Notater


Match 12,901 til 12,950 fra 27,665

      «Forrige «1 ... 255 256 257 258 259 260 261 262 263 ... 554» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
12901 Maren Hand: Truelstrup.
Hmd. Ole Olsen ? i N. Taastrup. 39 Aar.
Opslag 191 dfs 
Hansdatter, Maren (I5077)
 
12902 Maren Jacobsdatter finder vi begravet i Gørlev, hvor hun som enke formodentligt har boet
hos sønnen Peder Olufsen Huulegaard. I kirkebogen for Gørlev er det nævnt, at hun var
Oluf Huulegaards efterladte enke, og ser man nøje efter, bærer hun flere af Margaretha
Olufsdatters børn til dåben i Jystrup Kirke, højst sandsynligt fordi det er hendes
børnebørn.
Kilde: https://holm-slaegt.dk/Download/Sl%C3%A6gten%20Huulegaard.pdf 
Jacobsdatter, Maren (I21003)
 
12903 Maren Kristine Stobbe-79
(11 Maj 1881 - † Maj 1957)
Levnedsforløb
Dygtig i skolen, dog svagelig som barn. Som ung var hun kort tid i huset dog i en pæn afstand fra familiehjemmet. Var en tid på Haslev Højskole. En brudt forlovelse var måske årsag til at faderen Magnus Vilhelm-41 pressede hende til at gifte sig med den ligeledes i St.Røttinge boende Hans Peter Hansen-144 den 18 Oktober 1909. De fik sammen 3 børn.
Maren var generelt svagelig og lå ofte i sengen. Af og til kom hun på Philadelphia og Sct. Elisabeths Hospital i Næstved. Overhøring af datteren Ellys lektier foregik på sengekanten i soveværelses ved siden af spisestuen. Når der kon gæster kom hun i tøjet og deltog som den dannede dame hun var i selskabelighederne.
Broderen Kresten kom ofte på besøg og talte med hende. Når brødrenes børn kom på besøg løb de altid ind til hende som det første. Et gæstfrit hjem hvor husbestyrerinden altid sørgede stor middag.
http://www.stobbe.org/europe/denmark/personer.html
 
Stobbe, Maren Kirstine (I13095)
 
12904 Maren Lars Hviids med prædiken og klokkeklang opslag 249 Rasmusdatter, Maren (I502955)
 
12905 Maren Mads Daatter Hans Olesens Gaardmands Huustrue i Ulstrup, ægteföed i samme bye af Mads Pedersen og Anna Peders Daatter, var kommen i ægteskab med ermelte hendis effterlefvende Mand, og med ham havde 6 Börn, af hvilke 3 Sönner og 2 Dötre endnu lefver, effter 24 aars ægteskab blef hun sÿg og effter 8 dages Sÿgdom döde d 2 Paaske Dag, gammel 52 aar og nogle maaneder.
s. 426 
Madsdatter, Maren (I18996)
 
12906 Maren Madsdatter ugift b.b. Faddere var Anders Jensen og Jens Nielsen gaardmænd i Ulstrup. opslag 241 Friderichsen, Mads (I19336)
 
12907 Maren Niels Søfrensens i Farringløse bar ham, faddere: ... Mads Madsen i Haubyrd, Envold Rasmussen`i Tierebye, Peder Møller, Karen Bru...del og Elizabeth Niels Nielsens alle 3 i Thersløw, opslag 94 Nielsen, Mads Barnløs (I23575)
 
12908 Maren Nielsdatter i Tierebye, gl: 61 aar Nielsdatter, Maren (I23511)
 
12909 Maren ægtefødt i Ulstrp af Mads Hansen og hustru gaardfolk, baaren til daaben af Hiersten Jeppesdatter tiendende i Præstegaarde. Faddere var Mads, Mads Pedersen karl? Ulstrup Præstegaard?  Madsdatter, Maren (I19215)
 
12910 Maren ægtefødt i Ulstrup af Mads Hansen og Maren Sørensdatter. Baaren til daaben af Kirsten Jensis gaardkone i Ulstrup moster? Faddere var Mads Pedersen og christian Christoffersen begge gaardmænd og Karen Hansis gaardkone i Ulstrup. Alle i Ulstrup. opslag 200 Madsdatter, Maren Barnløs (I19347)
 
12911 Marens historie
Heller ikke i Marens familie var børneflokken stor. Forældrene fik 5 børn, hvoraf 2 var dødfødte og 1 døde
som kun 2-årig. Marens helsøskende var:
Dødfødte tvillingepiger født 17-02-1841
Ane Madsdatter født 28-12-1842
Maren Madsdatter født 31-12-1845, død 12-02-1847 af hjernebetændelse
Tvillingerne og Ane blev født i Marbjerg, Fløng sogn, men familien flyttede til Lidtgodthuse, hvor så de 2
Maren blev født.
Da Maren var 6 år, døde moderen af kræft, og faderen giftede sig herefter med Margrethe Andersdatter.
Hun bragte sin datter Anne på 6 år med ind i ægteskabet.
Den 18-09-1857 fik faderen og stedmoderen datteren Anne Margrethe Madsen.
Lidtgodthuse lå på det man kaldte Roskilde Mark. Det var en bebyggelse i den østlige udkant af Roskilde.
Lidtgodthuse forsvandt gradvis i takt med udbyggelsen af Roskildes nye østlige bydel Trekroner.
Et af de sidste huse, der var tilbage af bebyggelsen
Lidtgodshuse.

Det vides ikke, hvornår bebyggelsen helt forsvandt.
Ved FT1870 ses hun som tjenestepige hos gårdmand Anders Jensen i Marbjerg, Fløng sogn. Ved faderens død
i 1875 tjente hun hos Jeppe Sørensen i Skalstrup.
Søsteren Ane
Ved FT1860 var hun tjenestepige hos gårdejer Niels Olsen i Ågerup, Ågerup sogn. I maj 1861 forlod hun Ågerup sogn og tog til Himmelev sogn, hvor hun skulle tjene hos Niels Pedersen i Himmelev.
Hun ankom til Himmelev den 06-05-1861 og allerede den 02-08-1861 blev hun gift i Himmelev kirke. Hun var
kun 19 år, mens brudgommen Lars Andersen fra Marbjerg i Fløng sogn, var 25 år. Hvor og hvornår de mødte
hinanden, vides ikke, og det har pt. ikke været muligt at find dem i FT1870 – men ved FT1880 var de i Slæggerup i Ågerup sogn. Lars var murer.
Lars var født i Sengeløse, og de må have slået sig sig ned der efter brylluppet, for den 14-09-1861 kom deres
søn Anders til verden i Sengeløse.
De har været i Slæggerup i hvert fald fra december 1863, for de fik 9 børn født i Slæggerup:
10-12-1863: Ane f. 1863, Maren f. 1866, Karen f. 1868, Peder f. 1870 (død 1874), Margrethe f. 1874, Johanne
f. 1876, Kirstine f. 1878, Marie f. 1881 og Mads Peder f. 1885.
Datteren Karen var kun 11-12 år ved FT1880, men hun ses ikke hjemme hos sine forældre, så det er formentlig
hende, der er den 11-årige tjenestepige Karen Andersen hos gårdejer Peder Olsen i Ågerup.
De blev boende i Slæggerup by. Ved FT1890 var sønnen Anders trods sine 28 år stadig ugift og boede hjemme;
han var skomager.
11 år senere – ved FT1901 – var sønnen Anders stadig ugift og boede hjemme hos forældrene, som boede
på matr. 3b i Slæggerup.
Ved FT1906 var Anders stadig ugift og hjemme, men nu var også datteren Margrethe komme hjem. Trods
sine 32 år var også hun stadig ugift.
Halvsøsteren Anne
Faderen døde i 1875, og ved FT1880 ses hun sammen med sin moder på Roskilde mark. Moderen døde i
1889; det har ikke været muligt at finde Anne Margrethe herefter.
Ægteskab og samliv
Hvor og hvornår Peder og Maren mødtes, ved vi ikke. Vi ved kun, at de begge boede i Skalstrup ved deres
vielse, så mon ikke det var her, de løb ind i hinanden?
Efter vielsen boede de i Skalstrup, Vor Frue sogn, og på et eller andet tidspunkt mellem vielsen og 1901 har
de købt et hus – matrikel nr. 5. En søgning på nettet viser, at denne matrikel ligger på Skalstrupvej nr. 6
(2017).
De fik 3 børn sammen:
Peder Martin f. 1879, Niels Johannes f. 1883 og Anders Herman f. 1890.
Ved FT1890 var han på Landboskolen i Tune. Her gennemgik han et kursus i gymnastik for delingsførere –
ikke delingsførere i hæren, men som gymnastikleder.
Peder døde i en arbejdsulykke. Han var midlertidig fyrbøder på et damptærskeværk på gården Assendrup i
Aversi sogn, og døde ved betjening af maskinen. Ulykken blev beskrevet i Roskilde Dagblad den 9. oktober
(se næste side).
Roskilde Dagblad 10-10-1894

Oversættelse af ulykke:
Et sørgeligt ulykkestilfælde, hvorved en ung rask mand her fra egnen mistede livet, indtraf i lørdags middags.
Husmand P. Andreasen i Skalstrup her ved Roskilde, der havde plads som fyrbøder ved (hr) Højers Damtærskeværk fra Skovsbo, var i lørdags middags beskæftiget ved tærskeværket i byen Aversi ved Haslev. Da, medens maskinen arbejder, går en rem løs, og P. Andreasen vil sætte remmen fast, medens maskinen er i gang.
Derved skete ulykken. Maskinremmen har formodentlig fået fat i P. Andreasens tøj, og et øjeblik efter lå den
ulykkelige med knust baghoved og frygtelig forrevet i ansigtet og med højre arm afreven lige til albuen. Døden
påfulgte næsten øjeblikkelig. Den afdøde blev kun 42 år gammel; han efterlader sig hustru og 3 børn.
Maren sad i uskiftet bo efter Peder og blev boende i deres hus i Skalstrup; hun ernærede sig med noget
husgerning og arbejde i haven og ved landbruget, men knap 13 år efter Peders død døde også Maren.

Roskilde Dagblad den 6. juli 1907
I skiftet efter Maren ses det, at huset var 6 fag. Et fag er muren mellem to bindinger (lodrette stolper) i et
bindingsværkshus og er i Danmark typisk 1,5 m. Huset har altså været ca. 9 m langt.
Det var egentlig vurderet til 600,- kroner, men blev solgt for 450,- kroner, indboet blev solgt på auktion og
indbragte 170 kroner og 75 øre. Herudover havde Maren i Roskilde Sparekasse et indestående på 195 kroner
og 17 øre.
Når udgifterne til begravelse m.v. var betalt, fik hver af de 3 børn 97 krone og 1 øre.
Kilde: Inger Sørensen, Oldebarn 
Madsdatter, Maren (I17770)
 
12912 Margrete Sørensdatter fra Næsbyholm bar ham. Faddere: Friderik Nielsen, Peder Pedersen, Mads pedersen, ? Pedersens kone. opslag 34 Hansen, Hans (I17100)
 
12913 Margrethe Catharine Schrader
Born 11 May 1717 Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location
Gender Female
Family line Forældre, Hofjuveler Christian Schrader og Susanne Margrethe Bockenhoffer
Died 14 May 1806 Hornum ved Aalborg Find all individuals with events at this location
Person ID I21187 Skeel-Kannegaard
Last Modified 11 Aug 2010

Family 1 Christian Ulrich Hauch, b. 9 Nov 1707, Copenhagen Denmark Find all individuals with events at this location, d. 12 Jul 1739, Klarupgaard i Aalborg Amt Find all individuals with events at this location (Age 31 years)
Married 1733
Children
+ 1. Henrik Rosenauer Hauch, b. 31 Jan 1738, Klarupgaard i Aalborg Amt Find all individuals with events at this location, d. 13 Nov 1818, Viborg Find all individuals with events at this location (Age 80 years)
2. Christiane Ulrikke Hauch, b. 1739, d. 11 Dec 1821, Viborg Find all individuals with events at this location (Age 82 years)
Last Modified 19 Oct 2010
Family ID F10649 Group Sheet | Family Chart

Family 2 Jørgen Hauch, b. 16 Jul 1710, Juellingsholm Find all individuals with events at this location, d. 26 Sep 1763, Klarupgaard i Aalborg Amt Find all individuals with events at this location (Age 53 years)
Married 1743
Children
1. Anna Margarethe Hauch, b. 1 May 1744, Klarupgaard i Aalborg Amt Find all individuals with events at this location, d. 4 Mar 1800 (Age 55 years)
+ 2. Johannes Christian Hauch, b. 19 Jul 1745, Klarupgaard i Aalborg Amt Find all individuals with events at this location, d. 14 Aug 1810 (Age 65 years)

http://skeel.info/getperson.php?personID=I21187&tree=ks 
Schrader, Margrethe Catharina (I11151)
 
12914 Margrethe Lars Datter, 13 Aar gl:
Sognefoged Lars Steffensen og Karen Hans=Datter i Gaarden No: 10 i Næsbye
 
Larsdatter, Ane Margrethe Barnløs (I19028)
 
12915 Maribo Pedersen, Hans Christian (I5230)
 
12916 Marie Christine Den 12t Nov: Christen Bødkers Datter ved Gisselfeldt gl: 15 Uger. Christensdatter, Marie Christine barnløs (I2374)
 
12917 Marie Hansen gaardmand. Anders Jørgensens kone i Braaby b.b. Gaardmand Jacob Hansen i Vrangstrup, huusmand Poul Jørgensen i Tyvelse, gaardmand Anders Jørgensen i Braaby. opslag 10 Jensen, Ane Sophie (I19257)
 
12918 Marie Jensine Nielsen-339
(2 Maj 1893 - † 17 April 1981)
Levnedsforløb
Hustru til redaktøren Johannes Magnus Stobbe-73, kaldet Misse, huskes af mange som forgudet af Johannes. Meget moderne i påklædningen, gik for eksempel med pandebånd. Gift den 15 November 1914. Parret fik ikke egne børn, men var plejeforældre for Karen Buss Stobbe-408, der kom til den 14. Februar 1920, nu gift med Pastor Bertelsen.

http://www.stobbe.org/europe/denmark/personer.html 
Nielsen, Jensine Marie (I13118)
 
12919 Marie Jeppesen af Bjerrede anmeldt som Barnefader Hans Christensen husmand af Korsgaard af Gjorslev Sogn.
Faddere: Pigen Karen Andersdatter af Tollerød bar Barnet. Niels Pedersen af Tollerød, Gaardbestyrer Jens Christensen af ?, og Inds. Hans Larsen af Bjerrede.
Opslag 125 dfs 
Hansen, Dorthea Marie uægte (I4305)
 
12920 Marie Larsdatter Enke efter afd. Fæstegaardmd Jens Larsen af Tyvelse - Fattiglem 91 Aar. s. 125 Larsdatter, Marie (I19026)
 
12921 Marie Lisbeth Majors ibid. bar Anne og Birgitte Pedersdatter i Terslef bar Bente, faddere: Hans Freslef, Jens Frerslef, Jep Frerslef, Peder Jensen, Jens Lauridsen og Katrine Nielsdatter alle af Årløse, opslag 25 Clemmensdatter, Anne Tvilling, Barnløs (I24481)
 
12922 Marie Lisbeth Majors ibid. bar Anne og Birgitte Pedersdatter i Terslef bar Bente, faddere: Hans Freslef, Jens Frerslef, Jep Frerslef, Peder Jensen, Jens Lauridsen og Katrine Nielsdatter alle af Årløse, opslag 25 Clemmensdatter, Bente Tvilling (I24482)
 
12923 Marie Mortensdatter
Sognefoged Anders Rasmussens Hustru af Næsby
46 Aar s. 57 
Mortensdatter, Marie (I19099)
 
12924 Marie Pedersd: gmd i Sølperup Niels Jensens hustru, gl 64 aar.
Opslag 96 dfs 
Pedersdatter, Marie (I2745)
 
12925 Marie Schiermacher .
Født ? i Frederiksborg

Viet til Leutenant Hylle
Født ? Norge
Død 1729 ?

*De boede ved Friderichs Hald, Norge, på en gård kaldet Torbjørns Røde.*

Barn: ?
Kilde: http://www.schiermacker-jensen.dk/21781029 
Schiermacher, Marie (I21945)
 
12926 Marie var datter af 15. Johanne Poulsen, gift med 6. Sigfred Viggo Hansen og mor til fire børn.

1904 Født 25 Sep. i Risgaard, Strandby Sogn, Karen Marie Poulsen. Moderen er ugift, 33 Aar, Johanne Poulsen i Risgd. Døbt 16 Okt. Fadderne var Fisker Niels Kr. Nielsen Hustru i Risgd. Hmd. Kristen Kristoffersen og Hustru ibd. Ungk. Kr. Kristensen Myrhøj. Do. Jens Knudsen Risgd. [Strandby 1892-1908, fol. 100]

1905 Koppeattest: Karen Marie Poulsen, D. af Johanne Poulsen, født i Risgaarde og boende i Risgaarde er den 3 Juni 1905 i en alder af 8 Maaneder indpodet med animal Lymfe. Eftersyn den 10 Juni 1905 viste, at Indpodningen var lykkedes. Svindt, avtoriseret Læge. [Koppeattest, original]

1906 Bjørnsholm, Borregard Matr. 5c: Husmand Jens P. Chr. Olsen Bach f. 27.12.70 og Hustru Martha Marie Nielsen f. 4.8.69. Plejebørn: Aksel Nielsen f. 1.9.02 og Karen M. Povlsen f. 25.9.04. [FT-1906 Bjørnsholm, skema 4]

1916 Ranum By: Husmoder, Arbejderske Johanne Poulsen 3-2-1871 og hendes Barn: Marie Poulsen 25-9-1905.

1918 Konfirmerede piger, 8. Oktober: Karen Marie Poulsen, Datter af Ugifte Johanne Poulsen, Ranum. Født 1904 d. 25. September, Strandby Sogn. Døbt 1904 d. 16. Oktober sammesteds.

1930 Ranum, Matr. 9e, Husstand nr. 27: Husmoder, Huseier Johanne Poulsen, født 3.2.1871 i Rise, aldrig gift. Hos hende logerede Malermester Sigfred Viggo Hansen, f. 14.5.1907 i Ringkøbing og Hustru Karen Marie Hansen, f. 25.9.1904 i Risgaarde, gift i 1929. På samme Matrikel, Husstand nr. 28: Husmoder, Damefrisørinde Bothilde Kirstine Hansen, f. 30.10.1878 i Hundborg, Thisted Amt. [FT-1930 Ranum, skema 3b]

1932 Født 23. Sept., Søn af Maler Sigfred Viggo Hansen og Hstr. Karen Marie f. Poulsen (27) i Ranum. Ægteforenede i Zürich 16-11-1929. Døbt 23. Okt. i Ranum Kirke. Moderen [bar Barnet]. Faddere: Sigrid Andersen, Ranum; Bestyrer Aksel Andersen, Ranum; samt Murermester Jakob Rindum Hansen, Ringkøbing. [Ranum 1926-1934, fol. 30]

1936 Født 7. Aug, Datter af [samme par]. Døbt 30. August af kst. Sognepræst Carl Christiansen i Ranum Kirke. Faddere: Murermester Jakob Rindom Hansen, Fru Else Marie Hansen, Frk. Ingrid Hansen - alle af Ringkøbing; Bestyrer Laurids Skovgaard Hansen, Rindom. [Ranum, fol. 55]

1940 Født 8. Jan, Søn af [samme par]. Døbt 7. April af Sognepræsten i Malle Kirke. Moderen bærer Barnet. Faddere: Murermesterne Jakob Rindom Hansen og Vagner Rindom Hansen, begge Ringkøbing. [Ranum, fol. 23]

1944 Født 18. April, Datter af Malermester [samme par]. Døbt 29. Maj af Sognepræsten i Ranum Kirke. Fadderne var Bagermester Aksel Andersen og Hustru Sigred samt Forældrene.

1945 [Moderen døde 23. maj, og privat skifte blev foretaget]

1972 Død 11. aug. på med. afd. på Farsøe Sygehus, begr. 15. aug. på Ranum kirkegård. Karen Marie Hansen f. Poulsen. Tp., Husmoder, boende Nørregade 18, Ranum, f. 1904; 25. september i Strandby sogn. Datter af Johanne Poulsen. Gift med fhv. malermester Sigfred Viggo Hansen, der døde 1967; 3. maj og blev begravet i Ranum. Sidste fælles bopæl: Nørregade 18, Ranum. Løgstør skifteret af 11⁄8 72.

Kilde: http://www.peter-olsen.net/poulsen.htm 
Poulsen, Karen Marie (I285)
 
12927 Marie, eller Marine, som hun også kaldes i nogle kilder, antages at være født omkring 1480.
Hun var datter af adelsmanden Jens Borre til Ejerslev.

Marie var således adelsdame i Thy, og hun blev gift med Jacob Stage, med hvem hun fik sønnen Søren Jacobsen Stage i 1509.

Hun arvede den fædrene gård på det nordøstlige Mors.
Hvor længe hun har levet derefter, vides ikke. Måske døde hun i Thy, og måske kom hun med til Ribe.

Dog er der også en teori der siger, at Marines far var svenske Christopher Siggeson Burre, der var høvedsmand ved Erik d. 14.s livvagt.
Christopher blev adlet af Johan III og ligger begravet i Uppsala Domkirke 
Jensdatter Borre, Marine (I1180)
 
12928 Marie. Født Sønd: den 27de Dec. Hiemmedøbt: Tirsd: den 29de Dec. i Kirke: Septuagesima 14de Febr. 1813. Forældre: Inderste og Rytter og Smide Svend Rasmus Karlsen og Kone Karen LarsDatters i Næsbye. Smedens Enke bar hende. Fadd: Rasmus Larsen, Anders Karlsen, Hans Karlsen, Peder Hansens Kone og Maren Mortens i N:
 
Rasmusdatter, Marie (I19095)
 
12929 Mariesminde Lund, Emilie Laurette (I500487)
 
12930 Martha bor hos Poul Wiggers, hendes farbror.
Vidner: Assistent Cand. Pharm. Ludvig Brusch, Frederiksberg og Poul Wiggers, Kjøbmand og R. af. Dbrg. Svendborg. Opslag 9 
Familie (F4213)
 
12931 Martin Emil FREDERIKSEN:
Jeg har kopi af dåbsattest fra Tjele- N. Vinge Pastorat, Foulum pr. Viborg
udstedt den 13. maj 1913, underskrevet af S.Widding.
Fødeby og sogn: Formyre, Tjele sogn
Fødselsår og -dag: 1906-nittenhundredeogseks- 30-tredivte-Mai
Kirke: Tjele
Dåbsår og -dag: 1906 - 15 juli
Forældre: Boelsmand i Formyre Hans Frederiksen og hustru Andrea Mathilde f.
Nielsen.
Jeg har kopi af : Vielsesattest Ministerialbog Fol. 248 No. 16
Ungkarl, gårdejer af Trevad: Martin Emil Frederiksen
Født 30 Maj 1906 i Tjele sogn og
Pigen af Benslehøj Andrea Petra Kristensen Bach
Født 23 Oktober 1907 i Tvis sogn
blev ægtedeviede i Frederiks kirke den 29 November 1933.
Frederiks præstegaard 30 November 1933, J. Maulund, sognepræst




Kilde: http://www.oocities.org/heartland/hills/4272/003.html#I4 
Frederiksen, Martin Emil (I299)
 
12932 Martin Harthmand Rÿtters søn Heldmand Johan Christian ... Rittmester Compagnie på Thurebyholm baaren til daaben af Heldmand Tømmermand rÿtter ved samme Compagnie. opslag 127 MH Martinsen Harthmand, Heldman Johan Christian (I20011)
 
12933 Martius Den 6 christnet Jens Fresslefs Søn Hans i Tolrød. Anne Niels Fresslefs i Fresslefhuuset bar hannem, fadd: vare Hendrich Simonsøn, Peder Smid, Lars Olsøn, Johanne Olufsd og Karen Hagensdaatter, alle i Tolrød opslag 108 Jensen Freerslef, Hans Husmand i Thureby (I24437)
 
12934 Måske blev han i USA i 1933, da rejser han for sidste gang derover Basse, Kaj Hansen Hovmester (I14004)
 
12935 Måske er det ham, der er "Potatopeeler" på Estonia med ankomst 30. juni 1929 til Ellis Island, Poul Johansen, 15 år. Johansen, Poul Erik Lars (I22867)
 
12936 Måske i 1754, men ikke fundet begravet 30. sept. det år Pedersdatter, Lisbeth (I26405)
 
12937 Måske udvandrede han til USA som sin bror Hansen, Niels Ulrik (I12243)
 
12938 Maskinmester Christen Petersen Skøt og Hustru Ane Elisabeth Susanne Jensen i Korsør.
Barnets Moder og fader... Lods H Zachariassen og ? L. Lund af Nyborg.
Opslag 58 dfs 
Skøt, Villiam Adolph Dampskibskaptajn (I501893)
 
12939 Mathias Albert Haberdorff var prest ved St. Jørgens Hospital fra 1733 og frem til 1741, da han ble residerende kapellan ved Domkirken og senere sogneprest i Nykirken. Johan Fredrik Lampe skriver i sin beskrivelse over prester i Bergen følgende om hans embedsbane: Født i Kjøbenhavn 1699, blev dimitteret fra Fredriksborgs Skole 1717, fik Plads paa Regentsen og blev 17. Marts 1730 Konrektor i Bergen, hjulpen dertil af Biskopen Marcus Müller, med hvis Brordatter han var gift (Neppe rigtigtt. Hans Ansøgning paa Vers gjorde Lykke og blev anbefalet af Cancelliet. Den findes i Rigsarkivet). Som Konrektor blev han 17. Marts 1733 tillige Præst ved St. Jørgens Hospital, 8. December 1741 øverste residerende Kapellan ved Domkirken, 9. Juni 1747 Vice-Pastor med Succession og 1748 Sognepræst til Nykirken. Erholdt 1749 Titel af Consistorialraad og 1755 af Professor theologiæ. Blev 2. Februar 1759 Stiftsprovst og Sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i Christiania, hvor han pludselig døde 22. Juli 1762.

Borgermester Meyers beskrivelse av Haberdorff i hans Forsøg paa Samlinger til den Bergenske Kirke-Historie stiller ham ikke i noe godt lys: Han var fød 1699 i Kjøbenhavn, hvor han gik i vor Frue latinskole og vedblev at være efterat have tagetheologisk embedseksamen; ”til en tid holdt han sig til det selskab, som altid var ude med klingen, og hvor slig hørtes, var altid Haberdorff med, saa og deraf indtil sin død bar et merketegn i sit ansigt paa det høire kinn, da han af en kaarde v var blesseret med en lang skramme. Imidlertid for at foretage sig noget, lagde han sig efter poesi og dermed ved givne lejligheder ved hoffet især til de kongelige herskabers fødselsdage indfant sig, for derved at erholde en employ, som og i den del tilsidst saaledes udfalt for ham, da han til et sognekall i Sjælands stift af Kong Fredrik IV blev kallet, hvortil han dog ikke kom”, fordi biskop Worm, da han fik det at høre, gjorde forestilling derimod. ”Dette gav Haberdorff noget at tænke paa og tillige at betænke sit eget bedste. Han fattede imidlertid andre tanker og agtede lejlighed. Da hr. Marcus Møller i aaret 1724 blev som hofprest beskikket til biskop over Bergens stift, anholdt han hos velbemeldte biskops broder, forstander udi store Vartau i Kjøbenhavn, om at nyde jomfru Maria Laurentia Møller, hans brordatter, der var i hans hus, til egte, hvilket, siden han havde vunnet hennes kjerlighed, blev ham tilsagt, naar han først til noget vist var hjulpet, hvormemed baade hun og han kunde være tjent.” Dette skede, da han i 1733 etter biskop Møllers forestilling blev konrektor paa Bergens skole og tillige prest ved hospitalet og de søfarendes fattighus. Senere var han residerende kapellan ved domkirken og dernæst sogneprest til nykirken i Bergen. (...) I 1759 blev han sogneprest til Frelsers kirke og stiftsprovst i Kristiania, hvor han i 2 ½ aar ”brugte baade tid og flid ikke til det gode men til det onde”, og døde pludselig 22 Juli 1762, ”da han allerede havde pakket ind konen og børnene iført sig sit reisetøj, for at reise en tid ud paa landet”.

Der er vel ingen tvil om at Haberdorff må ha vært en spesiell mann, og også Lampe beskriver hans stridslyst: Han hørte til de saakaldte Pietister, der i Christian VI.s Regjeringstid og under det af ham oprettede Kirkeinspektionskollegium, ofte blev Indehavere af de øverste geistlige Embeder, uden at der ved denne Besættelsen altid toges Hensyn til Karakterens Hæderlighed og Duelighed. Omendskjønt man ikke kan frakjende ham Duelighed, ja endog til en vis Grad Nidkjærhed i sit Embede, fordunkledes disse Egenskaber af naturlige Tilbøieligheder, som han, istedetfor at undertrykke, endog nærede. Han var nemlig hierarkisk, trættekjær og umedgjørlig; laa ikke alene i stadig Uenighed med en Del af sine Menighedslemmer og Embedsbrødre, men ogsaa med sine Foresatte. Baade Biskoperne Bornemann og Pontoppidan maatte oftere paakalde Kirkekollegiets Hjælp, for at holde ham i Tømme, og ihvorvel han flere Gange modtok Advarsler og Formaninger derfra, syntes disse ikke at frugte. DeDet allerværste var, at han ikke sjelden brugte Prædikestolen som en Kampplads, hvorfra han udsendte sine hvasse Pile mod dem af sine Uvenner i Menigheden, som han ikke paa anden Maade kunde angribe. Dette vakte baade Forargelse og endog Paatale, men uden Nytte, da han, naar det gjaldt, altid fandt Beskyttelse af Pluraliteten i Kirkekollegiet, hvor han nød en vis Anseelse. Ogsaa i Christiania fortsatte han Kampen, saa at hans Biskop Nannestad sagde om ham: ”denne Mand beskjæmmer vor Orden”, men her endte Døden snart hans Stridslyst.

Meyer siterer også et brev til Haberdorff fra generalkirkeinspektionskollegiet datert 6. mars 1755. Visstnok var det slik at denne skrivelsen frugtet intet, da han blev sig selv lig.

http://www.bymuseet.no/?vis=418

 
Haberdorff, Matthias Albert Stiftsprovst og Sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i Christiania (I502472)
 
12940 Mathias Arent Christian Huulegaard, født ca. 1737-1738, død 15. jan. 1800 i
Hals Sogn, begr. 24. jan. Han blev gift 1. gang med Christina Elisabeth Qvist. Han blev gift 2. gang 18. dec. 1788 i Hals Kirke med Lorentze Sophie Hartvig, født ca. 1768, død 2. jul. 1836 i Magleby Sogn, Stevns, begr. 6. jul.
Den 16. dec. 1766 agter Mathias Huulegaard sin gård i Frederiksberg sælge på auktion, hvilket tilsyneladende ikke lykkedes, for i 1769 forsøger han igen at sælge den.
I dec. 1779 blev Mathias Huulegaard udnævnt til Birkefoged og –skriver over Dronninglund og Hals Birk, hvilket han var til sin død i 1800.
I 1787 er han nævnt som birkedommer og skriver ved Dronninglund og Hals Birk og bor
i Hou By, Hals Sogn som enkemand sammen med sin søn, Peter Huulegaard.
Af skiftet efter Mathias Huulegaard, fremgår det, at kun sønnen Peter Mathiesen overlever ham, udover den datter, Mathilde Elisabeth, enken føder efter hans død. Peder
Mathiesen opholder sig i København på det tidspunkt.
Efter mandens død, fik Lorentze Hartvig et uægte barn med Engelbrecht Jørgensen Brinck, nemlig Mathias Christian Huulegaard, født 25. mar. 1802 i Hals Sogn, hjd.
28. mar., dbkf. 28. maj.
Kilde: https://holm-slaegt.dk/Download/Sl%C3%A6gten%20Huulegaard.pdf 
Huulegaard, Matthias Christian Arent Gaardbeboer, Birkedommer og Skriver ved Dronninglund og Hals Birker (I20980)
 
12941 Matr. 6a Kjulerup Egerødsgaarden/ Egeriisgården
Spanager, Egerisvej 3

Fæster 30.12.1800-9.5.1812: Peder Christensen født Ørløse o.1766 begravet 8.12.1811 gift 23.11.1798 med Kirstine Christiansdatter fra Køge født o.1772 død 16.4.1855

9.5.1812-29.12.1860: Anders Hansen fra matr. 7 Slimminge, Gørslev døbt 16.6.1782 død 1.8.1856 gift 28.6.1812 med enken Kirstine Christiansdatter

29.12.1860-o.1904: Lars Nielsen fra matr. 3 født 17.5.1829 død 28.5.1904 gift 5.7.1856 med plejedatteren (Kirstines barnebarn) Ane Kirstine Pedersen født 14.12.1836 død 3.2.1919 Borup

o.1904-24.12.1914: sønnen Anders Peder Larsen ugift født 4.8.1858 død 17.6.1914 bestyrer gården for moderen Ane Kirstine Pedersen
 
Christensen, Peder Fæstegårdmand på Egerødsgaarden (I22306)
 
12942 Matr. 8 = Snavevej 40, Snave, 5683 Haarby Familie (F500522)
 
12943 Matr. nr. 11a Hans søn Terkel Pedersen arver gården efter sin far, Han sælger så sin slægtgård i 1852 til Jens Nielsen Aagaard. Terkelsen, Peder Gårdmand i Ildved (I21335)
 
12944 Matr. nr. 5b, hans søn Jacob Simonsen arver gården.
Vejle, Nørvang, Langskov, Ølholm Bye 
Andersen, Simon Gårdmand i Ølholm (I21326)
 
12945 Matr.nr. la Borris Sønderland, Ahlergaard
I 1688 ejes Ahlergaard af Enkefru Sofie Rostrup, Dejbjerglund, men beboes af Jakob Andersen Harboe, der således må have været fæstebonde. Før 1688 havde S. Rostrup selv boet på gården et stykke tid, men bor nu på Dejbjerglund. S. Rostrup havde overtaget Ahlergaard efter sin mand Christian Henriksen Lange, der døde i 1677. Han havde i 1675 overtaget gården efter sine to svogre Jørgen og Hans Rostrup, der igen havde arvet gården efter deres fader Gunde Rostrup, som bærer titlen adelsmand.
Sofie Rostrup, der foruden Ahlergaard og Dejbjerglund også ejer en stor del af de øvrige gårde i Borris, lever 48 år efter sin mands død, idet hun først dør i 1725. Hun har dog i 1693 afhændet Ahlergaard til borgmesteren i Ribe, hvis navn var Chhristoffer Christensen. Denne ejer bor sikkert ikke på gården, men sælger den til førnævnte fæstebonde Jakob Andersen Harbo, gift med Maren Pedersdatter. Hvornår denne handel har fundet sted vides ikke, men i 1712 afstår J.A. Harbo Ahlergaard til en datter og svigersøn.
Datteren hedder Karen Jakobsdatter Ahler og svigersønnen Mads Christensen Kjær. Karen Jakobsdatter havde først været gift med Morten Jensen, og i det ægteskab var en datter, Else Mortensdatter, men i 1705 dør både Ægtemanden og moderen. I 1707 gifter K. Jakobsdatter sig så med Mads Chr. Kjær, der kom fra Skobæk, og i 1712 overtager parret Ahlergaard. I dette ægteskab var der to døtre: Mette og Cathrine Marie. Den ældste af de to piger Mette Madsdatter, giftede sig i 1731 med Jens Christensen Rahbæk fra Rahbæk i Ådum. Hans far hed Chresten Iversen, så navnet Rahbæk er nok taget efter stedet. C. Iversen var selvejerbonde, og i fem led tilbage i slægten havde de været selvejerbønder i Stoustrup i Ådum Sogn, således at hans tip-tip oldefar nævnes som selvejerbonde allerede i 1517.
Mette og J.C. Rahbæk var ved Ægteskabets indgåelse henholdsvis 23 og 41 år gamle, og ved M.C. Kjærs død i 1740 overtager de Ahlergaard. I 1735 får de en søn, der får navnet Mads Jensen Rahbæk, han bliver født i Kodbøl, og det skyldes nok, at faderens broder, Visti Chr. Rahbæk, bor dér, og hans kone fødte et barn samtidig, så de to svigerinder har sikkert ønsket at være sammen, og derfor er sønnen på Ahlergaard født i Kodbøl.
Da Mette og J.C. Rahbæk overtager Ahlergaard, er det en anseelig erhvervelse. Allerede i 1688 får gården betegnelsen: Hovedgård og adelig sædegård, og i 1740 har den med tilhørende gårde ca. 32 tdr. hartkorn. Besætningens størrelse på selve Ahlergaard har, efter nuværende forhold, ikke været imponerende, nemlig: 6 heste, 10 stude, 9 køer, 27 får, 14 væddere, 4 gimmere uden lam og 13 geder med kid. I 1755 overtaget Mads Rahbæk Jensen, ham der blev født i Kodbøl, faderens gård med tilliggende gårde, deriblandt Skobæk, Egvig og Vinbæk, derudover ejede Ahlergaard Vorgod Kirke og halvdelen af Borris Kirke, og Mads Rahbæk køber også Dalagergaard, der på daværende tidspunkt har 9 tdr. hartkorn.
I 1762 giftede han sig med den kusine, der blev født samme år som han selv i Kodbøl, nemlig Maren Vistisdatter Rahbæk. Det er dog ikke sikkert, at det var ene kærlighed, der lå bag dette ægteskab, for forud var han blevet inddraget i en faderskabssag i Borris. Mette Jensdatter havde angivet ham som fader til sit barn. Normalt skulle han så offentlig bekende sin synd i kirken og derved få tilgivelse. Men M. J. Rahbæk undgik den offentlige ydmygelse ved søndag den 27. juni at fremvise for sognepræsten, Jørgen Hansen Hauch, en kongelig bevilling, efter hvilken han, mod at betale 4 rd. til Varde Hospital, måtte befries for sin >publici absolution<.
Efter denne dukkert var det, at Mads J. Rahbæk skyndte sig at blive gift. I Ægteskabet var der tre sønner, og den tredje i rækken, Mads Madsen Rahbæk, født i 1774 blev den næste ejer af Ahlergaard. Han giftede sig i 1803, samme år som faderen døde, med Else Beck. Hun var 8 år ældre end ham og havde været enke i fire år, da hun giftede sig igen.
Hun kom fra Skærbæk i Sønderjylland, hendes far var sognepræst, og det var også en præst, hun var gift med første gang, nemlig sognepræst Rasmus Rahr i Sdr. Felding. I det ægteskab havde hun en søn, Hans Rahr, der senere blev løjnant. Han har været en 8-9 år, da han og moderen kom til Ahlergaard. I Ægteskabet med Mads M. Rahbæk fik hun endnu fire børn, 2 piger og 2 drenge. Den ældste af drengene, der også kom til at hedde Mads Madsen Rahbæk, var født i 1806 og giftede sig med Mette Kathrine Jensdatter fra Aagaard i Borris. De overtog Ahlergaard i 1830. Ni år senere dør faderen 65 år gammel. Der står i kirkebogen, at han havde forvildet sig ved at gå fra Nørrelandet og druknede i Skjern Å. Moderen Else Beck døde først ti år senere i Ahlergaard. Mette K. Jensdatter fødte 9 børn fordelt over 19 år. Tre af dem døde dog som små. En af sønnerne Mathias Chr. Rahbæk, giftede sig til Sønderbygaard i Borris. En anden havde Viumkrog i Nørre Vium. Forældrene Mette Kathrine og M.M. Rahbæk solgte Ahlergaard i 1849 til Jens Thomsen. De flyttede derefter til St. Gaasdal, hvor begge døde i en alder af 57 og 59 år.
Med Jens Thomsen kom en ny slægt til Ahlergaard. Han var født 1816 som søn af Thomas Hansen og Sofie Amalie Jensdatter. De havde gården Urupgaard i Grindsted, og den havde været i slægtens eje siden 1750, da havde Thomas Hansens farfar købt den. Gården, der i fordums tid var en mindre herregård, er i dag, en almindelig gård, som stadig er i Thomas Hansens slægts eje. Jens Thomsen var studepranger, og det var derved han havde tjent så mange penge, at han kunne købe Ahlergaard.
(Kilde: http://www.paspa.dk/Orten/Familien%20Anders%20Peder%20Andersen%20og%20hustru%20Ane%20Marie%20Jacobsen.htm).

Beskæftigelse: Selvejergårdmand: Ahlergaard i Borris. Jacob var selvejergårdmand i Ahlergaard i Borris sogn og måden hvorpå gården kom i hans besiddelse, beskrives i det følgende:
Ahlergaard tilhørte i 1667 Hans Rostrup, der i 1675 skødede gården til sin svoger Christen Henriksen Lange.
Svogerens enke, adelsdamen Sophie Rostrup, udstedte derpå i 1693 en transport til borgmester Christoffer Carstensen i Ribe på et beløb af 600 rdlr., som hun var kommet til at skylde "velforstandig" Jacob Andersen Harboe, og for hvilket beløb hun nu overdrog Ahlergaard med et hartkorn på 8 tdr. 4 skp. 2 fjdk. ½ alb., ejendommene Vendelbo og Egvig i Borris sogn samt Astrupgaard i Faster sogn til borgmesteren, som derpå d. 26. november 1700 udstedte en transport på ejendommene, bortset fra Astrupgaard, til Jacob Andersen Harboe, som i øvrigt året forinden af raadmand Peder Lauridsen Baggesen i Ribe havde fået skøde på en gård i Hioptarp i Borris.
Jacob ejede altså nu 4 gårde.

Samme år, 1700, døde Jacob Andersen Harboes ugifte bror Jens Andersen Klyne i en alder af 57 år. Han havde rejst en del i udlandet, og var derpå vendt tilbage til Ribe, hvor han var beskæftiget som guldsmed og juveler.
Ved sin død efterlod han sig en temmelig stor formue, og den 13. december 1700 blev der derpå holdt skifte efter ham mellem hans søskende og disses børn.
Blandt arvingerne nævnes naturligt nok broderen Jacob Andersen Harboe, og da denne ikke selv kunne være til stede, bad han i et brev sin fætter Knud Jørgensen Hauch i Ribe om at repræsentere sig.
Fætteren mødte således op på Jens's vegne og fremlagde dennes brev for skifteretten, som dokumentation for sin fuldmagt til at handle på hans vegne.
Da brevet er skrevet af Jacob Andersen Harboe selv og i sin stil er meget tidstypisk, bringes det her i afskrift:

"Højtærede kiære fætter Seigr. Knud Jørgensen Hauch.
Som jeg endelig behøfer at giøre en Rejse Hiem til mit huus (antagelig Ahlergaard), og muelig ej kand faa thid at komme her hid igien naar skifte og registrering efter min sahlig broder Jens Andersen Klyne foretages skall, da er jeg herved venlig begierendes at min kiære fætter ville være af dend goedhed, og paa mine vegne indfinde sig udi stervboen, naar den velædle og velviese Magistrat behager skifte og regiestrering efter bemelte min salig broder at foretage og mit gafn paa beste maade at iagttage; til hvilken ende jeg hannem herved dertil fuldkommelig befuldmægtiger og i saa maader paa mine vegne at maa slutte giøre og lade ligesaa fuldkommen, som jeg self var til stede.
Alene hvad den lod og anpart angaar, som mig kunne tiltenches i dend huus som merbemelte min salig broder iboede med der tilliggende enge og jorder, da følger samme efter min salig broders anordning, min svover, Sr. Oluf Christiansen Engeltoft kiereste, og hans havende børn med min salig søster (Margrethe Andersdatter Klyne), og ingen prætention efter dessen beskaffenhed paa mine vegne derudi giøres.
Jeg forseer mig visselig til mine kiære fætters villighed herudi og gierne tiener hennem igien i alle muelige maader, som den der er og stedse næst bedste ønske forbliver.
Jacob Harboe Andersen

Afdøde Jens Andersen Klynes aktiver blev i alt opgjort til 3.195 rdlr.
Herfra gik et beløb på ikke mindre end 294 rdlr. - et overordentlig stort beløb, til hans begravelse inde i selve Sct. Catharinæ Kirke med tilhørende gravøl etc.
Et beløb på 150 rdlr. var sat til side til kirkens reparation samt et beløb på 60 rdlr. til det gravmæle over familiens forfædre, som i form af et epitafium fandtes i kirken, og endelig skulle der til de fattige i Vor Frue sogn uddeles et beløb på 75 rdlr. Hertil kom fordkellige andre småudgifter samt omkostningerne ved skiftets afholdelse, hvorefter der blev 2.394 rdlr. til arv og deling.
Dette beløb deltes op i 8 lige store dele, hvoraf Jens Andersen Klynes 3 brødre eller disses arvinger skulle have hver to dele, mens de to piger eller disses arvinger skulle have hver en del.
Vores Jacob Andersen Harboe arvede således to anparter, og det fremgår, at hver anpart bestod i 1/8 af 162 rdlr. i kroner, 1/8 af 129 duchotoner (en mønt), 1/8 af 18 rdlr. (af Alberti) og en 1/8 af 97 rdlr. (en specie). En sådan 1/8 repræsenterede i alt en værdi på ca. 182 rdlr. og for restbeløbet op til de 299 rdlr. fik hver anpart derpå tillagt forskellige effekter fra boet.

Jacob Andersen Harboes ene anpart (af de to) bestod således foruden de nævnte kontanter af:
Nogle guldmønter, nemlig en rosenobel og en dobbeltdukat, hver sat til 6 rdlr. 3 dukater til 9 rdlr.,
En diamantring til 4 rdlr.
1/3 del i en guldkæde, som vejede 5½ lod, hvilken 1/3 del sattes til 19 rdlr.,
En "tommel" og en ring, 19 rdlr. 2 mk.
To sølvskeer, 5 rdlr. 10 skill.,
39 par sølvmaller, 13 rdlr. 2 mk. 11 skill.,
8 lod uforarbejdet sølv, sat til 6 rdlr.
Nogle ægte perler til 6 rdlr. 3 mk.
En lille sølvskål og et lille sølvbæger
Noget nysmedet sølvarbejde
En idamant, en rubin, nogle røde "doubletter" og nogle "turcoser" samt diverse uægte sten
Nogle udskårne sten til signetter
Nogle kobber- og messing kedler samt et par tinfade
En dyne, en klædeskjol med ti sølvknapper, adskillige pund hør og f´damask garn samt ¼ part i afdødes værktøj.

Skønt Jacob Andersen Harboes arv efter broderen således var temmelig stor, synes han dog at have haft visse økonomiske problemer, og d. 1. maj 1702 optog han et lån på 590 rdlr. hos svigersønnen Morten Jensen Sønderby (gift med datteren Karen).
Morten fik for beløbet første prioritets pant i Ahlergaard samt i ejendommen Egvig, et bolssted af hartkorn 7 skp. 2 fjdk. 2 alb.

Efter hustruen Maren døde i 1705, giftede han sig med Else Marie Nielsdatter Boltrup d. 11. oktober 1706.

Jacob Andersen Harboe drev herefter Ahlergaard og Egvis til 1712, da datteren Karen Jacobsdatter og hendes anden mand, Mads Christensen Kiær fik skøde på de to ejendomme (som de jo faktisk allerede overtog 10 år tidligere).
Selv blev Jacob boende på Ahlergaard resten af livet, kun afbrudt af et ophold på sit boel i Brønborg fra 1711-1714.

Videre aner her: http://eop.dk/384.htm
 
Andersen Harboe Ahler, Jacob (I1142)
 
12946 Matths Skyttes Daatter, Kirsten, 1 1/2 aar.
opslag 63 
Madsdatter, Kirsten Barnløs (I19072)
 
12947 Matths Skyttes Sön, Oluf, 6 Uger.
opslag 63 
Madsen, Oluf Barnløs (I19073)
 
12948 Mavekræft Jensen, Hans Peder Magarinearbejder (I4845)
 
12949 Med .... og Ceremonie Enkemand af Rohde som haver været Gaardmand i næsten 42 aar, 69 aar og 7 mdr. Opslag  Nielsen, Peder Gårdmand i Rode (I9927)
 
12950 Med 1. hustru i København 1916:
Wurtz, Hjalmar M 12. mar. 1891 G
Wurtz, Maria Perpetua K 16. juni 1890 G f. Tyskland
Wurtz, Thekla Maria Fischer K 30. aug. 1913 U f. Kbh.
 
Würtz, Hjalmar Mekaniker i Hæren (I8637)
 

      «Forrige «1 ... 255 256 257 258 259 260 261 262 263 ... 554» Næste»