Match 12,201 til 12,250 fra 27,665
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 12201 |
Jens Holst i Levetofte, til kirken 3 shilling?, opslag 313 | Pedersen Holst, Jens Fæstegårdmand i Levetofte (I502961)
|
| 12202 |
Jens Holstis Moder af Levetofte ved nafn Naamon Ogisdatter, opslag 305 | Ogisdatter, Naamon (I26653)
|
| 12203 |
Jens Jensen i Tolrød og Bente Clemmensdatter i Aarløse trolovet 10. okt. 1721, opslag 122, vielsen opslag 123 | Familie (F7438)
|
| 12204 |
Jens Jensen i Wærløse 72 Aar.
Opslag 171 dfs. | Jensen, Jens Indsidder (I4751)
|
| 12205 |
Jens Jensens hst. i Kværede bar hende. Fadere: Ole Olesen, Niels Mortensen, Hans Albertsen i Tiæreby. Hans Sørensen, Christen Christensen, Jens K>... i Terslev, Anders Sørensens h.i Aarløse, opslag 83 | Bendtsdatter, Karen Barnløs (I24653)
|
| 12206 |
Jens Jensens hustru i Terslev 42 aar, opslag 143
Skifte:
Ane Jensdtr i Terslev 5 May 1780 pg 207
HUSB: Jens Jensen inds
FADER: Jens Jensen Wiis ?? det må være Jens Christensen Wiis
[Giesegaard-Ottestrup gods; Bk 1, 1764-1816; film 41172]
| Jensdatter Wiis, Ane Sandsynligvis barnløs (I23119)
|
| 12207 |
Jens Jespersens hustru i Førsleff, Opslag 319 | Sørensdatter, Maren (I26659)
|
| 12208 |
Jens Jespersens hustru Karen Erichsdatter i Førsleff, opslag 320 | Erichsdatter, Karen (I502958)
|
| 12209 |
Jens Larsen gaardmand i Nielstrup 60 aar gl.
Opslag 54 dfs | Larsen, Jens (I2210)
|
| 12210 |
Jens Madtzen Rosenberg og Pernille Ottesdatter Langemach Jens Madtzen Rosenberg blev født omkring 1616 og døde den 7. juni 1682 i Odense, o. 66 år gammel, begravet i Sct. Knuds Kirke i Odense.Jenens Madtzen blev gift med Pernille Ottesdatter Langemach, datter af Otto Langemach og Helwig, i 1644. Pernille blev født omkring 1623, døde den 29. juli 1681 i Odense i en alder af ca. 58 år og blev begravet den 9. august 1681 i Sct. Knuds Kirke i Odense. Ægteparret fik 10 børn.
 Jens Madtzens underskrift på skrivelse fra 16. maj 1661 Jens Madtzen var 1639 underskriver på Nyborg slot og kaldtes 1645 slotsskriver og kgl. majestæts ridefoged i Nørre Vinding Herred. 1650 nævntes han som ridefoged over Nyborg Slot. Jens Madtzen Rosenberg var rådmand i Nyborg fra 1653 og nævntes 1658 som borgmester. 1666 blev Jens Madtzen af kongen udnævnt til borgmester i Odense. Jens Madtzen drev en ikke ubetydelig købmandshandel og havde en skude i søen. Han var så velhavende, at han under svenskekrigene 1657-60 var en af statens leverand&ooslash;rer og lånte rigsråd Otte Krag store lån mod sikkerhed i Nyborg lens indtægter. (Kilde: Åge Fasmer Blomberg i Fynske årbøger 1979). Jens Madtzen forblev borgmester i Odense indtil sin død i 1682.
 Epitafie for Jens Madtsen Rosenberg og Pernille Ottesdatter Langemach. Foto: Jørgen Frøslund-Jensen 2007. Helvig Købke blev født som nr. 3. 1654 lod Jens Madtzen et Epitafium sætte i Nyborg Kirke (Vor Frue Kirke). Indskriften lyder således: "GVD TIL ÆRE, HANS KIRCKE TIL BEPRYDELSE HAFVER ERLIG OC FORNEME MAND IENS MADTZON, SLODTZSKRIFVER OC RAADMAND i NYBORG, MED SIN KIERE HVSTRV, ERLIG OC GVDFRYCTIG QVINDE PERNELE OTISDATTER, LADET DENNE TAVFLE OPSETE OFVER DENNE DERIS BEGRAFVELSESTED AAR 1654, DENNEM MED DERIS KIERE BØRN TIL EN IHVKOMELSE, EFTER AT GVD ALLERMEGTIGSTE DENNEM FRA DENNE MØDSOMELIG VERDEN BORTKALDEDE OC TIL SIN HIMELSKE GLEDE ANAMEDE AAR 16."  Jens Madtzens Gård eller Korsbrødregården, som den også kaldes, er en af de få middelalderlige bygninger, der er tilbage i Nyborg. Vor Frue kirke ses til venstre i billedet. Præstegården ses i "knækket" bag Jens Madsens gård.
 Forlængelse af Korsbrødregården med Jens Madtzens navn og årstallet 1650.
Jens Madtzen var en holden mand, der ud over flere huse og gårde i Nyborg (og senere i Odense) ejede meget bøndergods. Allerede før svenskekrigene havde Jens Madtzen som ridefoged på Nyborg Slot til kongen betalt landgilde og skatter for bønder, der ikke var i stand til selv at betale. Jens Madtzen krævede gode renter af sine lån til bønderne - og når de så ikke kunne betale deres gæld til Jens Madtzen, måtte bønderne overlade ham deres jord og ejendomme.
Et eksempel omtales i Personalhistorisk Tidsskrift 1881: "Kaptajn Claus v. Rønnov til Holmdrupgaard" af S. Jørgensen. Det handler om en tvillingg&arining;rd i landsbyen Holmdrup i Skaarup Sogn ved Svendborg. Gården, der ejedes af to mænd - far og søn -, blev 1661 beskrevet som øde og næsten nedbrudt, og der var til gården ingen oldenskov. Før krigeen var mændene blevet skyldige til Jens Madsen Rosenberg, ridefoged på Nyborg Slot, for landgilde og skatter, han havde betalt for dem, 72 slettedaler 8 skilling. Renten heraf fra 12. februar 1657 til den 23. august 1661 beregnede han til 20 daler 1 mark. Derefter havde mændene betalt ham 6 stykker ungkvæg, som han anslog til 20 slettedaler. Derefter var gælden stadig 72 sldr. 8 sk. Bønderne anerkendte gælden, men erklærede, at de ikke hhavde andet at betale med end deres ejendomsgård. Der blev derefter "udmeldt" vurderingsmænd, der 30. august 1661 satte gården med dens tilliggende til en værdi af 70 sldr. Gården blev derefter tilkendt rådmand Jens Madsen for dennes fordring. Kilde: Jørgen Frøslund-Jensens slægtsforskning. 
Jens Madtzen Rosenberg © Jørgen Frøslund-Jensens slægt og forskning Jens Madtzen Rosenberg blev født omkring 1616, døde den 7. juni 1682 i Odense i en alder af ca. 66 år og blev begravet i 1682 i Sct. Knuds Kirke i Odense.  Jens Madtzens underskrift på skrivelse fra 16. maj 1661.
Jens Madtzen var 1639 underskriver på Nyborg slot og kaldtes 1645 slotsskriver og kgl. majestæts ridefoged i Nørre Vinding Herred. 1650 nævntes han som ridefoged over Nyborg Slot. Jens Madtzen Rosenberg var rådmand i Nyborg fra 1653 og nævntes 1658 som borgmester. 1666 blev Jens Madtzen af kongen udnævnt til borgmester i Odense.
Næsten alle kilder kalder Jens Madtzen for Jens Madtzen Rosenberg, selvom F. E. Crone i sin omtale af epitafiet i Nyborg Kirke understreger, at epitafiets tekst intet har herom. Alle Jens Madtzens børn fik dog tilnavnet Rosenberg. Forklaringen kunne være, at borgmester Jens Madtzen i Odense efter sin bror Peder Madtzens død i 1670 blev formynder for broderens datter af 2. ægteskab Barbara Pedersdatter Rosenberg, født i Thisted 1662. Barbara blev opkaldt efter Peder Madtzens første hustru, Barbara Rosenberg.
Som F. E. Crone fformulerede det i Personalhistorisk Tidsskrift 1883 "foretog [Jens Madtzen] 1650 nogen bygning paa Hjørnegaarden tæt syd for Kirken". Jens Madsens Gård eller Korsbrødregården, som den også kaldes, er en af de få middelalderlige bygninger, der er tilbage i Nyborg og - som navnet antyder - knyttet til korsbrødrene også kaldet johanitterne. Huset var en filial af johanitterklostret i Antvorskov ved Slagelse. Bygningen ligger umiddelbart syd for Vor Frue Kirke og er formentlig opført i 1300-tallet. I 1614 blev huset udvidet med en to etager høj bygning ud mod Adelgade, sådan at komplekset i dag er en vinkelbygning. Samtidig fik bygningen sine svungne gavle ud mod Adelgade, som også i dag pryder huset. Jens Madsen lod bygningen udvide mod øst i 1650, en forlængelse som ligeledes eksisterer i dag, han forsynede sin tilbygning med sit navn og årstallet 1650. Gårdsideden var oprindelig af bindingsværk, men står nu som resten af huset i fuld mur. Historien fortalt af Nyborg Museum.
Jens Madtzens epitafie 1654 lod Jens Madtzen et Epitafium sætte i Nyborg Kirke (Vor Frue Kirke). Indskriften lyder således:
"GVD TIL ÆRE, HANS KIRCKE TIL BEPRYDELSE HAFVER ERLIG OC FORNEME MAND IENS MADTZON, SLODTZSKRIFVER OC RAADMAND i NYBORG, MED SIN KIERE HVSTRV, ERLIG OC GVDFRYCTIG QVINDE PERNELE OTISDATTER, LADET DENNE TAVFLE OPSETE OFVER DENNE DERIS BEGRAFVELSESTED AAR 1654, DENNEM MED DERIS KIERE BØRN TIL EN IHVKOMELSE, EFTER AT GVD ALLERMEGTIGSTE DENNEM FRA DENNE MØDSOMELIG VERDEN BORTKALDEDE OC TIL SIN HIMELSKE GLEDE ANAMEDE AAR 16. "
 Epitafie for Jens Madtsen Rosenberg og Pernille Ottesdatter Langemach. Foto: Jørgen Frøslund-Jensen 2007.
Epitafiet, der er af sten, eer forsynet med et maleri, hvorpå er afbildet Jens Madtzen med hustru og 10 børn. Både Jens Madtzen Rosenberg og hans hustru Pernille Ottesdatter blev gravlagt i Sct. Knuds Kirke i Odense.
Købmanden og finansmanden Jens Madtzen drev en ikke ubetydelig købmandshandel og havde en skude i søen. Under svenskekrigene 1657-60 var han en af statens leverandører. Lensmanden på Nyborg slot, rigsråden Ottte Krag, roste ham for hans iver, da han havde forstrakt kronen med nogle tusinde daler og var villig til at yde mere. Da rigsråden senere havde problemer med at skaffe nye forsyninger af proviant og klæde, henvendte han sig igen tiil Jens Madtzen, der imidlertid gjorde opmærksom på, at han trods løfter endnu ikke havde fået betaling for, hvad han tidligere havde leveret, "hvilket gud ved, mig fattige mand vil gå til hjertet, da jeg for al min stand her i riget stedse var beredt at skaffe, hvad rigsrådet anmodede mig om". Han havde nu leveret varer for 2.000 rigsdaler og ville endnu påtage sig at levere for 1.000-1.500 rdl., hvad han da også gjorde mod sikkerhed i Nyborg lens indtægter... (Åge Fasmer Blomberg i Fynske årbøger 1979).
Jens Madtzens Gård
 Korsbrødregården også kaldet Jens Madsens Gård. Til venstre ses Nyborg Kirke (Vor Frue Kirke). Bygningen, der ”knækker” bagest i billedet, er præstegården. Da Jens Madtzen byggede til i 1650, ejede han hele komplekset inkl. den ældste del af gården, hvoraf kun en del ses til højre i billedet. Tilbygningen ligger op til præstegården.  Nyborg slot 2004
Jens Madtzen og Svenskekrigen i 1658 Af økonomiske grunde gik fæstningen (Nyborg Slot) i forfald, og under svenskekrigen 1658 gik det galt. Den 30. januar 1658 gik den svenske konge Karl Gustav med sin hær over Lillebælt, og allerede 31. januuar indtog General Wrangel Nyborg. I knap to år var byen besat med de trængsler, det betyder. General Wrangel opslog sit hovedkvarter i borgmester Jens Madtzens gård. Jens Madtzen havde også Karl X Gustav indkvarteret, heher besluttede den svenske konge sig for at tage risikoen, og den svenske hær fortsatte da til Tåsinge og Langeland og gik endnu engang over isen til Lolland den 6. og 7. februar 1658. Da den øverstkomman-derende for de svenske tropper på Fyn, Carl Gustav Wrangel, brød op, efterlod han Grevinden i Jens Madtzens gård tilligemed nogle få piger og tjenere; her boede hun i flere måneder og fik "traktement og viktualier" fra fynske herregårde, der skulle underholde Wrangel. Krigens vendepunkt kom først med slaget ved Nyborg den 14. november 1659, som danskerne vandt.
Svenskerne kræver løsesum for broderen Jens Madtzen Rosenbergs bror Anders Madtzen blev foråret 1658 taget til fange af svenskerne, der forlangte 1.000 rigsdaler for at frigive ham. Jens Madtzen må være blevet bedt om at løskøbe broderen.
Det var en vanskelig situation, idet Jens Madtzen på dette tidspunkt ikke lå inde med så mange rede penge; dels havde han som nævnt ovenfor ydet staten store kreditter i efteråret 1657, dels var han blevet plyndret af svenskerne efter deres erobring af Fyn. Henvendelsen til Jens Madtzen skyldtes måske, at broderen var blevet taget til fange på Fyn, men måske har det også spillet en rolle, at Jens Madtzen havde gode forbindelser til ledende svenskere. Jens Madtzen havde kun én mulighed, han måtte låne pengene, hvilket imidlertid ikke var så ligetil i foråret 1658. Det lykkedes dog for Jens Madtzen at låne de 1.000 rigsdaler af ridefogden Peter Bøh;rting. Det aftaltes, at pengene skulle betales tilbage inden seks uger. Straks efter at Jens Madtzen havde modtaget pengene fra Peter Børting, blev Anders Madtzen løsladt - men lånet blev ikke betalt tilbage til tiden. Efter adskillige rykkere, brevvekslinger og et par afdrag blev restsummen på 300 rigsdaler først tilbagebetalt Peter Børting i efteråret 1662 - i øvrigt af Jens Madtzens bror Anders Madtzen. Sagen var dog langt fra slut, idet Peter Børting nu krævede at få renter af kapitalen, fordi den ikke var tilbagebetalt til tiden. Jens Madtzen nægtede og Peter Børting sagsøgte september 1663 Jens Madtzen ved bytinget i Nyborg. Sagen sluttede først den 30. juni 1668, da Højesteret stadfæstede en landstingsdom, der pålagde Jens Madtzen at betale renter af de lånte penge. Borgmesteren blev også dømt til at betale sagens omkostninger med 50 rigsdaler. Det så dog ikke ud til, at Jens Madtzen agtede at efterkomme højesteretsdommen, og ud på efteråret 1668 indsendte Peter Børting et bønskrift til kongen og bad om hjælp til at få dommen udført. Resultatet blev en kongelig befaling til stiftamtmanden om at advare borgmesteren og sørge for, at han uden ophold så hurtigt som muligt opfyldte Peter Børtings krav, ellers ville beløbet b blive indkrævet med fogdens hjælp. Hermed sluttede sagen, og formentlig har Jens Madtzen derefter betalt pengene.
Læs mere om sagens forløb i Åge Fasmer Blombergs artikel - "Sagen mellem borgmester Jens Madtzen Rosenberg, Odense og Peter Børting" (publiceret i Fynske årbøger | Madtzen Rosenberg, Jens Kongelig udnævnt Borgmester i Nyborg og Odense. (I500116)
|
| 12211 |
Jens Marchussen, almisselem, 61 aar, s. 226 | Marcussen, Jens Indsidder i Bjerrede (I23444)
|
| 12212 |
Jens Marcusen og Kirsten Hansdatter af Aarløse, Opslag 159 | Familie (F6770)
|
| 12213 |
Jens Morsings 3die datter, navnet er utydeligt. opslag 122 | Jensdatter Morsing, Maren barnløs (I10409)
|
| 12214 |
Jens Nielsen i Gjevninge Kro og ungkarl og xxpigen samme sted Anna Kirstine Hansdatter trolovet.
Vidner: For ham: Niels Jensen, Svogerslev og ? Andersen i Gevninge (tror det er korværten i Lindenborg Kro før Jens Nielsen) For hende: Hans Jørgensen ? og Laurs Jørgens i Gevninge.
opslag 78 | Familie (F4888)
|
| 12215 |
Jens Olsen i Forsløv og Elline Hansen i Aarløse opslag 119 | Familie (F7437)
|
| 12216 |
Jens Pedersen, Indsidder i Leetrup ætat 83 Aar. | Pedersen, Jens (I6444)
|
| 12217 |
Jens Peter Bülow har studeret i Helsingør. Blev student fra Københavns Universitet 1763: E schola Helsingorana, 18 år, Janus Petrus Bylow (priv. præcept. P. Friis). 9. november 1768 succederende degn i i Fuglse hos sin svigerfar (Johan Henrich Lict
Mellem 1763 og 1792 skoleholder i Krønge, 1770 i Bukkehave og 1771-73 i Flaarup.
Kilde: MH | Bülow, Jens Peter Degn og skoleholder (I21100)
|
| 12218 |
Jens Rasmus Hansen står som trolovet i 1885 og som enkemand i 1890. Så sandsynligvis er hun død inden da. | Nielsen, Ane Kirstine (I10102)
|
| 12219 |
Jens Saltofte og hans hustru Ane Marie Hansdatter fik 12 børn, hvoraf de 11 blev voksne.
39 børnebørn og 79 oldebørn blev det til.
Jens stod fadder ved mange børnebørns dåb, og enkelte kom i pleje hos ham.
Jens Saltofte og Ane Marie Hansdatter er mine tip2oldeforældre på min mormors side. | Saltofte, Jens Husmand og daglejer i Kværrede (I500455)
|
| 12220 |
Jens Sørensen af Pederstrup og Maren Andersdatter af Malling | Familie (F2878)
|
| 12221 |
Jens Vies søn Niels 2 aar, opslag 149 | Jensen Wiis, Niels Barnløs (I22280)
|
| 12222 |
Jens Wiis hustru 37 aar, opslag 126 | Nielsdatter, Maren (I22226)
|
| 12223 |
Jens Wiis hustru Maria 45 aar, opslag 124 | Christensdatter, Maria (I22216)
|
| 12224 |
Jeppe Christensen tjenende gaardmand Lars Nielsen i Aborre og Karen Larsdatter sammesteds.
Barnets faster Ane Marie Christensdatter og Aborre Bylaug.
Opslag 28 dfs | Jeppesen, Christen Bødker, væver, landmand (I6070)
|
| 12225 |
Jeppe Christensen tjenende gaardmand Lars Nielsen i Aborre og Karen Larsdatter Sammesteds. Opslag 38 dfs | Jeppesdatter, Else Kathrine (I6071)
|
| 12226 |
Jeppe Jespersens datter af Tierebye Anna Maria Johans fra Førsløv bar hende, faddere Hans Jørgensen, Niels Laves, Envold Nielsen og Ole Laves hustru alle af Tierebye | Jeppesdatter, Anne (I23516)
|
| 12227 |
Jernbanevej | Kristoffersen, Knud Verner (I7728)
|
| 12228 |
Jes Povlsøn Quie, formentlig ættens sidste mand, med den der drev det videst. Han omtales første gang 1455 på Skodborg herredsting. 1476 nåede Jes Quie at blive lensmand på det vigtige Riberhus slot. En stilling som normalt kun blev betroet medlemmer af højadelen, til hvilke Jes Quie ikke hørte Men kong Christian I må have haft tillid til ham, en tillid som Jes Quie velsagtens havde gjort sig fortjent til.
Borberg peger på, at kongen måske har påskønnet Jes Quies deltagelse i krigen mod svenskerne, f.eks. under Brunkebergslaget 1471. Jes Quie beholdt stillingen som lensmand indtil sin død i 1486. Samme år gav Jes og hustruen "Mergret" en kalk til det kgl. kunstkammer i København, nu nationalmuseet (hvilken ære for kalken og for giverne) og gav Karup kirke en anden og velsagtens ringere kalk.
Jes Quies enke, Margrethe Christiernsdatter, blev omk. 1493 gift med Anders Jepsen i Trabjerg. Hun må have været ikke så lidt yngre end sin første mand.
Kilde: http://www.oocities.org/heartland/hills/4272/quie.html#quie2 | Familie (F89)
|
| 12229 |
Jesper Friderichsen og Kirsten Friderichsdatter fæster
gård 10 i Vester Broby, der senere fik
matr. 6 og blev kaldt Rydsagergård. Jesper
dør 1794, hvorefter Kirsten gifter sig i 1795
med Christian Clausen født 1768 På Kirkebrogård
i Knudstrup, Alsted Sogn
Han overtager fæstet af gården til han dør i 1831. I 1834 overtager sønnen Jens Christiansen fæstet og moderen, Kirsten,bliver boende på gården til hun dør i1842.
Rydsagergård har i 2012 adressen Strandvejen 20, Broby
Vester, 4180 Sorø. | Fridrichsdatter, Kirsten (I173)
|
| 12230 |
Jesper Friderichsen og Kirsten Friderichsdatter fæster
gård 10 i Vester Broby, der senere fik
matr. 6 og blev kaldt Rydsagergård. Jesper
dør 1794, hvorefter Kirsten gifter sig i 1795
med Christian Clausen født 1768 På Kirkebrogård
i Knudstrup, Alsted Sogn
Han overtager fæstet af gården til han dør i 1831. I 1834 overtager sønnen Jens Christiansen fæstet og moderen, Kirsten,bliver boende på gården til hun dør i1842. | Fridrichsen, Jesper (I171)
|
| 12231 |
Jesper Friderichsen og Kirsten Friderichsdatter fæster
gård 10 i Vester Broby, der senere fik
matr. 6 og blev kaldt Rydsagergård. Jesper
dør 1794, hvorefter Kirsten gifter sig i 1795
med Christian Clausen født 1768 På Kirkebrogård
i Knudstrup, Alsted Sogn
Han overtager fæstet af gården til han dør i 1831. I 1834 overtager sønnen Jens Christiansen fæstet og moderen, Kirsten,bliver boende på gården til hun dør i1842. | Clausen, Christian (I186)
|
| 12232 |
Jesper Nielsens barn her i byen ved naffn Nomon, Boeld Frandzdatter aff Lefvetofft bar det, faddere Hans Andersen, Peder Olesøn, Andreas Jensen, Rasmus Skræder, Inger Andreasis, Dorothe Jacobs, Kirsten Hansdtr | Jespersdatter, Nomon (I23494)
|
| 12233 |
Jesper Pedersen Skov
I Hjortsberga kyrka, Blekinge, på väggen som vetter mot norr finns "Disse tre stole hafwer Erlig ock Välacktad man Jesper Skow Ridefogt och hans daatter ladet bygge på deris omkostning och gifwit dennem til kyrken, de äro så wäl som de andre stole här neden för kyrken förärte år 1651 e Kr".
1649 16/4, begär Willum Thommesen i en skrivelse till Otte Krag (not 15: Indk. Breve til Dan Kancelli. Da RA.), att denne måtte förhindra, att icke andra än borgmästaren i Ronneby Knud Pedersen och ridefogden på Sölvesborgs slott Jesper Skov ( ssedermera även han borgmästare i Ronneby; nära befryndad med Willum Thommesen (not 16: O. Nielsen, "Khvns Hist. og Beskrivelse", 3 (1881), s. 210)) må inlåtas i privilegiet på pottaskeverket. Hur det gick med projektet är obekant, men det syntes, som om ett pottaskeverk verkligen upprättats i Asarum;
"På ett magnifikt epitafium från 1651 över lagmannen i Medelsta härad Caspar Petersson Schow och hans hustru Karen Svensdotter finns båda makarnas fullständiga vapen, båda borgerliga, skulpterade i trä framför ett grupporträtt av familjen. (Namnet Caspar är här en latiniserad form av Jesper, som han skrevs i andra sammanhang.) Vapen Schow synes vara en sammanslagning av två sköldemärken, ett med tre ekollon och ett med ett bomärke. Hjälmprydnaden består förutom av den uppstigande hjorten även av en stängel med tre ekollon på, bakom hjortens rygg, vilket framkommer i gravyren på brättet till ett dopfat som makarna skänkte till kyrkan 1638."
| Pedersen Skov, Jesper Ridefogde på Sölvesborgs slott 1649 . Senere borgmester i Ronneby (I502477)
|
| 12234 |
Jochum Bech Mand 34 1767 Ugift Husbonde Skiøtte og Skovridder ved Rudbierggaard
Karl Henrichsen Bech Mand 71 1730 Gift Mand-Huusbondens Fader Inderste og Nyder Ophold
Chatarina Davidsdatter Kvinde 76 1725 Gift hans Kone-Huusbondens Moder Inderste og Nyder Ophold
Anna Clausdatter Kvinde 46 1755 Enke(mand) Tjenestepige | Bech, Jockum Skovrider og Skytte på Rudbjerggaard (I1983)
|
| 12235 |
Johan Frederik Leopold Lottenburger
Fødsel 4. april 1839
Kbh., Garnisons sogn
Titel Dannebrogsmand
Erhverv pens. Stabshornblæser.
Erhverv Militærmusiker - Stabshornblæser
Ægteskab Ægteskab med: Elsabea Catharina Friederika Voss (Lottenburger)
8. nov. 1864
Kbh., Kastelskirken
Folketælling 1. feb. 1870
Teglgårdsstræde, København, Denmark
Dekoreret 1876
Ægteskab Ægteskab med: Caroline Frederikke Marie Schultz (Lottenburger, Jentzsch)
12. maj 1877
Citadelskirken, København, Denmark
Folketælling 1. feb. 1880
Hallinsgade, København, Denmark
Dannebrogsmand 25. feb. 1885
Folketælling 1. feb. 1890
Hallinsgade, København, Denmark
Bopæl Hallinsgade 17, 1.
1. nov. 1891
Skilsmisse Skilsmisse fra: Caroline Frederikke Marie Schultz (Lottenburger, Jentzsch)
1899
Folketælling 1. feb. 1901
Hallinsgade, København, Denmark
Folketælling 1. feb. 1911
Hallinsgade, København, Denmark
Bopæl Hallinsgade 17, 1.
1. nov. 1911
Folketælling 1. feb. 1916
København, Denmark
Død 30. nov. 1919
København
Familiemedlemmer
Forældre
Johan Leopold Sigmund Lottenburger
1812 - 1903
Ane Christine Lottenburger (født Hansdatter (Hansen))
1813 - 1904
Ekskone
Caroline Frederikke Marie Lottenburger, Jentzsch (født Schultz)
1855 - 1931
Hustru
Elsabea Catharina Friederika Lottenburger (født Voss)
1834 - 1874
Søskende
Christian Emil Lottenburger
1842 - 1905
Amalie Henriette Lottenburger
1844 - ?
Børn
Anna Luise Lottenburger
1865 - 1871
Anna Marie Lottenburger
1878 - 1920
Frida Hedvig Lottenburger
1882 - 1957
Orla Svend Lottenburger
1888 - 1960
Henrik Frederik Lottenburger
1868 - 1958
Dagmar Johanne Michelsen (født Lottenburger)
1879 - 1940
GERDA Alvilda Ladewig (født Lottenburger)
1886 - 1977
Kilde: MH | Lottenburger, Johan Frederik Leopold Militærmusiker - Stabshornblæser (I16644)
|
| 12236 |
Johan Friderech Corell og Anne Jacobsdatter fra Landsgrav copuleret.
Trolovet 30. december, vidner: Jørgen Pedersen og Svend Christensen.
Opslag 131 | Familie (F501321)
|
| 12237 |
Johan Kinnemond, der efter indtagelsen af Riga i 1621, ved donationsbrevaf 16.11.1621 fik overladt godset »Enneberg« nordøst for Riga, for sig og sine eckte brøstarvinger på livstid.
27.02.1634 før hans hustru Christina Ivrsdotter Ulfsparre, Drotning Christinas brev på godset for hende og Johan Kinnemond og eckte brøstarvinger på livstid.
24.03.1638 dør Johan Kinnemond på fæstningen »Nöteborg« som överste - kommandant og guvernør over Nötebord Len, uden at efterlade barn.
20.02.1639 anmoder enken om, at godset må overdrages til hendes sal. Mands søstersøn, der i 6 år har gjort tjeneste på Nötebord som fenrik.
Anmodningen afslås med henvisning til, at der kun var lovet mandlig arvefølge. I stedet henvises til at Johan Kinnemonds brødre Patrick og Thomas kan accepteres.
Enken flytter hjem til Gurstena i Lofta socken, hvor Johan Kinnemond bliver begravet i familiegravstedet i kirken, men hun beslutter sig til foreløbigt at beholde Enneberg.
1645 falder Patrick ved Brünn og Thomas der så er eneste mulige arving , får af Drottning Christina godset overladt for sig og hustruen Christina Scott og arvinger såvel mandlige som quindelige, og under Norrköpings beslut af 1640, imod at han selv træffer aftale med enken om erstatning for hendes livstidsret.
Denne aftales til en udbetaling på 1000 R.C. og en årlig ydelse så længe hun endnu lever i ugift stand, dog mx. 20 år. Enken gifter sig ca. 1653 med major Irving, hvorefter ydelsen ophører. Hun dør på Gurstena i 1671.
Kilde: Biografi for: 1456. Thomas Kinemund / Kynemundt v kilde: Morten Møller Hansen | Kinnemond, Johan Kommandant og guvernør over Nöteborg Len, barnløs (I13378)
|
| 12238 |
Johan Rasmussen
Aftægtsmand (forhenværende Smed) i Engelstofte
81 Aar
| Rasmussen, Johan Smed i Engelstofte (I19097)
|
| 12239 |
Johan var 1. gang gift med Mette Marie Larsen, de fik 3 børn. Johan og Johanne fik 10 børn. | Familie (F2507)
|
| 12240 |
Johanne bliver aldrig gift med havde sit tilhør i fødegaarden i Nør Esp. Hun blev sypige hos bl.a. Etatsråd Tangs på Nørre Vosborg.
Der er en beskrivelse af hendes liv og en mulig tegning af hende på side 107 i Torstedbogen.
| Thuesdatter, Johanne Syerske, ugift og barnløs (I1012)
|
| 12241 |
Johanne er født på Lystbæk og døde der i barselsseng.
I Torstedbogen er på side 106 en beskrivelse fra skifteprotokollen af hendes bo. Bl.a. et meget veludstyret klædeskab.
Johannes eneste barn overlevede fødslen. Christiane Ane Magdalena Graversdatter. | Christensdatter, Johanne (I1063)
|
| 12242 |
Johanne Larsdatter. Aftægtsmand Jens Andersens hustru i Langesnag. 65 aar | Larsdatter, Johanne (I24470)
|
| 12243 |
Johanne Marie Pedersen og Niels Pedersen, Røglemosegård,
Høsten ca. 1880.
Bemærkning Johanne Marie Pedersen er født på Røjlemosegården, datter af gmd. Peder Andersen. Gift med Niels Pedersen født på Kulagergården i St.Linde, Karise sogn, søn af gmd. Peder Nielsen.
Parret solgte i 1903 Røglemosegård, som ved denne lejlighed blev nedlagt og jorden sammenlagt med Frederiksgave.
Parret flyttede til Borup. Her døde Niels Pedersen 18.4.1906, 64 år gl. Johanne Marie Pedersen døde 14.10.1918, 67 år gl. hos familie på Studevængegården i Karise sogn. Gårdens navn staves også Røjlemosegård
arkiv.dk | Familie (F3775)
|
| 12244 |
Johanne Nielsdatters uægte barn, Niels Marcussens hustrue i Tjæreby. Udlagt til Barnefader Underofficer Fiderich Söebye i Nestved. opslag 108 | Nielsen, Jens Friederich uægte, Indsidder, fattiglem (I9399)
|
| 12245 |
Johanne nielsdatters uægte søn i Terslev. opslag 322 | Nielsen, Jens Friederich uægte, Indsidder, fattiglem (I9399)
|
| 12246 |
Johanne Pedersdatter Hmd. Christen Andersens kone i Tonedam. opslag 18 | Pedersdatter Abrahamsdatter?, Johanne (I13534)
|
| 12247 |
Johanne Sofie Rasmussen fódt Nielsen
Enke efter Smed Johan Rasmussen af Engelstofte, boende i Engelstofte, sidste Fællesbolig Engelstofte.
s. 250 | Nielsdatter, Johanne Sophie (I19167)
|
| 12248 |
Johanne Troels. Olsen
hmd. Troels Mortensens i Mosebye.
88 Aar.
Opslag 183 dfs | Olsdatter, Johanne (I5098)
|
| 12249 |
Johannes Daniel Stobbe-74
(f. 20 November 1921 - † November 1994)
Levnedsforløb
Johannes Daniel Stobbe voksede op hos sin far med interesse i landbrug. Blev landvæsenselev på sydFyn under krigen. Arbejdede sidst som forvalter på en herregård i Århus egnen i slutningen af krigen.
Søgte arbejde hos Hedeselskabet og flyttede til vestkysten, Henne hvor han formentlig deltog i tilplantningen af Blåbjerg Klitplantage. Lærte en amerikansk pige fra San Francisco at kende i Esbjerg, der betog ham så meget at han solgte sin motorcykel og rejste til USA i Maj 1948. Således i San Fransisco, viste det sig imidlertid at den amerikanske pigen fra Esbjerg have andre planer. John fandt sig en ny pige, krigsenken Ramona, der havde en datter Judith fra dette tidligere ægteskab, der var skøjteprinsesse i Holiday On Ice. Judith-404 blev gift med Michael i 1968.
Startede med forskellige jobs i byggebranchen over husbygning til at slutte med at sælge og bygge huse. Døde som 73 årig uden direkte efterkommere.
http://www.stobbe.org/europe/denmark/personer.html
| Stobbe, Johannes Daniel (I13117)
|
| 12250 |
Johannes Elmo Stobbe-85
(f. 15 August 1914 -
Levnedsforløb
Født på den gamle Hemmingsmosegård i St.Røttinge og husker at de en aften 1918 flyttede over i det nye hus, hvor det endnu ikke møblerede rum havde en helt anden og rungende akustik. Havde som ung flere job på gårde senest som bestyrer på Krøjerupgård fra 1. Maj 45 og 12 måneder frem. Blev gift med Karen Margrethe i 45 og boede en kort tid hos sviger forældrene i Butterup. Svigerfaderen Julius fandt i avisen en gård til salg i Stenlille som Johannes cyklede ned for at se på. Det var en meget velholdt gård. Sammen med svigerfar og hustru Karen kørte de alle 3 ned i bilen på nogle benzin rationsmærker og købte Dalsgaarden.
Overtog stedet med 4 køer og 4 dejlige heste, 2 jyske og 2 belgiske der stammede fra ejerens tid som tørveproducent. Overtog nogle grise og et par køer fra Butterup. Købte i 1950 en ny grå Ferguson benzin dreven traktor med redskaber for 10.000 kroner. Det tog dog nogle år før denne nymodens maskine helt overtog hestenes vigtige rolle. Traktoren holdt i 10 år hvor den blev udskiftet til en dieseldreven Ferguson 35, der stadig levede på gården så sent som i 1996.
Bor fra 1978 på svigerforældrenes lille landsted Bakkehus fra 1917 i Stenlille med ca 10 tdr jord forpagtet ud til sønnen Bjarne. Inden Johannes og Karen flyttede ind byggede sønnen Gunnar hele huset om på 3 måneder. Svigermoderen boede der også en tid.
http://www.stobbe.org/europe/denmark/personer.html | Stobbe, Johannes Elmo Gårdejer i Stenlille (I13104)
|
|