kong Erik Menved Erik Menved voksede op i urolige tider. Da han var 12 år gammel blev hans far, Erik Klipping, myrdet i Finnerup Lade. Det er til stadighed en uopklaret mordgåde, men der var ni mænd, som blev dømt fredløse for mordet. Blandt andet marsk Stig, der i tiden derefter kom tilbage og bosatte sig på Hjelm hvorfra han gjorde sit til at modarbejde kongemagten. Allerede da Erik Menved var to år gammel forlyder det, at hans skæbne flettes sammen med Marsk Stig. Den toårige dreng blev båret frem af sin far for at blive hyldet som tronfølger, men da trådte Marsk Stig og flere andre angiveligt frem og nægtede at anerkende barnet som tronfølger.
Men da Erik Menvved blev voksen, var Marks Stig død og efterkommerne efter de fredløse ophørte efterhånden med at være en trussel. Erik Menveds politik i Østersøegnene førte efterhånden til en deroute for ham. Han havde måske held i sin krigsførelse, men det var en noget kortsigtet succes. For at finansiere sine krige måtte han nemlig pantsætte flere og flere landområder. Pantsat land gav ingen skatter, hvilket gjorde økonomien endnu dårligere, og en ond cirkel var sat i gang. På et tidspunkt var f.eks. hele Fyn pantsat til tyskerne! Erik Menved døde 45 år gammel, ansvarlig for en kæmpe statsgæld og uden arvinge. Han havde angiveligt 14 børn hvor af ingen overlevede hans tid ud. Det sidste barn blev angiveligt tabt ud af en vogn af sin egen mor, Erik Menveds dronning, der – efterfølgende knust af sorg – gik i kloster og døde der. En uindtagelig fæstning Borgen på Kalø har været så godt som umulig at indtage. Bare det at komme uset over dæmningen har været meget svært. Der har formentlig også været en form for bevogtning eller spærring på dæmningen, men det er dog ikke arkæologisk bevist. Her efter skulle man forcere forborgsområdet, der med tiden også blev befæstet yderligere med våde voldgrave og volde. Ingen af disse forhindringer har kunnet holde seriøse angribere ude, men det har givet borgens forsvarere tid til at forberede sig. Kom man endelig op til vindebroen ind til selve borgen måtte man igennem en port måske med en jernport, der kunne gå ned og en ”begnæse” med nedadgående skydeskår. En bog fra begyndelsens af 1500-tallet råder den forsvarende part til at ”kaste kogende vand, flydende bly og alskens ildelugtende skarn i hovedet på angriberen.” 
Således tillsølet kom man til borgens forgård, men man skulle igennem endnu en port for at komme til den indre borggård. Hvis en fjende skulle komme helt der ind, havde borgherren endnu en forskansningsmulighed nemlig tårnet. Det er tårnet, som vi kender og som står i dag 700 år senere. Det havde tre meter tykke mure, og der var kun adgang indefra selve slottet med en indgang i andet stokværk, dvs. en etage oppe. Der var kun ganske smalle vinduer o og fra tårnets tag kunne kastemaskiner betjenes til forsvar. Det var dog sjældent at en indtrængende fjende kæmpede sig vej helt ind til hovedtårnet i borgene, men det var vigtigt for forsvarene, at vide at de havde denne sidste bastion. En del af spillet i en belejringssituation var nemlig spørgsmålet om hvorvidt, der var mulighed for undsætning, og om hvor lang tid man kunne overleve en belejring. Inden for ringmuren har der været forskellige bygninger, som var vokset frem hen ad vejen. Det er nok ikke alle, der har været der på Erik Menveds tid. Igennem borgens brugsperiode har der været borgherrens bolig, en køkkenfløj, en festsal, et kapel, en bolig for fogeden/godsforvalteren og en skriverstue. Sådan en borg har været ramme om rigtig mange menneskers liv. Ud over lensmanden og dennes familie har der været svende, som har s&sørget for landbruget og husdyrholdet, køkkenpersonale, der skulle brødføde de mange mennesker, piger der har spundet, vævet, syet og vasket tøj, ammer, der har taget sig af herskabets børn og mange andre. Der har været håndværkere, der har været børn og gamle, høj og lav, som alle har været del af borgen liv Kal&oslslash; Slot som fængsel Kalø Slot og Kalø Len skifter hænder mange gange efter Kong Erik Menved regeringstid og pantsættes og tilbage indløses flere gange. Med tiden mister Kalø Slot sin betydning som borg og forsvarsværk. Til gengæld kommer den til at fungere som administrativt centrum, lensmandsæde og fængsel. Flere kendte personer har siddet fængslet på Kalø. Den mest prominente fange er Gustav Vasa, der sad fanget på Kalø i 1518-19. Gustav fik som ganske ung en fremtrædende position ved Sten Sture den yngres hof og deltog i kampen mod Danmarks Christian 2. I 1518 blev han og seks andre tilbageholdt som gidsler af Christian som en af betingelserne for våbenhvile. Gustav Vasa blev anset som en trussel mod staten, og han blev bragt til Kalø Slot, men flygtede året efter og kom til Sverige i 1520. Efter Det Stockholmske Blodbad, hvor bl.a. hans far halshuggedes, blev Gustav leder af opstanden mod Christian 2., og i 1521 valgtes han til rigsforstander. Med støtte fra Lübeck lykkedes det i 1523 at erobre Stockholm, og samme år valgtes Gus Gustav til svensk konge. En anden fange på Kalø var præsten Søren Quist, der er kendt fra Sten Stensen Blichers roman Præsten i Vejlbye. Søren Quist sad fængslet frem til sin henrettelse i 1626. Det viste sig efter hans død, at der var tale om justitsmord, da det kom frem, at vidnerne var bestukket til falsk vidnesbyrd mod Søren Quist. Vil du vide mere om Kalø Slot og gods? Kalø Slot i årstal 1313: Menved nedkæmper et jysk bondeoprør og foranlediger opførelsen af borgen. 1320-32: Kristoffer II overtager et forgældet land og får gennem en håndsfæg;stning påbud om at nedrive Kalø Slot, om dette faktisk sker er uvist, men lenet pantsættes på et tidspunkt til Holstenske grever. 1332-43: Landet regeres af de holstenske grever. 1343: Valdemar Atterdag indløser Kalø Slots len, og er formentlig dén som genopfører borgen, så den får sin nuværende form. Men hen i mod slutningen af Atterdags regeringsperiode måtte han pantsætte Kalø igen denne gang til Århus Bispen. 1407: Margrethe I indløser Kalø igen, og den bebos af forskellige adelige lensmænd frem til 1672 (med undtagelse af en kort periode på private hænder). 1500-tallet: Kalø mister sin militære betydning, og bliver administrationscentrum, lensmandssæde, central for skatteopkrævning og fængsel. 1518-1519: Gustav Vasa sidder fængslet p på Kalø 1672: Præsten fra Vejlby, Søren Quist, sidder fængslet på Kalø. 1672: Christian d. 5. skænker Kalø til sin halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve, der lader slottet nedbryde og teglstenene sejle til København, hvor de anvendes til opførelsen af Charlottenborg Slot. |
| | Madtzen, Slotsskriver Kalø Slot og Koldinghus Anders Kirkeskriver i Ribe (I500313)
|
| 972 |
| Alt.navn : | Lars Pedersen | | Stilling : | >Gårdmand og bondefoged |
| Adresse : Frenderup, Sønder Dalby sogn | Noter : Kilde: Leif Pedersen, Haslev - 2005 (biografi for Niels Rasmussen på Kjelstrupgården, Dalby sogn). Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 333-334, 335-336. Registrerings- og vurderingsforretning den 9. april 1793 / skifte den 6. december 1793 efter gårdmand Lars Pedersen i Frenderup. Enke: Bodil Pedersdatter - med lavværge Rasmus Pedersen / gårdmand Ole Sørensen i Frenderup. Arvinger - hans børn: 1) Peder Larsen, 44 år, smed i Dalby. 2) Hans Larsen, 28 (29) år gammel. 3) Niels Larsen, 13 år gammel. 4) Magrethe Larsdatter, 26 år gammel. 5) Bodil Larsdatter, 22 år gammel. 6) Anna Larsdatter, 19 år gammel. Vurderingsmænd: Christian Christiansen fra Egede og Poul Jørgensen fra frenderup. Boet vurderet til 153 rdl. Boets samlede udgifter opgjort til 342 rdl. |
| Pedersen, Gårdmand og bondefoged Laurs (I501483)
|
| 973 |
| Adresse : Dalby sogn / Bårse, Bårse sogn fra 1835 | Noter : Ved konfirmationen var han i Dalby-Borup. Ved vielsen i 1832 var han tjenestekarl på Lundbygård. Han og 1. kone kom til Bårse fra Dalby i 1835 iflg. tilgangslisten i Bårse. Han var da husmand. Han er ikke ført i Dalby sogn afgangsliste. Fra folktællingen 1840 var han i Bårse sogn. I folketællingerne oplyses både Dalby sogn og Jomfruens Egede, Øster Egede sogn som fødested. |
| Hansen, Rasmus (I501491)
|
| 974 |
| Adresse : Nymarkshuset, Kongsted, Kongsted sogn | Noter : Nævnt i skiftet efter faderen i 1819; han var da død. Ved hans død er tilnavnet Viverup benyttet. |
| Thorsen Viverup, Hans (I501494)
|
| 975 |
| Adresse : Viverup, Sønder Dalby sogn | Noter : Ved folketællingen 1801 var hun - Inger Christians - tjenestepige hos gårdmand Peder Larsen i Hejede, Øster Egede sogn. Hun er nævnt i skiftet efter faderen i 1819; hun var da gift med husmand Niels Thomesen i Viverup. Ved folketællingen 1834, 1840 og 1845 boede hun som enke i en indsidderstue i Viverup. Hendes dåb ikke fundet i Øster Egede kirkebog omkring 1780. Hun er født i Fakse by og sogn 1782! |
| Thorsdatter, Inger (I501495)
|
| 976 |
Noter : Kilde: Sønnen Hans´ trolovelse 1771. Han var med i det første hold konfirmander i Dalby sogn i 1736. Konfirmeret 19. sødag efter trinitatis, den 7. oktober. Ved folketællingen 1787 var han stadig gårdmand, 80 år gammel. Fødselsår 1717 oplyst af Leif Pedersen, Haslev. Muligvis død 1791 (Leif Pedersen). |
| Pedersen, Christopher (I501480)
|
| 977 |
Noter : Muligvis søn af Jacob Andersen i Høsten. Denne var forlover for ham i 1740. JA Bregentved gods´ jordebog 1750: Gårdmand på nr. 12 med 3-7-2-1 tdr. hartkorn. I 1743 døbt en datter Helvig. 1746 døbt en søn Hans. I 1747 og Nytårsdag 1749 introduceredes hans hustru Dorthe Olufsdatter. I 1771 (Öeders efterretninger) er han opført som inderste i Høsten, 54 år gammel, gift for 3. gang. |
| Jacobsen, Stephan (I501158)
|
| 978 |
Noter : Ved trolovelsen var han i Alslev by. Hans forlover var da en Anders Olsen i Alslev. Ved folketællingen 1787 er han sandsyynligvis opført som tjenestedreng hos gårdmand Anders Olsen i Alslev. Anders Olsen var gift med Anne Jørgensdatter, der navnemæssigt kan være søster til Peiter Jørgensen. Ved folketællingen 1801 var han og familien indsiddere hos konens forældre i Bonderød. Ved datteren Anne Kirstines fødsel i 1806 var han stadig indsidder i Bonderød, Alslev sogn. Ved hendes konfirmation i 1820 var han husmand samme sted. |
| Jørgensen, Peiter (I501246)
|
| 979 |
| Stilling : | Gårdmand og Møller |
| Adresse : Vivede, Fakse sogn / Vivede Møllehus, Fakse sogn - Nævnes 1694 i skøde på Vemmetofte som gmd. i Vivede, Faxe soogn. Han fæstede Vivede Møllehus 8/3 1719, og må derfor have haft en gård først. Peder Jensen skal have overtaget fæstet 1719. Vemmetofte jordebog 1726: Som møllen er øde, er beboeren accorderet frihed for landgilde og arbejde, imod at han betaler årligen alle kgl. skatter og påbudde. (Niels E. Jensen) | | Noter : Kilde: Niels E. Jensen, Løve - hjemmeside 2003: I 1713 fik han besøg af msr. Marup af St. Heddinge og Msr. Sander Weybel af Køge med deres folk på jagt efter ulovlig brændevinsbrænding. Hos ham nedbrød og bortfjernede de en kobberkedel uden lov og dom. Endvividere huggede og slog de med dragen kårde og gevær hans svigersøn, Morten Hansen, der var kommet til, så han var fyldt med blodige sår. Til sidst fremsatte de alvorlige trusler. Konen i huset bad så mindeligigt om at måtte beholde sin kedel, men ransmændene truede med, at hvis hun rørte sig, ville de slå hende for panden. De ville have brændevinsgrej, men fik intet, eftersom både hat og piber var ført bort til herskabet på Vemmetofte. Betjentene ville tilmed pådutte konen, at hun skulle have tilstået, at de holdt kro og bryggede brændevin der i gården., samt at forvelter Bergmann havde advaret dem, at der ville komme snaphaner. Men vidnerne nægtede at have hørt slige udtalelser fra konen. En af dem blev spurgt, hvorfor han holdt igen på kedlen. Det gjorde han heller ikke, havde han svaret, eftersom det var en bryggerkedel, han holdt på, som var fuld af bark til at garve huder med. Derefter blev der spurgt, om det var Marup, der havde slået manden over hånden med den blotede kårde. Det vidste vidnet ikke, men manden der slog havde paryk. Dommen faldt i sagen, og den lød på, et konsumptionsbetjentene Marup og Weybel med ledsagere skulle erlægge voldsbøder og aflevere kedlen tilbage til rette sted. |
| Jacobsen, Hans Gårdmand, Møller og Brændevinsbræner (I500534)
|
| 980 |
| Eline | | Køn | Kvinde | | Død | † | | Notater | - ejede Gods i Slangerup og Skudderløse, hvilket Hr. Ove gav til Ringsted Kloster for Gaasetofte.
| | Person-ID | I20524 | Skeel-Schaffalitzky | | Sidst ændret | 8 nov. 2013 |
| Familie | Ove Hase, d. 1 apr. 1340, Randers Købstad | | Børn | |
| Eline (I502040)
|
| 981 |
til Gaasetofte, fik 1376 tildømt gods i Arts herred, kaldes 1385 Ove Lange Hase af Gaastofte, var 13888 ridder, beseglede 1400 til vitterlighed med jomfru Elne Brok og fører det tværdelte skjold, pantsatte 1401 Dyrnæs og Laven (Gjern H.) til sin (fætter?) Elef Elefsen (Bild, med hvem han 1403 førte trætte om gods i Hids og Hovlbjerg herreder, levede 1412 da fru Cæcilie Jensdatter Grubbe udstedte en kvittering til ham. Noter : H.Illum Petersen: Linå sogns Historie side 57 Dynæs: Den f&ørste ejer af Dynæs i Historisk tid er Ridder Aage Hase den ældre. Han var kristoffer !!`s mand. Men efter dennes død går han over til grev Gert. Han faldt i kampen ved Randers natten til lørdag 1 april 1340 på grevens side som hans mand. 1334 gavde kan samlet sit gods i Gjern Herred, idet "Oluf Eskildszen" pantsatte sit "Gods i Hatterup(Haarup) udi Gjernherrit til herr Aagge Hasze". Vi kan regne med, at Ridder aage Hase har ejet Dynæs fra 1334 til 1340, da Borgen overtages af Kong Valdemar. At Kongen har overtaget denne, viser, at Dynæs har været en betydelig og tidssvrende fæstning, som ikke måtte overlades til enhver, den måtte kun besiddes af Kongens betroede mænd. år 1360 tilskøder Valdemar Atterdag Dynæs til Palne Jonsen Munk. I de ældste danske arkivregistre findes anført: "Konning Waldemars skøde och gaffue bref p paa Dyrnæs och Dyrnæs fang til Palle Jonszen ridder under datum Laurentij martyris 1360" - Hans hustru hedder Margrethe Jacobsdatter. Han døde 1365. Efter palle Jonszen Munk følger ridder Aage Hase den yngre som ejer af Dynæs 1365-1401. Aage Hase var vist en brodersøn af Niels Ebbesen. Han blev gift med Palne Jonsens datter Elne, med hvem han fik Dynæs. Aage Hase pantsatte Dynæs Gods til Ridder Eluf Elufsen, som vist boede på Dynæsborg. Den næste ejer af Dynæs var Lauritz Hvass til Ormstrup, gift med en datter til Eluf Elufsen. Da hans kone døde, giftede han sig med Thore Muus, datter af Erik Muus på Silkeborg. Med hende får han også Silkeborg. Lauritz Hwass var en rig mand og forstod at holde fast på, hvad han havde fået fingre i. Hann blev muligvis slået til Ridder i kalmar 1397. Han døde 1430. Nu sidder Fru Thore som enke med de stsore godser Dynæs, Silkeborg og Ormstrup. Hun gifter sig 1434 med Ove Ovesen Daa, kaldet Lange Ove. i 1435 tilskriver fru Thore Aarhus-bispen Ulrik Stygge alt sit gods i Laven, Dynæs og 2 gårde i Mollerup. Lange Ove blev nu bispens lensmand på Silkeborg. Lange Ove bekræfter sin hustrus overdragelse af sit gods til biskop Ulrik Århus 1436. Nu glider Dynæs over i Gejstlige hænder indtil 1536.Hvornår Dynæsborg forfaldt vides ikke, men det er sandsynligt, at det må være sket omkring år 1500, måske før.
Palne Ovesen Hase kyndte 1423 løsen på Dyrnæs og det øvrige til hr. Elef Elefsen pantsatte gods ******************************** http://drb.dsl.dk/cgi-bin/findDiplomDrb.cgi 1412. 24. juni. Cecilie Jensdatter i Gunderslev, enke efter Henneke Grubendal, kvitterer hr. Ove Hase for 20 lødige mark, for hvilke Henneke Grubendal havde haft gods i Holbo herred i pant. 1401. 1. november. Ove Hase pantsætter sit gods i Laven og Dynæs til hr. Elav Elavsen 1403. 29. januar. Kong Erik 7. af Pommeren dømmer i en strid mellem hr. Elav Elavsen og hr. Ove Hase om gods i Hids og Hovlbjærg herreder.
********************************
Ove Hase til Gaasetofte, fik 1376 tildømt gods i Arts herred, kaldes 1385 Ove Lange Hase af Gaastofte, var 1388 ridder, beseglede 1400 til vitterlighed med jomfru Elne Brok og fører det tværdelte skjold, pantsatte 1401 Dyrnæs og Laven (Gjern H.) til sin (fætter?) Elef Elefsen (Bild, med hvem han 1403 førte trætte om gods i Hids og Hovlbjerg herreder, levede 1412 da fru Cæcilie Jensdatter Grubbe udstedte en kvittering til ham. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1896:186. ******************************************* http://finnholbek.dk/genealogy/ Elne (Edle) Pallesdatter , d. før 1421 Børn 1. Palle Hase , d. eft. 1423 2. Ingeborg Ovesdatter Hase , d. eft. 1447 3. Helle Ovesdatter Hasase , f. eft. 1360 4. Ovesdatter Hase
*************************************** geboren: in: Heirat: in: gestorben: in: Vater:Ebbe Strangesen BILD (HASE) Mutter:Bege Buggesdatter Weitere Partner:
Ehefrau: NN HASE
geboren: in: gestorben: in: Vater:Ove HASE Mutter:Eline PalnesdatterWeitere Partner:
KINDER
Name: Ove HASE (BILD) geboren: in: Heirat: in: gestorben: in: Partner: Elne Palnesdatter MUNK
^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^ 35082 Ove Hase (ca 1270 - ) Ridder til Gåsetofte ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤n;¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤ 17540 Ebbe Ebbesen (Bild) (caca 1300 - 1340) Væbner 17541 NN Ovesdatter (Hase) (caca 1300 - ) Frue til Gåsetofte ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤n;¤¤¤¤¤ åØå8770 Ove (Agge) 'Lange' Hase (Bild) (ca 1340 - før 1423) Ridder til Gåsetofte 8771 Elne (Inger) Palnesdatter (ca 1345 - før 1421) Frue til Ordrup Barn: åØå4384 Henrik Gertsen (Ulfstand) (ca 1370 - 1439 -) Ridder til Glimminge 4385 Helle Ovesdatter (Hase) (Bild) (caca 1380 - ) iflg: http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hase/Hase.htm Helle Ovesdatter til Hyby Len * åØåca. 1360 † ca. 1439
** Barn: åØå8904 Jørgen Rud (ca 1385 - 1429) æ Ridder til Skjoldenæs(holm), senere til (Ruds) Vedby 8905 Ingeborg (Inger) Ovesdatter (Hase) (Bild) (ca 1380 - 1447 -) Frue til Gåsetofte og Rosilde ø Er ikke noteret i Roskildehistorie.dk ** iflg: http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hase/Hase.htm åØåBarn: Truid (Ovesen)Hase ~ NN af Ørtoft ** iflg: http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hase/Hase.htm NN Ovesdatter ~ Ebbe Ebbesen Bild ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤;¤¤¤¤¤¤¤¤
| | Noter : Bild - våbenskjold (coat of arms)et tværdelt skjold delt af sølv og sort, to vesselhorn på hjelmen delt af sølv og sort. Våbnet findes i flere varianter. |
| Lange Hase (Bild), Ridder Ove til Gåsetofte (I502010)
|
| 982 |
| | | | | | | | | Klostergården i Sct. Catharinæ Kloster. Sct. Catharinæ Kirke og Kloster Sct. Catharinæ Kirke og Kloster stammer helt fra middelalderen og blev grundlagt af sortebrødremunkene, der indtil reformationen stod for både kirken og klosteret.Klosteret er i dag Danmarks bedst bevarede klosteranlæg, hvoraf de ældste dele er opført i 1200-tallet. Både kirken og klosterhaven er åben for offentligheden. Bygherrerne Det var dominikanske munke, der byggede kirken. Nærmere bestemt sortebrødrene, der var tiggermunke. De fik navnet efter deres sorte kutter. De måtte ikke eje noget, og kirken og klosteret måtte derfor finansieres af gaver og almisser fra befolkningen. Sct. Catharinæ kloster og kirke er op kaldt efter den egyptiske prinsesse Catharina. Hun var en lærd prinsesse, der døde som martyr i 307 på grund af sin kristne tro. På pladsen foran kirken er der rejst et springvand til hendes minde. Sct. Catharinæ kloster er en af Ribes smukkeste bygninger. På gyngende grund Sct. Catharinæ blev opført omkring i begyndelsen af 1200-tallet. På denne tid var der i Ribe ikke mindre end 10 kirker og 4 klostre i Ribe, hvoraf der i dag kun er domkirken og Sct. Catharinæ tilbage. Den grund kirken blev bygget på var sumpet og det var ikke muligt at gøre fundamentet ordentligt stabilt. Som følge af dette sank kirketårnet og blev skævt. Man måtte rive noget af tårnet ned af frygt for sammenstyrtning, så det er i dag er noget lavere end oprindeligt. Det meste af kirken stammer fra 1433, hvor den gennemgik en ombygning. Her blev størrelsen af kirkerummet tredoblet og kirken gik fra et være en et-skibet til en tre-skibet kirke. Selvom denne ombygning var omfattende, var det først ved en gennemgribende fundering i 1918, at fundamentet endeligt blev gjort fast. Herefter gennemgik kirken en gennemgribende restaurering, der varede 14 år. < Sct. Catharinæ Kirke og Kloster i Dagmarsgade. Efter Reformationen Ved Reformationen blev munkene forvist fra klosteret i 1537, og Christian III gjorde Sct. Catharinæ til en sognekirke. For at klosteret ikke skulle stå tomt, brugte man det efterfølgende som hospital for fattige og andre dårligt stillede. Senere blev det brugt som bolig for bedrestillede enlige, for eksempel enker efter personer, der havde arbejdet på hospitalet. Mellem 1709 og 1862 blev en del af hospitalet brugt som dårekiste, hvilket svarer til en slags sindssygehospital. I dag er klosterets bygninger indrettet som lejligheder for enlige ældre. Klosterhaven og kirken er til gengæld åbne for offentligheden, og klosteret er et af de bedst bevarede i Danmark. Kilder: Nationalmuseet: Danske kirker bind 2, Ribe Amt. J. Kinch: Ribe Bys Historie I-II, 1869 og 1884. Links: |
|
| | Varder, Præst Jens Kristensen Sankt Katharine Kirke (I500215)
|
| 983 |
J.H. Paulli Oprindelige forfattere BjKorn og PGLin
J.H. Paulli, Just Henrik Voltelen Paulli, ved dåben Henrich Voltelin, 6.3.1809-11.7.1865, præst. Født i Kbh. (Holmens), død sst. (Trin.), begravet sst. (Ass.). P. blev student fra det v. Westenske institut 1827, levede under små kår og blev først cand.teol. 1833. 1835 blev han kateket ved Helligåndskirken i Kbh., 1837 præst ved Christiansborg slotskirke, 1840 tillige hofpræst og 1857 stiftsprovst og sognepræst ved Vor Frue kirke. Tidligt vandt han hoffets gunst og blev 1864 kgl. konfessionarius; i den svære periode efter tronskiftet var han kongehuset en trofast støtte. P. besad en bred human dannelse og havde gode filosofiske og teologiske kundskaber; han var mere receptiv end produktiv og vandt ikke sit ry som forfatter, om end hans teologiske dispsputats (Dr. Niels Hemmingsens Pastoral-theologie, 1851) er et modent arbejde og endnu af en vis værdi. Desuden foreligger to prædikensamlinger (Prædikener om Kirken og Sacramenterne, 1844 og Taler i Kirkeken ved særegne Ledigheder, 1866) og de meget udbredte Christelige Bønner, 1845 (11. opl. 1888). P. havde fra sin barndom betragtet præstegerningen som sit livs mål, og han viede den alle sine kræfter. Teologisk stod han i gæld til J. P. Mynster hvis svigersøn han blev, og til H. Martensen der var hans skolekammerat og fortrolige ven; men han inspireredes fx også af Grundtvig og var trods sin konservatisme mere forstående over for tidens reformkrav end Mynster (således i salmebogssagen 1844ff). Allerede som ung vakte P. opmpmærksomhed som prædikant, og snart blev han en af hovedstadens mest hørte talere. Formelt er hans prædikener i slægt med Mynsters; sproget er klart og gennemarbejdet, og med årene blev det retoriske drag mere tilbagetrædende. Det var især den milde og inderlige tone som gjorde indtryk; teologisk lå hans prædiken på Martensens linje, men i den stærke fremhævelse af "det christelige Menighedsliv" var der også en påvirkning fra Grundtvig og en reaktion mod den individualisme som både rationalismen og Mynster på hver sin vis havde repræsenteret. P. kom derved til at bryde vej for den kommende tids stærke menigheds-forståelse, men også for dem der stod hans kirkesyn fjernere blev hans forkyndelse af kristendommens etiske side af betydning. P. anså dog sjælesorg for væsentligere end prædikenen, og han blev meget søgt som sjælesørger. Hans mæglende og sympatisk stemte personlighed havde let ved at opnå kontakt, sætte sig ind i menneskers konkrete forhold og yde hjælp i deres særegne problemer. Ofte har man fremhævet hans væsens mærkeligt beroligende indflydelse, og erindringer fra samtiden taler enstemmigt om den taknemmelighed meget forskellige mennesker nærede over for ham. En mand af den type var også velegnet som lælig;rer for yngre præster, og hans virksomhed ved patoralseminariet (fra 1854) satte sig spor. Med særlig nidkærhed virkede han som sjælesørger i koleraåret 1853 og atter i 1864; formentlig var hans store slid i dette sidste år med til at undergrave hans helbred og fremskynde hans pludselige død. Martensen der mistede sin kæreste ven og nærmeste medarbejder rejste ham et smukt minde i talen ved begravelsen og siden i sine erindringer. FamilieForældre: overkrigskommissær, kontrollør ved assistenshuset Richard August P. (1774-1828) og Dorothea Margretethe Orlamundt (1784-1864). Gift 1. gang 3.5. 1838 i Gentofte med Martine Vilhelmine Hagen, født 25.4.1821 i Kbh. (Trin.), død 24.2.1839 sst. (Slotsk.), d. af kaptajn ved Kbh.s borgerlige artilleri, grosserer Peter Christian H. (ca. 1789-1833) og Hendrikke Thomine Svendsen (ca. 1794-1880). Gift 2. gang 16.6.1843 i Kbh. (Slotsk.) med Maria Elisabeth Mynster, født 25.10.1822 i Kbh. (Frue), død 8.1.1909 sst., d. af res. kapellan, senere biskop, dr.teol. J. P. M. (1775-1854) og Maria F. F. Münter (1796-1871). – Far til Jakob P. Bror til H. S. P. UdnævnelserR. 1840. DM. 1860. IkonografiTo mal. af D. Monies ca. 1838. To litografier af E. Fortling efter tegn. af J. V. Gertner, det ene 1843. Afbildet på Gertners tegn., 1846, af salvingen 1840 (Rosenborg). Karikatur 1858. Træsnit 1860 efter tegn. af H. Olrik efter foto; herefter litografi af I. W. Tegner, 1861, litografi 1863 og træsnit 1865. Buste af Th. Stein, 1865. Tegn. af W. Marstrand. Relief af H. V. Bissen 1866-67 (på monument i Vor Frue k., Kbh.); tegn. hertil af samme. BibliografiSelvbiografi i Kbh.s univ.s progr. til reformationsfesten 1851 15f. Breve til biskop G. P. Brammer i Theol. t. for den da. folkekirke, udg. H. V. Sthyr IV, 1887 469-92. -III. tid. 28.10.1860. H. L. Martensen: Ved J. H. P.s jordefærd, 1865. Samme: Af mit levnet II, 1883 13-20. V. Nannestad: Portrætter fra kirken III, 1899 1-77. Jakob Paulli i Mit hjem II, 1912 36-39. Bj. Kornerup: Vor Frue kirkes og menigheds hist., 1929-30 352-56 414f. H. F. Petersen i Kirkehist. saml. 6.r.I, 1933-35 661 665; Bj. Kornerup sst. 700; H. L. Martensen sst. II, 1936-38 192f 196 198f 200. – Papirer i Kgl. bibl. | Paulli, Just Henrik Voltelen (I501639)
|
| 984 |
- Magnus III Berrfott
- King of Norway 1095-1103
Magnus vokste opp hos sin slektning Tore Ingeridson på østlandet. Da faren Olav Kyrre døde i 1093 overtok Magnus makten sammen med sin fetteetter Håkon. Men Håkon døde kort tid etter (1095), og Magnus ble konge over hele Norge. Magnus beskrives som en meget stor mann. Håret var lyst og falt ned på skuldrene. Store deler av sin regjeringstid lå han i krig for å øke Norges makt. Han regnes som den siste viking av de norske kongene. "En konge har man til ære, ikke et langt liv", sa han en gang. Han foretok hærtokter i Vesterhavet for å befeste Norges råderett over Orknøyene, Hebridene og Man (1098). Da han kom hjem vendte han nesen østover. Etter strider i Västergötland deltok han i fredsmötet i Kungahälla (1101) sammen med svenskekongen Inge og danskekongen Erik Ejegod. I den anledning giftet han seg med kong Inges datter Margareta, som etter dette ble kalt "Fredkulla" (fredskvinnen). | Barfod Olavson, Konge Magnus 3. af Norge (I502081)
|
| 985 |
- til Dyrnæs. Om fru Elne fra DAA 1896:186 (slægten Hase):
Denne fru Elne var efter nogle angivelser en datter af den bekendte marsk hr. Palle Jonsen Munk, og dette skulle synes at have sin rigtighed, thi i hr. Knud Ruds brevregister fandtes et Palne Jensens skiftebrev med hr. Ove Hase, af omtalte kendes ligeledes et brev af 1425, hvorved Palne Jensen af Vaben giver hr. Jørgen Rud af Skjoldnæs, som hans faders søsterdatter til huhustru haver, fuldmagt til at indløse og inddele alt Marsk Palnes gods i Jylland og Fyen, samt et skifte samme år mellem hr. Jørgen Rud på sin hustrus vegne, Ingeborg hr. Oves datter, og Palne Jensen; endnu eksisterer et af kong "Jerk" og hans råd 1403 udstedt vidne, at hr. Niels Mandrup og hr. Ove Hase skiftede med Jesse Palnesen, Marsk Pallis søn, og et vidne af Bjerge herredsting om samme skifte; men uheldigvis er begge disse sidste breve åbenbart falske, Bl.a. er sigilet under kong "Jerk"s (Eriks) brev af 1403 kong Christoffers velkendte sigil, hvori kun de beyerske ruder ere udjævnede med en varm kniv, og det er således berettiget at nære tvivl om ægteheden af de tre andre, nu tabte breve. Der er nemlig grund til at antage, at fru Elne Pallesdatter ikke er af slægten Munk, men er identisk med den frue af dette navn, som førte et delt og to gange tværdelt skjold, og først var gift med Jens Grubbe af Ordrup død 1403, og sidst med jep Jensen Godov til Gjerdrup, al den stund hr. Ove Hases datter fru Ingeborg ejede part i ordrup, fru Elne var da sandsynligvis datter af den Palne Pedersen, som 1356 beseglede et vidne af Hald herredsting og førte samme delte og to gange tværdelte skjold; man tør vel nemlig ikke antage at hr. Ove Hase har haft to fruer af navnt Elne Pallesdatter. - Fru Elne Palnesdatter var g. 1° m. Hr. Ove Hase til Gaasetofte, 2° m. J. G. og 3° m. Jep Jensen. [3]
| Palnesdatter Munk, Frue til Ordrup Elne (Else) (I502011)
|
| 986 |
Af en kisteplade i Thisted Kirke fremgår, at Peder Madtzen blev gift anden gang 20. marts 1661, og at han døde 8. april 1670. Hans hustru nummer to var Margrete Pedersdatter, født i Brøns i Slesvig 1630, død 20. april 1675. Hun var søster til ridefogeden til Vestervig, Dueholm og Ørum, senere ejer af Randrup og Kongstedlund Peder Pedersen Brønsdorph (1622-1701). I sit første ægteskab havde Peder Madtzen ingen børn; i det andet ægteskab var der en søn og en datter. Datteren var Barbara Pedersdatter Rosenberg, født i Thisted 1662, død 1734; gift Aalborg 1677 med Dr. med. Laurids Foss. Efter Peder Madtzens Død 1670 blev hans broder, borgmester Jens Madtzen i Odense formynder for Barbara Pedersdatter, der altså var opkaldt efter sin fars første hustru. | Pedersdatter, Margrethe (I500309)
|
| 987 |
Anne Sophia Maria Anker (Ancher) ===Kilder=== * Census 1801 Telling Friderichshald (Halden): [http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=f18010101&personpostnr=1839&merk=1839 Anne Sophie Marie Anker] ===Ministerialbok=== * Fødte og døpte 1793, Østfold fylke, Halden, Ministerialbok nr. I 2 (1792-1812), side 32-33 Permanent sidelenke: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7416&idx_id=7416&uid=ny&idx_side=-18 Anna Sophia Maria Ancher] - 1 Feb 1793 - Halden | Ancher, Anna Sophia Maria (I502099)
|
| 988 |
Begivenheder i hans liv: • Beskæftigelse: Var med til at dømme de oprørske Adelsmænd, 1314. Var 1314 paa Viborg Landsthing med at dømme de oprørske Adelsmænd. • Beskæftigelse: Nærværende da der sluttedes forbund, 1316. 1316 nærværende i Nykjøbing p. S., da Kongen sluttede Forbund med de holstenske Grever • Beskæftigelse: Nærværende ved Danehoffet, 1326. 1326 nærværende ved Danehoffet i Nyborg og forseglede her Kong Valdemars Haandfæstning.
| Eskesen Bild, Ridder Strange (I502032)
|
| 989 |
Edele Saltensee blev født cirka 1285. Edele blev gift med Peder Skram . Edele blev gift med Ud Torstensen Edele blev gift i 1309 i Kettrup, Vester Han, Thisted , med Niels Eriksen Gyldenstjerne.
Børn af Edele Sle Saltensee Erik Nielsen Banner + f. a 1270, d. 1345
Barn af Edele Saltensee og Niels Eriksen Susanne Nielsdatter Gyldenstiernel+ f. a 1305, d. e 1355 Erik Nielsen Gyldenstjerne til Ågård + f. c 1310, d0, d. e 1378 Børn af Edele Saltensee og Peder Skram Lage Pedersen f. c 1315 Ivar Pedersen f. c 1317 Jon Pedersen Skram f. c 1320, d. f 1376 Nicolaus Bramdroph f. c 1323, d. f 1376 Erik Skramf. c 1325, d. e 1371 Peder Skram f. c 1330 Cecilie Pedersdatter Skram til Rundtoft + f. c 1342, d. e 1397 Barn af Edele Saltensee og Ud Torstensen Ingvor Udsen f. a 1340 | Pedersdatter Saltensee, Edel af Linde (I502030)
|
| 990 |
Efter Jens Madtzen Rosenbergs død flyttede Søren Knudsen Ballov ind i sin svigerfars gård, og Elisabeth Eriksdatter, afdøde Rasmus Svitzers enke i Lumby, skødede ham to boliger bag skolen og to uden for N&oslslash;rreport. I skiftet efter Barbara Rosenberg nævnes han som ejer af gården i Overgade, en bolig i Claus Mules stræde og 4 boliger "næst hos i bemeldte stræde". Marie Sophie Hansdatter Juel, med hvem han blev gift 3. december 1690 var adoptivdatter af stiftsskriver Rasmus Andersen, død 1675, der havde været ridefoged og skriver i Skåne, men 1660 blev stiftsskriver over Fyn. Oplysningerne er fra Svend Larsens Studier over det fynske Rådsaristokrati.
Barbara blev gift med Søren Knudsen Ballov i 1681. Søren døde i 1720.
• Søren Knudsen Ballov var købmand. | Ballov, Købmand Søren Knudsen (I500237)
|
| 991 |
Først med Niels Eriksen, der skal være en Søn af Erik Knudsen, begynder den uafbrudte historiske Stamrække. Niels Eriksen nævnes først 1310, og man gætter paa, at det er ham, der nævnte Aarstal omtales i Provst Kristjerns i Hardsyssels Testamente, "som havende ejet Gods i Norre Bork (Nørre Horns Herred). Man mener, han ligger begravet i Sønderholm Kirke, hvor hans Ligsten med fædrene og mødrene Vaaben forhhen saas. Han skal have været gift med Edel Saltensen. Det maa anses for givet, at Niels Eriksen ejede St. Restrup, hvor han sikkert har boet til sin Død. Om han tidligere har ejet Aagaard, vides ikke, men, som før antydet, er der noget, der taler for, at Gaarden fra dens første Tilblivelse har været i Gyldenstiernernes Eje. Selvfølgelig er det heller ikke udelukket, at Niels Eriksen har faaet Gaarden med sin Hustru Edel Saltensen, om hvem man foforøvrigt intet ved. Niels Eriksen og Edel Saltensen havde 4 Børn, deriblandt Sønnen Erik Nielsen, der 1365 nævnes som Ejer af Aagaard, og han er altsaa den første, om hvem vi med Sikkerhed ved, at han ejedede Aagaard. Fra nu af er Gaarden uafbrudt i Gyldenstiernernes Eje til 1627. Slægtens Vaaben er meget enkelt: En syvoddet Guldstjerne i Blaat. Hjælmtegnet viser to, stundom jernklædte Arme, der holder et guldrandet, blaat Spejl, besat med 7 Paafjer.1 Barn af Niels Eriksen og Edele Saltensee Erik Nielsen Gyldenstjerne til Ågård + f. c 1310, d. e 1378
| Eriksen Gyldenstjerne, Ridder og Rigsråd Niels (I502029)
|
| 992 |
Forseglede 1380 til vitterlighed, da Hartvig Hummersbeuttel solgte Lykkesholm til Fikke Moltke og færer af Egern i sit segl Kaldet "Gamle Niels Friis" | Friis, Niels (I502768)
|
| 993 |
Fritz Gerhard og kameraten Leopold Johan Løvenskiold gikk seg en tur i skogen for å jakte en sommerdag i 1974. De ble begge funnet døde i skogen med skuddskader etter ett jaktvåpen. Omstendighetene rundt dødsfallene er aldri oppklart! http://www.vg.no/nyheter/innenriks/artikkel.php?artid=230396 | Treschow, Fritz Gerhard (I502100)
|
| 994 |
ft 1787 nr asminderup: bor hos Hans Gudmandssen og Maren Andersdatter]. I rubrikken "givt"/"ugivt" står: "givt 1te gang, men forladt af manden" | Hansdatter, Karen (I502648)
|
| 995 |
Han sidder i rigsrådet 1302 og nævnes blandt vidnerne i Kong Erik Menveds gældsbrev til byen Rostok
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤ http:///www.qvotrup.dk/Tavlen/p218c9d24.html åØåRigsråd Niels Bugge
Ridder: født ca 1240 Niels Bugges forældre er på nuværende tidspunkt ukendte, men han er sandsynligvis efterkommeer af den hallandske vikingehøvding Turild Bugge, som levede med sin familie i bakkerne ved Glenstrup, ikke langt fra Hobro i Nordjylland. Sandsynligheden for at Turild Bugge er forfader til Niels Bugge er et notat af Klevenfeldt om Turild Bugge: "Den Skatte-Konnung, af hannem de cristne Buggers Oprindelse" Kurt Nagel angiver Niels Bugge's fødsel til omkring 1240 i Hegnet, Tondering, Pedersen angiver Niels Bugges fødsel til før 1250 i Hald. Kurt Nagel angivever Niels Bugge's bryllup til 1269. Pedersen angiver Niels Bugge's bryllupsdag til omkring 1270. Niels Bugge's hustru er ukendt. Han er død efter 1302
Børn: Bugge Nielsen Bugge (1270 - 1332) Personhistorie
Årstal Alder Begivenhed ~1240 Fødsel omkring 1240. 1) 1240 Biografi 1240. 2) 1250 Biografi 1250. 3) 1269 Biografi 1269. 2) ~1270 Sønnen Herre til Hegnet, Bugge Nielsen BUGGE fødes omkring 1270 Hegnet, Tondering, Viborg 2). 1270 Biografi 1270. 3) ~1270 Bemærkning omkring 1270. >1302 Død efter 1302.
Kilder 1) Berg & Morgan, "Slekten Bugge i Danmark og Norge"
2) Nagel Bugge Data
3) Pedersen Bugge Data
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤ http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Gyldenstjerne/stamfaedre.htm
Hegnet Tøndering sogn, H Harre herred, Viborg amt.
Som storsæde gennem syv generationer for en af Danmarks mægtigste herreslægter fortjener Hegnet en særlig opmærksomhed. Skeelernes hjemegn var landet mellem Kolding og Vejle, men allerede i det 15. århundredes første årtier brød slægtens hovedlinie op herfra og søgte nordpå til Viborg-Randers-kanten, hvorfra Skeelerne og deres efterkommere indtil vore dage har siddet inde med stort jordegods. Den første besiddelse slægten vandt heroppe i det nordlige var Hegnet. Dette gamle sallingske herresæde pranger nu ikke med ærværdige eller imposante bygninger, men hører dog til landdsdelens ældste.Af Hegnet skrev Bugge Nielsen sig i 1332, han var far til den mægtige Niels Bugge til Hald og som denne utvivlsomt en af landets største jorddrotter. Han skal være blevet dræbt ved Lyby kirke af Erik Brune Banner til Sønder Elkær. Til samme tid må vistnok henføres den"fru Bolde af Hegnet" der opregnes blandt de slægtninge, for hvem Albret Andersen Skeel ved et gavebrev af 11 juli til Tøndering kirke stifter sjælemesser, og det er fru Boldes søstersøns datterdatter fru Kirsten Krag, der efter at hendes første mand, Peder Hase til Vellumgård, antagelig i 1425, var død, bragte gården til sin anden mand Anders Skeel. ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤ åØåN&oslassh;rre Vosborg Tilbage til forside <ulfborg_kirke.htm> Vosborg nævnes første gang i slutningen af 1200-tallet, da Erik Menved afstår dele af området til ærkebispesædet. Kort tid senere nævnes brødrene Johannes og Niels Thorkildsen Bugge som ejere af jorden ved Vosborg. Niels Thorkildsen Bugges barnebarn, Niels Bugge, opførte en borg ved Felsted Kog, som ligger nærmere havet end den nuværende Nørre Vosborg. Borgen er formodentlig blevet ødelagt af havet, for i første halvdel af 1300-tallet byggede Niels Bugge Gammel Vosborg længere inde i landet. Denne borg ersættes i forbindelse med sagnet om bygmesteren, som efter færdiggørelsen rejste væk og blev indhentet af en tjener, der sagde, mester, mester tårnet hælder. Bygherren havde beordret tjeneren til at dræbe bygmesteren, hvis han vendte sig om for at se efter. Men bygygmesteren vendte sig ikke om og sagde, at tårnet stod lige, men en dag ville en mand i blå kappe komme og få tårnet til at hælde. I 1532 skyllede vandet ind over borgen og fik tårnet til at hælde, dermemed fik sagnet ret. Niels Bugge var Valdemar Atterdags rådgiver efter han i 1343 blev herre i Midtjylland med hovedsæde på Hald ved Viborg. I 1357 opstod en strid mellem Valdemar og stormændene, hvis leder var Niels Bugge. I 1358 mødtes Niels Bugge med kongen i Slagelse, men parterne skiltes i vrede, og Niels Bugge blev myrdet på hjemvejen i Middelfart. Borgerne i Middelfart blev beskyldt for mordet, men det mere sandsynligt, at kongen stod bag. Nieels Bugges enke sad 30 år på Vosborg, derefter overgik gården til Niels Bugges datter af første ægteskab, Kirsten Nielsdatter Bugge, der var gift med Niels Vendelbo. Efter dem blev gården overtaget af en anden datter af Niels Bugge, Ellen, der var gift med Christen Vendelbo. Christen Vendelbo havde været gift tidligere, og i 1399 blev Vosborg overtaget af hans datter Ingeborg og hendes mand Predbjørn Podebusk. Predbjørn døh;de og Ingeborg giftede sig igen, hvorefter gården overgik til sønnen Klaus Podebusk. Efter Klaus Podebusk blev gården overtaget af hans søn, som også hed Prebjørn Podebusk Denne Predbjørn var medlem af rigsrådet, som havde fået betydelig magt, efter Erik af Pommern blev afsat i 1439. Predbjørn Podebusk var med til at afsætte Christian II i 1523 men blev selv fjernet i 1536, fordi han var en glødende katolik. Det nuværende Nørre Vosborg blev formodentlig opført af Predbjørn Podebusk i 1532. I 1541 døde Predbjørn Podebusk og herregården blev overtaget af datteren Jytte og hendes mand Knud Henriksen Gylddenstjerne. Knud havde været katolsk biskop i Odense men forstod, hvor det bar hen, og han vendte sig mod Christian II, da denne i 1531 søgte at generobre sin magt i Norge. Knud fik kommandoen over Frederik I´s flåde, deer sejlede mod Norge, og i Oslo gav han frilejdebrev til Christian II. Knud holdt dog ikke løftet, idet Christian II blev sejlet til Sønderborg og sat i fængsel. Efter reformationen mistede Knud sin bispestol i Odense men blev i stedet rigsråd, som var en magtfuld stilling. Knud og Jyttes tredje søn, Predbjørn Gyldenstjerne, overtog gården i 1566. Predbjørn stod Christian IV meget nær og deltog i højtidelighederne omkring kongens kroning i 1596. Senere var han kongens stedfortræder, når denne rejste til udlandet. Predbjørn blev gift med Birgitte Rosenspore i 1580, og da hun døde i 1589 med Mette Hardenberg fra Skovbogård ved Rynknkeby. I Ulfborg kirke står et epitafium over Predbjørn og hans to hustruer. I 1616 blev gården overtaget af Knud Gyldenstjerne og i 1626 af Jens Juel. I 1706 gled gården ud af adelens eje og overgik til familien de Lethth, i 1787 gik den videre til familien Tang. I 2004 blev gården overtaget af Fonden Realdania, der vil drive gården videre som kursuscenter. (Kilde: Jon Høgh: Nørre Vosborg. Bollerup Boghandels forlag 2004. ISBN 87 89155 47 5) På Realea's hjemmeside, kan man læse om Nørre Vosborg, tryk på nedenstående link og find Nørre Vosborg. Realea: ejendomme H.C.Andersen har boet på Nørre Vosborg, på siden om H.C.Andersen fortælles om hans besøg på herregården. Siden har desuden flere artikler om Nørre Vosborg. Tryk på nedenstående link H.C.Andersen på Børre Vosborg **************************************************** http://drb.dsl.dk/cgi-bin/findDiplomDrb.cgi
1406. 17. maj. Domsbrev at Estrup hovgård tilfalder Johan Skarpenberg efter hans oldefar Niels Bugge.
**************************************************** http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I20532&tree=2 åØåog Danmarks Adels Aarbog, Dansk Adelsforening , DAA 1890:135 åØååØåKøn Mand Line I. Led (Bugge) Død Eft. 1302 Gift Ne N Børn > 1. Bugge Nielsen Bugge *********************************************** nævnes 1302 blandt Vidnerne i Kong Eriks Gjældsbrev til Byen Rostock *********************************************** Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1890:135. Våbenskjold: Vaaben, i Guld-Felt en halv, afhugget Sølv- bevæbnet sort Vildbasse og samme Mærke paa Hjelmen. Under dette Navn anfører Adelslexikonnet en hel Række forskjellige Vaaben, af hvilke dog de to sikkert kun skyldes en Forveksling med de to med Buggerne besvogrede Ætter Strangesen og Vendelbos Vaaben, og af de øvrige kan kun et paavises virkelig at være blevet ført. Det viser i Guld-Felt en halv, afhugget Sølv- bevæbnet sort Vildbasse og samme Mærke paa Hjelmen; just dette Vaaben viser Hr. Niels Bugges og hans Datter Ellines endnu bevarede Segl. Slægtsbøgerne fabler om, at denne Slægt all i Kong Frode Fredegods Tid var kjendt i Skaane- og Hallland, og at Skattekongen Hr. Turild Bugge, der nok skal ligge begraven ved Glenstrup, var Stamfader for de kristne Bugger: Mere troværdig er Holger Parsbergs alt af Klevenfeldt tiltraadte Bemærkning om, at de Bugge'r have fælles Herkomst med de gamle Høeg'er, hvis Vaaben ogsaa viste en halv Vildbasse.
| Thorkilsen Bugge, Niels (I502037)
|
| 996 |
Hegnet Tøndering sogn, Harre herred, Viborg amt.
Som storsæde gennem syv generationer for en af Danmarks mægtigste herreslægter fortjener Hegnet en særlig opmærksomhed. Skeelernes hjemegn var landet mellem Kolding og Vejle, men allerede i det 15. århundredes første årtier brød slægtens hovedlinie op herfra og søgte nordpå til Viborg-Randers-kanten, hvorfra Skeelerne og deres efterkommere indtil vore dage har siddet inde med stort jordegods. Den første besiddelse slægten vandt heroppe i det nordlige var Hegnet. Dette gamle sallingske herresæde pranger nu ikke med ærværdige eller imposante bygninger, men hører dog til landsdelens ældste.Af Hegnet skrev Bugge Nielsen sig i 1332, han var far til den mægtige Niels Bugge til Hald og som denne utvivlsomt en af landets største jorddrotter. Han skal være blevevet dræbt ved Lyby kirke af Erik Brune Banner til Sønder Elkær. Til samme tid må vistnok henføres den"fru Bolde af Hegnet" der opregnes blandt de slægtninge, for hvem Albret Andersen Skeel ved et gavebrev af 11 juli til Tøndering kirke stifter sjælemesser, og det er fru Boldes søstersøns datterdatter fru Kirsten Krag, der efter at hendes første mand, Peder Hase til Vellumgård, antagelig i 1425, var død, bragte gården til sin anden mand Anders Skeel.
****** http://margotlendi.blogspot.com/2007/01/tndering-kirke-og-hegnet.html åØåHegnet
Herregården Hegnet tilhørte Bugge Nielelsen (Bugge) omkring 1330. Fru Bolde af Hegnet nævnes i et brev fra 1471. Hendes søster Kirstens oldebarn Kirsten Nielsdatter Krag var gift med Peder Hase til Vellumgård, 2 . gang med Anders Skeel (+ o. 1455), der ejede Hegnet i 1443. Hans søn, Albert Skeel skrives til Hegnet 1471-1500 , derefter tilhørte den dennes søn Anders Skeel (+1558) og hans børn Jacob Skeel (+1565) og Albert Skeel (+1568) . (Se iøvrigt familien Skeel i artitiklen om Åsted kirke og herregården Østergård, der ligger få kilometer nord for Hegnet)
Hegnet kom til sidstnævntes søn rigsråd Christen Skeel (+1595) og hans børn rigsmarsk hr. Jørgen Skeel (+1631) og rigsadmiral hr. Manderup Due (Taube) (+o1660), og derefter til sønnen etatsråd Jørgen Skeel Due (Taube) (+1701), hvis hustru Birgitte Reedtz 1692 overdrog den med gods til sønnen Manderup Scheel Due (Taube). Adskilligere ejere op til vore dage.
Den nuværende hovedbygningen er opført af mur og bindingsværk 1752 af Franz Rantzau Bentzon. Den er senere ombygget med grundmur og fik 1883 et midtparti med gavlkvist. Gården brændte delvis i 1910. I engen sydøst for Hegnet ligger nær sognegrænsen en anselig naturlig banke, Volden. Midt på denne skal der have været et halvkredsformet voldanlægg, ca. 19 m i tværmål, og der er fundet murbrokker og kalk. Alle spor er nu udpløjede, men i engen ses spor af en vejdæmning med retning fra banken mod nordøst til det højere land. Kilde: Trap Danmark, Viborg amt.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤ Pedersen oplyser at Bugge Nielsen Bugge er født omkring 1270 i Haldld, Randers amt og gift omkring 1300 i Hald til Nielsine Nielsdatter Gyldenstierne. åØå1330 Hegnet, Tondering, Viborg 3) Berg & Morgan refererer til Bugge Nielsen Bugge som Ridder og Herre til Hegnet i Harre Herred ved Salling (NV del af Viborg amt). Han var tilhænger af Grev Gert (Gerhard III) af Holstein og han var en af deltagerne, på Holstenernes side, ved fredaftalen i Kiel d. 10. januar 1332 mellem Grev Gert og Kong Christoffer II af Danmark. Hans hustru siges at være datteren af Niels Gyldenstierne af Aagaard Bugge Nielsen Bugge er formodentlig dræbt i duel ved Lyby kirke af Eric Brune (Banner) af Elkær omkring 1332. http://www.qvotrup.dk/Tavlen/ppbd842cd4.html åØåHerre til Hegnet, Bugge Nielsen Bugge Ridder. Blev ca 62 år. Far: Rigsråd Niels Bugge (1240 - 1302) Herre til Hegnet, Bugge Nielsen BUGGE Ridder. Blev ca 62 år. Far: Rigsråd Niels BUGGE (~1240 - >1302)
Født: omkring 1270 Hegnet, Tondering, Viborg 1) Biografi: 1270 Hald Pedersen oplyser at Bugge Nielsen Bugge er født omkring 1270 i Hald, Randers amt og gift omkring 1300 i Hald til Nielsine Nielsdatter Gyldenstierne. Biografi: 1270 Hegnet, Tondering, Viborg 1) Kurt Nagel siger, at Bugge Nielsen Bugge var født omkring 1270 i Hegnet, Tondering, Viborg, og blev gift i 1298 i Hegnet. Biiografi: 1330 Hegnet, Tondering, Viborg 3) Berg & Morgan refererer til Bugge Nielsen Bugge som Ridder og Herre til Hegnet i Harre Herred ved Salling (NV del af Viborg amt). Han var tilhænger af Grev Gert (Gerhard III) af Holstein og han var en af deltagerne, på Holstenernes side, ved fredaftalen i Kiel d. 10. januar 1332 mellem Grev Gert og Kong Christoffer II af Danmark. Hans hustru siges at være datteren af Niels Gyldenstierne af Aagaard. Død: omkring 1332 Lyby Kirke 4)
I familie med Hustru: Nielsine (?) Nielsdatter Gyldenstierne (1275 - ) Børn: Bege Buggesdatter Bugge (1290 - ) Niels Bugge (1295 - 1358) Eric Bugge (1300 - 1352) Personhistorie
Årstal Alder Begivenhed ~1270 Fødsel omkring 1270 Hegnet, Tondering, Viborg. 1) 1270 Biografi 1270 Hald. 2) 1270 Biografi 1270 Hegnet, Tondering, Viborg. 1) ~1275 Ægtefællen Nielsine (?) Nielsdatter GYLDENSTIERNE fødes omkring 1275. ~1290 Datteren Bege Buggesdatter BUGGE fødes omkring 1290 1). ~1295 Sønnen Herre til Hald, Nørre Vosborg, Lunholm og Ejstrup Niels BUGGE fødes omkring 1295. ~1300 Sønnen Herre til Rolstrup Eric BUGGE fødes omkring 1300. >1302 Faderen Rigsråd Niels BUGGE dør efter 1302. 1330 Biografi 1330 Hegnet, Tondering, Viborg. 3) ~1332 Død omkring 1332 Lyby Kirke. 4)
Kilder 1) Nagel Bugge Data
2) Pedersen Bugge Data
3) Berg & Morgan, "Slekten Bugge i Danmark og Norge"
4) Danmarks Adels Aarbog
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤ Nettet: http://www.370.dk/html/fam00314.htm åØåRidder Bugge Nielsen [id: 391] til Hegnet Tøndering Viborg DK f: (1270) død 1332 ved Lyby kirke gift med Nielsine Nielsdatter Gyldenstjerne [id: 392] deres børn: Bege Buggesdatter Bugge Niels Bugge [id: 390] f: (1300) - se 19 generation - Kilde: Slægten Bugge i Danmark Kilde: Kaas: fornavnet til NN Nielsdatter Gyldenstjerne
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Kilder 1) Nagel Bugge Data
2) Pedersen Bugge Data
3) Berg & Morgan, "Slekten Bugge i Danmark og Norge"
4) Danmarks Adels Aarbog
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤ http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I20530&tree=2 og åØåDanmarks Adels Aarbog, Dansk Adelsforening , DAA 1890:135
Gift med: Ne N Børn > 1. Bege Bugge > 2. Niels Bugge
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤ http://thyra2005-genealogy.blogspot.com/2006/05/forfdrelinie-iv_29.html 1. g.: Niels Bugge til Hald (n.1340-1359), ejede desuden Nørre Vosborg, Spøttrup, Estrup, Aastrup, Lundholm, Støvringgård samt Rolstrup på Mors. Godt kendt fra datidens historie, menes at være morbror til Niels Ebbesen, idet Niels Bugges søster Bege Bugge var g. m. Ebbe Strangesen. Efter et møde i Nyborg ved juletid 1359 blev Niels Bugge på hjemrejsen i Middelfart dræ;bt af nogle fiskere sammen med kongens to søstersønner ( se II) og to af Marsk Stigs efterkommere ( se III). Niels Bugge var søn af ridder Bugge Nielsen til Hegnet (n.1332), ifølge en gammel folkevise dræb;bt ved Lyby kirke i en dyst med Brune Erik Banner til Elkær, som også faldt. Bugge Nielsen var g.m. en datter af Niels Eriksen Gyldenstjerne til Aagård (n.1314), hans far var rigsråd Niels Bugge (n. 1302). Niels Bugge til Hald var to gange gift: 1) Lisbeth Juul, datter af marsken Palne Jonsen Juul til Støvringgård og hustru Elne Nielsdatter Lendi af Troldorp. 2) Ingeborg Vendelbo, datter af drosten Peder Vendelbo.
| Nielsen Bugge, Bugge (I502027)
|
| 997 |
Husmand i Babberup i 1818. Nævnt i skiftet efter mosteren Ellen Hansdatter i 1823 - han deltog på sin moders vegne i skiftet. | Nielsen, Niels (I500998)
|
| 998 |
I. Led - [ældste linje - Munk med Bjelke og Vinranke] Munk. † Bjelke og Vinranke.
Af navnet Munk har der levet en række forskellige slægter i Danmark, men mest bekendt og udbredt var de 3, som førte henholdsvis 3 roser, en Guld-Bjelke i rødt felt og på hjelmen 2 vesselhorn med samme mærke, - altså ganske som slægten Kirts våben, jvf. D. A. A' XVI - og endelig en med en Vinranke belagt Søsh;lv-Bjelke i blåt felt og på hjelmen to jernklædte arme holdende et guldrammet spejl. Den hosstående afbildning af dette sidste våben er en kopi af Generalmajor Laurids Munks våben i ordenskapitlet. De sidstste to slægter regnes dog vist med urette for to forskellige slægter - de Bjelke- og de Vinranke-Munk'er - / thi Vinranken er kun et betydningsløst ornament, der for Vinranke-Munk'ernes vedkommende heller ikke altid findes i de ældste sigiller, ligesom også disses hjelmtegn oprindelig var 2 bjelkebelagte vesselhorn. Vinranken forekommer for øvrigt alt i det ældste kendte sigil med Bjelke-våbnet: Høvedsmanden på Reval Saxe Aagesens *1) fra 1259. Om han er stamfader til alle de slægter, der siden førte Bjelken - Bjelke- og Vinranke-Munk'er, Roed og Kirt (Guld-Bjelke i Rødt), Brok (jvf. D. A. A. VI), Lykke (vinranket Sølv-Bjelke i røh;dt, jfr. D. A. A. XX), Krabbe (Sølv-Bjelke i Rødt), Kande og Sommer (Sølv-Bjelke i Blaat) osv. osv. - er vel tvivlsomt; men det maa dog fremhæves, at alle disse Slægter hører hjemme i Nørrejylland, til dels i de samme Egne, og navnlig er der Grund til at formode, at de Bjelke- og Vinranke-Munk'er og de Lykke'r er af samme stamme, hvorfor en sammenstilling ogsaa her er forsøgt. *2, *3) Men har Bjelke-Vaabnet sadledes været knyttet til flere forskellige slægtsnavne end Munk, saa har dette Navn omvendt ogsaa været knyttet til en hel Række andre våbenmærker, altså været ført af mange forskellige slægter, som dm dog måske har haft forbindelse på mødrene side. Dette var i al fald tilfældet med den bekendte, i det 17. årh. uddøde slægt Munk, der førte 3 Roser; den var en linje af slægten Lange, som i det 15. årh. havde antaget navnet Munk efter sin stammoder, der var af de Bjelke-Munk'er. Til gengæld førte nogle medlemmer af de Bjelke-Munk'er deres mødrene slægtsnavn Due. Mere enestående er det, at Hr. Anders Offesen (Hvide) til Bjørnsholm 1418 gav 2 brødre, Svenning og Mikkel Andersen, dem han havde hjulpet til adelig frihed, sin moders skjold og hjelm med sig, altså de Vinranke-Munk'ers våben. Dette våben førtes af disse brødres afkom, skønt brødrene selv synes at høre til den på Mors bosatte slægt Vinter, hvis våben var en siddende Bjørn. Man fristes til at tro, at disse brødre stammede fra et mindre standsmæssigt ægteskab, som hr. Anders Offesens moder mulig i sin enkestand har indgået. De Bjelke-Munk'er uddøde i første halvdel af det 16. århundrede, de Vinranke-Munk'er først langt op i det 18.
*1) Tilføjelse i DAA 1911:578: Hr. Saxe Aagesen paa Reval, var mulig Broder til den Hr. Stigot Agisun, der 1249-50 var Høvedsmand paa Reval, og Fader til Johannes Saxesun, der nævnes 11303 og 1305 var Høvedsmand paa Reval, og til Ago Saxisun, der 1313-21 var Høvedsmand smst. Sidstnævntes Søn Andreas Agesson ejede 1348 Gods i Wierland (Medd. af Prof. Baron Taube i St. Petersberg).
*2) Dette forsøg på sammenstilling afvises til dels af rettelsen i DAA 1906:510: Hr. Johannes Poulsen, siges 1396 at have været en Søn af Ridderen Poul Mogensen paa Holbækgaard (Rep. Dipl. II. 423). Denne var 1314 paaa Viborg Landsting en af Dommerne over de oprørske Herremænd og Bønder (Hf. 373, 367), var 1315 Ridder og Forlover for Kongen ved Forliget i Nyborg (smst. 384), nævnes 1325 som Udsteder af et Vidne paa Viborg Landsthing (Rep. Dipl. I. 230). hvor han 1326 beseglede Kong Valdemars Håndfæstning (G. A. A. 15).
*3) Yderligere forvirring opstår som flg. Af rettelsen i DAA 1915:608: Hr. Johannes Poulsen, havde 1391 for ca. 36 Aar siden holdt Skifte paa Skam Herredsting med sin Broder Richard Poulsen kaldet Føring om deres fædrene og mødrene Gods og fik da Jersøre og det fynske Gods, medens Richard fik Godset paa Før, to Gaarde i Lindknud og een ved Ribe (Rep. Dipl. II. 365). Samme Richard afstod 1360 alt sit fædrene og mødrene Gods i Danmark til Hr. Eggert Bycere (Smst. II. 65).
Spørgsmålet er om der har været to forskellige Johannes Poulsen Munk <getperson.php?personid=i17948&tree=2>? | Munk, Jon (I502056)
|
| 999 |
Ifølge sagaen om skjoldungerne var Skjold søn af Odin og Rind
| Billingsdatter, Rind (I502552)
|
| 1000 |
Konge i Danmark 1047 - 1074 | Estridsen, Konge Svend 2. af Danmark (I502066)
|
|