Notater: Stoltze & Saltoft

Match 1,201 til 1,250 fra 27,663

#	Notater	Knyttet til
1201	Anders Jensen gifter sig som ung mand med Maren,den ældre barnløse enke efter Sognefogeden. Hun dør i 1803, og han gifter sig men en 17 år yngre kone, Dorthe. Sammen får de 6 børn inden hun dør i 1826. Anders gifter sig for tredje gang, denne gang med en jævnaldrende kone, Mette. Folketællingerne nedenunder fortæller, hvordan Sørupgård gik i arv - men ikke til arvinger efter den oprindelige selvejer, den barnløse sognefoged: Niels Bertelsen Aarbierg. FT 1834 Torsted Sjørup, en Gaard: Anders Jensen Mand 71 1763 Gift Gaardmand Mette Nielsdatter Kvinde 61 1773 Gift Hans kone Jens Riis Andersen Mand 22 1812 Ugift deres Børn Karen Andersdatter Kvinde 18 1816 Ugift deres Børn Mads Niels Christiansen Mand 18 1816 Ugift Tjenestekarl FT 1840 Torsted, Sjørup, en Gaard: Anders Jensen Mand 77 1763 Gift Gaardmand Mette Nielsdatter Kvinde 65 1775 Gift Hans kone Jens Riis Andersen Mand 28 1812 Ugift deres Søn Jens Pedersen Mand 21 1819 Ugift Tjenestefolk Niels Graversen Mand 18 1822 Ugift Tjenestefolk Kirsten Nielsdatter Kvinde 25 1815 Ugift Tjenestefolk FT 1845 Torsted, Sørup, en Gaard: Jens Andersen Mand 34 1811 Gift Gaardmand Maren Jensdatter Kvinde 23 1822 Gift hans Kone Anders Jensen Sørup Mand 2 1843 Ugift deres Søn Niels Christian Andersen Mand 23 1822 Ugift Tjenestekarl Cathrine Marie Christensdatter Kvinde 26 1819 Ugift Tjenestepige Anders Jensen Sørup Mand 82 1763 Gift Huusfaderens Fader, Aftægtsmand Mette Nielsdatter Kvinde 70 1775 Gift Huusfaderens Moder, Aftægtskone FT 1850 Torsted, Kronheden, en Gaard, Sørup: Jens Andersen Mand 38 1812 Gift Gaardmand, huusfader Maren Jensdatter Kvinde 28 1822 Gift Hans kone Anders Jensen Mand 7 1843 Ugift Deres børn Dorthe Jensen Kvinde 4 1846 Ugift Deres børn Knud Pedersen Mand 22 1828 Ugift Tjenestefolk Maren Nielsdatter Kvinde 25 1825 Ugift Tjenestefolk FT 1855 Torsted, Hvingel, Sørupgaard: Jens Andersen Mand 43 1812 Gift Gaardmand, Husfader Maren Jensen Kvinde 33 1822 Gift Hans Kone Anders Jensen Mand 12 1843 Ugift deres Barn Dorthea Jensen Kvinde 9 1846 Ugift deres Barn Marie Kirstine Jensen Kvinde 1 1854 Ugift deres Barn Christen Jensen Mand 16 1839 Ugift Tjenestekarl Mariane Poulsen Kvinde 36 1819 Ugift Tjenestepige Niels Christian Christensen Mand 31 1824 Ugift Arbejder ved den nye Hovedlandevejsanlæg FT 1860 Torsted, Torsted: Jens Andersen Mand 48 1812 Gift Gaardmd., huusfader Maren Jensen Kvinde 38 1822 Gift Hans kone Anders Jensen Sørup Mand 17 1843 Ugift Deres børn Dorthe Jensen Sørup Kvinde 14 1846 Ugift Deres børn Jens Bjerg Jensen Sørup Mand 4 1856 Ugift Deres børn Christen Toft Jeppesen Mand 49 1811 Ugift Tjenestetyende Pedersine Christensen Kvinde 19 1841 Ugift Tjenestetyende FT 1870 Torsted, Vestre og Søndre distrikt, Matr. nr.: Sørup: Jens Andersen Sørup Mand 57 1813 Gift Huusfader Jordbruger Maren Jensdatter Kvinde 47 1823 Gift Huusmoder Anders Jensen Sørup Mand 26 1844 Ugift Søn Arbeidskarl Dorthea Jensen Sørup Kvinde 23 1847 Ugift Datter Arbeidspige Karen Bendtsen Kvinde 15 1855 Ugift Tjenestetyende Gravers Nielsen Mand 16 1854 Ugift Tjenestetyende Arbeidskarl FT 1880 Torsted, Sørup By, en Gaard: Anders Jensen Sørup Mand 36 1844 Gift Husfader, Gaardeier Sofia Magrete Jakobsen Kolby Kvinde 34 1846 Gift Hans Hustru Jens Sørup Mand 5 1875 Ugift Deres Barn Maren Sørup Kvinde 4 1876 Ugift Deres Barn Ane Kirstine Sørup Kvinde 2 1878 Ugift Deres Barn Jens Andersen Mand 67 1813 Gift Aftægtsmand Maren Jensdatter Bjerg Kvinde 57 1823 Gift Hans Hustru Karl Nielsen Mand 19 1861 Ugift Tjenestekarl Ane Marie Kristiansen Kvinde 20 1860 Ugift Tjenestepige FT 1890 Torsted, Sørup: Jens Andersen Sørup Mand 77 1813 Gift Husfader Gaardbestyrer Maren Sørup f. Bjerg Kvinde 67 1823 Gift Husmoder Hustyrerinde Jens Jørgen Sørup Mand 4 1886 Ugift Plejebarn Karl Andersen Mand 27 1863 Ugift Tjenestetyende Tjenestekarl Karen Bendtsen Kvinde 35 1855 Ugift Tjenestetyende Tjenestepige	Jensen, Anders Sognefoged (I647)
1202	Anders Jensen Guldsmed var borger i Ribe, hvor han fortsatte familiens gamle guldsmede-håndværk og var tilsyneladende en hæderlig og agtet borger. I ”Håndværkets kulturhistorie” bd. 2, 1983, pp. 130-131 er omtalt ”Guldsmeden Anders Jensen (Klynes) altersølv fra 1654 i Ribe Domkirke. Anders var en dygtig guldsmed, og udover at arbejde for domkirken, arbejdede han også for den fremtrædende adelsmand Holger Rosenkrantz til Rosenholm. Anders Jensen Guldsmed døde tidligt, ”under pesten” d. 16. september 1659, 52 år gammel. Han efterlod sig hustruen Karen Jacobsdatter samt 5 sønner og 2 døtre, i alderen 8-16. Karen valgte at blive boende i deres adelhus på Nederdammen i Ribe, og hun valgte også at forblive enke. Der kan ikke herske tvivl om, at familien i de følgende år har levet i små kår, men det lykkedes alligevel flere af børnene at klare sig rigtig godt økonomisk da de blev voksne. Selv om Anders allerede døde i 1659 blev det egentlige skifte først afsluttet d. 30. august 1670, altså 11 år senere. Det fremgår heraf, at der stort set ingen midler var udover ejendommen på Nederdammen ved Midtmøllebroen. Ejendommen var dog temmelig forfalden og var i øvrigt i 1660 blevet pantsat til Karens svoger ”velfornemme” Niels Pedersen Terpager, rådmand i Ribe, formedelst 200 rdlr. Det meste af indboet, sågar noget af sengetøjet, havde det været nødvendigt at sælge i årene 1661-62, og i de følgende år modtog Karen et ugentligt beløb fra fattigvæsenet til dækning af sit og børnenes underhold. Boets aktiver blev i alt opgjort til 278 rdlr., men alene gælden til Niels Pedersen Terpager med påløbne renter udgjorde da 308 rdlr., hvortil kom et lån på 100 rdlr. Passiverne oversteg altså aktiverne.	Jensen Guldsmed, Anders Guldsmed (I1164)
1203	Anders Jensen og trolovede Maren Katrine Jacobsdatter. Så helt uægte var han ikke. opslag 114	Andersen, Rasmus Husmand, uægte (I11483)
1204	Anders Jensen Viises søn i Terslev. Faddere: Ane Jensdatter ibid., Søren madsen og Jens Wiises hustruer i Terslev, Christen Vincentz hustru i Aarløse, opslag 54	Andersen Wiis, Christen Barnløs (I22236)
1205	Anders Jepsen Hvid er formodentlig identisk med den Anders Hvid, der nævnes som ejer af Abildtrupgaard fra 1487-1498, da han skulle svare følgenden afgift af gården til Lundenæs Slot: "1,5 ørte rug, 1,5 ørte byg, skoffsvin, 1 pund smør, 2 ledining oc setgerd, 2 skip hafre kongstet". Anders Jepsen Hvid var beboer af Trabjerg i Borbjerg sogn og ejer af en del jordegods der og i egnen omkring Holstebro. I 1510 var Anders Jepsen Hvid af Vestervig Kloster forlenet med 2 gårde i Borbjerg, o og i 1514 lejede han og hustru på livstid af Gudumkloster en gård Felde i Ryde sogn. I 1524 fik han af Fredrik 1. for sig og sine arvinger til evig tid brev på Hodsagergaard og Brogaard i Hodsager sogn imod at give landgilde, som andre selvejere i Ginding Herred plejede at yde. Desuden ejede han en gård ved navn Hessellund og 1/3 af Hoagergaard i Borbjerg Sogn. Han besad endvidere 2 gårde i Haderup sogn og gården Tinkerdal i Borbjerg sogn samt nogle enge, som blev benyttet af Silkegaard i Feldborg sogn. Af nogle tingsvidner fra Karup Birketing 1552 fremgår det, at Anders Jepsen Hvid var delefoged eller ridefoged på Lundenæs Slot, og i årene 1510-1550 var han herredsfoged i Ginding Herred. Efter hans og hans hustrus død udbrød der alvorlige og langvarige stridigheder mellem kongen og arvingerne, på vis vegne Peder Skriver, der uden tvivl er identisk med Peder Jensen, og JAcob Bertelsen, der formodentlig var gift med Kirstine Andersdatter. Under oprøret i 1534, den såkaldte Grevens Fejde, hvor Grev Christoffer af Oldenborg sammen med Skipper Clement stod i spidsen for bønderne for at få den fordrevne Christian II til konge efter Frederik I. Adelsmændene ønskede derimod Christian III som konge. Mange selvejere mistede som straf for deres deltagelse i oprøret deres selvejerrettigheder og blev almindelige fæstere, som dog- hvis de havde de fornødne midler- kunne købe deres gårde til selveje igen. Blandt de selvejere, der deltog i oprøret var Anders Jepsen Hvid, der dog var så velhavende, at han kunne købe det hele tilbage igen, om end det blev dyrt for ham. At Anders Hvid i 1543 blev takseret til skat lige med andre adelige og at kvinderne i Trabjerg altid blev kaldt Fruer, hvad kun adelsdamer blev, taler stærkt for hans adelige herkomst, og ikke mindst fordi det på dette tidspunkt ofte kunne være vanskeligt at afgøre om en mand var selvejerbonde eller lavadelig. Desuden kan vi nævne at Anders Hvids sønnedatter, fru Karen Nielsdatter ligefrem beviser ved en Landstingsdom af 2/11 1611, at hun er adelig. Men at slægten efterhånden måske ret tidligt mistede sine adelige rettigheder er sikkert. Adelig eller ej, så var Anders Hvid en både velset eg velhavende mand, som med tiden kom i besiddelse af megen jordegods. Jørgen Chr. Frølund; Trabjerg ligger i Borbjerg Sogn ca. 10 km. nordøst for Holstebro og Abildtrup i Vorgod Sogn ca. 15 km vest for Herning. Ejer af Trabjerg og( Abildtrup) m.m. Væsentlige aarstal:Født ca. 1475 og er sandsynligvis 30 aar gammel i 1506. I 1506 giver han rigsraad Niels Klemmensen 4 mark og 1 tdr. honning for at blive herredsfoged (Jydsk Hist. og Topogra .1886 2.rk. bd. 1.p.218). I 1510 forlenes ham af Vetervig Kloster med to gaarde i Borbjerg (HGH p.168). Og 21. marts 1510 "Herredsfoged Anders Jepsen i Trabjerg besegler en lavhævd om Ribe Domkapitels gods i Sale Sogn".1514 faar han brev paa en gaard i Ry Sogn i "Fellouff", som han og hans hustru har i leje af Gudum Kloster (ÆDAIII p.228). I 1524 faar han af Frederik I brev paa Hodsagergaard og Brogaard. 1542, 1 decbr. Herredsfoged Anders Jepsen i Trabjerg faar brev paa at beholde sit bondegods i Nørrejylland, som var forbrudt under Grevens Fejde (Danske Kancelli, Tegnelser IV, 371b. Trykt i Kancelliets brevbøger i 1542 p. 253). 1557 Anders Jepsen dør og der holdes skifte. ((((Den første kendte ejer af Abildtrupgaard hed Anders Hvid. Hans bedstemoder var født Qwie. 1498 svarede han følgende afgift af gaarden til Lundenæs Slot:"1? ørte rug, 1? ørte byg, skoffsvin, 1 pund smør, 2 leding oc setgerd, 2 skip haffreog kongstet". - Denne Anders Hvid maa være identisk med den Anders Jepsen Hvid, som i første halvdel af 1500érne boede paa herregaarden Trabjerg i Borbjerg Sogn ca. 4 mil fra Abildtrup og ejer af en del jordegods der og i egnen omkring Holstebro. Han nævnes som ejer af Abildtrupgaard 1487 og 1498. Dette sluttes af følgende grunde. I. Begge bærer de det paa egnen ret sjældne navn Anders Hvid. II. Navnet Wisti forekommer baade i Hvidslægten i Trabjerg og i Hvidslægten i Abildtrup. III )))) /x Af to gamle breve fra 1493 ved vi, at Anders Hvids hustru, fru Margrethe Christensdatter (Barfod) i Trabjerg og hans fader Jep Christensen i Trabjerg havde jordegods i Bølling Herred, hvortil Abildtrup regnedes paa den tid. Det er saaledes sandynligt, at Anders Hvid, som ejede en del gods omkring paa egnen, har faaet Abildtrup med sin hustru eller ogsaa har arvet det efter sin fader #947. Anders J. var fint gift. Hans hustru hed fru Margrethe Qwie (født Christensdatter Barfod). Hun var enke efter adelsmanden Jes Qwie. ( IV. 1498 ejedes Abildtrup som ovenfor nævnt af Anders Hvid; men 1522 hed gaardens ejer Niels Andersen. Da det vides, at Anders Hvid i Trabjerg havde en søn af dette navn, maa det være denne, som har faaet Abildtrup, særlig da vi med grund kn formode, at de døde samme aar. V. Omtrent ved den tid, Niels Andersen forsvinder i Abildtrup, arver Anders Hvids søn Niels Andersen, Trabjerggaard, nemlig 1553. Det er meget usikkert, at Anders Hvid har boet i Abildtrup;) i alt fald har han ikke boet der efter 1500; thi dette aar gav han Niels Klemmensen til Blæsbjerg 10 Mark og 1 Td. honning for at blive herredsfoged i Ginding Herred. Ved samme tid har han saa maaske overtaget Trabjerggaard efter sin fader Jep Christensen. Foruden denne gaard og Abildtrup ejede han adskillige bøndergaarde samt havde en del gods i forlening. 1510 var han af Vestervig Kloster forlenet med 2 gaarde i Borbjerg, og 1514 lejede og hans hustru paa livstid af Gudum Kloster en gaard i Felde, Ryde sogn. 1524 fik han af Frederik d. I for sig og sine arvinger til evig tid brev paa Hodsagergaard og Brogaard i Hodsager sogn imod at give samme landgilde, som andre lige gode selvejere i Ginding Herred plejede at yde. Desudden ejede han en gaard ved navn Hessellund og en trediedel af Hogagergaard i Borbjerg Sogn. Han besad endvidere 2 gaarde i Haderup Sogn og gaarden Tinkerdal i Borbjerg Sogn samt nogle enge, som blev benyttet af Silkegaard i Feldborg Sogn. Han var i mange aar herredsfoged i Ginding Herred, var en anset og velhavende mand, som jo efterhaanden kom i besiddelse af meget jordegods. Under Klementsfejden havde han taget parti for bønderne og derved forbrudt sit gods; thi 1542 fik han kgl. bevevilling paa at beholde sit bondegods for samme landgilde som før fejden. Anders Hvid var af adelig stand, hvilket fremgaar af, at han 1543 blev takseret til skat lige med andre adelige. Anders Hvid var ikke alene herredsfoged over Ginding Herreed 1510-1550, men han var tillige delefoged ell. ridefoged under Lundenæs Slot; thi af tingsvidner af Ginding Herred og af Karup Birketing fra 1552 i anledning af Karup bønders eng fremgaar det, "at Dragskov Kjær, som kaldes Simmelkjær, har væreet holdt for Kongens Kjær og de selv og andre, hvem som haver skulde haft Brug i Dragskov Kjær eller Simmelkjær, da havde de det i Anders Jepsens Minde paa Kronens Vegne, baade med Høslet, Rishug og anden Brug, og ingen anden, saa længe til Peder Ebbesen lod de Gaarde bygge ved Simmelkjær paa Kronens Vegne og lagde samme Enge i Dragskov Kjær til samme Gaarde". Peder Ebbesen er lensmanden paa Lundenæs og Anders Jepsen er ejeren af Trabjerg. Ved samme lejlighed paastod Mogens Munk til Volstrup, at han i 50 aar af Anders Ibsen paa Kronens vegne havde haft tilladelse til rishug i Dragskov Kjær, "som kaldes Simmelkjær". Efter Anders J.þs død 1557 (Skiftebrev dateret 12. februar 1557) og senere efter hans hustrus død udbrød der alvalvorlige og langvarige stridigheder mellem kongen og arvingerne, paa hvis vegne optraadte Peder Skriver, der uden tvivl er identisk med Peder Jensen, og Jacob Bertelsen, der formodentlig var gift med Kirstine Andersdatter. Man skal langt tilbage i tiden for at finde aarsagen til disse stridigheder. I 1534 udbrød den saakaldte Grevens Fejde, hvor grev Christoffer af Oldenborg sammen med Skipper Clement i spidsen for bønderne søgte at gøre den fordrevne Christian II til konge efter Fredederik I, hvorimod adelsmændene samlede sig om dennes søn , Christian III, for under Johan Rantzau`s ledelse at kue oprøret, hvilket skete ved Aalborgs erobring 1534, slaget paa Øksnebjerg 1535 og Københavns overgivelse 1536. Mange selvejerbøndeder mistede som straf for deres deltagelse i oprøret deres selvejerrettigheder og blev almindelige fæstere, som dog - hvis de havde de fornødne midler - kunne købe deres gaarde til selveje igen. Blandt de selvejer, som deltog i oprøret, var ogsaa Anders Jepsen der dog var saa velhavende, at han kunne købe det hele tilbage igen, omend det blev en dyr historie for ham. Det lykkedes for AJ at holde en del af sit gods fri for afstaaelse uden lensmandens og kongens vidende, men dette snyderi blev dog senere opdaget. Det paagældende "skjulte" gods var gaarden Graasand i Haderup Sogn, en gaard i Høstrup i samme sogn, en gaard i Tinkerdal, en gaard i Kisum i Estvad Sogn og nogle enge i Simmelkær. Anders J `s ulovlige færd blev formodentlig opdaget ved skiftet efter hans hustru der døde omkring 1565. Sagen begyndte med, at fogeden paa Lundenæs Slot, Thomas Svendsen, igennem lensmanden modtog et kongeligt brev af 26. juli 1571, hvori han beordres til at "tale paa alt det af o ovennævnte Bondegods, som ikke er købt fri efter Skipper Clements Oprør og forfølge Sagen til Ende". Den 2. september 1571 udstedte kongen (Fr.II) fra Skanderborg en befalingsskrivelse til landsdommerne i Nørrejylland om efter nærmere tilsigelse af Thomas Svendsen, at stævne arvingerne efter Anders Jepsen for sig med deres beviser for, at AJ havde købt godset af de rette ejere før Skipper Clements "Opløb", og at det igen var købt efter Fejdens slutning. Endvidere paalægges landsdommerne at hjælpe Thomas Svendsen saa meget, som ret er. Landstingsdommen i Viborg gik arvingerne imod, idet det blev godtgjort, at det paagældende gods ikke var blevet købt tilbage efter oprøret. Arvingerne ville nødigt give afkald paa godset, og det lykkedes Peder Skriver i Rævshoved og Jacob Bertesen i Bjerre paa arvingernes vegne at faa bragt en ordning i stand med kongen, fremgaar det af en kongelig skrivelse af 29. maj 1573. I Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them Sogn. Dansk Slægtsforskning, Fredericia, 1961. Nævnes der under Anders Jepsen Hvid. "Anders Jepsen Hvid er født ca. 1462 og han døde 1557. Han var gift med Margrethe Christensdatter Barfod, der var enke efter adelsmanden Jes Qwie, der i 1476-1486 var Lensmand paa Riberhus. Han døde omkring 1486. x/ Anders Jepsen Hvid er formodntlig identisk med den Anders Hvid, der nævnes som ejer af Abildtrupgaard 1487 og 1498, da han skulle svare følgende afgift af gaarden til Lundenæs Slot.". x /Jens Abildtrup og hans brordatter Marie Abildstrup er af den mening, at ovennævnte Anders Jepsen (Hvid) i Trabjerg er identisk med den Anders Hvid, som var den første kendte ejer af Abildtrupgaard, Vorgod Sogn.Det menes endvidere, at Andersepsen (Hvid) i Trabjerg og dermed Anders Hvid i Abildtrup nedstammer fra en lavadelig slægt Hvid, som boede poaa herregaarden Trabjerg i Borbjerg Sogn ved Holstebro. x/ Jeg er ret sikker paa, at der maa være sket en sammenblanding mellem "vores" Anders Jepsen og en tidligere Anders Jepsen, muligvis en slægtning. Argumenterne imod, at det skulle være "vores" Anders Jepsen er----- (iflg. Ole Munk)----- følgendde: "Hvis alders angivelserne er rigtige, vil han være blevet en meget gammel mand - 95 aar- hvilket er en meget høj alder, men selvfølgelig ikke umulig. Til gengæld er det efter min mening urealistisk, at han skulle have deltaget i Grevens Fejde som 70 aarig og være herredsfoged til han var 88". I samme slægtsbog nævnes ogsaa, at han skulle være gift med en Johanna Christensdatter, som der ikke er noteret om andre steder ? Det kunne være, at at den Anders Jepsen der nævnes at skulle være gift med Johanna Christensdatter,----------(og sm optræder i en anden anetavle jeg har set)----- i stedet er forældre til Kirsten Andersdatter # 955 og at nærv. Anders Jepsen Hvid # 950 gift med # 949 Margrethe Christensdatter Barfod er en senere slægtning ? Opnoteret og maa undersøges nærmere ved gennemgang af andet tidl. materiale. 1496 købte Anders Jepsen 1/3 af en gaard i Hoager af biskop Iver Munk, som han handlede paa Stubberup Klosters vegne. Aarstallet er dog usikkert, da Iver Munk først blev biskop i Ribe 1499/1500. Efter hans død blev der udstedt skiftebrev dateret 12. februar 1557. Anders Jepsens arvinger fremlagde skiftebrevet paa Kongens Retterting i 1558 og her nævnes følgende arvinger: Enken: Margrethe Christensdatter, Anders Jepsens efterleverske. 1/ Anders Poulsen til Lund, Roum Sogn, paa vegne af sit datterbarn Karine Nielsdatter, salig Niels Andersens datter. 2/ Søren Lassen, borger i Holstebro, paa sin hustru Anne Andersdatters vegne. 3/ Anders Christensen i Mouritzgaard (Movstgaard, Gimsing Sogn) paa sin hustru Edel Andersdatters vegne. 4/ Peder Thygesen i Hallinbæk (Hallundbæk, Hodsager Sogn) paa sin hustru Marine Andersdatters vegne. 5/ Gøde Eriksen i Bjerre (Aale Sogn) paa sin hustru Kirstine Andersdatters vegne. I skiftet 1557 fik Anders Jepsens arvinger tillagt en lang række ejendomme, hvoraf der svaredes mindst 115 ørtug korn i afgift. Enken Margrethe Christensdatter fik fjerdeparten af gaarden i Trabjerg, halvdelen af Biørnstrup (vel Bjødstrup, Gjellerup Sogn), 2? gaard i Nør Skave (Borbjerg Sogn), en del af en gaard i Skave, 1 gaard i Neder Feldborg, Feldborg Mølle i fælleskab med de øvrige arvinger 1 gaard i Stendis, 2 gaarde i Feldborg, 1 gaard i Egebjerg, Brendegaard (i Sahl Sogn ?) , 1 gaard i Høstrup, 1 gaard i Vestorp og Brogaard (vel i Hodsager Sogn). Dette bøndergods udgjorde halvdelen af Anders Jepsens ejendomme. Salig Niels Andersens datter, Karine Nielsdatter , arvede en brorlod (nemlig faderens andel) efter Anders Jepsen.: 3 fjerdeparter af gaarden i Trabjerg og 3 fjerdeparter i alle de eng og skovparter, som laa til samme gaard. Yderligere en gaard i Trabjerg, 1 gaard i Kølvra og en gaard i Graasand. Overlever Karine Nielsdatter sin farmor, skal hun ogsaa arve den resterende fjerdepart af gaarden i Trabjerg, imod at udlægge 3 ørte hartkorn til de øvrige arvinger. (Karine Nielsdatters søn Oluf Simonsen solgte 1609 den søndre gaard i Trabjerg til Peder Christensen (Nørkjær) i Hindsels, Hvidbjerg Sogn, Refs Herred. Anne Andersdatter, gift med Søren Lassen i Holstebro, arvede en gaard i Hodsager og 2 parter af en gaard i Hogager. Marine Andersdatter, gift med Peder Thygesen i Hallundbæk arvede Hedegaard, 1 gaard i Kyndestoft, Ginding Sogn, og en del af en gaard i Nør Skave. Edel Andersdatter gift med Anders Christensen i Movstgaard arvede 1 gaard Hessellund og 1 gaard i Neder Felsdborg. Og endelig arvede Kirstine Andersdatter gift med Gøde Eriksen i Bjerre, 1 gaard Hesselaa, 1 gaard i Feldborg og en del af en gaad i Nør Skave. Arvingerne opnaaede imidlertid ikke at faa laasebrev paa de mange ejendomme, da adskillige personer tog genbreve og gjorde indsigelser. Sagen trak i langdrag og bedre blev det ikke, da kongen i 1571 befalede den tidligere ridefoged paa Lundenæ, Thomas Svendsen, at stævne arvingerne, idet man fra kongens side ikke mente, at Anders Jepsen havde indløst alle ejendomme efter Skipper Clementsfejden. Der faldt dom i 1572 ved kongens retterting, hvor det blev bestemt, at sagen skulle henvisvises til fornyet behandling ved herredsting og landsting pga. mange modstridende oplysninger. Men nu var Anders Jepsens arvinger blevet utaalmodige og sikkert ogsaa bekymrede for sagens udfald. I hvert fald drog to af arvingerne, Jacob Bertelseen i Bjerre og Peder Skriver i Rævshoved til kongen og "stillede ham tilfreds", nok mod en pæn kontant sum penge. Derefter udstedtes 29. maj 1573 et aabent brev, at "arvingerne efter Anders Jepsen i Trabjerg og hans hustru til arvelig ejendom maa beholde det bøndergods, som de havde tilholdt sig mere, end det brev, Kong Christiern III havde givet Anders Jepsen paa det gods, han havde i værge, formelder". x/ Langt de fleste oplysninger, som Jens Abildtrup fremlægger i sine Bøger hhv. Abildtrupgaard, 1925 og Slægten Abildtrup II, 1951 vedrører i virkeligheden Anders Jepsen her og ikke # 3221 Anders Hvid, som Jens Abildtrup uheldigvis blander sammen. Kilde: http://peter-skjoldhoj.dk/TNG/getperson.php?personID=I5513&tree=GrenX	Jepsen i Trabjerg, Anders Herredsfoged i Trabjerg, Delefoged Lundenæs Slot (I502214)
1206	Anders Lars Klingenbergs Sön Lars 2 Aar	Andersen, Lars Barnløs (I19045)
1207	Anders Larsens Sön Lars baaren af Karen Marie Ottes. Fadd: Otte Snidker, Peder Stephensen, Niels Andersen, Ellen Jenses. s. 23	Andersen, Lars Barnløs (I19045)
1208	Anders Larsens Sön Peder baaren af Mette Sophie. Fadd: Mads Christens:, Peder Larsen, Jens Hansen, Inger Nielses. s. 22	Andersen, Peder Barnløs (I19044)
1209	Anders Madsens enke. 82 år. opslag 649	Nicolaisdatter, Anna (I13322)
1210	Anders Nielsen Kier på Woldbjerg, Synnerbjerggaard? ætat 76 aar. opslag 46	Nielsen, Anders Kjær Bonde på Sønderbjerggaard i Hee (I20944)
1211	Anders Nielsen Wiis datter i Terslev, Friderich Hansens pige Kirsten, Frederik Madsen, Peder Madsen i Terslev, Lars Madsen i Årløse, Niels ? og Anders Olsens hustruer i Terslev, opslag 62	Andersdatter Wiis, Maren (I22180)
1212	Anders Nielsen Wiis datter i Terslev, Mads Jensens hustru ibid, Lars Jacobsen, Anders Jacobsen og Jens Jensens hustru i Terslev, opslag 63	Andersdatter, Sara (I22189)
1213	Anders Nielsen Wiis søn i Terslev, Christian Hansens stifdatter Mette i Bjerrede, Johan Møller, Niels Bendtsen, gl. Jens Wiis hustru i Terslev, Jørgen Smed og Lars Madsen i Årløse, opslag 42	Andersen Wiis, Niels Barnløs (I22185)
1214	Anders Nielsen Wiis søn i Terslev, Frederich Larsens hustru i Farringløse, Johan Møller og Jens Wiis i Terslev, Niels Viis datter i Bjerrede, opslag 40	Andersen Wiis, Niels Barnløs (I22184)
1215	Anders Nielsens datter i Terslev. Faddere: Hans Nielsens datter Karen ibid., Peder Madsen, Peder Hansens hustruer af Terslev, Anders Jacobsen af Heebo, opslag 69	Andersdatter, Maria (I22187)
1216	Anders Nielsens søn i Terslev, Lars Madsens hustru i Årløse, JOohan Møller, Friderich Nielsen, og Jens Viises hustru i Terslev, Christen Vincens og Søren Nielsens hustruer i Årløse, opslag 50	Andersen Wiis, Niels Barnløs (I22237)
1217	Anders Nielsens søn i Terslev, Maren Hansdatter af Bjerrede, Lars Madsen af årløse, Christian Hansen og Jacob Nielsen af Bjerrede, Friderich Madsen og Johan Møllers hustruer af Terslev, opslag 58	Andersen Wiis, Niels Barnløs (I22238)
1218	Anders overtager fæstet i Nyby efter Margrethes far. Fæster 1743 til 1769 Anders og Margrethe fik 5 børn i perioden 1745 til 1761. I 1769 blev datteren Kirsten gift med Peder Nielsen fra Nyby, der i den forbindelse overtager fæstet. Kilde: Aneopslag	Familie (F500440)
1219	Anders Pedersen i Borum, fick breff på en gård udi forne Borum liggendes qvitt och fri, for hand årligen skal holde Cannike Mølle bro. Wi Christian etc. G a w, at eftersom thende brefschriver Anders Pedersen i Borum, herritzfoged udi Framløf herred, er af lensmanden på vort slot Skanderborg, befalendes och pålagt, årligen att schall holde en bro ferdig och ved magt, kaldes Cannicke Mølle bro. Thi haffuer wi nådig bevilget och tilladt, och nu med thette obne breff bevilge och tillade, at fornte Anders Pedersen for hans umage och besværing, må nye och beholde een gård liggendes udi fornte Borum, som Lauritz Heug? iboede, och hand nu self udi brug och svarer? hefter?, qwitt och fri for giesterie, egt och arbeide, dog schal hand fremad holde samme broe ved godt heft och magt. Actum Silkeborg 28 august 1600.	Pedersen, Anders Herredsfoged og selvejer i Framlev (I501342)
1220	Anders Rasmussen fhv Sognefoged og Gaardeier i Næsby 61 Enkemand	Rasmussen, Anders Gårdmand, Sognefoged i Næsby, Dannebrogsmand (I19098)
1221	Anders Rasmussen af Ebberup et Barn til Daaben Nom: Anders. Fad: som bar det var Mette Jörgensdatter ibid. Opslag 69 dfs	Andersen, Anders (I5872)
1222	Anders Rasmussen af Ebberup lader sit Barn til Kirke Nom Karen?. fad: som bar det var Johanna Nielsdatter af Stolen. Opslag 60 dfs	Andersdatter, Karen (I5871)
1223	Anders Rasmussen af Kierumgaard et Barn døbt d: 25 Oktob: Nom: Rasmus. Fad: Maren af Kierumgaard. Opslag 46 dfs	Andersen, Rasmus (I501516)
1224	Anders Rasmussen af Kierumgaard et barn Døbt Dom: ? Nom: Maren. fad: som bar det: Bodel Christensdatter. Opslag 48 dfs	Andersdatter, Maren (I501518)
1225	Anders Rasmussen af Kierumgard et Barn Døbt Nom: Karen. Fad: som bar det Bodil af Kierumgaard. Opslag 49 dfs	Andersdatter, Karen (I501423)
1226	Anders Rasmussen af Medelbye et barn hjemmedøbt af 8 Januari Nom Jörgen. fad: som bar det Anna Jörgensdatter ibid. Opslag 53 dfs	Andersen, Jørgen (I501517)
1227	Anders Rasmussen af Medelbye haver et barn i Kirken den 12the December ved nafn Jörgen. Henning Jensens Hustrue Anna Hennings bar det. Test Anders Hansen Huusmd i Medelbye, Mads Jensen i Kierumgaard, Jørgen Jørgensen som var Barnets Mor=Broder tjenende i Lundager og Barnets Søster Maren Anders Datter tjenende Søren Hansen i Norbye. Opslag 13 dfs	Andersen, Jørgen (I5874)
1228	Anders Rasmussen Barn af Ebberup døbt Nom: Maren. Den som bar Barnet var Kiersten Hansdatter ... tiendende Erik Thorsen Ebberup. Opslag 72 dfs	Andersdatter, Maren barnløs (I5873)
1229	Anders Rasmussen får mindst 15 børn. Kirkebogen er noget mangelfuld og utydelig. Helt usædvanligt, så dør kun ét af børnene i barndommen iflg. Kirkebogen frem til 1769.	Rasmussen, Anders (I501424)
1230	Anders Rasmussen i Ebberup og Karen Jørgensdatter ibid. Opslag 13 dfs	Familie (F500516)
1231	Anders Rasmussen i Medebye et Barn døbt Dom: 2 Post Pasch: Fad: som bar det Anna Andersdatter af Kierumgaard. Den gode præst har glemt at notere barnets navn, men det må være Mette - ud fra senere vielse. Opslag 51 dfs	Andersdatter, Mette (I5870)
1232	Anders Rasmussen og Karen Jörgensdatter i Ebberup 1 Barn nom. Anne. Beata Meyer ibid. b.b. Comp. Peder Christensen, Peder Madtzen, Anders Nielsen og Anne SimonsDatter alle af Ebberup. Opslag 59 dfs	Andersdatter, Anne (I501515)
1233	Anders Rasmussen og Mette Jørgensdatter af Medelbye og Nordbÿe. Trolovet 5 December 1744 Vidner Hans Hansen og Anders Hansen begge af Medelbÿe. Copuleret 21 April 1745 Opslag 21 dfs	Familie (F1646)
1234	Anders Rasmussen Ravnekier af Medelbye lem af Odense Hospital begravent 92 Aar gl: Opslag 150 dfs	Rasmussen, Anders (I501424)
1235	Anders Rasmussens Datter fra Ebberup begravet, var 10 aar gammel. Der kan næsten kun være tale om Maren her. Opslag 138 dfs	Andersdatter, Maren barnløs (I5873)
1236	Anders Rasmussens hustru i Hadstrup 48 aar, opslag 136	Jensdatter, Kirsten (I24432)
1237	Anders Vies gl 78 aar, opslag 141	Jensen Wiis, Anders Husmand og betler i Ørslev (I22258)
1238	Anders Vies hustru 74 aar, opslag 133	Nielsdatter, Inger (I22259)
1239	Anders Vies i Tersløv, 67 aar, opslag 155	Nielsen Wiis, Anders Fæstebonde i Terslev (I22173)
1240	Anders Vieses søn i Terslev. Peder Madsen hustru, Mads Jensens hustru JohanneNiels Rasmussen i Terslev, Niels Pedersen i Bjerrede, Anders Jacobsen i Heeboe, opslag 74	Andersen Wiis, Jacob Smed i Ishøj (I22188)
1241	Anders Vises søn i Terslev Christen 3 uger gl. opslag 135	Andersen Wiis, Christen Barnløs (I22236)
1242	Anders Wiises datter i Terslev. Faddere: Frands Olsens hustru i Tolrød, Peder Wiis i Klippede, Jacob Andersens karl Niels og Jens Wiises hustru i Terslev, opslag 36	Andersdatter Wiis, Maria Barnløs (I22233)
1243	Anders Wiises datter i Terslev. Faddere: Mads Christensens hustru i Ørslev Lisbeth, Peder Wiis i Klippede, Jens Wiis, Christen Johansen og Hans Olsens hustruer alle i Terslev, opslag 30	Andersdatter, Marie Barnløs (I22231)
1244	Anders Wiises datter i Terslev. Faddere: Peder Wiises hustru i Klippede, Vincentz Christensen, unge Jens Wiis, gamle Jens Wiis og Anders Olsens hustruer i Terslev, opslag 42	Andersdatter Wiis, Maren (I22265)
1245	Anders Wiises datter i Ørslev Maria 15 aar, opslag 102	Andersdatter Wiis, Maria Barnløs (I22233)
1246	Anders Wiises søn i Terslev, 6 aar og 5 uger gl. opslag 128	Andersen Wiis, Peder Barnløs (I22260)
1247	Anders Wiises søn i Terslev. Faddere: Jens Wiis hustru ibid., Anders Olsen og Wincens Christensens hustruer i Aarløse opslag 31	Andersen Wiis, Mads Udflytterhusmand i Aarløse (I22232)
1248	Anders Wiises søn i Terslev. Faddere: Søren Skræders hustru Birthe, Johan Pedersen, Anders olsen, Anders Sørensen? i Torp, opslag 21	Andersen Wiis, Peder Barnløs (I22260)
1249	Anders Wiises søn Jacob i Terslev 5 dage gl., opslag 139	Andersen Wiis, Jacob Barnløs (I22239)
1250	Andrea Petra KRISTENSEN BACH: Jeg har kopi af Dåbsattest for: Andrea Petra Kristensen Bach Fødeby og -sogn: Tvis Stationsby, Tvis sogn Fødselsår og -dag: 1907, 23 October Kirke: Tvis kirke Dåbsår og -dag: 1907, 17 November. Forældre: Tømrermester Søren Peter Andreas Kristensen Bach og Hustru Mette Kirstine Amalie Andreassen. Overensstemmelse med Ministerialbogen bevidnes Nørre Felding-Tvis Pastorat, 19 August 1920, Jens Nielsen Sognepræst Tvis kirkebog 1905-1910 C526-19 s. 60-61 : 23. Okt. 1907 Tvis stationsby Andrea Petra Kristensen Bach F: Søren Peder Andreas Kristensen Bach og Mette Kirstine Amalie født Andreassen, 22 aar. Faddere: enke Ane Magrethe Marie Elisabeth Andreassen af Holstebro og ungkarl Jens Martinus Kristensen Bach af Lauralyst Mark. Kilde: http://www.oocities.org/heartland/hills/4272/003.html#I4	Kristensen Bach, Andrea Petra (I298)