Notater


Match 12,151 til 12,200 fra 27,665

      «Forrige «1 ... 240 241 242 243 244 245 246 247 248 ... 554» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
12151 Jacob Vies hustru i Terslev 24 aar, opslag 145 Erichsdatter, Catrine (I22293)
 
12152 Jacob Vies søn Søren 5 aar, opslag 149 Jacobsen, Søren Barnløs (I22282)
 
12153 Jagtvej 217, 2., Hos Hjemmet 1. nov. 1894
Nygaardsvej 24, 2., Hos Hjemmet 1. nov. 1896
Ryesgade 104, Kælderen 1. nov. 1901
Nygaards Tværvej 10, 1. 1. maj 1903
Øresundsgade 4, A, 2. 1. maj 1904
Viborggade 18, 2. 1. nov. 1905
H.C. Lumbyes Gade 25, Stuen, Hos Hjemmet 1. maj 1906
Kildevældsgade 68, 1. 1. maj 1908
Aalborggade 25, 2. 1. nov. 1910

Ellis Island- og andre New York-passagerlister:
Alma Hansine Hendriksen
Køn Kvinde
Fødsel Cirka 1877
Ankomst 16. dec. 1910
New York, New York, United States
Afgang Liverpool
Skib Mauretania
Alder 33
Sidste faste adresse Cophenhagen, Denmark
Nationalitet Denmark
Ægteskabelig stilling Single
Slægtning i hjemland Mrs S Henriksen (Mor)
Kontakt til slægtning i USA. Hans Henriksen (Bror)

FT 1920 King, Washington, USA:
Overhoved Hans Hendriksen 41
Søster Alma Hendriksen 42
Kone Marie Hendriksen 30
Søn Vernon Hendriksen 9
Søn Earl Hendriksen 8
Datter Ellen Hendriksen 5
Datter Rose Hendriksen 4 måneder
Datter Ethel Hendriksen 4 måneder 
Hendriksen, Alma Hansine Uægte, sandsynligvis ugift og barnløs (I18519)
 
12154 James Scott, the son of William Scott [7347] was born in Scotland in 1570 and may have emigrated to Sweden with his father in 1601. He first appears in Sweden as a captain in Patrick Ruthven's [SSNE 3413] troops in 1610. He was senior quartermaster and captain of a company of Swedish infantry in 1621. By 1622 he was a captain in the Finnish infantry. He moved to Nils Ribbing's Osterbotten regiment in 1623 and became a lieutenant colonel for a Finnish regiment in Narva in 1627. Scott acted as a lieutenant colonel at a garrison in Narva and in 1628 and he became colonel of a regiment from Norrland that year (some sources say Vasterbotten). His troops were used along with Ruthven's for the defence of Dirschau in 1629. In 1630 he was colonel for a regiment from Viborg area. Scott later became a colonel for Åbo and a commandant at Narva in 1634. At some point during his career, sources exist which suggest Scott acted as the governor of Riga. He died on 29 January 1635. He was married to Margaret Gibson [SSNE 2834]. His son Jacob Scott [SSNE 3445] was also in Swedish service while his daughter Christina [SSNE 6248] married Thomas Kinnemond [SSNE 2832].

Swedish Riksarkiv, P. Sondén, Militärachefer i svenska arméen och deras skrivelser; Swedish Krigsarkiv, Muster Roll, 1622/4; 1623/8; 1627/3,9,11,13,14; 1628/2,9,10,13; 1629/10,12,13,15,17,21; 1630/21; 1631/11; 1632/8,9; 1633/10; 1634/10,11; 1635/1 DEAD; 1636/14 DEAD 29.1.35; R. Monro, His Expedition with a worthy Scots Regiment called Mac-Keyes (2 vols., London, 1637), II, The List of the Scottish Officers in Chiefe; Rikskansleren Axel Oxenstiernas skrifter och brefvexling, first series, IV, p.543; Svenska Adelns Attartavlor, vol. 7, pp.120-121; H. Marryat, One Year in Sweden, including a visit to the isle of Gotland (London, 1862), p.496; G. Arteus, Till Militärstatens Förhistoria: Krig, professionalisering och social förändring under Vasasönernas regering (Stockholm, 1986), p.162. Harry Nicolai von Pistohlkors, Nachrichten uber die Adelsgeschlechter Scott of Craighall, Pistolekors und von Pistohlkors, Forbushof, 1914; Bertil Steckzén, Västerbottens Regementes Officerare till år 1841 (Umeå, 1955), p.115.

https://www.st-andrews.ac.uk/history/ssne/item.php?id=1638 
Williamsson of Peitz Scott, James eller Jacob (I13344)
 
12155 Jeg er ikke så sikker på den vielse, men de boede sammen i FT 1930, så måske har det været en lille hvid løgn? Familie (F1623)
 
12156 Jeg er ikke sikker på forældreskabet, men under alle omstændigheder hed Jens Rasmussen Tornøes far Rasmus Tornøe.
Slægten stammer sanfsynligvis fra Tornø ud for Kerteminde, der findes adskillige sder og endda en bog om denne slægt, men hvor Jens Rasmussen Tornøe passer ind, kan jeg ikke dokumentere. Prøv at Google "Slægten Tornøe", så kommer der en masse links. 
Rasmussen Tornøe, Jens Jordløs huusmand, enroull. matros (I21342)
 
12157 Jeg er ovrbevist om, at han er betalt for at lægge navn til Grevens uægte børn. Møller, Adolph Kontorist, Udlagt Barnefader (I21857)
 
12158 Jeg er usikker på dette barn, idet fadderene er meget anderledes end til de forrige børn.
Faddere: Anne Hans Rasmussens i Simmendrup, Hans Lausen, Jens? Pedersen, Johan Christensen, Maren Morten Olsens og Margarethe Hans ? Alle i Terslev, opslag 110.
 
Nielsen, Rasmus (I23570)
 
12159 Jeg finder ham ikke i kirkebogen. Oplysningen stammer fra FT 1930.
i FT fra Clemmenstrup 1860 og 1880 er han født i hhv 1857 og 1858. 
Olsen, Nicolai Murer (I4304)
 
12160 Jeg finder ham ikke senere end afgang fra Skelby mod København 1. maj 1845 Hansen, Anders (I19391)
 
12161 Jeg finder ham ikke senere end hans konfirmation. Har set ham i andre træer, hvor han angives som død i 1946. Ingen familie. Rasmussen, Hans Jacob (I500737)
 
12162 jeg finder hende ikke begravet i KB Nielsdatter, Anne (I500450)
 
12163 jeg finder hende ikke efter 1911 i DK. Hun er sandsynligvis rejst ud og er død i udlandet Delony, Anna Caroline Christine (I500908)
 
12164 Jeg finder hende ikke i KB, men udfra begravelsesnotatet må hun være fra ca. 1738 Jensdatter Wiis, Ane Sandsynligvis barnløs (I23119)
 
12165 jeg finder hende ikke i senere FT, ejheller død. Jensen, Gudrun Sylvia (I5694)
 
12166 Jeg finder hende ikke senere end FT 1921, men hun optræder som levende i forældrenes FT 1930 Rasmussen, Kamilla Hansine (I23093)
 
12167 Jeg finder ikke hans konf. i Borup, han er heller ikke død der før konf. alder. Han mangle i FT 1940.
På MH påståes han at være død i Australien? 
Stoltze, Ludevig Joachim (I14077)
 
12168 Jeg har ikke fundet data på hendes forældre, idet kirkebøgerne er brændt.
Anne Marie tjener i 1833 på Harrestedgaard, som ligger i Hyllested ved Næstved. Fra 1833 til 21. august 1840 tjener hun i Førslev.
I Folketællingen fra 1834 er hun tjenestepige i Aarløse, Førslev. Husstanden består af Birthe Pedersdatter, hun er smedeenke og lever af sin jordlod. Desuden hendes søn Peder, der er enkemand og smed.
I August 1840 får hun plads i Taarnborg hos Gårdejer Jens Madsen. Han er 47 år og er netop blevet enkemand for 2. gang. Husholdningen tæller også hans 5 børn i alderen 1 til 20 år samt yderligere 2 tjenestepiger.
3 måneder efter bliver Anne Marie gift med Jens Madsen, og knap 8 mdr. efter føder hun sit første barn. Hun og Jens Madsen får i alt 4 børn, inden han dør i juni 1849.
Anne Marie er nu enke med 4 små børn samt ægtemandens 5 børn.
Hun gifter sig ½ år efter i december 1849 med Gårdmand Jens Sørensen. Godt 5 mdr. efter får de deres første barn, Karen Marie. Året efter får hun en lillebror, Jens Peder.
I Folketællingen fra 1850 bor de unge ægtepar sammen med Jens Madsens særbørn, Jens og Anne Maries fællesbørn samt et plejebarn og en aftægtskone. Der er ansat en tjenestepige og en karl.
I Folketællingen fra 1860 har de stadig 7 børn af blandet ophav samt en træskomand boende.
I Folketællingen fra 1880 er Anne Marie separeret og "kapitalist". Hun bor hos sønnen Jens Peder Jensens familie.
Anne Marie dør i 1906, hun er da 88 år gammel.
 
Hansdatter, Anne Marie (I500836)
 
12169 Jeg har ikke fundet fødsel(dåb på Jørgen og Maren. Og heller ikke deres begravelser. Men de er sandsynligvis døde før FT 1787, hvor alle deres 3 sønner bor i Beder. Familie (F2847)
 
12170 Jeg har ikke kunnet finde hende i KB Nielsdatter, Dorthe (I15164)
 
12171 Jeg kan ikke finde bevis for at de bliver viet. Axel dør som ugift - ikke enkemand eller fraskilt Familie (F4416)
 
12172 jeg kan ikke finde dokumentation for dette ægteskab. Det findes på MH - men udokumenteret. Måske har de mødt hinanden i USA? Familie (F500370)
 
12173 Jeg kan ikke finde hendes ophav. Der optræser en Friderich Nielsen ved de ældste børns dåb, måske en bror? Han er enkemand i Næsby i FT 1801 Nielsdatter, Maren (I18870)
 
12174 Jeg tror ikke, at de nogensinde har kendt hinanden, men at Adolph Møller er betalt af Greven for at lægge navnt til hans uægte børn med Vilhelmine. Det er da også besynderligt, som de navngives med grevelige navne..... Familie (F6698)
 
12175 Jehovas Vidne iflg. MH Andersen, Hans Jørgen (I9284)
 
12176 Jens Andersen Guldsmed var borger og handelsmand i Ribe, hvor han hovedsagelig drev kreaturhandel.
Han etablerede sig som handelsmand omkr. 1604, iflg. Chr. A. Bøje: "Danske sølvmærker før 1870, bind 2. Købstæderne med fællesregister til bind 2-3" s. 307.

Jens var altså ikke guldsmed. Det skal snarere betragtes som et slægtsnavn, idet en stor del af familien var guldsmede i Ribe gennem flere generationer.

D. 31. juli 1625 indtraf der en forfærdelig begivenhed, som vendte op og ned på familiens tilværelse:

Jens Andersen Guldsmeds næstældste bror, rådmand Søren Andersen Guldsmed, ejede en have udenfor Nørreport i Ribe.
I denne have var antageligt et offentligt forlystelssted, hvor der fandtes en "Pilkentavl", på hvilken der spilledes med brikker.
Den nævnte dag var Jens Andersen Guldsmed og hans tredje-ældste bror Hans sammen med nogle andre velstillede borgere om eftermiddagen forsamlede i denne have, hvor de spillende på "Pilkentavlen" og drak vin.
Imidlertid blev Jens og brederen Hans uenige om spillet, og da Hans bliv hidsig og for op, ville Jens straks forlade haven. Det viser vel, at han var en fredsommelig mand.
Desværre vendte han tilbage for at betale for den vin, han havde drukket, og hans bror, der endnu ikke far faldet til ro, benyttede lejligheden til at sige en del mindre pæne ting til ham.

Jens hentydede da til noget vedrørende deres fædrene arv, som endnu ikke var blevet skiftet imellem dem, og herover blev Hans så vred, at han trak sin kniv og gik til angreb på Jens.
En af de tilstedeværende venner forsøgte forgæves at holde på ham, men han rev sig løs og løb efter Jens, som havde forsøgt at trække sig tilbage og endda var nået op på gården.
Da han så Hans angribe, trak han også sin dolk for at forsvare sig.
Nu må Jens imidlertid være blevet godt ophidset, for han gav straks sin bror - muligvis af vanvare - et stik i brystet, hvoraf denne må være død.
Han nåede i hvert fald aldrig at afgive forklaring i sagen.

Alle de tilstedeværende i haven afgav vidnesbyrd til gunst for Jens Andersen Guldsmed, hvorfor tovsmændene d. 10. september afsagde ed om, at drabet var sket i nødværge, således at Jens altså blev renset.
Herredsfogeden var imidlertid ikke tilfreds med sagens udfald, men indstævnede sagen for borgmester og råd, muligvis på foranledning af lensmanden, som må have stået bag ham, idet den dræbte havde stået i kongens tjeneste.

Sagen trak ud, og i mellemtiden tilbød Jens på tinget at betale mandebod, en slags blodpenge, hvis nogen ville modtage den.
Endvidere fremgår det, at enken, hans svigerinde, havde tilgivet ham, og d. 11. januar 1626 udstedte hun sammen med sin bror, Rasmus Madsen, borger i Varde, et orfejdebrev for Jens Andersen Guldsmed.

Derefter gik der kongelig befaling til lensmanden på Riberhus om at undersøge de vidnesbyrd, som lå til grund til tovmændenes afsagte dom d. 10. september året før, og d. 24. februar 1626 blev sagen opsagt på rådhuset.
Såvel herredsfogeden som retten fastslog nu, at der ikke kunne være tale om nødværge, dels fordi Jens kunne være gået sin vej, men i stedet var vendt om og selv havde tirret sin bror, dels fordi det ikke kunne afgøres, at broderen havde haft til hensigt at dræbe Jens, eftersom han jo ingen skade havde tilføjet ham, selv om han havde haft rig lejlighed til det.
F.eks tabte Jens sine knive i græsset efter at have trukket dem, så han måtte bukke sig ned og samle dem op.
Tovsmændenes afgørelse blev derefter forkastet, og der blev afsagt dom i sagen, i henhold til hvilken Jens Andersen Guldsmed blev dømt fredløs, ligesom alt, hvad han ejede tilfaldt kongen, som dog d. 23. marts 1626 skænkede det hele til Jens' hustru og børn.

Under sagens gang, muligvis allerede straks efter drabet, havde Jens forladt sin familie og var flygtet bort.
Ifølge en gammel optegnelse boede han nu indtil sin død hos broderen Kristen, der var præst i Højerup.
Ganske vist kunne ingen - ifølge loven - som var dømt fredløs for et drab i kongeriget, tage ophold i hertugdømmerne, men da Jens, som ovenfor nævnt, var blevet forsonet med broderens enke, var der vel ingen, der kunne have interesse i at efterstræbe ham, hvorfor han har kunnet leve i fred.

Anders døde omkring 1637.

Hans hustru, Lisbeth, blev boende i Ribe, hvor hun ejede nogle ret anseelige ejendomme.


Herskabsfogden, Mads Lassen Lime, fandt sig dog ikke tilfredsstillet ved denne ed, men indstævnede den for borgmester og råd. Rimeligvis har lensmanden, Hr. Albr. Skeel fra begyndelsen af stået bagved ham, måske tildeles fordi Hans Andersenhavde været i kongens tjeneste, medens borgerskabet vistnok hele tiden har ønsket, at Jens Andersen skulle slippe så let som muligt. Sagen blev trukken ud, og imidlertid tilbød Jens Andersen til tinge at udlægge den lovlige mandebod, hvis nogen villle modtage den, og udsonede sig med sin svigerinde, som med sin broder, Rasmus Madsen, borger i Varde, og Søren Andersen Guldsmed som børnenes lavværge den 11te Januar 1626 udstedte et orfejdebrev for ham, hvorefter han tillige søgte et kongeligigt lejdebrev. Et sådant fik han dog ikke; tværtimod udgik der en kongelig befaling til lensmanden på Riberhus om at undersøge, om de vidnesbyrd, til hvilke sandemandstovet (som det her kaldes) støttede sig, vare rigtige. Lensmandens beretning må have stadfæstet den tvivl, som man i forvejen nærede, og den 29e Januar 1626 udgik der et nyt kongebrev til ham, hvorved det pålagdes ham at befordre sagen til doms og føre tilsyn med, at begge partier ikke sker andet endret.
Den 24de februar foretoges sagen på rådhuset. I almindelighed vare borgmester og råd ikke meget bøjelige til at dømme imod en af lensmanden eller endogså af regjeringen udtalt anskuelse, uagtet der tilvisse findes eksempler derpå (f.eks. i sageen angående Anders Sørensen Klynes drab og i et par trolddomssager). Herskabsfogeden formente nu i denne sag, at der ikke burde være tale om nødværge, for det første, fordi Jens kunne være gået sin vej, medens han i dets sted var vendt tilbage o og selv havde tirret sin broder, for det andet, fordi det ikke kunne antages, at Hans havde haft den hensigt at dræbe Jens, eftersom han i virkeligheden slet ingen skade havde tilføjet ham, hvilket dog ville have været let for ham, især da Jens, efter at have taget sine knive frem, først tabte dem i græsset, så at han måtte bukke sig for at tage dem op. - Retten kom til det samme resultat; den fandt, at Jens kunne være undvegen, hvis han havde villet; den vidste derfor ikke"Tovsmændenes Ed ved Magt at kunne kjende, ej heller Jens Andersen sin Fred at kunne nyde".
Det var en alvorlig sag for sandemænd, nævninger eller tovmænd, når de fældedes for en af dem afsagt ed, da de ifølge Kristian d. 3dies Reces af 1558, § 27 derved forbrøde 3 Mk. til den, som fældede dem, og deres Boslod til deres Herskab, i Kjøbstederne vistnok halvt til Kongen, halvt til Byen. For flere Kjøbsteders Vedkommende var der rigtignok bestemmelser, hvorved kongen havde tilstået formildelser i denne strenge ret; men for Ribe by kjendes ingen sådan. Derimod kunne der nok tinges med lensmanden og byen, og det måtte tovsmændene i denne sag også gjøre; men herunder kom det frem, at Mag. Kristen Friis, den theologiske Læsemester i Ribe, havde spillet en vigtig Rolle i denne sag. Han var en fætter til Jens og Hans Anderseen, idet deres mødre vare søstre. Desuden var han gift med Ingeborg Lauridsdatter, en moster til Jens Andersens hustru. Om ham oplystes det nu, at han havde indvirket stærkt på tovsmændene for at få dem til at gøre deres ed således, som de gjorde den; ja, da en af dem, Villum Hansen, havde betænkeligheder ved sagen, havde magisteren endogså givet ham en skriftlig forsikring om, at han ville indestå ham for den skade, som han derved kunne komme i. Sagen får hervedet mindre godt udseende, end når man bedømmer den alene efter de under sagen fremkomne vidnesbyrd.
Da regjeringen fik underretning herom, udgik der den 30te maj samme år et kongebrev til lensmanden om, at magisterens brev skulle være ugyldigt, eftersom det var utilbørligt, at den, som selv havde gjort eden, skulle gå fri, men at lensmanden skulle aftvinge dem begge for deres del i sagen. Kristen Friis blev som den rigeste, den som måtte bøde mest; thi af Herskabsfogdens regnskab over sagefald i regnskabsåret 1629-30 ses, at han for denne sag måtte betale kongen 75 Rdl., medens Tovmændene slap med at betale fra 3 til 20 Rdl., rimeligvis efter hver enkelts formue; 3 af dem slap fri eller betalte idetmindste ikke det år. Ligeså meget, som hver enkelt betalte kongen, måtte han rimeligvis også betale byen.
Jens Andersen Guldsmed var under sagens gang flygtet bort, måske straks efter drabet. Den 23de Marts 1626 skænkede kongen hans enke og børn hans boslod, som ifølge den ham overgåede dom var tilfalden kongen. Efter en gammel optagnelse levede manden indtil sin død (senest 1647) hos sin broder, Hr. Kristen i Højerup. Rigtignok skulle efter Kristian den 3dies Reces af 1536, § 7 Ingen, som var dømt fredløs for et drab i kongeriget, kunde "huses, hæles eller have nogen plads" i hertugdømmerne; men det kom naturligvis meget an på, om der var nogen af den afdødes slægt, som ville efterstræbe drabsmanden, og det var der jo i dette tilfælde ikke. - Hans hustru blev derimod boende i Ribe, hvor hun havde ret anselige ejendomme, indtil hun døde i pestens tid. 
Familie (F351)
 
12177 Jens Andersen og Karen Hansdatter Trolovede P?Onsdag d. 21. Martii. Forlovere var Jørgen Rasmussen Gaardmand i Atterup og Hans Bødker? på Jomf. Egede.
Som? tilforn blev copulerede Domin. 16. p. trinit.
Opslag 42 dfs 
Familie (F620)
 
12178 Jens blev gift med Mette Jacobsdatter, datter af Jacob Foldradsen og Kirsten Hansdatter, den 12-10-1724 i Alsted, Sorø Amt, Denmark. (Mette Jacobsdatter blev født i 1678 i Alsted (Hylstrup), Sorø Amt, Denmark, døbt den 7-4-1678 i Alsted, Sorø Amt, Denmark, døde i 1729 i Alsted (Knudstrup), Sorø Amt, Denmark og blev begravet den 15-4-1729 i Alsted, Sorø Amt, Denmark.)
Jens blev derefter gift med Anne Larsdatter.
Kaldet Jens Graver 
Familie (F76)
 
12179 Jens Christensen Morsing, enkemand.
Opslag 94 
Familie (F3096)
 
12180 Jens Christian opholder sig angiveligt i Vordingborg? Minna i Vævergade 6 hos forældrene, hvor Jens Christian havde haft logi.
Vidner:Lars Jensen, bagermster, Pr. Charlottesgade 27. Valdemar Carl Ole Wildner, malermester.
Vielsen forgik i Præstens hjem. Minna var gravid i 5. måned ved vielsen. 
Familie (F500251)
 
12181 Jens Christian Pedersen Mand 47 1833 Gift Husfader Gaardejer
Ane Lauridsen Kvinde 46 1834 Gift Hans kone
Maren Pedersen Kvinde 14 1866 Ugift Deres barn
Marian Pedersen Kvinde 13 1867 Ugift Deres barn
Peder Sorresig Pedersen Mand 10 1870 Ugift Deres barn
Peder Poulsen Mand 81 1799 Enke(mand) Husfaderens Fader
Sidsel Jensen Kvinde 48 1832 Ugift Indsidder og Væverske. 
Familie (F5589)
 
12182 Jens Clemmens datter i Aarløse 16 aar, opslag 191 Jensdatter, datter Barnløs (I24625)
 
12183 Jens Clemmensens datter Ane i Aarløse 15 aar, opslag 191 Jensdatter, Anna Barnløs (I24555)
 
12184 Jens Danielsen Enkemand af Seistrup og Pigen Bodild Olufsdatter ibid. opslag 183 Familie (F3983)
 
12185 Jens fik fæstebrev på gården den 30. juli 1777. Jens Nielsen fra Druestrup.

Jens blev gift med datteren Birthe i Sønder Dalby den 19. oktober 1777.

Præstø, Fakse, Sønder Dalby, , Babberup, 1, FT-1801, B6409
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Nielsen 57 Gift husbonde bonde og gårdbeboer
Birte Hansdatter 46 Gift hans kone
Ane Jensdatter 22 Ugift deres barn
Niels Jensen 15 Ugift deres barn
Maen Jensdatter 9 Ugift deres barn
Jørgen Pedersen 26 Ugift tjenestefolk national soldat

Jens døde i 1807:

Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 396-397, 399-401. Registrerings- og vurderingsforretning den 13. april 1807 / skifte den 7. januar 1808 efter gårdmand Jens Nielsen i Babberup.
Enke: Birthe Larsdatter - med lavværge gårdmand Peder Hansen i Babberup.
Arvinger – deres fælles børn:
1) Sønnen Niels, 22 år gammel.
2) Datteren Ane, gift med gårdmand Niels Hendriksen i Frenderup.
3) Datteren Karen, gift med gårdmand Peder Hendriksen i Frenderup.
4) Datteren Maren, ugift og hjemme.
Værge for datteren Maren og kurator for sønnen Niels: Bemeldte Peder Hendriksen.
Vurderingsmænd: Sognefoged Thomas Ingvorsen i Dalby-Borup og skytten Christian Hansen ved Jomfruens Egede.
Boet vurderet til 358 rdl. Boets overskud opgjort til 64 rdl.

Bemærkning: De to døtres ægtemænd er brødre.
Kilde: Aneopslag 
Familie (F1067)
 
12186 Jens Freerslevs hustru 77 aar, opslag 136 Lauridsdatter, Anne (I24434)
 
12187 Jens Hansen en Sön Christen baaren af _____ Hofnagel. Faddere Mads Christens:, Peder Jens:, Lars Poulsen, Niels ___mands Kone.
s. 24 
Jensen, Christen (I19049)
 
12188 Jens Hansen fra Saltofte og Birthe Olsdatter fra Snave Copuleret.
Opslag 10 dfs 
Familie (F500224)
 
12189 Jens Hansen Inderste i Bødkerhuuset ved Gisselfeld, d: 14d Octob: gl: 70 Aar.
Christen Bødker ibid: hans dødfødte Søn, d: 25 Novb: 
Christensen, Søn barnløs (I2375)
 
12190 Jens Hansen Ungkarl fra Borup og Kirsten Peders Datter pige fra Rohde. Vidner er Jens Jensen fra Wærløse og Peder Nielsne fra Rohde. Opslag 27 Familie (F2940)
 
12191 Jens Hansens Datter Anne baaren af Karen JensDatter. Fadd: Lars Poulsen, Jens Jensen, Peder Ibsen og Bodil Larses.
s. 23 
Jensdatter, Anne (I19048)
 
12192 Jens Hansens Datter Karen baaren af Maren Jens Datter. Fadd: Peder Jens:, Lars Stephens:, Frederich Peders:, Niels Ibsen, Jörgen Huggers Kone.
s. 26 
Jensdatter, Karen (I19051)
 
12193 Jens Hansens Datter KIRsten baaren af Forvalterens Sidse. Faddere Frederich Pedersen, Hans Jensen, Peder Jens Konne og Peder Pouls Konne. s. 26 Jensdatter, Kirsten (I19050)
 
12194 Jens Hansens Datter Lisbeth baaren af (Per) Jens Kone. Faddere Niels Anders, Jens Jens:, Christen Hansens og Lars Stephens: Kone.
s. 30 
Jensdatter, Lisbeth (I19053)
 
12195 Jens Hansens Sön Stephen 10 Uger Jensen, Stephen Barnløs (I19052)
 
12196 Jens Henrichsen gaardmand i Ørskov og hstr. maren JensDs Datter Lisbeth født d. 7. martii kom i Kirken 2den Paaskedag baaren af grmd Niels Olsens hstr. af Ørslev. faddere Christen Hansen, Jens Christensen, Hans Christensen, Niels Smed alle af Ørslev.
Opslag 157 dfs 
Jensdatter, Maren (I2308)
 
12197 Jens Henrichsen gaardmand i Ørslev og hst. Maren JensDs Søn Hans født 31. Marts hjemmedøbt 1 April til Daabs confirmation 2 Pinsedag baaren af gaardmand Knud Christensens Hst i Klippede, faddere Jens Pedersen Terslev, Ole Hansen, Peder Nielsen, Hans ? alle i Ørslev.
Opslag 145 dfs 
Jensen, Hans barnløs (I2303)
 
12198 Jens Henrichsen gaardmand i Ørslev og hstr. Maren Jensdatters Søn Hans født d. 28 hjemmedøbt d. 29 April til Daabs confirm 2 Pinsedag baaren af Knud Christensen hstr. i Klippede. faddere Jens Pedersen, Ole Olsen.
Opslag 146 dfs 
Jensen, Hans (I2304)
 
12199 Jens Henrichsen og Hstr. Maren JensDs tvillinger født d. 13. maii 1 Søn Peder og 2 Datter Ellen

Bapt. Jens Henrichsens tvillinger kom i Kirken d. 4 p. trinit. Peder baaren af Christen Hansens hstr. ibid, Ellen baaren af Friederich Henrichsens Hstr. i Wollerslev.
faddere Jens Pedersen i Terslev, Niels Olsen, Ole Jensen, Niels Hansen, Jens Christensen, Christen Hansen, Niels Smed, Jens Jensen alle af Ørslev. Arild Christiansen ibid.
Opslag 153 dfs 
Jensen, Peder tvilling, barnløs (I2306)
 
12200 Jens Henrichsen og Hstr. Maren JensDs tvillinger født d. 13. maii 1 Søn Peder og 2 Datter Ellen

Bapt. Jens Henrichsens tvillinger kom i Kirken d. 4 p. trinit. Peder baaren af Christen Hansens hstr. ibid, Ellen baaren af Friederich Henrichsens Hstr. i Wollerslev.
faddere Jens Pedersen i Terslev, Niels Olsen, Ole Jensen, Niels Hansen, Jens Christensen, Christen Hansen, Niels Smed, Jens Jensen alle af Ørslev. Arild Christiansen ibid.
Opslag 153 dfs 
Jensdatter, Ellen tvilling (I2307)
 

      «Forrige «1 ... 240 241 242 243 244 245 246 247 248 ... 554» Næste»