10 børn i ægteskabet

3 børn i ægteskabet

Du har søkt på: "faye"

Fotografi:

Motiv

Passfoto av kvinne m/ hatt

Avbildede personer

Avbildet person, sikker: Aall, Eugenie, født Faye

Historikk

Fotografering: 1935 - 1940 (Registrator antar)

Fotograf, sikker: Galleries Lafayette

Antagelig tatt under utenlandsreise før krigen. Bildene befinner seg i spesiallaget liten pappfolder.

Motivtype

Figur: portrett

Motivklassifikasjon

Levnetsbeskrivelser (OU 159)

Reiseforskrifter (OU 486)

Bestill bilde

Identifikasjonsnr.: UA-F1521 abcd

Samling: Ulefos Hovedgaard

utskriftsvennlig side

Wikipedia-kode for sitering av kilde{{cite web

url=http://digitaltmuseum.no/things/passfoto-av-kvinne-m-hatt/TEM/UA-F1521%20abcd

title=DigitaltMuseum: UA-F1521 abcd

publisher=DigitaltMuseum

accessdate= 27. oktober 2011}}

Brukerkommentarer:

Ingen kommentarer. Bli den første til å legge til en!

Skriv en kommentar:

Vet du mer om dette objektet? Vi tar gjerne imot informasjon om objektets historie, bruk, motiv eller annet som kan være interessant for andre. Skriver du en kommentar i skjemaet under, vises den her på siden slik at andre besøkende også kan dra nytte av informasjonen. Vil du heller sende din kommentar direkte til museet, bruk lenken ”Gi museet tilbakemelding” til venstre.

Du er selv ansvarlig for at innholdet i din kommentar er innenfor gjeldende lovverk. Vi forbeholder oss retten til å slette upassende kommentarer.

Angi type kommentar:

Tilleggsinformasjon (publiseres)Henv. til museet (sendes museet, publiseres ikke)Melding om feil (sendes museet, publiseres ikke)

Kommentar:

Navn:

E-post: (publiseres ikke)

http://www.roskildehistorie.dk/

Lauritz (I) var gift med Margretha Kjeldsdatter og havde 2 børn Kirsten Lauritzdatter Kotte og Niels Lauritzen Kotte (II), der er far til Laurids N.K. (III), der er far til Mette Lauridsdatter Kotte og Marcus d.1590. -------------------- Adlet 1473

Mand: Laurids Kotte til Dalby Begravet: ca. 1480 i Odense, Gråbrødre Kirke - Stilling: Væbner - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 27880

Note: Kilde: Bent Østergaards manuskript til artikel om Kotte familien. Worsøe: Væbner i Dalby 1473.

Levede 1480 Flyttede til Odense og startede med handel.

Hans far: Niels Kotte til Hallegaard - Hans mor: Mette Friis

Gift

Hustru: Margrethe Jensdatter - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 27881

note Hendes far: Jens Mikkelsen af Eskelund - Hendes mor: Ukendt Barn: Niels Lauridsen Kotte Født: ca. 1460 - Død: 1518 i Odense - Stilling: Raadmand & Handelsmand - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 13940

Kilde http://www.j-man.dk/lillerosendal/slaegter/KristianHelmersen/fam000xx/fam00079.htm

Han var borger i Odense og ejede Hallegård. Han mistede sit adelsskab p.g.a. sit borgerlige giftermål. Han ejede Eskelund (v Ringe) 1510. Eskelund var en "målsgård", d.v.s. gården skulle levere fødevarer til kongens slot (Nyborg Slot), når kongen opholdt sig her. http://familytreemaker.genealogy.com/users/l/e/n/Finn-Lendal/WEBSITE-0001/UHP-0484.html

http://books.google.dk/books?id=RFSORbjsTroC&pg=PA190&lpg=PA190&dq=%22ture+knudsen+dyre%22&source=bl&ots=99Bu-Xwl1o&sig=P82WwOtyRQIJNBQByIL1Q7yK6yQ&hl=da&sa=X&ei=-j54VPL7KIuw7AalsoGACA&ved=0CDYQ6AEwBQ#v=onepage&q=%22ture%20knudsen%20dyre%22&f=false

Om Margrethe I konfiskation af Ture Dyres godser

 I 1790 var han forlover i Kongsted sogn ved trolovelsen mellem Peder Hansen og Maren Rasmusdatter (51728) - sandsynligvis for hende - sammenhæng ikke gennemskuet.
Han var sandsynligvis forlover for sønnen Hans i 1807/8. Da ikke oplyst hvor han boede.

Adresse : (Væverhusene) Atterup, Øster Egede sogn / Babberup, Sønder Dalby sogn

Hans Laursen.
Født 1690 død 1739
Fæster fra 1718 til 1739
 
Fæstebrevet er dateret den 1. maj 1719 på Kielstrupgpgaard, den gård han nu beboer, det må derfor formodes, at han har overtaget fæstet i forbindelse med, at han blev gift i 1718 med Kirsten Bendtsdatter i Vråby.

Hans og Kirsten fik sønnen Bendt i 1722 og samme år døde Kirsten.
 
Året efter giftede Hans sig med Karen Erichsdatter fra Skrosbjerg.
Hans og Karen fik 2 børn, inden Hans døde i 1739.
 
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 125-128. Registrerings- og vurderingsforretning den 23. januar / skifte den 13. februar 1739 efter afdøde Hans Larsen, der levede og døde på Kielstrupgården.
Enke: Karen Erichsdatter - med lavavværge fæstemanden Hans Pedersen Jordhøi.
Arvinger var hans børn:
1) Bent Hansen, 17 år gammel.
2) Lars Hansen, 13 år gammel.
3) Erich Hansen, 10 år gammel.
Lavværge for enkens egne børn (de 2 yngste) var Seign. Gerias Hansen Skøtte i Babberup Mølle / Friderich Smeltz birkeskriver og gartner ved Egedegård. Lavværge for Bent Hansen var en af hans kongelige Majestæts bønder, Christen Andersen i Børsted.
Registrerings- og vurderingsmænd: Tvende dannemænd Niels Jensen Ladefoged på Egedegård og Niels Larsen Heide af Heidegården.
Stort og rigt bo; men alligevel underskud – bl.a. p.g.a. en post på 150 rdl. i indestående arv til sønnen Bent efter hans mor.
Vurderingsmænd: Niels Jensen i Atterup og Niels Larsen i Hejedegårde.

Lidt bbemærkelsesværdigt, Hans døde i januar 1739, og den 25. marts 1739 udstedes fæstebrev på gården til Hans Pedersen Jordhøj, så kunne enken jo gifte sig eller flytte, hun valgte at gifte sig den 12. august 1739.

Adresse : Druebrogård, Druestrup, Sønder Dalby sogn

Noter : Kilde: Leif Pedersen, Haslev - 2005 (biografi for Niels Rasmussen på Kjelstrupgården, Dalby sogn).
I 1800 var han forlover for datteren Ingeborg.
Nævnt i skiftet efter sønnen Hans i 1808. Han var da aftægtsmand på stedet

Adresse : Druestrup Overdrev, Sønder Dalby sogn

Adresse : Estrupgården, Druestrup, Sønder Dalby sogn

Noter : Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 467-469, 492-493. Registrerings- og vurderingsforretning den 5. marts 1818 / skifte den 11. december 1820 efter Gårdmand Peder Nielsen i Estupgården, udflyttet fra Druestrup.
Enke: Ellen Nielsdatter - med lavværge broderen husmand Niels Nielsen i Babberup.
Arvinger - børnene:
11) En datter Maren, 19 år gammel, ugift, tjenende hos hr. pastor Brandt i Dalby.
2) En datter Marie, 18 år gammel, hjemme.
3) En datter Malene, 16 år gammel, tjenende hos gårdmand Peder Nielsen i Viverup.
4) En datter Karen, 14 år gammel, hjemme.
5) En datter Margrethe, 9 år hjemme.
6) En datter Anne, 7 år, hjemme.
7) En søn Niels, 2 år, hjemme.
Formynder for de umyndige børn: Den afdødes bror skovfoged Niels Nielsen ved Atterup.
Vurderingsmænd: Sognedfoged Anders Jensen fra Dalby Borup og Skovfoged Jens Jensen fra Bankevængehuset / Sognefoged Hans Jensen i Viverup og skytten Jens Jensen fra Jomfruens Egede.
Boet vurderet til 520 rdl. Boets underskud opgjort til 13 rdl.

Adresse : Haslev, Haslev sogn / Druestrup, Sønder Dalby sogn fra omkring 1665 (gård nr. 1 i 1680/88 matriklen - Druestrupgården

Noter : Han nævnes (kendt) første gang ved sønnen Hans dåb i 1653. Han og konen Inger Jensdatter boede da i Haslev.
I 1655 var han fadder til den 29 år yngre søster Karen. Han boede da i Haslev.
I 1663 var han sammen med brødrene Lauritz (degnen i Haslev) og Christopher fadder til søsteren Sidses søn Hans i Store Linde. Han og brødrene boede da i Haslev.
Ved hans begravelse er oplyst at han havde været kirkeværge i Dalby sogn.
Både han og konen Inger Jensdatter var ofte med som faddere ved barnedåbe i Dalby sogn.
I 1667 var hans kone Inger fadder til Niels Christensens datter Bodil i Druestrup.
I 1683 var han fadder til degnens (Jens Christensen Hoffmmand) søn Anders.
I 1685 var han fadder til Lars Olsens (og Karen Andersdatters) søn Olluf på Kielstrup.
I 1687 var han fadder til Lars Olsens (og Karen Andersdatters) datter Karen på Kielstrup.
I 1690 var han fadder til Lars Olsens (og Karen Andersdatters) søn Hans på Kielstrup.
1 1680 døde en Ole Larsens søn i Kæderup Hans Olsen på 24 år hos ham i Druestrup.
I 1688-matriklen er hans gård opført som nr. 1. Gl. hartkorn 9-3-0-0, nyt hartkorn 9-7-0-0. Gammel fæster Peder Pedersen.

Grete Therkelsen - fra Sædder kirkebog:
Laurits Jensen i Sædder søn Oluf døbt lætare 161685 blandt fadderne er Anders Olufsen i Druestrup og hans svoger som bor på Kielstrup (Lars Olsen, svigersøn!) og Anders Olufsens datter i Druestrup. Laurits Jensen fik døbt en datter Kirsten Esto mihi 1688 og blandt faddernne var Anders Olsen i Druestrup.
Denne Laurits Jensen kan jo være en bror til Anders Olufsens kone Inger Jensdatter eller hans kone kan være en Olufsdatter. Laurits Jensens quinde i Sædder beg 07.04.1702 (ingen alder eller navn er opgivet)
Laurits Jensen kan være den samme som Laurits Jyde i Sædder (jeg har ikke rigtig gennemskuet det endnu), men udfra følgende kan det være den samme person:
Laurits Jensen i Sædder søster Johanne Jensdatter trolovet 16.02.1698 med Niels Jensen. Forlovere Søren Hansen Tolstrup og Laurits Jyde i Sædder og Jens Christensen i Tolstrup.
Jeg har ikke fundet Laurits Jensen død endnu.
Lars Olsen datter døbt 1687 er der blandt fadderne en Ane Anders Jensens i Sædder sogn og by. Det var ham jeg kikkede efter, for at se om der er nogen forbindelse, da jeg fandt ovenstående. Der er en Anders Jensen i Sædder by som beg 17.08.1688 71 år ringer end 3 måneder og nogle dage

Fæstere på Druestrupgaard

Anders Olufsen.
Født 1626 død 1702
Fæster fra 1665 til 1702

Anders Olufsen var søn af Oluf Lauritsen i Haslev

Han fremgår af kirkebogen fra 1666, og både han og hans kone Inger ses jævnligt som fadder.

Den 23. feb. 1673 får de døbt sønnen Christian.

Anders fremgår af skattemandtalslisten for 11674.

I 1677 nævnes han med 2 skorstene, 1 bageovn, 2 kakkelovne og 1 bryggerskedel, 10 heste, 7 køer og 3 stude.

I 1679 blev Anders Olufsen´s fader Oluf Lauritsen begravet 79 år og 5 uger, og i 1692 blev Karen Hansdatter, Anders Olufsen´s kones moder begravet 86 år.

Han fremgår af skattelisten i 1699 med hustru, 1 søn og 1 pige.

Anders døde i 1702 og blev begravet den 12. august, og den 20 september samme år begraves Inger Jensdatter salige Anders Olufsens enke 73 år og 16 uger.

Adresse : Kielstrupgården, Sønder Dalby sogn

Noter : Ved folketællingerne 1787 og 1801 var hun muligvis malkepige på Jomfruens Egede, Øster Egede sogn.
Skifteeprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 510-511, 517-518. Dødsanmeldelse og registrerings- og vurderingsforretning den 2. maj 1823 / skifte den 30. december 1823 efter Tjenestepige Ellen Hansdatter på Kielstrupgården. Hun var blevet fundet død på marken.
Arvinger - hendes søskende:
1) En bror husmand Anders Hansen i Vispingehuset ved Jomfruens Egede.
2) En bror husmand Ole Hansen i Jenstrup, Bregentved gods.
a) Dennes søn: Gårdmand Hans Olsen i Dalby.
3) En søster Ane Hansdatter, gift med Husmand Peder Olsen i Nielstrup.
4) En søster Marie Hansdatter, gift med husmand Lars Sørensen ved Gisselfeldt.
5) En søster Maren Hansdatter, gift med husmand Niels Pedersen i Babberup.
b) En søn af denne: Husmand Niels Nielsen i Babberup (deltog på moderens vegne ved skiftet).
Vurderingsmænd: Sognefoged Hans Jensen i Viverup og Jens JJensen fra Jomfruens Egede.
Boet vurderet til 20 rdl. Der blev afholdt auktion over boet hvilket indbragte 37 rdl. Boets overskud opgjort til 2 rdl.
I 1813 havde hun boet ½ år hos broderen Anders Hansen, for hvilket han fik 15 rdl.

Adresse : Matr.nr. 1, Jenstrup, Sønder Dalby sogn

Noter : Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 311-313. Registrerings- og vurderingsforretning den 13. juli / skifte den 10. august 1786 efter gårdmand Ole Hansen i Jenstrup.
Enke: Anna Andersdatter - med lavværge Anders Hansen / Jens Christensen.
Arvinger - børnene:
1) Jens Olsen, 5 år gammel.
2) Niels Olsen, 3 år gammel..
3) Mette Olsdatter, i 8. år.
4) Karen Olsdatter, 1 år gammel.
På de umyndiges vegne: Deres farfar Hans Olsen i Jenstrup
Vurderingsmænd: Christian Christiansen fra Jomfruens Egede og Søren Ibsen fra Jenstrup.
Boet vurderet til 181 rdl. Boets samlede udgifter opgjort til 226 rdl.

Adresse : Matr.nr. 1, Jenstrup, Sønder Dalby sogn

Adresse : Matr.nr. 6, Babberup, Sønder Dalby sogn

Noter : Kilde: Trolovelsen 1740, hvor hans stedfar Peder Nielsen i Dalby var forlover.
Ved skiftet efter moderen i 1754 var han i Babberup.
I 1756 var han forlover for steddatteren Maren Nielsdatter.
I 1758 var han forlover for Bodil Olsdatter (2276) i Babberup.
Muligvis nævnt i Öeders efterretninger 1771. Han var da 56 år, gift med en kvinde p på 60 år, begges 1. ægteskab. Konen burde være i 2. ægteskab!
I Majvangs bog om Dalby sogn (bind 3 side 122) står Lars Olufsen som fæster på gården matr.nr. 6a i Babberup indtil 1777.Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 286-287. Registrerings- og vurderingsforretning den 2. maj 1777 / skifte den 27. juni 1777 efter afgangen gårdmand Lars Olesen / Lars Olufsen i Babberup.
Enke: Inger Christensdatteer - med lavværge Anders Olsen.
Arvinger: Ingen nævnt - skiftet underskrevet på arvingernes vegne af Ole Larsen.
Vurderingsmænd: Johannes Hansen i Babberup og Lars Pedersen i Frenderup.
Boet vurderet til 106 rdl. Boets samlede udgifter opgjort til 202 rdl.
Enken fik lov til at beholde 2 dyner, 2 puder, et par lagner, en lille gryde og et par andre småting.
Gården blev overleveret til Jens Nielsen (Kommentar: Der var svigersøn, gift med Birthe Larsdatter).

Adresse : Matr.nr. 6, Babberup, Sønder Dalby sogn

Noter : Ved trolovelsen 1735 var hun af Babberup. Den ene af forloverne var en Christen Andersen, der navnemæssigt kan være hehendes far. Hans bopæl ikke indskrevet.
Eneste mulige dåb i Sønder Dalby sogn: Christen Andersen i Druestrup fik døbt en datter Inger i 1710.
I 1744 var hun - "Inger Christens Datter Laurs Olssöns Huustrue i Babberup" - fadder til broderen Anders´ datter Maren i Høsten.
I 1746 var hun - "Inger Christens Datter Laurs Olssöns Huustrue i Babberup" - fadder til broderen Anders´ datter Karen i Høsten.
Ved skiftet efter hendes 2. mand Laurits Olufsen i 1777, hvor der var et dundrende underskud, fik hun lov til at beholde 2 dyner, 2 puder, et par lagner, en lille gryde og et par andre småting.

Adresse : Væverhsuet, Øster Egede sogn / Atterup, Øster Egede sogn / Dalby, Sønder Dalby sogn / Viverup, Sønder Dalby sogn

Noter : Nævnt i skiftet efter faderen i 1819; hun var da gift med indsidder Hans Nielsen i Tågerup (Dalby eller Alslev sogn?).
Ved folketællingerne 1840 og 1845er hun opført som Christiane Christiansdatter.
Ved hendes død oplyst at hun var ddød under et kort ophold i Bårse. Det har været hos sønnen Rasmus Hansen og hans familie.
Ligeledes ved hendes død oplyses det, at hun var født i Væverhuset i Øster Egede sogn. Det er ikke korrekt. Hendes forældre var i 1779 i Fakse.

Adresse : Væverhsuet, Øster Egede sogn / Atterup, Øster Egede sogn / Dalby, Sønder Dalby sogn / Viverup, Sønder Dalby sogn

Noter : Ved sønnen Rasmus´ dåb boede han og konen som indsiddere i Væverhuset ved Jomfruens Egede - muligvis hos hendes forældre.

Adresse : Viverup, Sønder Dalby sogn / Fakse, Fakse sogn i 1782 / Markhus, (Væverhuset, Atterup) Øster Egede sogn / Kongsted, Kongsted sogn i 1816 / Svennerup, Kongsted sogn

Noter : Ved folketællingen 1787 opført som Thor Christian. Efternavnet Lorentzen brugt ved datteren Ingers dåb 1782.
I 1778 var han vurderingsmand ved skiftet efter Maren Hansdatter (16023) i Viverup - hans initialer da skskrevet I: C S !?
I 1803 var han forlover for datteren Inger i Øster Egede sogn - han underskrev sig da "Kristian (K: T: S:) Thorsön"
Han døde som tjenestekarl i Svennerup i 1819 - skiftet under Lystrup (i afskrift af Aurelia Clemons):
Thor Christiansen tienestekarl i Svenderup gaard, 5 Jun 1819, pg 93 97
CH: Hans Thorsen i Nyemarkhuset (dod) (? Hans Christian Wilhelm )
CH: Christian Wilhelm Hansen or Christian Hansen Wilhelm
Christiane Thorsdtr = Hans Nielsen inds i Taagerup
Inger Thorsdtr = Niels Thomasen hmd i Wallerup?/Wirverup?/Waverup
guard: Christopher Andersen hmd i Svenderup.

Adresse : Viverup, Sønder Dalby sogn / Fakse, Fakse sogn i 1782 / Markhus, (Væverhuset, Atterup) Øster Egede sogn

Adresse : Viverup, Sønder Dalby sogn / Fakse, Fakse sogn i 1782 / Markhus, (Væverhuset, Atterup) Øster Egede sogn

Noter : Kilde: Niels E. Jensen, Løve - hjemmeside 2003: I 1745 lod klosterskriveren på Vemmetofte fremlægge landstingslysning og stævning på 2 unge karle, der ved pinsetid, da udskrivning titil militær tjeneste fandt sted, var rømt fra deres husbond. Der blev også lyst efter dem fra prædikestolen, men ingen vidste noget. Ikke engang Morten Hansen, der var far til den ene af karlene. Han vidste intet om, hvor sønnen var eller hvorhen han var rejst. Han vidste blot, at det ikke var ham, der havde givet ham rejsepenge. Sagen blev pådømt ved Stevns-Faxe herred iflg. forordningen af 4/2 1733
Kilde: Berlingske Politiske og Averttissementstidende 1752 No. 38 side 4 12. Maj : Michael Johannes Lorentzen Forvalter og Closterskriver ved det Høyadelige Frøcken Closter Vemmetrofte lader herved (da et ordentlig proclama ey kand bekostes) som skifte Forvalter efter een bemelte Godses fæste Bonde i Vibede, navnlig Morten Hansen, som døde den 24 April sidstleden bekiendtgiøre, at skiftet efter bemeldte afg. Morten Hansen bliver foretaget i stervboet i Vibede udi Faxøe sogn Trygeveide amt i Siælland beliggende Onsdagen den 28. Junii om eftermiddagen kl. 2 slet, og samme tiid til ende bragt, thi advares saavel de som i dette fattige stervboe noget kunde have at fordre, tillige med dem, som til boet noget kand have aat skylde, som de, der efter denne afg. mand have nogen arve ret eller deres formyndere, og i sær end denne afg. Mands Søn navnl. Peder Mortensen (der er undvigt uden at skal have noget pas, og derfor ey viides, hvor er) at de samti. til bemelte tid og sted vil indfinde sig, da een hver skal vederfares den ret, som lovforsvarligt være kand, hvorimod de som forsømmer sin ret, og en til bestemte tiid indfinde sig, faaer at tilskrive sig selv skaden, som dem herved foraarsages.
- - -
Han er nævnt i skiftet efter datter Lisbeth Maria i 1749. Han havde da dennes to ældste sønnen Anders Andersen og Dorthe Jensdatter i pleje.

Peder Madtzen Rosenberg blev født omkring 1615 og døde den 8. april 1670 i Thisted i en alder af ca. 55 år.

1641 overtog Peder Madtzen Rosenberg stillingen som ridefoged på Ørum Slot efter broderen Anders Madtzen, der kom til Kalø som slotsskriver. Peder Madtzen blev 1641 desuden forvalter over Ørum Slot og Len. Den kendte genealog C. Klitgaard fortæller i Personalhistorisk Tidsskrift 1931 om epitafiet i Thisted Kirke visende præsten Sveder Poulsen Kitting i Thisted og hans Hustru Barbara Rosenberg. På epitafiet er anført årstallet 1632 i billedskærerarbejde, og ovenover årstallet er to skjolde med ægteparrets initialer og slægtsmærker (Rosenbergs et stiliseret Rosentræ). I epitafiets midterfelt er portrætmalerier af Sveder Kitting og Barbara Rosenberg, begge figurer knælende, og mellem deres hoveder er malalet Anno 1633 Ætatis suæ 52 Ætatis suæ 33. Dette betyder altså, at epitafiet er skåret 1632 og stafferet 1633, da Kitting var 52 år gammel og Barbara Rosenberg 33 år.

I et særtryk af Aarsskrift for Sorø Akademis Skole 1927-30 oplyser genealogen K. G. Olrik, at Barbara Rosenberg 15. november 1646 ægtede ridefoged til Ørum Slot Peder Madsen, idet der haves et bryllupsdigt, som kapellanen i Ingstrup-Hjejermeslev-Alstrup, Christen Christensen Hammer, dengang "offererede" dette ægtepar, og Wibergs Præstehistorie har derfor nok ret i, at Barbara Rosenberg døde 2. Maj 1660: Tilførslerne i Thisted kirkebog er på denne tid meget mangelfulde.

"1653 udi Junni lod erlig oc welachte Mand Peder Madtzen, Kong. Maytz. Ridefoged til Ørum, Indvoner oc Tolder udi Tidsted dette Epitafium paa ny renovere", står der på epitafiet, og samtidig lod han sit eget billede male på midterfeltet, knebet ind bag ved Sveder Kittings. Ved billedet af Peder Madtzen er der med afvigende bogstaver malet Anno 1653 Ætatis suæ 38. Peder Madtzen var altså født ca. 1615 og dermed 15 år yngre end Barbara Rosenberg.

Af en kisteplade i Thisted Kirke fremgår, at Peder Madtzen blev gift anden gang 20. marts 1661, og at han døde 8. april 1670. Hans hustru nummer to var Margrete Pederssdatter, født i Brøns i Slesvig 1630, død 20. april 1675. Hun var søster til ridefogeden til Vestervig, Dueholm og Ørum, senere ejer af Randrup og Kongstedlund Peder Pedersen Brønsdorph (1622-1701). I sisit første ægteskab havde Peder Madtzen ingen børn; i det andet ægteskab var der en søn og en datter. Datteren var Barbara Pedersdatter Rosenberg, født i Thisted 1662, død 1734; gift Aalborg 1677 meed Dr. med. Laurids Foss. Efter Peder Madtzens Død 1670 blev hans broder, borgmester Jens Madtzen i Odense formynder for Barbara Pedersdatter, der altså var opkaldt efter sin fars første hustru.

Peder blev gift meed Barbara Rosenberg den 15. november 1646. Barbara blev født omkring 1600 og døde den 2. maj 1660 i Thisted i en alder af ca. 60 år.

Peder blev derefter gift med Margrete Pedersdatter den 20. marts 1661 i Thisted. Margrete blev født i 1630 i Brøns Sogn Hviding Herred og døde den 20. april 1675 i en alder af 45 år.

Gammel Ørumgaard / Ørum Slot

Ørum sogn, Hassing herred, Thisted amt.

Umiddelbart forinden Hvidbjerg Å udmunder i Ørum Sø, ligger i det lave engdrag voldstedet af det gamle Ørum Slot. Oprindelig en holm i den senere delvis tørlagte sø, der ved en tværgrav er delt i to lave banker, en større i sydøst, hvor bygningerne har ligget, og en mindre i nordvest, hvorover adgangen var. En pælebro har sandsyn­ligvis ført mod vest, over til ladegården, der lå, hvor den nuværende gård er bygget. Hvornår Ørum Slot er anlagt og bygget, vides ikke, men det er rimeligvis sket i den tidlige middelalder. Det er sandsynligvis en misforståelse, når man har opfattet Ørum som gammel kongelig ejendom; da borgen i 1367 første gang nævnes, er den i privat be­siddelse, og intet tyder på, at den tidligere har været kongens. Bo Christiernsen Høg er den første, der nævnes som gårdens ejer. Han har imidlertid været en noget tvivlsom herre; således blev han sam­men med sine brødre lyst i band 1350, fordi de havde overfaldet og plyndret en del gejstligt gods. Han må dog senere have skikket sig, idet han var ridder, da han i 1367 skøder Ørum med et stort tillig­gende af gods til Valdemar Atterdag. Dette skøde blev senere, nemlig 1406, stadfæstet af hans søn Peder Høg til Tandrup. Under Valdemar Atterdags kamp med Hansestæderne benyttede en jysk herremand, Mogens Maltesen Juul, lejligheden til at storme slottet og ødelægge det; men da kongen havde fået fred med sine udenrigske fjender, kom turen til Mogens Maltesen, der ved påsketid 1373 måtte for­pligte sig til inden pinse at genopbygge og reparere slottet, så huse, grave, hegn, barfred og planker kom i samme stand som før over­faldet. Desuden forpligtedes han til at forsyne det med et nærmere specificeret forråd af våben og værge, proviant og inventar. Fra året 1568 foreligger, så vidt man kan skønne, en temmelig nøj­agtig opgivelse af lenets størrelse. Bøndergodset omfattede da 153 gårde, 81 bol og 162 huse samt 8 møller spredt over hele landsdelen. Da de kejserlige tropper 1627 rykkede ind i landsdelen, blev slot­tet hærget og udplyndret. Ved et syn, der afholdtes 1635, fandtes flere af bygningerne forrådnede, ødelagte og i faldefærdig stand, og der fandtes kun ved ladegården en bygning, som var nogenlunde brugelig, men som dog i høj grad trængte til reparation. Allerede tidligere var dog slottets bygninger meget forfaldne. I et missive af 1610 oplyses der således, at en del af husene er så forfaldne, at det er nødvendigt at nedbryde dem og opføre dem af ny, »såfremt nogen ellers uden stor livsfare skal kunne holde hus der«. Bygningerne var vistnok af bindingsværk, der endda tildels kun var lerklinet. I denne anledning ønskes der 500 dl. af lenets indtægter til de mest nød­vendige reparationer. 1644 blev egnen igen oversvømmet af fjender, og denne gang af svenskerne. Igen blev der umiddelbart efter deres bortrejse afholdt en synsforretning, og af denne fremgår det, at der nu var gjort så megen skade på det gamle slot, at det var aldeles utjenligt til frem­tidig brug. I hvor stort omfang skaderne blev udbedret, findes der in­gen oplysninger omom, men man tør sikkert gå ud fra, at det yderligere er blevet medtaget under svenskekrigene 1657- 60. Fra 1677 findes i Resens Atlas et billede af slottet og dets omgivelser. Det består da af fire sammenbyggede længer af bindingsværk, hvoraf den vestlige bebos af slottets herre; heri var porten, hvorigennem færdselen til omverdenen er foregået over en dæmning. Uden for slottet lå stald­gården, ladegården samt smedjen.1661 blev lenet et kongeligt amt, og gård og gods blev solgt. Kø­beren var Elisabeth Marselis, enke efter Hamborg-købmanden Albert Baltzer Berns, og hendes broder Leonhard Marselis. Købesummen for slot og gods med adelige friheder var 105.625 rdl., og samtidig erhvervedes birkeretten til Ørum for 600 rdl. Senere overtoges gården af Gabriel Berns, men da han døde og efterlod sig en betydelig gæld, overtog hans svoger Poul v. Klingenberg ejendommen i 1679. Poul von Klingenberg var født i Hamborg 1615 og blev i sin ung­dom uddannet til handelen hos købmandsfirmaet Berns. Han var en fremragende handelsmand og administrator, men han blev dog til sidst ruineret og henlevede sine sidste dage i fattigdom på sønnens gård Højriis; han døde 1690. 1685 havde sønnen justitsråd Poul v. Klingenberg overtaget Ørum med 41 tdr. htk., gods og tienden ud&shhy;gjorde 800 tdr. Foruden Ørum ejede han flere gårde, således Højriis på Mors, hvor han synes at have opholdt sig. Hvornår han har af­stået Ørum til sin søn justitsråd Henrik v v. Klingenberg, er ikke gan­ske klart, men denne ejede den ved sin død 1716, da den overtoges af hans enke Marie Charlotte Giedde, med hvem han 1713 var ble­vet gift i København. Ved hendes død solgte arvingerne 1738 gård og gods for 5.600 rdl, til major Jens Laasby de Moldrup, Vestervig, der med kgl. bevilling 1763 indlemmede Ørum med ialt 215 tdr. htk. i stamhuset Vestervig Kloster. 1748 nedbrød han det gamle Ørum Slot, der lå på det endnu bevarede voldsted; den nye gård blev opbygget vest herfor, hvor tid­ligere slottets ladegård lå. I den nuværende hovedbygnings mure er vistnok i betydelig grad genanvendt materialer fra den gaamle borg, både munkesten og — navnlig i kælderen — granitkvadre og pro­filerede sokkelsten, sandsynligvis stammende fra en nedbrudt ro­mansk kirke. Den hvidkalkede hovedbygning er i øvrigt et ganske enkelt, enetages bygningsværk med et omkring 1880 tilbygget korshus mod gårdspladsen. Kun i 25 år var Ørum indlemmet i stamhuset; dets gæld blev nem­lig efterhånden så stor, at Ørum måtte s&aaelig;lges, og ved auktion 1788 blev den købt for 26.000 rdl. af Chr. Fogh, der 1799 fik tilladelse til uden tab af hovedgårds-frihed at sælge godset. Han fik imidlertid ikke lejlighed til det påtænkte bortsalg, thi året efter solgte han gården til Niels Nielsen Schack fra Lemvig. Ved dennes død 1810 arvede datteren Bolette Schack gården, og ved hendes ægteskab med Fr. Vilh. Eyber blev det deres slægt, som i det 19. århundrede sad inde med gården. Frederik Vilhelm Eyber var fra Halberstadt i Preussen. Han kom her til landet 1803 og købte straks efter sin ankomst den vestre ho­vedparcel af Vestervig Kloster, som han solgte, da han 1809 blev gift med Bolette Schack. I Bested sogn ejede han en hedelod på ca. 35 tdr. Id., som han tog under behandling med mergling og anden jordforbedring, og her byggede han den nuværende gård Fuglsang, ligesom han byggede parcelgården Vilhelmsminde med 14 tdr. htk. Fr. Vilh. Eyber døde 1857. Sønnen L. F. Eyber overtog Vilhelmsminde, medens Ørum overtoges af sønnen C. F. F. Eyber, efter hvis død 1864 ejendommen deltes mellem sønnerne, således at Schack Eyber overtog Ny Ørumgaard, medens Christian Eyber fik hoved­parcellen, der nu kaldtes Gammel Ørumgaard, og hvis hartkorn ef­terhånden var reduceret fra 33 til 12 tdr. med et areal af 106 tdr. Id. 1901 købtes gården af hestehandler P. Rokkjær, hvis søn Niels 1918 afhændede den til Chr. Fuglsang, fra hvem den 1930 kom til M. C. Korsgaard til Tøttrupgaard. Han solgte den 1934 til Kr. Nieielsen Glud, efter hvis død ejendommen 1961 erhvervedes af den nuværende ejer Villum Hilligsøe. Til Gammel Ørumgaard hører nu 92 tdr. Id., medens Ny Ørumgaard, der tilhører Jens Hilligsøe, er på 106 tdr. Id. (Danske Slotte og Herregaarde)

Slægten Hase
Slægtebøgerne tillægger ofte denne gamle slægt navnet Gyldenhase, men den har selv, så vidt vides, kun kaldt sig Hase.
Dette navn optoges siden af en linje af slægten Bild, der på mødrende side nedstammede fra Haserne, jvf. nedenfor.
Til en tredie slægt synes væbneren Magnus Hasæ at høre, som 1373 var medudsteder af et fra Stubberup Kloster dateret brev,
thi hans sigil viser slægten Banners skjold.

• har 1300 medbeseglet det Leide som Kong Erik gav den norske Konge og hans Medfølgere

• til Brahesborg (1854) — 1856 kammerherre, amtsrådsmedlem.
• Kammerherre Frederik Wilhelm Rosenkilde Treschow (1811-69) til Brahesborg, adoptivsøn og formentlig søn af gehejmekonferensråd Willum Friderich Treschow (1786-1869) til Brahesborg (af foregående slægt), fik ved bevilling af 24. maj 1867 tillagt adelige rettigheder

Frederik Treschow til Brahesborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 

Gå til: navigation, søg

<>

Der er flere personer med dette navn, se Frederik Treschow.

 

Frederik Treschow

Frederik Wilhelm Rosenkilde Treschow, født Rosenkilde (5. juli 1811 i Roskilde – 11. december 1869 på Brahesborg) var en dansk godsejer og kammerherre.

Han var adopteret søn af højesteretsadvokat og godsejer Frederik Treschow og Jensine Palæmona født Aagaard og overtog 1854 Brahesborg fra faderen. 1856 blev han kammerherre, og han var også medlem af Odense Amtsråd. 1867 blev han optaget i den danske adel.

26. mararts 1836 ægtede han i Garnisons Kirke Andrea Bjørn Rothe (3. juni 1814 i Rønne - 23. november 1885 i København), datter af kontreadmiral og kammerherre Carl Adolph Rothe og Benedicte født Ulfsparre de Tuxen. Børn:

1. Carl Adolph Rothe Treschow (1839-1924)
2. Benedicte Ulfsparre Treschow (4. januar 1841 på Brahesborg - 17. december 1917 i København), gift 1. gang med Carl David Withusen (1822-1874), 2. gang med Lorenz Frølich
3. Frederik Vilhelm Treschow (1842-1876)
4. Christian Rosenkilde Treschow (1842-1905)

Han er begravet på Gamtofte Kirkegård.

Kilder[redigér

redigér wikikode]

• Danmarks Adels Aarbog 1948.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Frederik Treschow til Brahesborg

Adelsbrev Kalmar 18/8 1444

Hans Mule, angives at være Søn af Borgermester i Odense Hans Mule, der skal være f. 1368(!) død 1439, selv f. 1387 (!), var 1425 og 1433 Raadmand i Odense-, fik 1433 tildømt den af ham beboede Gaard smst., besegler 1435 Skraaen for det Elende Gilde i Odense og kalder sig da Hans Hintzon, men i Sigillet, der viser et af en Vildmand holdt Skjold, hvori et fritstaaende Kors, Hans Mwle, var s. A. Borgermesteter, fik 18. Aug. 1444 i Kalmar Brev paa Frihed og Frelse med Skjold og Hjelm, beseglede 1451 et Brev til Vitterlighed, førende sit adelige Vaaben, og nævnes da foran Væbneren Hinse Brun, levede 17 Jan. 1466, g. m. Edele N. N., død før 1468, begge begr. i Graabrødre-Kirke i Odense, hvorfra deres Gravsten dog siden blev ført til Vor Frue Kirke

Christoffer, konge af Danmark etc., hertug i Bayern tildeler borgmester Hans Mule i Odense for de tjenester, han har gjort og han og hans efterkommere vil gøre Danmarks rige, ham og hans ægte efterkommere frihed og frelse som andre riddere og svend med skjold og hjelm. I skjoldet en halv hvid ulv i et rødt felt og på hjelmen en halv hvid ulv, som der her står malet, dog kongens og kronens frihed og rettighed uskadt og uforsømt på hans fri bonde og købstadgods

Christoffer, om hvem der i en Slægtebog siges, at han havde flere børn, efter hvilken er kommen Jesper Friis og hans brødre, Fru Sidsel Henning Walkendorfs, Jomfru Karen Friis i Maribo, item Niels Friis, en lærd mmand i Roskilde.

Bror til Gamle Niels Friis : I. Led: Hovedlinjen til Lundbygaard, Hesselager og Ørbeklunde. - [Friis af Hesselager]

Gamle Niels Friis: medforseglede 1378 (Niells Frysis) et af Hr. Evert Moltke til Otte Strangesen udstedt Gældsbrev, 1381 (Nicholaus Friis) til Vitterlighed for Hartvig Hummersbüttels Skøde Paa Lykkesholm til Fikke Moltke og fører da et Egern i sit Segl

Fritz Treschow til Fritzøe

Fritz Treschow (1841–1903) var sønn av Frederik Wilhelm Treschow. Han giftet seg i 1865 med Franziska Siegfriede Sophie «Fanny» Løvenskiold (1842–1924), datter av Adam Christopher Løvenskiold (1804–1886; sønn av statsråd Severin Løvenskiold) og Catharina Kirsten baronesse af Wedel-Jarlsberg (1815–1894).

Treschow var i sin tid en av Norges største industrimenn. Han stod for fornyelse av industrien under Fritzøe. Treschow fikk også bygget blant annet Laagen Dambsag og Larviks første elektrisitetsverk. Treschow la stor vekt på velferdstiltak som skulle forbedre arbeideres kår. Blant annet grunnla han i 1879 Fritzøe Arbeideres Sygekasse og i 1890 et pensjonslegat. Treschow gav også et større pengebeløp til utgravingen av Gokstadskipet.

Gift første gang med Marcus Mule

http://www.nermo.org/slekt/d0013/g0000024.html#I26183

ABT 1465 - AFT ER 11522

   * BIRTH: ABT 1465, Svendborg, Fyn

   * DEATH: AFT ER 1522 

-------------------- Fødsel Omk. 1465 Svendborg, Sunds H, 1312 II Find alle personer med begivenheder på dette sted [2] Køn Kvinde Kaldenavn Maren Kottes Beskæftigelse købmand, stude- og øksenhandler REFN RN0789 Død Eft. 1532 Svendborg, Sunds H, 1312 II Find alle personer med begivenheder på dette sted [2] Begravet Odensee, Vor Frue Kirke, Odense H, 1312 I Find alle personer med begivenheder på dette sted Person-ID I789 Aner pr. 27-08-2004 netto Sidst ændret 01 Sep. 2010

Far Thord Ipsen, f. Omk. 1435, Svendborg, Sunds H, 1312 II Find alle personer med begivenheder på dette sted, d. Før 1530, Svendborg, Sunds H http://www.aastrup.de/tng/getperson.php?personID=I789&tree=TAAbrutto

About Thord Jepsen

Konfirmeret i Haraldsted Kirke d. 6 maj 1868

Note for Niels Lauridsen Kotte

-------------------------------------------------------------------------------- Niels havde fast bopæl i Odense, hvor han blev Raadmand og, som det fremgår af dronning Christines hofholdningsregnskaber, har han oparbejdet en ikke helt ubetydelig handelsvirksomhed. Fra Dronningens hofholdningsregnskaber:I 1507: "40 mr. gaff jeg (regnskabsføreren) Niels Kotti fore swort leidesk oc fore vesterlendesk og fore grofft klede oc fore mylekull (Trækul, brændt i en mile) og fore krigeske (holdbare) øble, oc war thet groffue klæde, som fadebordszqwi nnen Mette fick paa slottet 6 alne aff oc Kirstine 1 alne oc ½ till myn frves behoff, ther Kroger (skrædderens navn) sywdehenne nade then kobe". Også i 1507, står at der er betalt 12 mark for: "Nis Kotte fore itt sticke swort (et stk. sort) klæde, myn frues drenge finge kleder aff". I 1509 sælger han s sort leidisk klædestof sammen mend vesterlandsk og groft stof. I 1510 får Niels betaling for "2½ alne klede, en myn frues stalddreng fick till kiortell". Niels' forretninger med dronningen er nævnt 15 gange i årene 1504-1513. Det er uldstofferne fra Nederlandene der udgør størstedelen af leverancerne: Leidesk (fra Leyden), hagensk (fra Haag), nersk (fra Naarden i Nordhofland).

Sandvig skriver at Niels Kotte mistede sit adelsskab gennem giftemålet med Maren Thorsdatter (der var enke efter Marcus Mule). Men deres børn optræder senere i 1535 som adelsmænd, der skulle udruste heste til kongen.

Niels Kotte var Rådmand under følgende 4 borgmestre: Peder Bonde (1493-1512), Christen Mule (1496-1505), Mikkel Pedersen Akeleye (1506-1539) og Mikkel Mule (1528-1537).Ved Chr. II's retterting i Odense i 1514 deltog Niels Kott som dommer: "hvor da blandt flere andre også os elskelige Niels Kotte til Eskelund og kirkeværge tilVor Frue var nærværende for at dømme". Kilde: Poul Enemarks studier i Toldregnska b, bd.1. 1971, side 37.

http://www.lillerosendal.dk/KristianHelmersen/noter/ni1280.htm--------------------------------------------------------------------------------

--------------------

ejer af Hallegaard, mistede sit adelsskab på grund af sit borgerlige giftermål med Maren Ten Thordsdatter, født ca. 1470 gift 1. gang med Marcus Mule (nævnt 1486) broder til Christiern Mule

Født : Omk 1460 - - Død : 1518 Odense -

Alder : 58 Stilling : købmand, rådmand i Odense http://www.olifanten.dk/total.web/per00404.htm#0

Omk. 01-1460 Odense, Sankt Knuds Sogn?, Odense H, 1312 I [2] Køn Mand Kalldenavn Nis Kaldenavn Til Hallegaard og Eskelund Beskæftigelse Odense, Sankt Knuds Sogn?, Odense H, 1312 I rådmand, købmand, kirkeværge, stude- og øksenhandler Bopæl Fraugde Sogn, Hollufgård, Åsum H, 1312 I Fraugde Sogn, Hallegård/Hollufgård, Åsum Herred. REFN RN0788 Død 1518 Odense, Vor Frue Sogn?, Odense H, 1312 I [2] Begravet 1518 Odense, Vor Frue Kirke, Odense H, 1312 I

Notes for Laurids Kotte Fra før 1532 til sin død købmand i Odense samt kreaturhandler (øksenhandler). Nævnes 1535 blandt de adelsmænd, der skulle udruste en hest. Laurids skal have ejet jord i Dalbby på Hindsholm , hvorfra hans farfader skulle være kommet (ubekræftet opl. fra Trap: Danmark) Notes for Karen Lauridsdatter (Spouse 1) Da hertug Ulrik av Mecklenburg drog til Danmark i anledning af datteren Sophies bryllup 20/0/6 1572 med Frederik II, blev han indlogeret hos "Karen Kotthis" - en av byens rigeste borgere (den tids gæstgiverier egnede sig ikke for standspersoner). http://www.look.no/anita/slekt/webcards/ps59/ps59_143.htm

til Dalby i Odense, købmand i Odense og antageligt også anparter i slægtens væbnergods, nævnt i en ejendomshandel 23 september 1532, sammen med sin bror Jørgen måtte han i lighed med andre adelige udruste hest med rytter 1535, nævnt også 1540, da han får brev på en arvet gård i Odense, sandsynligvis identisk med Laurends Scotte, der 1539 eksporterede 135 okser. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I23697&tree=2

Han kkaldes også Laurids III Kotte. Ud over købmandshandel har han levet af indtægter fra de arvede dele af Kotternes Væbnergårde ved Dalby på Nordfyn. Fra arkiverne: I 1532 bekræfter han en handlemellem Knuud Andersen i Anderup og Sct. Annæ Gilde i Odense. I 1535 var Laurids og hans broder Jørgen på listen over de adelsmænd, der skulle stille heste og ryttere til kongens krigstjeneste. De skulle tilsammen dog kun stille med 1 rytter og hest. I 1539 udfører han 135 stk. øsken via Haderslev (toldregnskaberne) I 1540 fik han og hans arvinger brev på et jordstykke, der lå ved Helliggejsts hovedport i Odense. Kilde: Bent Østergaards manuskript til artikel om Kotte familien.

Eggert Friis rådmand i Svendborg 1502I 1496 var svendborgenserne Hans Goes (88 okser) og 14 dage senere Eggert Friis og Anders Pedersen (48 okser) på vej til Lybæk med stude. (P. Enemark: Dansk Oksehandel, bd. 1, s. 207. (2003). Og i et tingsvidne fra 1501 ses, at rådmand Eggert Friis af Svendborg fredlyste en jord, som alle Svendborgs indbyggere fik af "vor kæreste nådige herre" (Kong Hans), beliggende på Heldager mark til årlig fælles græsgang og overdrev. Eggert Friis fik en søn Niels, som 1544 var vikar i Roskilde, 1550 kantor. Han døde 6.1. 1557 og hans gravsten er bevaret.

Efter Niels Mogensens død indgår Christine Hansdatter nyt ægteskab med Hans Gaas den ældre. Og han er formentlig identisk med den Hans

Christen Andersen.
Født 1673 død 1746.
Fæster fra 1702 til 1719.

Anders søn Christen blev gift omkring 1702 med Karen Pedersdatter, i hvert fald får han den første søn Anders døbt i 1704.

Det er min opfattelse, at han overtager fæstet efter faderen i 1702 og indtil ca 1718, idet han i hele denne periode jævnligt optræder som fadder i forbindelse med Druestrup.

Han fremgår af skattelisten i 1710 med 1 pige og i 1713 med 1 karl og 1 pige ansat.

Fra 1719 optræder han ikke mere, i stedet fremgår Peder Hemmingsen.

Christen døde i 1746

Karen døde i 1757 92 år gammel

 Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 520. Dødsanmeldelse den 29. februar 1824 efter husmand Niels Nielsens søn Niels i Babberup - omtrent 1 år gammel.
Han eller en bror født den 17. marts 1822.

 Marie Jensdatter Rosenberg blev født i 1654, blev døbt den 8. februar 1654 og døde omkring 1702 i en alder af ca. 48 år.

Marie Jensdatter Rosenberg fik bevilling til vielse uden trolovelse og lysning den 31. august 1675. I anledning af brylluppet blev der betalt tavlepenge - penge, indsamlet i kirken til sognets fattige.

Maries mand Jørgen Barchhausen stammede formentlig fra Westphalen, hvor hans famillie boede, men som den odenseanske rådmand Jesper Hansens tjener drev han 1651-52 224 okser gennem tolden ved Haderslev. På Jesper Hansens vegne stævnede han bønder for gæld. Han kaldtes også for Jørgen Tysk. Efter Jesper Hansens død nedsatte han sig som selvstændig købmand, og han ægtede Habakuk Kochs enke Alhed Kerschhoff, hvorefter han forekommer i talrige retssager om gæld, dels mod borgere, dels mod bønder. Han nævntes som kirkeværge for St. Knud 1666-1670 og som overformynder 1675. I hans senere år var han herredsfoged over Lunde-Skam herreder.

Jørgen Barchhausen ejede gård på Vestergade nordre side på hjørnet af nuværende Lille Gråbrødrestræde. Hr. Anders Christensen, sognepræst til Gråbrødre hospital tilskødede ham 17 fag hus i Gråbrødre Stræde fra hans eget porthus og nedad. De fattige lånte ham 200 rdl. mod pant i den gård på Vestergade "på hjørnet vesten for den gård Johan Schwarz nu ibor, sl. Laurids Gaas's arvinger tilhørende og østen for det stræde, som løber op til Graabrødre klosters port", som det beskrives i Odenses tingbog 28. juni 1680. Oplysningerne stammer fra Svend Larsens "Studier over det fynske Rådsaristokrati".

Marie blev gift med Jørgen Barchhausen i 1675. Jørgen blev født omkring 1628 og døde i 1709 i en alder af ca. 81 år.

• Jørgen Barchhausen var rådmand og senere herredsfoged i Lunde og Skam herreder på Fyn.

 Marie Jensdatter Rosenberg blev født i 1654, blev døbt den 8. februar 1654 og døde omkring 1702 i en alder af ca. 48 år.

Marie Jensdatter Rosenberg fik bevilling til vielse uden trolovelse og lysning den 31. august 1675. I anledning af brylluppet blev der betalt tavlepenge - penge, indsamlet i kirken til sognets fattige.

Maries mand Jørgen Barchhausen stammede formentlig fra Westphalen, hvor hans famillie boede, men som den odenseanske rådmand Jesper Hansens tjener drev han 1651-52 224 okser gennem tolden ved Haderslev. På Jesper Hansens vegne stævnede han bønder for gæld. Han kaldtes også for Jørgen Tysk. Efter Jesper Hansens død nedsatte han sig som selvstændig købmand, og han ægtede Habakuk Kochs enke Alhed Kerschhoff, hvorefter han forekommer i talrige retssager om gæld, dels mod borgere, dels mod bønder. Han nævntes som kirkeværge for St. Knud 1666-1670 og som overformynder 1675. I hans senere år var han herredsfoged over Lunde-Skam herreder.

Jørgen Barchhausen ejede gård på Vestergade nordre side på hjørnet af nuværende Lille Gråbrødrestræde. Hr. Anders Christensen, sognepræst til Gråbrødre hospital tilskødede ham 17 fag hus i Gråbrødre Stræde fra hans eget porthus og nedad. De fattige lånte ham 200 rdl. mod pant i den gård på Vestergade "på hjørnet vesten for den gård Johan Schwarz nu ibor, sl. Laurids Gaas's arvinger tilhørende og østen for det stræde, som løber op til Graabrødre klosters port", som det beskrives i Odenses tingbog 28. juni 1680. Oplysningerne stammer fra Svend Larsens "Studier over det fynske Rådsaristokrati".

Marie blev gift med Jørgen Barchhausen i 1675. Jørgen blev født omkring 1628 og døde i 1709 i en alder af ca. 81 år.

• Jørgen Barchhausen var rådmand og senere herredsfoged i Lunde og Skam herreder på Fyn.

 Pernille Jensdatter Rosenberg blev født i 1651 i Nyborg, blev døbt den 3. oktober 1651 i Nyborg Kirke og døde den 1. april 1691 i Guldbjerg Sogn, Skovby Herred i en alder af 40 år.

I sit første ægteskab med præsten Niels Bang, der var søn af biskoppen, havde Pernille Rosenberg mindst et barn, sønnen Jens Madsen Bang, der døde i en ung alder. Pernille Rosenbergs anden ægtemand Jacob Hjort kaldte den Anna Bang, der den 6. marts 1693 blev gift med ridefogden Jens Rasmussen, for sin "hjerte-kære datter" - muligvis er denne Anna også Pernille og Niels Bangs barn. Som Holger Hansen skriver i sin artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1906 "Indskrifter I Dalum Kirke", ville man vente at finde Anna Bang indført i Guldbjerg kirkebog, hvilket hun ikke blev. Kirkebogen er ført så dårligt i Niels Bangs tid, lige indtil han fik Jaacob Hjort som kapellan, at præstens datter godt kan være blevet glemt; han har vel tænkt, at han godt kunne huske datterens fødsel uden nødvendigvis at indskrive den. I øvrigt blev sønnen Jens heller ikke skrevet ind i kirkebogen. Jacob Lauritsen Hjort blev 10. november 1683 udnævnt til kapellan hos præsten Niels Bang i Guldbjerg Sogn med ret til at efterfølge ham. Hr. Niels var svag og døde ikke længe efter, og onsdag den 18. februar 1685 ægtede Jacob Hjort enken, "den ærdyderige Matrone" Pernille Jensdatter Rosenberg. Da Pernille Rosenberg døde, skrev Jacob Hjort i kirkebogen: "1691 d. 1. April derefter Kl. 7 om Morgenen døde mig til megen Graad og Græmmelse min hjerteallerkæreste yndigste Hustru Pernille Jensdatter Rosenberg i hendes Alders 39 Aar fem Maaneder 4 Uger og to Dage. Lad mig ogsaa komme snarlig til dig, o min Jesu, mig længes nu r ret inderlig." Jacob Hjort trøstede sig da nogenlunde, da han allerede den 25. juli ægtede Mette Bang, født i Bogense. Jacob Hjort giftede sig endnu en gang i 1703, men skulle til dette ægteskab have kgl. bevilling. Med Jacob Hjort havde Pernille Rosenberg fire børn Niels, Lauritz, Jens og Pernille Maria.

Pernille blev gift med Niels Nielsen Bang, søn af Niels Bang, den 23. juli 1673 i Odense. Niels blev født i 1647 og d&oslasash;de i 1684 i en alder af 37 år.

• Niels Nielsen Bang var sognepræst til Guldbjerg og Nørre Sandager sogne i Odense Amt.

Pernille blev derefter gift med Jacob Lauridsen Hjort, søn af Laurits Madsen og Maren Clausdatter, den 18. februar 1685 i Guldbjerg Sogn, Skovby Herred. Jacob blev født den 18. juli 1655 i Ejlby Sogn, Skovby Herred på Fyn, blev døbt den 25. juli 1655 i Ejlby Kirke og døde i 1711 i en alder af 56 år.

• Jacob Lauridsen Hjort var Magister, sognepræst til Guldbjerg og Nørre Sandager sogne på Fyn.

Anna Jensdatter Rosenberg blev født i 1661 og blev døbt den 29. november 1661.

Anna Rosenbergs mand Peder Carstensen blev dimitteret fra Odense Skole, immatrikuleret ved Københavns Universiteet den 19. juli 1660 og udvalgt til privat praeceptor (skolemester) for Mag. Christian Steenbuch. Baccalaureus-graden (den laveste akademiske grad) fik han den 20. april 1666 af Johannes Zoega. Peder Carstensen var først personlig kapellan hos
sin fader. 1670 blev han dennes efterfølger som kapellan ved Skt. Hans kirke i Odense og samtidig sognepræst til Højby Sogn. 1681 blev Peder Carstensen udnævnt af kongen til sognepræst ved Skt. Hans kikirke efter magister Bech og indsat af magister Ludvig Stoud den 5. juni 1681. Peder Carstensen blev den 2. maj 1682 magister philosofiæ ved dr. Ole Borch. Peder Carstensen var gift 1. gang med Sophie Lauridsdatter Risbrich, der døde 1681.

Anna blev gift med Peder Carstensen, søn af Christen Lorentzen og Anne Sabine Nicolaisen Brandt, den 22. august 1683. Peder blev født den 26. oktober 1640 og døde den 16. april 1688 i en alder af 47 &arining;r.

• Peder Carstensen var magister og blev sognepræst ved Sct. Hans Kirke i Odense.

Anna blev derefter gift med Mads Jacobsen Hvid. Mads døde i 1706.

• Mads Jacobsen Hvid var magister, sognepræst til Sct. Hans Kirke i Odense.

Cathrine Riegelsen enke i Nykiobing, dod i Kiobenhavn            25 Jun 1779   pg 119
HUSB:    Johan Henrich Schou praest (dod)
CH:      Oeconomus Schow i Vegheahuuset/Vaysenhuuset, Khvn
         Wendele Cathrine Schow = C. Christensen forvalter i Nyekiobing
       &nbssp; Else Dorthe Schow = sl. Lytven/Lytken i Khvn, Frederiks Hospital
         Dorthe Margrethe Schow
         Mathias Albret Schow
? M.A. Schov , Soren Schow Christensen , Johan Henrich Christensen
gd: Jochum Brun sognepraest
wgd: Johan Laursen
[Ods Herreds Provsti skifteprot; Book 2 1768-1807; FHL film 49423]

Mads Jensen Rosenberg blev født 1648 i Nyborg, blev døbt den 3. september 1648 og døde den 18. april 1680 i Viby Sogn Bjerge Herred Odense Amt i en alder af 32 år.

Mads Jensen Rosenberrg blev student fra Odense 1668 og den 30. marts 1674 beskikket til sognepræst i Viby. G. Strøm fortæller om hr. Mads i Samlinger til Fyens Historie 1873: I marts 1674 sendte Mads Rosenberg en ansøgning til kongen, hvori han fortalte, at han for nogle år siden "lod sig høre af kongen" og fik løfte om et præstekald; men ”hidtil er altid nogen kommen ham forud”, hvorfor han nu beder om embedet i Viby. Biskop Jens Bircherod roser hr. Mads og kalder ham for en meget behagelig og opbyggelig prædikant, desuden forfattede Jens Bircherod et latinsk vers til ære for Mads Jensen Rosenberg.

Mads Rosenbergs bryllup med borgmesterdatteren Maren Knudsdadatter fandt sted på Odense Rådhus "i en høifornemme og anseelig Forsamling". Maren Knudsdatter døde i barselsseng, to dage før sin far, hvorefter Hr. Mads giftede sig med Anna Olufsdatter Dyrhof, som formodentlig overlevede ham. Deres Navne blev indskrevet på et stort messing dåbsfad, som Anna og Mads Rosenberg i 1678 skænkede til Viby Kirke. Man ved ikke, om der var børn i Mads Rosenbergs andet ægteskab, men med sin første hustru fik Mads tre døtre Pernille, Inger og Maren.

• Mads Jensen Rosenberg blev 30 Mar. 1674 beskikket som sognepræst i Viby Sogn Odense Amt.

Mads blev gift med Maren Knudsdatter (Seeblad), dadatter af Knud Knudsen og Inger Andersdatter Schäffer, den 12. august 1674 på Odense Rådhus. Maren blev født i 1647 og døde den 25. juli 1677 i barselsseng i Viby Sogn, Odense Amt i en alder af 30 år.

Mads blev derefter gift med Anna Olufsdatter Dyrhoff.

Mieszko 1., d. 992, hertug af Polen af slægten Piast. Det lykkedes i perioder for Mieszko 1. at samle de fleste områder med polsktalende befolkning under sit herredømme. I 964 kæmpede han med den vendiske stamme veleterne om Forpommern og sluttede i 984 en traktat med den tyske kejser Otto 3., hvori Mieszko gik med til at betale ham tribut. I 966 lod Mieszko sig døbe, og to år senere blev kristendommen officielt indført i Polen med oprettelsen af et bispesæde i Poznań. I 990 erobrede han Schlesien og Małopolska med Kraków fra tjekkerne

Noter : Der er en samtidig Hans Olsen (gift med Karen) i Høsten og en Hans Olsen i Dalby.

Noter : Fiktiv person. Denne Jens har formentligt haft tilnavnet Jyde, Jens Jyde. To af hans sønner har dette tilnavn.
Han må have været gift flere gange - alle børnene kan aldersmæssigt ikke være fællesbørn med Karen Hansdatter. 1. kone kan have hedder Inger eller Johanne jvf. døtrene i ægteskabet med Karen Hansdatter.

Noter : Han er nævnt i skiftet efter faderen i 1762. Han var da 39 år gammel. Han skulle da overtage gården i Viverup.
Han er nævnt i skiftet efter moderen i 1771. Han boede da i Viverup.
I 1783 var han forlover for datteren Inger.
Muligvis en datter Birthe Olsdatter; gift med gårdmand Andreas Ibsen i Værløse, Fakse sogn.

Noter : Han er nævnt i skiftet efter faderen i 1818/1820. Han var da 2 år gammel, hjemme.

Ved folketællingen 1834 var han muligvis tjenestedreng på Jomfruens Egede, Øster Egede sogn. Han kan også have været tjenestekarl hos gårdmand Peder Larsen i Babberup, Sønder Dalby sogn.
Ved folketællingen 1840 var han muligvis tjenestekarl enten på Jomfruens Egede eller hos gårdmand Holger Christensen i Atterup.
Ved vielsen i 1842 var han tjenestekarl på Jomfruens Egede. Hans forlover var da smed Ole Christiansen i Atterup, der er gift med en Ane Pedersdatter født i Dalby sogn - sandsynligvis søster til Niels Pedersen.

Han er sandsynligvis født 13. februar 1815 som søn af gmd? Peder Nielsen og Ellen Nielsdatter i Druestrup. Denne er vaccineret i 1816. JA.

Noter : Hun er ikke født i Sønder Dalby sogn. Kan være født i moderens hjemsogn Hårlev.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, side 187. Skifte den 15. november 1754 efter Inger Olufsdatter, som boede og døde i Dalby.
Enkemand: (Gårdmand) Peder Nielsen.
Arvinger - hendes børn:
1) Anders Olufsen i Babberup.
2) Lars Olufsen i Babberup.
3) Hans Olufsen i Jenstrup.
4) Maria Olufsdaatter, var gift med Steffen Jakobsen i Høsten. Hun var død efterladende sig 2 pigebørn for hvem faderen var formynder.
Samt
5) Ellen Pedersdatter, gift med Lars Nielsen i Hejede.
6) Niels Pedersen, her på stedet.
Peder Nielsen ville overlade alt på gården til sønnen Niels Pedersen og sørge for at den gæld, der måtte være, blev betalt.
Der blev ikke registreret eller vurderet.

Noter : Kilde til fulde navn: Hendes begravelse i 1702 (Inger Jens Daatter sl: Anders Olsens Efterleverske, 73 Aar og 16 Uger gammel).Ved ældste søn Hans´ dåb i 1653 er hendes navn også oplyst.
I 1667 var hun - Anders Olsens kone, Inger fadder til Niels Christensens datter Bodil i Druestrup.
Se også manden Anders Olsen.

Noter : Kilde: Datteren Ingers trolovelse 1726.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, side 117. Skifte den 24. maj 1736 efter Olle Hansen som boede og døde i Viverup hos sin søn Lars Olsen hvor han havde undertag.
Arvinger - udover sønnen Lars - er ikke nævnt.
Vurderingsmænd: Niels Larsen i Hejede og Niels Jensen i Atterup.
Han havde en sort hoppe på 20 år og en brunhjelmet ko.
Udgifterne i forbindelse med begravelsen er beskrevet nøje:
Præsten for ligprædikenen 2-4-0 rdl.
til degnen 1-0-0 rdl.
for kisten at oppende? 0-1-0 rdl.
for jorden og klokkerne 0-4-0 rdl.
1½ tønde &oslaash;l 2-0-0 rdl.
12 potter brændevin 1-3-0 rdl.
1½ lispund fersk kød 0-4-2 rdl.
1 lispund saltfisk 0-3-0 rdl.
1 pund tobak 0-0-10 rdl.
1 snes æg 0-0-6 rdl.
alter og salt 0-1-0 rdl
I alt 9-5-11 rdl
Ifølge kontrakt mellem far og søn af 13. juni 1722 skulle Ole Hansen selv svare skat af den jord, han havde til sit undertag - skatterne beløb sig til i alt godt 13 rdl.
Underskud i boet på 7-4-13 rdl.

Noter : Kilde: Dattersønnen Jørgen Olsen i Viverups dåb 1685.
Sandsynligvis Ellen, gift med Peder Olsen i Lille Linde, Hårlev sogn.

Noter : Kilde: Grete Therkelsen, februar 2004.
Ved datteren Cathrine Maries dåb 1745 var hendes søster gudmor - uden navns nævnelse.
Hun er muligvis flyttet til Kongsted i ægteskabet med Jens Larsen.
Ved folketællingen 1801 boede hun, 83 år gammel og i 3. enkestand hos datteren Cathrine Christiansdatter og hendes mand Christian Thorsen i et markhus (Væverhuset?) i Øster Egede sogn.