Match 25,601 til 25,650 fra 27,665
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 25601 |
Test: Hans Staals pige Anna, Hans Staals pige Karen, Casten Feldbereder, Morten Handskemager, Christian Skomager, opslag 109 | Madsen, Hans Feldbereder i Maribo (I21092)
|
| 25602 |
Thimoteus KB s. 236 | Jensen, Johanne Kristine Strygerske (I16509)
|
| 25603 |
Thomas Christiansen Faurbye 60 aar. opslag 14 | Christensen, Thomas Tobaksfabrikant/mester i Ringkøbing (I20903)
|
| 25604 |
Thomas Faurbye på Tobaksfrabrikken og pigen Karen Matthiesdatter. Vidner: Anders Niels. Holm og Peder Chr. Brinck. s. 37 | Familie (F6479)
|
| 25605 |
Thomas K.s enke hedder i 1714 Karen. | Karen måske (I13417)
|
| 25606 |
THOMAS Kinemund f. o. 1605, Reval, Estland, stilling Officer, godsejer, g. CHRISTINA Scott. THOMAS døde 1657. Han var fenrik i 1629, men avancerede hurtigt til oberst på Koporie 22/9-1637 og 10/4-1640 til kommandant på Skanse og Dünemunde skanse, som han opbyggede. I slaget ved Leipzig 7/9-1631 mistede han det højre ben. Overtog 1640 godset Nöteborg i Sverige efter broderen Johan. Adlet som nr. 505 i 1650 sammen med den afdøde bror Patrick. Adelsvåbnet opbevares i Ridderholmskirken i Stockholm. Han blev født i Reval, hvilket er det gamle navn for Tallinn.
Ved hans død angaves han at have haft 7 børn:
1. Søn (Thomas?) der i 3 år havde siddet som fange i byen Holland i Østprøjsen.
2. Søn faldet i krigen.
3. Søn faldet i krigen.
4. Søn meldt savnet i krigen.
5. Søn meldt savnet i krigen.
6. Datter Christina Kinnemond gift med major Jacob Bennet.
7. Søn Patrick Kinnemond, umyndig.
Svigersønnen Jacob Bennet ansøgte regeringen om at få en a-conto udbetaling på en endnu ikke endelig opgjordfordring, som den afdødhavde på regeringen.
Pengene skulle bruges til at løskøbe den fange søn, så han kunne genindtræde i hæren, og dermed overtage godset Enneberg.
Ansøgningen blev afslået, og godset i stedet tilkendt den umyndige Patrick, med svogeren Jacob Bennet som formynder.
I mellemtiden har en sønnesøn til den tidligere ejer Andreas Zöege gjort krav på godset, som værende hans farfader ulovligt frataget, da det er allodialt gods.
Regeringen tilbyder Patrick Kinnimond erstatning i penge + et ækvivalent gods.
Patrick blev gift med ........ Lewolde. Barn kendes ikke.
Han faldt ved belejringen af Stettin i 1677.
Hvorefter der indtil et forlig i 1684 rasede en bitter strid mellem Jacob Bennet og Zöege slægten om retten til godset.
Herfra er der altså 3 muligheder, nemlig:
1. Den fangne søn.
2. De 2 savnede brødre.
kilde: Morten Mølle Hansen
http://torpvestihomepage.dk/n4776.html
| Kinnemond, Thomas Godsejer, Officer, Adelsmand (I13342)
|
| 25607 |
Thomas Kinnemond (d. 1657), Swedish Colonel and nobleman, was born in Scotland at a place noted in the Swedish peerage lists as Calensk or Calensh. Although it is uncertain who his parents were, it is known that he and his brother Patrick [SSNE 2838] emigrated to Sweden in the 1620s, before entire Scottish regiments began to take service in Sweden, and so the brothers served with Swedish troops. Thomas Kinnemond served first as an ensign in Johan Baner's Östergötland infantry regiment in 1628, where he subsequently became a lieutenant under Erik Handrquote's command in 1629. He became city major in Augsburg in 1633. He had lost a leg during battle at Leipsig in 1631. Not much is known of Kinnemond's movements until 1637 when he was appointed chief of court at the castle in Koporie, in Ingermanland before he became governor of Nyenmünde in 1640 and lieutenant colonel of a squadron of Viborg. From 1648 it was decided that he would be awarded a 1500 riksdaler annual pension. He became a full colonel in 1649 and was the colonel in chief of the Viborg regiment by 1651. During this time he also served as the commandant at Nyenmunde fort, and Dunamunde fort which became known as Kinnemunde. In 1650 he was naturalised and ennobled, as was his brother, post-mortem, in a wave of ennoblements authorised by Queen Kristina of Sweden. His social standing was further enhanced by the land in Livonia which he inherited through his uncle, John[SSNE 2828], who had also taken Swedish service. In 1651 Kinnemond became a colonel and commandant at Dunnamunde fort, which he himself had constructed. In 1655 he was the colonel of the Viborg area regiment. It is not known when he married Christina Scott [SSNE 6248], the daughter of Colonel James Scott [SSNE 1638] and his wife Margaret Gibson [SSNE 2834], although his choice of a Scottish wife implies that his ties to Scotland were still strong.
****They had seven children, of which only two survived. His son Patrick [SSNE 2840] also entered Swedish service while his daughter Christina [SSNE 6247] married the Scotish officer James Bennet [SSNE 1612]. He died in 1658. OBS - derfor er det muligt, at Christen Thomasson Kinnamond ikke er søn af parret - men hvem skulle han så være søn af ??
Swedish Riksarkiv, P. Sondén, Militärachefer I svenska arméen och deras skrivelser; Swedish Krigsarkiv, Muster Roll, 1628/13,14; 1629/9,10,12,13,15,17; 1630/7,8; 1631/5; 1633/7; 1640/11; 1641/10,16; 1642/9; 1643/14; 1645/19; 1647/11,12; 1648/15; 1649/9; 1650/6; 1651/4,10; 1654/5; 1655/7; Swedish Krigsarkiv, katalog over rullor, vol.7, p.673; Several letters can be found in 'Krigskollegium Kancelliet; Adressatregistratur till Krigskollegiets Registratur 1631-1654' including 5/9/1644, 25/11/1648, 4/11/1652, and 26/7/1654; G. Elgenstierna, Svenska Adelns Ättartavlor, vol. 4, pp.15 and 126, vol. 11, p.431; H. Marryat, One Year in Sweden, including a visit to the isle of Gotland (London, 1862), p.491.
Service record
https://www.st-andrews.ac.uk/history/ssne/item.php?id=2832&id2=2832 | Familie (F3988)
|
| 25608 |
Thomas Könemund af Rode, 52 år, opslag 46 | Christensen Kÿnemundt, Thomas Skrædder i Svinninge, Fæstegårdmand i Rode, Vig (I13338)
|
| 25609 |
THOMAS Kynemundt, f. o.1640 i Reval i Letland, d. 1710 i Slaget ved Helsingborg ?, begravet i Grevinge sogn, Odsherred, Holbæk amt, stilling: -1710 Rytter/Fæstegårdmand Atterup 3. - Fæstegårdmand Atterup (matr.nr.3 Hovgård,15,7 ha) og rytter.
Lars Andersen:
Slægten Kynemundt var adelig i både Skotland og Sverige. I Ridderholmskirken i Stockholm opbevares deres adelige våben.Slægten stammer fra Edinburgh, hvorfra den i tiden o. 1620 indvandrede til østersøprovinserne.
Thomas K. kom til Danmark og deltog i forsvaret af Kbh. 1658-60.Under Wismars belejring 1675 blev han såret, og senere fanget under den skånske fejde.
Derefter tjente han 9 år i Brabrand, blev så kornet i 2.rytterreg.i engelsk tjeneste i Flandern 1693-95 og Løjtnant i 3.rytterreg. i Flandern 1696-97.
Regimentet vendte hjem til Danmark 1697 og blev opløst. Han blev atter ansat som løjtnant i 1 sjællandske reg. 16/4-1698 og han fik d.11/2-1710 sin afsked med 80 Rdl. pension, men blev dog først dimitteret 5/4 s.å.
Kom til at bebo en gård i Atterup, Grevinge sogn.(10-7-2-1).
Hans enke Karen ansøger d,8/5-1714,6/7-1715 og 15/11-1718 om at erholde det halve af mandens pension.
Grevinge sogn v/Anders Andersen: Faldet i slaget v/ Helsingborg 1710.?
I overretssagfører Mallings samling af vielser i danske landsogne 1661-1792 står der: Kunemunth,Thomas, Løjtnant af Oberts Lees regiment viet 13/12-1699 Ørsted, Roskilde amt.
Kilde: Jørgen Larsen
En Soldat Thomas Kinnimond, kom c. 1659 til København og deltog i forsvaret på dansk side.
1675 blev han ved belejringen af Vismar såret.
Senere antageligt i slaget ved Lund 04.12.1676 blev han fanget og frigivet ved freden 26-27.09.1679.
Senere blev han lieutenant ved engelske regimenter i Flandern indtil freden i Rüswitch 20.09.1697.
Efter hjemkomsten ansat 16.04.1698 som liutenant ved 1ste sjællandske regiment, hvorfra han blev hjemsendt 1705 og fik en gård i Atterup i Odsherred.
1710 blev han indkaldt igen og faldt i slaget ved Helsingborg 10.03.1710.
Hans søn har omkring 1719 oplyst til kirkebogen, at faderen var født i Reval, og at han tilhørteen skotsk adelig officersslægt, der var introduceret i Sverige.
For at finde denne mands forfædre har jeg forsket en del i såvel skotske som svenske kilder, og det syntes at mulighederne samler sig om en søn af en bestemt brødregruppe på 4, alle sønner af William Kinnemond i Calensk ved Edingbourgh.
kilde: Morten Mølle Hansen] | Thomassen Kinnemond, Thomas Fæstegårdmand Atterup (matr.nr.3 Hovgård,15,7 ha) og rytter. (I13375)
|
| 25610 |
Thomas Kÿnnemunds barn. opslag 9 | Thomassen Kÿnemund, Thomas Fæstegårdmand Atterup matr.nr.3 Hovgård (I13357)
|
| 25611 |
THOMAS Thomasen Kynemundt, f. o.1675, d. 12 Jan 1756 i Atterup, begravet 18 jan 1756 i Grevinge sogn, Odsherred, Holbæk amt, stilling: 1710-36 Fæstegårdmand i Atterup 3. Havde været i rytteriet i 6 år
Fæstegårdmand Odstrup matr.nr.1 (1703-06)
Fæstegårdmand Herrestrup matr.nr.2 Egeskovgård (1706-09)
Fæstegårdmand Atterup matr.nr.3 Hovgård (1710-36)
Godsregnskab 1736 Grevinge, Atterup:
ny:Thomas Thomsen, gl: Thomas Thomsen, afstandne gård, hrtk: 10-7-2-1, indfæste 16 Rd
1705 TK hjemsendt fra 1.sjæl. reg.
1. Sjællandske regiments regnskab 1711, Atterup:
Thomas Thomasen fæster den udi Skaane blefne Liutnant Künemundts gaard
samme i Frenderup 1711:
Jens Svendsen fæster Tpmas Tomasøns gaard, som han formedelst han overtog Lieutnant Künemundts gaard i Atterup, godvillig har afstaaet
(1) Gift før 1713, METTE Pedersdatter, f. o.1674, d. Mar 1743 i Atterup, Grevinge, begravet 24 Mar 1743 i Grevinge sogn, Odsherred, Holbæk amt.
Børn:
Elisabeth Sophie Thomasdatter f. ca. 1709.
THOMAS Thomasen Kynemundt f. Sep 1713.
(2) Gift 25 Aug 1743 i Grevinge sogn, Odsherred, Holbæk amt, Dorthe Jensdatter, f. o.1673, d. 1749 i Atterup, begravet 5 Okt 1749 i Grevinge sogn, Odsherred, Holbæk amt.
Kilde: Jørgen Larsen
| Thomassen Kinnemond, Thomas Fæstegårdmand i Atterup 3, Rytter (I13373)
|
| 25612 |
THOMAS Thomasen Kynemundt, f. o.1675, d. 12 Jan 1756 i Atterup, begravet 18 jan 1756 i Grevinge sogn, Odsherred, Holbæk amt, stilling: 1710-36 Fæstegårdmand i Atterup 3. Havde været i rytteriet i 6 år
Fæstegårdmand Odstrup matr.nr.1 (1703-06)
Fæstegårdmand Herrestrup matr.nr.2 Egeskovgård (1706-09)
Fæstegårdmand Atterup matr.nr.3 Hovgård (1710-36)
Godsregnskab 1736 Grevinge, Atterup:
ny:Thomas Thomsen, gl: Thomas Thomsen, afstandne gård, hrtk: 10-7-2-1, indfæste 16 Rd
1705 TK hjemsendt fra 1.sjæl. reg.
1. Sjællandske regiments regnskab 1711, Atterup:
Thomas Thomasen fæster den udi Skaane blefne Liutnant Künemundts gaard
samme i Frenderup 1711:
Jens Svendsen fæster Tpmas Tomasøns gaard, som han formedelst han overtog
Lieutnant Künemundts gaard i Atterup, godvillig har afstaaet
Gift før 1713, METTE Pedersdatter, f. o.1674, d. Mar 1743 i Atterup, Grevinge, begravet 24 Mar 1743 i Grevinge sogn, Odsherred, Holbæk amt.
Børn:
Elisabeth Sophie Thomasdatter f. ca. 1709.
THOMAS Thomasen Kynemundt f. Sep 1713.
Gift 25 Aug 1743 i Grevinge sogn, Odsherred, Holbæk amt, Dorthe Jensdatter, f. o.1673, d. 1749 i Atterup, begravet 5 Okt 1749 i Grevinge sogn, Odsherred, Holbæk amt.
Kilde: Jørgen Larsen | Christensen Kÿnemundt, Thomas Skrædder i Svinninge, Fæstegårdmand i Rode, Vig (I13338)
|
| 25613 |
Thomas Thomassen Kÿnemundt 53 år.opslag 229 | Thomassen Kÿnemund, Thomas Fæstegårdmand Atterup matr.nr.3 Hovgård (I13357)
|
| 25614 |
Thomas Thomsen snedker og Catrine Lindbergs datter Sara Marie baaren af Skipper Egholms Kone, Jacob Andersen hestemøllers kone gik hos.
Testes Niels Worm Vægter, Lars Nielsen Bager, Poul Skomager
Opslag 57 dfs
| Thomasdatter, Sara Marie (I1384)
|
| 25615 |
Thor Bruun blandt fadderne, resten er lokale folk. opslag 22 | Bruun, Victoria Christine ugift, barnløs (I13677)
|
| 25616 |
Thorkild Baumgarten: "Borgerlige Familier" 1910:
Familien Hviid {Hvid).
Som Slægtsnavn forekommer Navnet Hviid meget tidligt i Danmark.
I Aaret 973 fik Fyn sin første Biskop i Odinkar Hvide
(t 1019) og o. Aar 1000 blev Gysser Hviid og Hialte Skæggesøn
af Olaf Trygvesen sendt til Island for der at udbrede Kristendommen.
Den Stigsonske Slægt kaldte sig Hviide eller Hvide, og
ifølge ældre Skrifter skal den nedstamme fra den fynske Helt
Palnatoke (f o. Aar 1005). Dens Stamfader var en mægtig Mand,
Slau, og til den hører mange af Historiens mærkeligste Mænd
som Skjalm Hvide (f o. 1113), Esbern Snare, Maisk Stig, Erkebiskopperne
Absalon, Anders Sunesen, Jakob Erlandsen og Jens
Grand, hvis Vaaben var en i blaat Felt syvoddet Sølvstjærne og
paa Hjelmen to hvide Vinger. Familierne Mule, Bang og Grundtvig
er Sideskud af denne gamle, ærværdige Stamme*). Senere
forekommer Personer af Navnet Hvid og Hviid hyppigt som Herremænd
paa Landet og fremtrædende Borgere i Byerne paa Fyn.
Eksempelvis skal anføres: Ove og Peder Andersen Hvide til Margaard,
der i Aaret 1359 blev myrdede af Fiskere i Middelfart,
rimeligvis fordi de vare Deltagere i det daværende jydske Oprør.
I et Pergamentsbrev af 1394 i Rigsarkivet nævnes Johannes Hvid,
hvis Vaaben i Skjoldet har en halv Buk. 1489 var Jess Hvid Herredsfoged
i Odense H em d og Esge eller Espen Hwidh Landstingshører,
senere Byfoged i Odense. I et Tingsvidne af Nyborg
*) der o. 1562 uddøde paa Mandssiden med Otto Hvide til
Hynderup. En anden Familie af dette Navn har ejet Eskildstrup,
Sindinggaard og Randrup og uddøde 1634 med Jens
Mogensen Hvide. Vaabenet er en seksoddet Guldstjærne over
to hvide Strømme og paa Hjælmen to blaaklædte Arme, holdende
en seksoddet Guldstjærne.
3
1
FAMILIEN HVI1D
By, dateret 1519, nævnes Jesper Hvid og Mads Hvid.
1562 døde Otto Hvide til Hynderup ved Bogense, og i Begyndelsen åf det 17. Aarhundrede florerer Navnet Hvid som Slægtsnavn i Odense og i de andre fynske Købstæder. Fra Skovby Herred i Fyn stammer de fleste nulevende Personer af Navnet Hvid; ogsaa den Slægt, vi her skal beskæftige os med, har i mange Aar levet paa denne Egn, og det kan vistnok betragtes som utvivlsomt, at Familien
Hvid fra Oregaard*) (Ore Sogn), der er langt den talrigste,
er af samme Slægt som den, hvis Genealogi her skal eddeles.
Som dens Stamfader maa dog foreløbig nævnes:
A. Mads Hviid (eller Hvid),**) født i Stenstrup Sogn
(Sunds Herred) 1657, f 1712, ^ Birgitte Tønnesdatter
Rosenberg, f. . . . ., f . . . .
FEJL: Mads Hviid var IKKE gift med Birgitte T Rosenberg.
I Stenstrup Kirkes Vaabenhus er i den nordlige Murs
østlige Ende indmuret en Gravsten, der tidligere har
været nedlagt i Kirkegulvet og som Følge deraf paa
enkelte Steder er ulæselig. I den rektangulære Sten findes
i Midten et Felt med tre Relieffigurer, forestillende
Kristus og de to Røvere paa Korset, og i hvert Hjørne
et cirkelrundt Felt med en Mands- eller Kvindeskikkelse,
ligeledes i Relief. Hvert af disse Felter har en Omskrift.
I Feltet til højre foroven fremstilles en Kvinde
med Haandfladerne sammenlagte som til Bøn. Omskriften
lyder saaledes:
»I Grafven skal jeg ey blifve«.
Feltet til venstre foroven fremstiller en Mandsperson,
derstaar med opløftet Højrehaand og med venstre Haand
*) Jvfr. Lengnick: Lars Hvid, Vedel Simonsens Elvedgaard og
Rugaard samt : Bogense Byes og Skovby Herreds Topographi
og Historie fra Sagntiden til Nutiden, af Literis Mando [o:
S. H. Klausen]. Bogense 1859 (Særtryk af Bogense Avis).
**) Skrivemaaden er vaklende; det synes, som Navnet fra Hvid er gaaet over til Hviid, hvorfor sidstnævnte Stavemaade her foretrækkes.
4
FAMILIEN HVIID
omfattende Foden af et Kors og en Korsfane. Omskriften
læses:
»Thi du af døde opstanden est«.
De to nederste Felter fremviser Billeder af en bedende
Kvinde i knælende Stilling og af en Mand, der holder
Sejrens Klenodier i sine Hænder. Omskrifterne er ulæselige.
Ovenover Billedet af Korsfæstelsen læses:
»Med hannem vore Synder tilgifne vorde«,
og ovenover samme paa Stenens Midte og mellem de
to Cirkelfelter foroven:
»I Himmerig vi samles vel
med Glæd’ og Fryd, med Lif og Siel«,
langs Stenens højre Rand:
»Vort Lif er skiult i Jesu dig,
vi faar det vist i Himmerig«,
og langs dens venstre Rand:
»At vi er trøst i Hiert og Mod,
det volder Jesu dyre Blod«.
Under Billedet af Korsfæstelsen bærer Stenen følgende
Inskription:
»Herunder hviler erlig og velagt Mand
JENS LASSEN,
fordum Ridefoged ofver Brangstrup og Skioldemose,
som bode og døde paa Skioldemose d. 21. Jan. 1653.
Gud gifve hannem en glædelig Opstandelse.«
Inskriptionen paa den nederste Fjerdedel af Stenen
stammer fra en senere Tid, hvorom ogsaa Arbejdets
Udførelse bærer Præg. Bogstavformerne er her smukke
og tydelige, hvilket derimod næppe kan siges om de
tidligere. Indskriften lyder saaledes:
5
FAMILIEN HVIID
Herunder hviiler er- og agtbar og velfornemme Mand
MADS HVIID,
født i Stenstrup Aar 1657, som døde paa Skioldemose
Aar 1712 i sit Alders 55. Aar. Forpagter sammesteds«.
Forbindelsen mellem nævnte Ridefoged Jens Lassen
og Mads Hviid har ikke kunnet paavises*).
FEJL:
Mads Hviids Hustru, Birgitte Rosenberg, var Datter af Tønne Madsen, Borgmester, først i Nyborg, senere i Odense, og
Kirstine Rosenberg, en Datter af Skriver paa Nyborg
Slot Jens Madsen Rosenberg, -j- 1682, og Pernille Ottesdatter Langemach.
I deres Ægteskab havde Mads Hviid og Birgitte Rosenberg mindst een Søn (B 1): B 1. Axel Hviid, f. paa Skjoldemose 6. Maj 1699, | Hviid, Mads Rasmussen Forpagter på Skjoldemose (I10494)
|
| 25617 |
Thue Clemensen køber Lystbæk Mtm. 20 af A.C.Koefoed | Clemensen, Thue (I1037)
|
| 25618 |
Thygestrup, Bromme, Alsted, Sorø. Baptist | Sørensen, Christen Skrædder (I500640)
|
| 25619 |
tiam (Dom: Esto Mihi) jordet Laurids Peders daatter Johanne af Tolerød ætat 1/2 aar 3 uger, Kirch: 8 ... | Lauridsdatter, Johanne Barnløs (I24447)
|
| 25620 |
Tilføjet ved han dåb | Jensen, Peder ugift, barnløs (I9952)
|
| 25621 |
Tilladelse af 25. jan. 1908 til at bære navnet Karl Ludvig Græsted, opslag 52 | Jensen, Karl Ludvig Kriminalassistent (I21764)
|
| 25622 |
Tilladelse til at bruge navnet Danfelt pr. 7/10-24 | Hansen, Maria Uægte, Badeassistent (I19443)
|
| 25623 |
Tilladelse til brug af navnet Robehagen af 28/12 1911.
Opslag 33 dfs | Hansen Robehagen, August Frede Otto Kelner (I7346)
|
| 25624 |
Tilladelse til navneændring fra Hansen til Bergman af 3. juli 1905. Opslag 72 dfs | Hansen Bergman, Ellen Mathilde (I8027)
|
| 25625 |
Tilladelse til navneændring fra Jensen til Bay af 1961 | Jensen, Hans Frederik Bay (I6896)
|
| 25626 |
Tilladelse til navneændring fra Jensen til Bay af 1961 | Jensen, Hans Frederik Bay (I6896)
|
| 25627 |
Tilladelse til navneændring til Mondal 15/6-1909 i Rudkøbing | Petersen, Vilhelm Hans Kristian Arbejdsmand (I18100)
|
| 25628 |
Tilladelse til navneændring til Munk-Madsen pr. 23/11-1922. opslag 40 | Madsen, Jens Munch Fiskehandler i Vorupør, Fiskeeksportør (I21502)
|
| 25629 |
Tirsdagens Morgen D 17th Marty blev fød Rytter Christian Lindberg og Hustru Maren Clemensdatter hans datter Christiane Margrethe hjemmedøbt af Capellanen baaren til Kirken Fest Annunviat Maria d. 5th April baaren af Johanne ?? til Lars Ørtmann med fulgte ? Pigen Maren Friis.
Mandsfaddere Jens Larsen, Hans Bahnsen/Bohnsen og Jens Nielsen Skrædder, alle Rüttere.
Opslag 30 dfs | Christiansdatter, Christiane Margrethe (I33)
|
| 25630 |
Tjenende hhv på Gammeltorv 4 og Adelgade 90. Vidner: ...handler C.C.Møller og Tøimagermester C.P.Christensen. opslag 243 MH | Familie (F6081)
|
| 25631 |
Tjenende i Strandgaard. F. 3. feb. 1815. Opslag 113 dfs gl. udgave | Jacobsen, Ole Husmand, uægte (I7126)
|
| 25632 |
Tjenende på Gunderup i Herfølge, opslag 180 i Valløby KB | Nielsen, Anna Ugift, Barnløs (I25489)
|
| 25633 |
Tjener i Terslev. Opslag 172 dfs | Rasmussen, Hans Jacob (I500737)
|
| 25634 |
Tjener og damefrisør, bopæl Vestergade 47, Svendborg | Familie (F5079)
|
| 25635 |
Tjener Søren Truelsen, Nørholm | Nielsen, Bertel Valdemar (I10672)
|
| 25636 |
Tjenestekarl af Hvidovre, Pige af Valby.
Vidner: Arbejdsmand Christian Jensen af Valby og Skomagersvend Peter Christensen af Valby.
Understøttelses-attest fra Valløby Taarnby Sogneråd.
Fundet på MH, Kirke ikke angivet. | Familie (F3002)
|
| 25637 |
Tjenestekarl i ? Jørgen Pedersen og H. Mette Pedersdatter Bøgesø. B. af Hm. Peder Nielsens kone i St. Røttinge. Fadd. Gm. Fr. Møller, Hm. Sørens Sørensen af Bøgesø og Hm. Nielsen af St. Røttinge.
Opslag 208 dfs | Jørgensdatter, Maren (I2951)
|
| 25638 |
Tjenestekarl i Store Kongensgade 60, Stuen, Hos Poulsen 1. okt. 1896
FT 1901 Terslev, Tjæreby;
Hansen, Jens Martinus M 2. dec. 1839 E
Hansen, Johanne Kristine Vilhelmine F 11. sep. 1868
Hansen, Hans Peter M 11. dec. 1875 Tjenestekarl
| Hansen, Hans Peder Handelsmand i Tjæreby (I500945)
|
| 25639 |
Tjenestepige i København:
Aaboulevard 60, 1., Hos Levin 1. april 1916
Gammel Kongevej 25, 4., Hos Sandler 16. jan. 1917
Blegdamsvej 126, 2., Hos Haag 9. nov. 1917
Willemoesgade 62, 1., Hos Nielsen 4. jan. 1918
Gammel Kongevej 18 4. juni 1918
Kronborggade 18, Stuen, Hos Andreasen 10. juni 1919 | Olsen, Martha Christine Amalie Barnløs (I22393)
|
| 25640 |
Tjenestepige på Margrethenlund i Faxe. Opslag 200 dfs | Johannesen, Karen Marie barnløs (I7635)
|
| 25641 |
Tjenestepige, ugift , Anna Marie Christensen, 23 Aar, Rode.
Faddere: Gårdmand Peder Christiansens Hustru i Arnøje, Gårdmand Christian Christensen Rode, Husmand Jens Johansen Rode.
Moderen opholdt sig Timånedersdagen før Fødslen hos Gårdmand Herman Jensen, Frenderupgaard, Fløjterup Sogn.
Opslag 7 dfs | Christensen, Emil uægte (I4416)
|
| 25642 |
Tjenestepigen Karen Pedersdatter i Tyvelse b.b. Søren Pedersen ibid., gmd. Jacob Hansen af Wrangstrup og sognefoged Hans Jensen af Glumsø. opslag 9 | Poulsen, Ane (I19253)
|
| 25643 |
Tjenstedreng hos sognefoged Christian Pedersen af Lundsgaard, 16 3/4 aar, opslag 10 | Pedersen, Anders Ugift, Barnløs (I23250)
|
| 25644 |
Tobaksarbejder, Midtergaden 2, Bækkelund, Tyrsted Sogn.
opslag 26 | Kondrup, Marius Johannes uægte, Cigarmager (I9320)
|
| 25645 |
Toldbodvej 34 1. nov. 1912 Elev
1916 hjemme hos sin far i Haslev | Albrektsen, Hans Olof (I26616)
|
| 25646 |
Tolderen Johannes Nielsen Friis og Birthe Tönnesdatter Rosenberg trolovede og Copulerede. Opslag 94 | Familie (F500028)
|
| 25647 |
Tollerup? | Larsdatter, Mette (I3866)
|
| 25648 |
Torkild Baumgarten: Borgerlige Familier:
I Svindinge Kirke danner en Del Ligstene Gulvet
i Kirkens vestlige Ende, men de har tidligere ligget
højere oppe i Kirken, dels i Gangen og dels i Koret.
Paa den sydlige Side af Gangen, under Orgelet, findes
ogsaa nogle Ligstene som Gulv. Paa den største af dem
er noget af Indskriften slidt ud; man kan læse følgende:
Paa denne Grav:
til velfortjente Æresminde over den velædle, højagtbare
og velforneme Mand AXEL MADSEN HVIID, føed
paa Scholdemose her i Fyen Aar 1699 den 6te Mai,
kom til Forpagtningen paa Glorup og tillige udi Ægteskab
med hæderbaarne, gudelskende Matrone Maria Kirstine
Friis Aar 1730 den 16de August. I deris fornøjelig
Ægteskab havde de tilsammen 11 Børn, 3 Sønner
og 8 Døtre; døde paa Glorup. Aar 1748 den 12. July
blev disse Ord indgravet:
6
Staa Læsere og læs: Herneden under hviler------------
en — — — som var føe uden Svig, og trofast mod
enhver. Gaa lærer: Tiden iiler, stræb . . . [evig], at Du
bliver . . . [i Liv] og Død . . . [Jesu lig].
En mindre Ligsten ved Siden af den har følgende Indskrift:
PETRONELLE HVIID,
fød paa Glorup den 26. Sept. 1745, død 25. Juni 1746.
Vær ei forundret, at jeg sov saa snarlig hen
Min Daabes Festens Skat forbant mig til min Ven.
Ligeledes under Orgelet findes to mindre Ligstene
ved Siden af hinanden; paa den ene læses:
MADS HVIID,
fød paa Glorup den 22. Sept. 1743; død sammesteds
den 10. Martii 1744.
Her fik hans Legem Hvileboe i denne Jord,
og paa den anden:
Daabens hellig Bod og Væde
fik jeg ey og intet Navn.
Nyder dog nu Himlens Glæde
i min Frelsers søde Favn.
Jeg foragter Jordens Gaver
og er best fornøjet med,
at Gud mig i Himlen haver
givet som en Engel Sted.
Men om den sidstanførte Ligsten er lagt over et
udøbt Barn af Axel Hviid, er uvist*), omend det efter
dens Plads i Kirkegulvet er sandsynligt. Som nævnt
blev Axel Hviid Fader til 11 Børn
* Svindinge Sogns ældste Kirkebog begynder først 1742.
7 | Hviid, Axel Madsen Forpagter på Skjoldmose, Glorup og Anhof (I500039)
|
| 25649 |
Torkild Baumgarten: Borgerlige Familier:
Ivar Pedersen Brandt Hviid, f. paa Gyldensten 3.
Nov. 1769, f 9. April 1836. Mariane Docker,
f. o. 1773, J- paa Margaard, Vigeislev S., d. 29.
April 1858.
Ivar Hviid blev Student fra Odense Skole og tog
juridisk Eksamen og blev Ejer af Sandagergaard (Brinckenlyst),
N. Sandager Sogn, 1795 Han var Landvæsens-
og Tiendekommissær og blev Justitsraad. To
Aar før sin Død solgte Ivar Hviid Sandagergaard til
Grev A. H. E. Bernstorff-Gyldensteen, som lagde den
ind under Grevskabet Gyldensten. A f hans 9 Børn efterlevede
de syv Faderen, men om dem haves ingen videre
Underretning (E 1—E 9):
E 1. Johannes Hviid, f. . . . .
E 2. Christopher Schou Hviid, f. . . . .
E 3. Mariane Hviid, f . .........f Barn.
E 4. Johannes Alexander Hviid, f.......... , Forpagter
paa Margaard (Vigerslev Sogn), ^ ... .
E 5. Jacob Østrup Hviid, f..........
E 6. Axel Hviid, f. . . . .
E 7. Mariane Hviid, f...........
E 8. Lars Hviid, f. . . . ., f u- Børn.
E 9. Ivare Petrine Hviid, f. . . . .
| Hviid, Ivar Pedersen Brandt Godsejer, Justitsråd (I10560)
|
| 25650 |
Torkild Baumgarten: Borgerlige Familier:
Johan Alexander Hviid, f. paa Gyldensten 13. Nov.
1772, f 16. Marts 1832, Ovidia Neess, f. paa
Rugaard 11. Marts 1778, f 17. Marts 1832.
Johan Alexander Hviid blev Student fra Odense Latinskole
og studerede Jura i København; men under et
Besøg i Hjemmet paa Fyn forelskede han sig i sin nydelige kusine Kusine, Ovidia Neess, opgav Studeringerne for
at lære Landvæsenet og havde Forpagtningen af Hollufgaard
(Fraugde Sogn) i ti Aar. I sit seksogtyvende
Aar ægtede han sin Forlovede (Datter af Henning Ulrich
Neess), f. i Guldbjerg 1720, f 1787, Købmand i
Odense og tillige fra 1773— 1781 Ejer af Rugaard (i
Veflinge S.) og Cecilie Brandt (f. 1736, f 1826), som
han havde ægtet i Bogense d. 26/s 1761. Hun var Datter
af Postmester Jens Jørgen Brandt i Middelfart og Marie
Cathrine Ivarsdatter Pedersen, Enke efter Laurits
Sørensen i Middelfart. Cecilie Brandts Morfader Ivar
Pedersen er begravet i Middelfart Kirke; og hun var
Halvsøster til Johan Alexander Hviids Moder, Ivare Petrine
Lauritsdatter Sørensen).
Alexander Hviid var senere
Forpagter af Hofmansgave (Norup S.) i 5 Aar og derefter
Ejer af Stenvad Mølle (Haite S.) i Brusk Herred.
Her mistede han sin Formue og henlevede sine sidste
Aar i Middelfart, hvor han døde den 16. Marts 1832
og hans Hustru Dagen efter. De er begravede paa den
gamle Kirkegaard i Middelfart, der nu er omdannet til
et Anlæg. 13 Børn | Hviid, Johan Alexander Forpagter af Hollufgaard og Hoffmannsgave, ejer af Stenvad Mølle (I10561)
|
|