Match 11,701 til 11,750 fra 27,665
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 11701 |
Huusmand Jens Hansens kone i Saltofte.
Opslag 101 dfs | Olufsdatter, Birthe (I500499)
|
| 11702 |
Huusmand Niels Pedersen og Kone Mariane Nielsdatter i Aalebekshuset.
Gmd. Jens Pedersens Kone Ane af Olstrup, Hmd. Niels Jensen af Ulse, Inds Anders Nielsen i Braabye og gmd. Jens Pedersen af Olstrup.
opslag 36 dfs | Nielsen, Peder Væver (I500216)
|
| 11703 |
Huusmand og Enkemand i Mosebye 84 Aar.
Opslag 171 dfs | Mortensen, Troels Indsidder og Røgter (I5097)
|
| 11704 |
Huusmand og Wæver Henrich Hansen og Hustru Anne Hansdatter i Sjolte. Gaardmand Ole Jensens Hustru i Sjolte. Hans Nielsen i Silperup, Ole Jensen, Lars Olsen og Jens Nielsen alle af Sjolte.
Opslag 39 dfs | Henriksdatter, Anne Marie barnløs (I3045)
|
| 11705 |
Huusmand paa Sønderbjerg 72 aar. opslag 2 | Simonsen, Jens Gårdmand i Tremhuse (I21313)
|
| 11706 |
Huusmand Peder Larsen og Hustru Maren Jacobs Datter i Brandeløv en Søn til Daabs confirmation kaldet Jacob baaret af Kirsten Jacobs Datter i Tvede. faddere var Christopher Steensen, Jørgen Larsen i Nestelsøe og Hans Larsen i Tvede.
Opslag 4 dfs | Pedersen, Jacob (I3242)
|
| 11707 |
Huusmand Peiter Henriksens enke Dorthe i Næsbye bar ham. faddere: Ungkarl Hans Andersen af ?, Hans Hansen indsidder i Tyvelse, Peder Kristensen hans hjemmeværende datter Margrethe og gmd. Henrik Kristensens ++ ibid. opslag 57 | Henrichsdatter, Mette Marie Ugift tjenestepige og daglejerske (I17084)
|
| 11708 |
Huusmand Peiter Kristian Henriksen Wævers søn i Næsby.
opslag 32 | Pedersen, Peder (I17054)
|
| 11709 |
Huusudflytter paa Pedersborg Byes Mark, 71 Aar.
Opslag 571 | Nielsen, Sigfried Fæstebonde i Pedersborg (I500864)
|
| 11710 |
Hvem Maren Jacobsdatters forældre var, vides ikke, det er dog værd at notere sig at der i
kirken er et andet gravminde4:
” 1685. Jacob Andersen, fordum Raadmand i Roeskilde i 39 Aar, død 1672 i hans 86. Aar,
3 Maaneder, 2 Uger og 5 Dage. »Gud give hannem etc. ... anno 1685«. Ølandsk Kalksten,
155 x 118cm, med fordybede Versaler. Over Indskriften fordybet Cirkel med Dødningehoved paa Golgathahøj. Ifølge Trojel laa Stenen uden for Kirken, lige for Døren; nu i
Skibets Gulv. ”
https://holm-slaegt.dk/Download/Sl%C3%A6gten%20Huulegaard.pdflde: | Jacobsdatter, Maren (I21003)
|
| 11711 |
Hvilstedgaard | Nielsen, Laurs Gårdejer Hvilstedgaard (I501269)
|
| 11712 |
Hvis Peder Sørensen, som er vidne ved hendes trolovelse, er hendes far, så KAN det være ham og moderen her:
FT 1787 Næsby:
Peder Sørensen Mand 54 1733 Gift Mand Husfæster
Maren Christensdatter Kvinde 50 1737 Gift Kone
Anders Pedersen Mand 10 1777 Ugift Deres barn
Peder Bille Mand 51 1736 Gift Mand Indsidder, Blind og Sengeliggende, nyder Almisse
Margrethe Madsdatter Kvinde 75 1712 Gift Kone
Maren Christensdatter dør i 1792 i Næsby begravet 26. feb. 1792, 54 aar. opslag 69
Peder Sørensen dør 25. sep. 1898 i Næsby : Denne Mand faldt om ved sit Arbeide og døde strax. 62 aar. Begravet 30. sep. 1798 i Næsby. opslag 70
Det kan tale for, at de er Sidses forældre, da hendes første datter kaldes Maren. | Pedersdatter, Sidse (I18872)
|
| 11713 |
Hvor blev de viet og hvor er deres to ældste børn døbt? Ikke i Terslev eller Ørslev | Familie (F6781)
|
| 11714 |
Hvor de er født/døbt og viet, og hvor den ældste søn er født, vides ikke. Muligvis i Snedsted, men der er ingen KB før 1759.
De dør begge hos sønnen Henrich i Snedsted
FT 1787 Skjoldborg, Møgelvang Bye:
Niels Pedersen Skotland Mand 58 1729 Gift Mand Bonde og huusmand
Mette Henrichsdatter Kvinde 56 1731 Gift Hans kone
Begge i 1.ste ægteskab
FT 1801 Snedsted:
Henrik Nielsen Mand 42 1759 Gift mand fæstehuusmand med jord
Maren Christensdatter Kvinde 36 1765 Gift Hans kone
Niels Pedersen Mand 73 1728 Gift mandens fader har ophold af sønnen
Mette Henrichsdatter Kvinde 72 1729 Gift mandens moder | Familie (F6647)
|
| 11715 |
Hvor gemmer de sig i FT 1787? Ikke i Flade, ikke i Hurup | Familie (F6658)
|
| 11716 |
Hvor har jeg den oplysning fra? | Pedersen, Viggo Murer, Husmand (I500734)
|
| 11717 |
Hvor mon hun kom fra? Tællefejl i FT 1787? | Jensdatter, Anne Cathrine (I23675)
|
| 11718 |
Hvor og hvornår de blev viet, ved jeg ikke. Men da Johanne får døbt sit uægte barn Jens Frederik i 1810, er hun gift med Jens Markussen. | Familie (F2842)
|
| 11719 |
Hvorfor dette barn ikke er døbt ejheller konf. (ikke fundet), ved jeg ikke. Men iflg. familien skal hun hedde Helene/Lene | Nielsen, Pige (I13632)
|
| 11720 |
Hvorfor han får efternavnet Andersen ved jeg ikke, opslag 32 | Andersen, Jens Peder Uægte (I24232)
|
| 11721 |
Hvorfor han ikke kom i Kirken ved jeg ikke. Opslag 27 i Egvad KB | Stoltze, Hjalmar Trafikassistent ved DSB i Thisted, Stationsforstander i Værslev og Lundby (I15040)
|
| 11722 |
Hvorfor hun kalder sig Joseffa vides ikke | Kossowska, Justinia roepolak (I24200)
|
| 11723 |
Hæmorrhagia cerebri. Apoplexia | Rasmussen, Jørgine (I26221)
|
| 11724 |
Hængt sig | Johansen, Carl Frederik Teglværksarbejder (I22745)
|
| 11725 |
Hængte sig | Sørensdatter, Karen (I13469)
|
| 11726 |
Hængte sig | Honoré, Susanne (I20588)
|
| 11727 |
Hængte sig selv. Amtet Tillader at hun maatte begraves i Stilhed paa Kirkegaarden
Opslag 118 dfs | Losen, Maria Charlotte Dorthea (I4703)
|
| 11728 |
Højby, Ods, Holbæk 1700-1799, opsl. 221, 1773
Dom 23 p Trin
Hans Christian Fourage Skriver Christensens Søn
Daab confirmeret efter at han de 10 Aug?
... hiemmedøbt. Moderen bar ham,...
| Christensen, Hans Christian Snedker (I500980)
|
| 11729 |
Højst sandsynligt er de forældre til Henrich Simonsen, for ved hans datters dåb står således: blev Hendrich Simonsens datter Dorthe fra Høsten baaren til daaben af Mette Sørensdatter Simon Hendriksens hustru i Tollerød i Terslev Sogn | Familie (F980)
|
| 11730 |
Hørbygaard | Huitfeldt, N Nielsdatter af Hørby (I500347)
|
| 11731 |
Hørbygaard | Dyre, Alhed Turesdatter (I500101)
|
| 11732 |
Hørbygaard | Dyre, Ridder Ture Knudssøn Til Vittfugleberg (Fuglebjerg) (I500102)
|
| 11733 |
Høsten Teglværk | Larsen, Anna Nelly (I2583)
|
| 11734 |
Høsten Teglværk | Larsen, Johny Erna (I2582)
|
| 11735 |
Høsten Teglværk | Larsen, Jørgen Peter (I2581)
|
| 11736 |
Høsten Teglværk | Larsen, Karen (I2580)
|
| 11737 |
Høsten Teglværk | Larsen, Niels Peter Christen (I2573)
|
| 11738 |
Høsten Teglværk | Mortensen, Johanne (I2579)
|
| 11739 |
I "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1. Rk., 1. Bind", findes en længere og særdeles interessant artikel af J. Kinch om Anders Sørensen Klyne og hans slægt, i hvilken der bl.a. fortælles følgende:
"Omtrent samtidig med sit Ægteskab har Anders Sørensen rimeligvis begyndt en selvstændig Virksomhed som Handelsmand; men denne Virksomhed synes, uagtet han havde saa rig en Fader, og hans Kone ogsaa maa have haft nogen Formue, at være begyndt ganske i det Smaa; i det mindste træffer vi ham i Foraaret 1573 selv staaende i "en lille Krambod" i Nørregade.
Her kom en Mand fra Landet, som vilde kjøbe nogle Sild af ham; men de kunne hverken blive enige om Prisen eller om dens Værdi, hvortil Anders Sørensen skulde tage en "gammel Daler", idet Bonden vilde have, at han skulde give Mere for den, end den efter kongelig Forordning skulde gjælde.
Da Bonden blev for nærgaaende, stødte Anders Sørensen ham bort; men nu begyndte han ude paa Gaden at true med en Kniv, som dog ved tililendes Hjælp blev vristet fra ham.
Efter Vidnernes Forklaring kunde der ikke lægges Anders Sørensen noget til Last.
I samme Foraar begyndte vor unge Ægtemand og Borger at leje af Byens Jorder, og samme Dag, som Forhøret blev optaget i den ovennævnte Sag, fik han Skjøde på en Kaalgaard med Bygning (Lysthus) paa St. Hans Holm, det vil sige, den Ø, som danneds af Byens Grave (udenfor den nuværende Gravsgade) og Aaens 2 Hovedarme".
I 1573 kom Anders under et drikkegilde til at såre den unge og ustyrlige Poul Hansen (søn af rådmand Hans Jensen) så slemt med en kniv, at han døde dagen efter.
Størstedelen af skylden lå hos Poul Hansen selv, og Anders Sørensen Klyne blev da også af tovsmændene "svoren til sin fred" mod at betale mandebog til den dræbtes slægtninge og faldsmål til kongen og byen.
D. 17. januar 1580 fik Anders kongebrev på, at han måtte aftappe vin i Ribe By.
Sin vinkælder havde han lige ved siden af byens, men få år efter fik han selve rådhuskælderen i leje, og 19 år senere fornyede han lejemålet i forening med en Bertel Struck.
De to måtte i fællesskab forpligte sig til at udskænke vin til "et billigt værd".
Året efter at Anders havde fået kongebrev på vinhandelen, lod kongen holde retterting i byen, i hvilken anledning kansler Niels Kaas, marsk Niels Gyldenstjerne og 4 andre rigsråder var tilstede der.
Af de endnu bevarede regnskaber fremgår det, at rigsråd J. Rosenkrantz under rettertinget boede hos Anders Sørensen Klyne.
De høje herres fortæring, som betaltes af byen, udgjorde henholdsvis 26, 9½ og 7 rdl., hvortil kom en vinregning på 43½ rdl.
Anders var en mand med sine meningers mod, og i forbindelse med en strid mellem ham og borgmester Peder Mortensen Hegelund fremstod han d. 16. februar 1582 åbenlyst på tinget, hvor han bl.a.a udtalte, at han i hvert fald ikke havde været med til at vælge Peder Mortensen Hegelund til borgmester.
I 1588 blev han i øvrigt selv valgt til rådmand, og året efter opstod der en hæftig strid mellem ham og adelsmanden Mourids Podebusk. Sidstnævnte beskyldte nemlig Anders for at have fremlagt nogle falske papirer under en proces i Holland, og han forbød nu borgmester og råd at give Anders Sørensen Klyne sæde hos sig.
Dette forbud havde Mourids Podebusk imidlertid ingen bemyndigelse til at udstede, men borgmester og råd rettede sig efter ham og udelukkede Anders fra rådet, hvorved der naturligvis hurtigt opstod den mistanke i byen, at der var noget om snakken.
Men Anders var jo ikke tabt bag en vogn, og han sendte straks sin dygtige hustru, Kirstine Lauridsdatter, til København, hvor det lykkedes hende at få udstedt 2 kongebreve, dateret d. 7. december 1588.
I det ene brev tog kongen hendes mand under sin beskyttelse, idet Anders frygtede at blive overfaldet af Mourids Podebusk.
I det andet brev befalede kongen borgmester og råd atter at lade Anders Sørensen Klyne tage sæde i blandt dem, idet der forelå bevis for, at han havde handlet ærligt.
D. 28. august 1593 aflagde kong Christian d. 4., besøg i Ribe, hvor byens borgere modtog ham i deres rustninger under Anders Sørensen Klynes befaling.
To dage senere forlod kongen byen og drog via Trojborg til Daler, hvor han skulle overnatte.
Forinden var Anders' hustru taget til Daler sammen med flere andre kvinder fra Ribe, for her at sørge for majestætens standsmæssige indkvartering. Mere præcist bestod opgaven i at behænge stuerne med tapeter m.v.
Da lensmanden Albert Friis i 1595 for første gang fratrådte lenet, og Valdemar Parsberg afløste ham, holdt borgmester og råd et gilde for dem begge på byens regning.
Dette gilde stod Anders for, og der blev drukket 42 kander vin og 1 tønde øl.
I juni 1595 foretog Valdemar Parsberg i øvrigt en udflugt til Sønder Ho på Fanø sammen med biskop Hegelund og Anders.
Efterhånden blev Anders som før nævnt en meget formuende mand, og desuden en stor grundejer.
Huset nr. 378 på Nederdammens nordside arvede han efter sine forældre, som havde boet der.
Senere købte han to ejendomme (ødehuse), som lå øst for dette hus, nedrev dem og opbyggede et nyt.
I en gammel beretning siges det, at han lod opføre mange huse i Ribe efter den store ildebrand i 1580.
Mere konkrete oplysninger om Anders' adresser findes i Ole Degn's doktorafhandling "Rig og fattig i Ribe", p. 188, bind 2:
Anders' første hus lå på Grønnegade (Østsiden, mellem rådhuset og hjørnehuset ved torvet).
Fra 1577 (efter faderens død) flyttede han og familien på ind på Nederdammen i faderens hus, (det næstvestligste på nordsiden).
I 1588 flytttede familien ind i naboejendommen: Huset øst for faderens.
Anders Sørensen Klyne og hans børns liv og skæbne giver et næsten overtegnet billede på den voldsomhed og tilbøjelighed til blodsudgydelse som - i det mindste i visse kredse - herskede endnu i slutningen af det 16. og begyndelsen af det 17. århundrede.
Det skal dog på ingen måde forståes sådan, at denne families liv og død var tidstypisk.
Anders, som vist i det hele taget ret temperamentsfuld herre, slog således en anden mand med et spyd i 1591. Men dette optrin fik vist ingen følger.
D. 5. maj 1598, samme dag som Ribe Latinskole havde sin majfest, indtraf imidlertid en sørgelig begivenhed.
Anders Sørensen Klyne, herredsfogeden i Gørding Herred Søren Jensen Bramming og Jakob Svanning havde været sammen hele eftermiddagen og havde drukket godt, først hos Jakob Svanning og derefter hos Anders' svigersøn biskob Hegelund
Men under festlighederne i biskobbens gård var herredsfogeden blevet temmelig beruset, og da han i kådhed truede Anders med sit sværd, ville denne parere med et spyd, han havde med sig - vistnok også for sjov.
Pludselig snublede herredsfogeden (han var jo stangdrukken) og kom derved til at såre Anders sådan i benet, at han døde 4 dage senere.
Herredsfogeden Søren Bramming blev straks arresteret, men slap atter løs ved kaution.
Skønt der ikke var nogen grund til at antage, at gerningen skete forsætligt, forfulgte Anders Sørensen Klynes slægt dog sagen imod herredsfogeden med stor iver, og Jakob Svanning førte sagen for dem med stor dygtighed.
At drabet ikke var sket af våde ville han bevise derved, at Søren Bramming jo med forsæt havde trukket sit sværd og derfor burde gøres ansvarlig for den ulykke, som var sket.
Tovsmændene svor da også d. 13. juni drabsmanden fra hans fred. De gjorde ham med andre ord fredløs.
Søren Bramming fik dog en dygtig forsvarer i lensmanden Albert Friis, som fik sagen fremført i rådstueretten, som derefter dømte tovseden ugyldig.
I februar året efter lykkedes det Anders' slægtninge at erhverve et kongeligt oprejsningsbrev, som tillod dem på ny at anlægge sagen, og de samme tovsmænd svor nu atter Søren Bramming for hans fred.
Denne ed blev stadfæstet af borgmester og råd d. 20. december 1599.
Lensmanden forsøgte forgæves at få sagen for Viborg Landsting, men efter hans død i 1601 optog den nye lensmand, Albret Skeel, forhandligen med begge parter og opnåede et forlig.
Forliget bestod i, at drabsmanden skulle betale de efterladte en sum penge efter fri overenskomst, den tidligere såkaldte "Görsum" på 400 rdlr.
Det er klart, at Anders Sørensens pludselige og meningsløse død har gjort et forfærdeligt indtryk på hans efterladte enke.
Hun skulle dog komme ud for endnu hårdere prøvelser, idet ulykke på ulykke i de kommende år ramlede ned over familien.
Den ældste søn Jens, var tidligt med i gadeoptøjer og deltog senere i flere blodige slagsmål.
D. 10. juli 1610 blev han dræbt på skibbroen under en strid, som opstod mellem 2 andre personer.
Sønnen Søren deltog, så snart han blev voksen, i sin ældre brors vilde liv og var en lige så dårlig person som han.
D. 31. oktober 1602 blev han dødeligt såret på et værtshus lige uden for Hamborg, og 3 dage senere døde han i Ribe.
Sønnen Hans fulgte i sine brødres fodspor, men døde allerede som 20-årig.
Hans' søster Karen var gift med rådmand Hans Jessen (Søhanes) søn.
D. 11. september 1604 blev den 72-årige Hans Jessen hårdt såret.
Mistanken faldt snart på Hans, hvorfor lensmanden lod ham arrestere.
Han tilstod at have begået denne ugerning, og dommen faldt hurtigt, hvorefter han d. 22. december samme år blev halshugget.
Datteren Karen var, som ovenfor anført, gift med Niels Hansen Søhane, hvis far blev såret af Karens bror Hans.
Niels Hansen Søhane var ikke fri for at ligne sine svogre meget hvad angik voldsomhed og lyst til ballade.
Desuden var han en meget slet person, som snart satte den formue, som både han og hustruen havde arvet, over styr.
D. 12 juni 1615 ramtes familien af endnu en stor sorg, da Karen og et par af børnene omkom på en sørejse mellem Sønderho og Ribe.
Datteren Lisbeth blev i 1604 gift med Jens Andersen Guldsmed der, som foran omtalt, i 1625 under en strid dræbte sin egen bror Hans.
Følgende stammer fra: http://www.moerch-bjaerre.dk/Martha/per01687.htm#0
"Efter at have tiltraadt den store Arv efter sine Forældre, har Anders Sørensen rimeligvis i høj Grad udvidet sin Handelsvirksomhed. Han blev saaledes nu den største Lejer af Byens Jorder, navnlig dens Enge. I Februar 1578 fæstede han Gravsogns Mark (nu Hans Hegelunds Mark) paa 8 Aar for 23 gl. Dr. aarlig, og desuden paa 1 Aar Stejleng for 13 Dr., Tvederkjær (nu Ribe Kjær og Mose) for 60 Dr. og Store Kobro for 140½ Dr. Uagtet det ikke anføres, havde han dog maaske dette Aar ligesom oftere flere Interessenter med sig i den sidste store Eng. Da disse Enge især fæstedes af Hensyn til Studehandelen, saa maa vi antage, at han nu drev denne med stor Kraft. Han havde dog allerede begyndt paa den før Faderens Død; thi 1576 kjøbte han en Stald i Forstaden, som dengang var en hel Staldby, bestaaende alene af Stalde, som kunne rumme flere tusinde Stude, og allerede 1577 havde han haft Andel i Store Kobro.
Ved Skatteligningerne før Jul 1577 og 1578 blev Anders Sørensen ansat at skatte efter 10 Mk., og da Skatten i det sidste Aar udredtes firdobbelt, skulde han altsaa betale 40 Mk. i Byskat.
Over denne Ansættelse, som var lidt højere, end hans egen og hans Faders hidtil havde været tilsammen, beklagede han sig for Borgmestere, Raad og 24 Mænd.
Disse svarede ham, at hvis han ikke vilde betro dem at lægge ham i Skat, saa vilde de tilbyde ham, at han selv maatte gjøre det "ved sin Ed", saaledes at han skulde betale 8 Sk. af hver Tusind Mk. frit Gods eller, hvis han fandt, at det var for Meget, da 8 Sk. af hvert halvandet Tusind, uagtet de mente, at Ingen i Ribe havde den Formuenhed til sin Skat som han.
En Skat af 40Mk. vilde altsaa herefter kun have svaret til en ren Formue af 60.000 Mk. eller 15.000 Dr., medens Anders Sørensens Arv skal have været meget større. Efter Skattebogen maa man ogsaa antage, at han ikke har taget imod Tilbuddet; men da han 1579 var sat til at skatte efter 16 Mk., brød hans Misfornøjelse igjen frem, og den 3die December opsagde han endogsaa i begge Borgmestrenes og flere Andres Nærværelse paa Raadstuen sit Borgerskab, og da han gik ud, bad han alle de Tilstedeværende at "drage hans Ord og Opsigelse til Minde".
Denne Opbrusning har vel ogsaa snart lagt sig; thi hans Opsigelse af Borgerskabet findes ingen Følger at have haft, og næste Foraar fæstede han ligesom tidligere af Byens Enge".
Anders Sørensen Klynes Handelsvirksomhed omfattede hovedsagelig Eksport af Stude og af Landets øvrige Produkter, dels til Elben og dels til Holland.
I 1580 fik han endvidere kongelig Tilladelse til at udtappe Vin i "Potte- og Kande-Vis", eftersom han havde "en stor Hob" Vin liggende, som han havde faaet i Betaling af nogle hollandske Købmænd. Den 8. November 1593 fik Tolderen i Ribe Kjeld Jørgensen et Kongebrev, hvori han fik Befaling til at betale Anders Sørensen Klyn den Tørfisk, som Kasper Markdanner havde bestilt hos ham til Hofholdningen paa Koldinghus. Heraf fremgaar det altsaa, at Anders Sørensen Klyne ogsaa levede af Fiskeri, og i Sommermaanederne opholdt han sig da ogsaa som Regel i Sønderho, hvor han ejede nogle Huse eller "Fiskeboder".
"At Anders Sørensen endelig ogsaa har beskjæftiget sig med Skibsrederi, kan dels sluttes deraf, at hans Enke senere lod idetmindste 1 Skiv bygge, dels af en kongelig Tilladelse, som han fik under 30te Maj 1592, til at udføre noget Ege-Skibstømmer, som han paa 5te Aar havde samlet "med stor Bekostning" i den Hensigt at lade sig et Skib bygge i Ribe, hvilket Forsæt det dog ikke nu var hans Lejlighed at udføre. Da Egetømmer ikke maatte udføres af Landet, maatte han søge om og fik "for denne Gang" Tilladelsen dertil.
For en meget betydelig Del satte Anders Sørensen sine penge i Huse og andre Ejendomme i Ribe. Det er tidligere omtalt, at han paa den østlige Side af det efter Faderen arvede Hus paa Nederdammens Nørreside 1585 kjøbte og derefter rimeligvis af Nyt opbyggede 2 Ejendomme, hvor han derpaa flyttede ind og boede til sin Død.
1588 kjøbte han dernæst en Part, og 1597 de øvrige Parter i det Hus, som laa nærmest vestenfor hans Faders forhenværende Hus, imellem dette og Mølleslusen.
1597 kjøbte han ogsaa den nærmeste Gaard inden for Nørreport paa samme Nederdams Nørreside, saa at han nu ejede den største Del af denne Hovedgades ene Side; men desuden ejede han Huse og Boder (mindre Huse, som udlejedes til fattige Folk), rundt omkring i Byen.
Foruden det Hus i Grønnegade, som han først selv havde beboet, og hvori han senere holdt Vinkjelder, ejede han flere Huse i Grønnegade, Fiskergade, paa Nyjord (nu Skibsbroen) og i de mellemliggende Slipper.
Efter den store Ildebrand i September 1580, som lagde den østlige Side af Stenbogade og Torvet, dernæst hele Storegade, Sortebrødregade, Per Dovns Slippe, Vægtergade, Hundegade, Badstuegade og Klosterstræde ganske øde, overtog Anders Sørensen dels for Gjæld, og dels kjøbte han flere Grunde i disse Gader og ejede rimeligvis selv i forvejen nogle.
Paa det tidligere nævnte Blad i Biskop Blochs Samlinger nævnes derfor ogsaa, at han lod opbygge mange Huse i Ribe efter den store Ildebrand. Iøvrigt ejede han Huse i næsten alle Byens Gader, flere Stalde udenfor Nørreport og flere Haver paa St. Hans Holm; men nogen bestemt Angivelse af Antallet paa hans Ejendomme tør jeg ikke gjøre".
"Ifølge den anselige Stilling, som Anders Sørensen indtog i Byen, var det rimeligt, at han efterhaanden blev valgt til dens Hædersposter. Først finder vi ham som Hospitalsforstander, det vil sige, som en af de 2 Borgere, som i Forening med Kapitlet havde Overbestyrelsen af Ribe Hospital. 1583 har han saaledes underskrevet en Kontrakt, som denne Bestyrelse sluttede med Hr. Hans Mikkelsen Kolding, der antoges som baade Præst og Husholder eller Spisemester i Hospitalet;
det var nemlig paa den Tid det Almindelige, at disse 2 Stillinger ved Hospitalet vare forenede.
Han skriver sig her selv:
Anders Seuerinss. Klyn; men det er ogsaa det eneste Sted, hvor jeg har fundet, at han enten har kaldt sig selv eller af sine Samtidige er bleven kaldt med dette Tilnavn. Han vedblev rimeligvis at være Hospitalsforstander idet mindste indtil 159090; thi i dette Aar erhvervede han, som der fortælles i Hospitalets gamle Kopibog, et kongeligt Missive fra Regjeringsraadernei Kristian den 4des Mindreaarighed til Lensmanden paa Riberhus om at udlægge Hospitalet Vederlag for 2 Gaarde, som nogle Aar tidligere vare blevne tagne fra det og lagte under Koldinghus.
Det kongelige Missive er dateret Koldinghus, hvorhen Anders Sørensen altsaa rimeligvis var bleven sendt af Hospitalets Bestyrelse, for at overbringe og mundtlig at understøtte dets Andragende.
Han udførte, som vi have set, sit Hverv paa en heldig Maade; men det varede dog endnu adskillige Aar, førend Hospitalet virkelig fik Vederlaget.
Fra 1583 af finder jeg, at Anders Sørensen enkelte Gange hædres fremfor andre Borgere ved at nævnes som tilstedeværende foruden Borgmestrene og Raadmændene ved Indgaaelsen af et Forlig eller Afgivelsen af en Forpligtelse paa Raadhuset for Magistraten.
Den 22de Juli 1588 blev han endelig selv Raadmand tilligemed Ebbe Mogensen og Thomas Jørgensen, saaledes at han var Nr. 2 blandt de Optagne. Raadmændenes Antal forøgedes derved til 10, som var 2 over det regelmæssige og i den gamle Bylov (§ 28) fastsatte Antal.
Om det var for at kunne faa Anders Sørensen medoptagen, at Magistraten, som selv supplerede sig, overskred det almindelige Antal, tør jeg heller ikke sige; men det var dog egentlig ikke noget Usædvanligt, at der var 9 eller 10 Raadmænd paa engang".
Som ovenfor anført døde Anders af et sværdhug d. 4. maj 1598.
Skole: Han har antagelig som barn gået i Ribe Latinskole, for han synes at have været ret dygtig til latin.
Beskæftigelse: Handelsmand. Desuden majgreve og hospitalsforstander.
| Sørensen Klyne, Anders Handelsmand, Majgreve og Hospitalsforstander (I1175)
|
| 11740 |
I 1614-15, efter at Anders er død, har hun sønnen Hans boende som inderste:
Hans, som siden kom så sørgeligt af dage.
Både hun og sønnen har 0 ydelse i hartkorn (=skat). De er begge fritaget for skatter på grund af Hans' stilling som kaptajn i hæren.
Dødstidspunkt ukendt. | Christensdatter, Karen (I1169)
|
| 11741 |
I 1694 er hun fadder til Lauritz Pedersens barn i Størlinge: Karen Willums ibid. | Nielsdatter, Karen (I2645)
|
| 11742 |
I 1718 er han fadder til Morten Olsens søn Ole i Terslev
I 1721 er han fadder til Peder? Christensens datter Else i Terslev | Christensen Wiis, Jens (I22215)
|
| 11743 |
I 1727 er en Cathrine Hardmands fadder til et barn af Rytter Peiter Nebel - alle faddere er af samme Compagnie. opslag 132 | Familie (F6196)
|
| 11744 |
I 1731 døde han efter at have redet træhesten ved Jomfruens Egede. Fra bogen Det Daglige Brød, bønder og arbejdere 1650-1900. Kilde: Grete Therkelsen | Erichsen, Trugil (I4034)
|
| 11745 |
I 1755 overtog sønnen Bent fæstet af gården i Druestrup under Bregentved gods efter at han havde haft den i fæste i 48 år. Gården blev afstået grundet alderdom.
I 1755 var han forlover for datteren Kirsten.
Gift 3 gange:
1709 - Kirsten Andersdatter
1710 - Mette Larsdatter
1726 - Birthe Andersdatter
aneopslag.dk | Dissen, Jacob Fæstebonde (I11434)
|
| 11746 |
I 1815 blev degnekaldet i Haslev-Freerslev nedlagt til fordel for skolevæsenet.
1819 blev embedet som skoleholder i Freerslev overtaget af Hans Jensen Saltofte, som kom fra et lignende embede ved rytterkolen i Værløse. H. C. Saltofte var læreruddannet, og hans dimissionsattest fra Jonstrup Seminarium fra juli 1817 lød således: "Hans Jensen Saltore, født den 27. februar 1788 i Saltofte By, Kjerum Sogn, Assens Amt, har som Seminarist været undervist ved det Kgl. Skolelærer Seminarium på Joenstrup fra 13. september 1814 til 1. juli 1817, og selv undervist i Seminariets Skoler fra 1. juni 1816 til 1. juni 1817. Under sit Ophold her har han som Seminarist vist et meget roesværdigt Forhold. Ved de anordnede Prøver, som han har aflagt paa sine Kundskaber og Færdigheder i de for Seminaristerne befalede forskellige Undervisningsfag, har han bestaaet sig saaledes, at vi med Seminariets høje Direktions, det Kgl. Danske Kancelis Samtykke, herved anser og erklærer ham meget duelig til at forestaa Skolelærerembede. Desuden kan han meget godt forstaa Sang og temmelig godt Orgelspil i Kirken, og har saamegen Kundskab i Undervisningsmaaden i Gymnastikken, at Almuens Børn med Sikkerhed kunne betroes ham; tillige har han med meget Flid lagt sig efter Havedyrkning. Vi tvivler ikke paa, at Hans Jensen Saltore jo med fortsat Flid og Retskaffenhed stedse vil gøre sig værdigere til sit rigtige Kald, hvortil vi ønske ham Held og Lykke, og ville paa det Bedste have ham hos alle Vedkommende anbefalet".
For 10 rigsdaler om året betjente skoleholder Funch også orglet i Bregentved kapel, og i betragtning af, at lønnen som skoleholder udgjorde 24 rigsdaler om året, var det derfor en betydelig økonomisk fordel for de lærere, som havde denne mulighed, at kunne supplere den beskedne lærerløn på denne måde.
H.J. Saltofte var Skoleholder ved Freerslev Rytterskole fra 1819 til 1831
Kilde http://www.thorshoj.dk/rytterskoler_tryggevaelde.htm
Lokalhistorisk Arkiv i Faxe har følgende afskrifter efter gamle dokumenter.
Transkriberet ud fra kopier af afskrifter fra Faxe Arkiv aug. 2017.
1986/80 A3256/700
Journal 1823 – VII S 5
Nr. 404
Skolelærer Saltofte i Freersløv indstiller om ej Bregentved kapels orgelværk må blive stemt. Den 16. maj.
Svares 22 decbr.
Didrich underrettes at orgelbygger Demant udsendes for at efterse samme og de på Walløe og Wemmetofte.
Journal 1824 VII S 6
11. januar nr. 44
Sekr Diderich indberetter, at orgelbygger Donay er ankommet og har taget orglet under reparation.
1983/62 A3256/1115
Hans Jensen Saltofte født den 27 febr 1788 i Saltofte by, Kjerum sogn, Assens amt, har som seminarist været undervist ved det kgl. Skolelærer seminarium på Jonstrup fra 13 septbr 1814 til 1. juli 1817 og selv undervist i seminariets skoler fra 1. juni 1816 til 1. juni 1817. Under sit ophold har han som seminarist vist et meget rosværdigt forhold. Ved de anordnede prøver, som han har aflagt på sine kundskaber og færdigheder i de for seminaristerne befalede forskellige undervisnings fag, har jan bestået sig således, at vi med seminariets høje direktions, det kgl. danske kancellis samtykke herved anse og erklære ham meget duelig til at forestå skolelærer embede. Desuden kan han MEGET GODT forestå sang og TEMMELIG GODT orgelspil i kirken og har såmegen kundskab i undervisningsmåden i gymnastikken, at almuens børn med sikkerhed kunne betroes ham, tillige har han med megen flid lagt sig efter havedyrkning.
Vi tvivle ikke på, at Hans Jensen Saltofte jo med fortsat flid og retskaffenhed stedse vil gøre sig værdigere til sit vigtige kald, hvortil vi ønske ham held og lykke, og ville på det bedste have ham hos alle vedkommende anbefale. Til ydermere bekræftelse stadfæstes denne seminarist attest med vore hænders underskrift og det kgl. Jonstrupske skolelærer seminarii hostrykte signet.
Joenstrup 4. juli 1817
J, Saxtorph. – T.D.T. Roeskilde – H. Andersen
1983/62 A3256/1115
Underd. p.m.
Gjerne ønskede jeg at deres velbårenhed ville være mig så gunstig at skænke mig noget elle til stængetræ i det nye hus der er bygget ved skolen, thi såvel halm som hø bliver helt fordærvet for os ved at sidde på den fugtige jord der. Jeg har foreslået det for nogle af sognemændene, da jeg ved at det tilfalder dem at anskaffe slige nødvendige ting til skolen, men de fleste af dem ingen skov har, mente de at deres højvelbårenhed nok blev dem og mig så nådig første gang at forsyne det nye hus med de fornødne stængetræe. Huset er på fem fag, og da det har en temmelig viidte vil der efter overslag behøves fire læs ellestænger. Iflg. Ovenstående vover jeg underd. at ansøge deres højvelbårenhed, som min lykke befordrer, om fire læs elle til stængetræer, for at det lidet vi have til kreaturer ej skulle blive ganske fordærvet for os, og forventer jeg en gunstig res.
Freerslev 14. marts 1819.
Underd. Hans Jensen Saltofte, Skolelærer.
p.m.m.
Over hoslagte andragende fra skolelærer Saltofte i Freerslev om at erholde stængetræer til det nye hus ved skolen, må jeg anmode hr. birkedommeren om at ville meddele mig deres erklæring.
Kbhv. 16. marts 1819.
Til birkedommer Bern.
Ved herhos underd. at remittere den med deres højvelbårenheds nådige ordre af 16 ds. Til erklæring tilstillede skolelærer Saltofte i Freerslev hans ansøgning om 4 læs elle til stængetræer skulle jeg ikke undlade lige underd. at melde, at da deres højvelbårenhed må kautionere af hovedgaardens htk til skolens vedligeholdelse, synes der ingen grund for at grevskabet skulle skænke desuden stængetræer til skolens udhus, men derimod en af den formening at disse, som uundværlige bør anskaffes for hele skoledistriktets regning og søges købt for billig pris samt frit transporteret af skoledistriktets bønder som efter skoleanordningen er pligtige at transportere materialerne til skolens behov.
Christianslund 19. marts 1819
Beck.
p.m.
I anledn. Af deres p.m. af 19 marts må jeg ganske med dem være enig at det ej kan komme grevskabet at skænke af skolelærer Saltofte forlangte 4 læs elle til stængetræ i Freersløv skole udhus. Men da jeg på den anden side gerne ønske at fremme denne indretning som jeg anser for nyttig så vedlægges en anvisning til skovrider Bøgvad, om at udlevere de 4 læs elletræer på deres nærmere forlangende og mod betaling af 3 rdl. Sølv pr. læs som er den pris hvorfor elle hugster solgt i grevskabets skove i dette forår. Skolelærer Saltofte ville da herom meddele fornøden efterretning.
Kbhv. 23. marts 1819
Til birkedommer Beck.
1983/62 A3250/1171
H. Saltofte, Terslev skole 14 oktober 1833.
Idet jeg herved underdanigt aflægger Deres højgrevelige excellence min ydmyge og inderlige taksigelse for den store nåde, at De atter i år skænkede mig en god præmie, føler jeg mig ikke mindre forpligtet til underdanigst at takke Deres excellence for den godhed, at de efter hvad mig er sagt også nådigt har tænkt på i Hr. skolelærer Engell fra Høsten at skaffe mig en afløser ved orglet i det højgrevelige kapel. Vel har jeg altid anset den forretning for meget værdifuld, men da vejen for mig er temmelig lang og jeg jo hver gang skal skaffe en i mit sted i Terslev, hvor der jævnlig indfalder forretninger i kirken, så forvolder dette mig undertiden tab her.
Mit underdanigste ønske og bøn til Deres excellence er derfor, at jeg til førstkommende nytår nådigst må vorde afløst fra ovennævnte forretning og dersom Deres excellence nådigst tillader det, ønskede jeg gerne straks at aftale med hr. Engell at han kunne tiltræde den for mig den tid af året 1833 der endnu er tilbage, da jeg i så fald skyldiget skal fornøje ham for den ulejlighed den tid.
Idet jeg da af et taknemmeligt hjerte underdanigt ønsker Deres excellence at Himlens velsignelse, Lykke og helbred stedse måtte ledsage dem og give dem styrke til med held at bestride de mange store og vigtige embeder, de beklæder, forventer jeg lige underdaniget en gunstig resolution.
Greven 17. oktober 1833, at Engell fra 1. januar 1834 spiller i kapellet. Må træffe privat aftale om resten af 1833.
Til Moltke 15. august 1834
Underdaniget.
Kirkesanger Capelln i Freerslev har i hvorved underdanigst tilbagefølgende ansøgning anholdt om at befries for at besørge klokkeringningen i Freerslev kirke. Da som i hans ansøgning er anført afstanden fra skolen til kirken er temmelig lang, falder det vanskeligt at besørge ringningen derfra, eller ved at tjenestebud, og med hensyn til hans embedsringe indkomster er det ikke en ubetydelig udgift for ham, når han skal betale den kirke eller klokkerhuset boende husmand for at besørge ringning, hvad denne derfor vil forlange. Men da huset tilhører, så opbygt efter gejstlighedens anmodning, dels til afbenyttelse for præsteligt og ellers for dets beboere skal have tilsyn med kirke etc., uden at der af huset har været svaret nogen afgift eller ugedage med videre,
Slutter her – der må mangel noget?
1983/62 A3256/1171
Saltofte, Hans Jensen f. v. Assens 27/2 1788, soldat 1809-14, lærer i Frerslev 1831 i Terslev, død 5/4 1835.
Gifte med Ane Jensen f. 4/1 1798, død 25/9 1875, gift 2. gag med s.gdmand Jacob Jensen i Høstentorp – 3 sønner, Johan Joseph s.f. 31/8 1833, p. Jonstrup 1855-57, 19/10 1868 lærer i Egholm, 31/8 1874 i Faarup, 22/1 1880 i Kraghed v/ Ålborg.
1986/86 A3256/1168
Terslev sogn har i 1807 kun én skole – sognet har 62 gårde – hartk 375 td og 75 familier af gårdmænd, husmænd og inderster og skolen Rytterskole.
Læreren er Søren Tang – ikke seminarist, ikke degn eller kirkesanger.
Løn 24 rd samt 3 a 4 rd i skolen af nogle børn fra Scacks gods som ikke hører til i districtet samt 1 mk af hver husmand.
Skolen grundmuret – skolestuen i længde 10 alen 3½ kvarter – brede 6 al 2½ kvt høgde 4 al – gulvet brændte mursten.
Han har en dagl stue 2½ fag, et andet værelse 1½ fag desuden et kiøkken, spisekammer, bageovn samt en liden hauge og gårdsrum – fæstald og brændehus.
Terslev sogn behøver efter pastor Boserups mening mindst 2 nye skoler: i Ulstrup by og på Hastrup mk og måske en i Tjæreby.
Studsiosus Eduard Røring Radic antages 20. Marts 1795 til skoleholder I Wærløse I den gl og svagelige skoleholder Halds stæd.
Løn 24 rd i løn – ildebrændsel 3 fv brænde – et løb tørv af hver af de 20 td hartkorn – og et lpd hø og et lpd halm af hvert td hartkorn – græsning hos bønderne til 2 køer og 6 får – fri bolig i skolehuset – en mrk af hver hmd i skoledistrictet som haver børn.
I 5. juli 1817 kaldes seminarist Hans Jensen Saltofte 30 år gl til at være lærer i Wærløse udi hvilket embed han haver at forholde sig som et retskaffen og ærekær skolelærer egner og anstår såvel for Gud som for mennesker samt at vise tilbørlig agtelse og lydighed imod sine foresatte og rette sig efter hans kgl. majestæts allernådigste lov og anordninger in specie efter anordningen for Almue skole væsnet på landet i Danmark dateret 19. ju i 1814.
1794 Værløse skole.
Der tilhører 12 g i Wærløse 11 huse
1 g 7 huse i Tokkerup
3 g i Bonderød
1 g = Holtegård
Frøslev 12 g
I alt 29 g – hartk 268 td 7 skp
1983/62 A3256/1188
J.Saxtorph – T.D.Roeskilde – R.Andersen
Kort efter sin eksamen kom lærer Saltofte til Værløse skole. Han søger Freerslev skole 3. jan. 1819 og bemærker, at han ikke straks kan fremstille sig til prøve i orgelspil, ”da jeg ingen øvelse har haft side, jeg spillede på Vemmetofte ved reformations festen. Dersom Deres Velbårenhed nu måtte indse, at det er nogen fordel for mig at flytte, og De finder det rådeligt efter de her anførte, bedes De tilmelde mig med det samme, thi når jeg så straks købte mig et klaver kunne det ikke vare længe, førend jeg måtte kunne oprette, hvad jeg på det årstid har tabt.” Det var jo meningen at han skulle spille orglet på Bregentved.
Der var til skolehuset i Freerslev bygget et nyt udhus, men alligevel blev lærerens korn vådt, og brønd var der heller ikke til skolen, så sognets gårdmænd måtte i 1819 sætte en brønd til ham. Det påhvilede distriktets beboere. Saltofte var ikke tilfreds med lejligheden og ”såsom ethvert menneske, der har ærinde til læreren elle familie må gå tvende gange gennem skolestuen.” Der udarbejdedes et overslag…..
Slutter her – der må mangle noget?
1985/61 A3256/1188
p.m.
I anledn af deres skr. Af 3 januar og senere fra skolelærer Saltofte i Værløse indkomne både skriftlige og mundtlige ansøgning har jeg udnævnt ham til skolelærer i Frersløv og anmoder jeg dem om, ved at tilsende dem hoslagte dokumenter til min underskrift at forfatte sædvanligt antagelsesbrev form bem Saltofte som skolelærer og kirkesanger i Frersløv. Tillige må jeg anmode dem om at meddele mig underretning om det vakante Værløse skolekalds indtægter.
Breg 12. jan 1819
Til birkedommer Beck.
Ærbødigst p.m.
Jeg var hos hr sekretær Didrich på breg i går. Han forelagde mig at det ledigblevne skoleembede i Frersløv skulle være en del bedre end Væreløse skolelærerembede. Han formodede også at der er ingen som har fået det endnu.
Da jeg tror, at ingen bedre end deres velbårenhed kan give mig underretning herom, tager jeg mig ærbødigst den frihed at forespørge mig hos dem, at jeg kan forestå det embede er deres velbårenhed bekendt af min dimissionsattest.
Dog at jeg nu straks kunne fremstille mig til prøve i orgelspil er mig ikke muligt, da jeg ingen øvelse har haft siden jeg spillede på Vemmetofte til reformationsfesten.
Dersom deres velbårenhed nu måtte indse, at det er nogen fordel for mig at fløtte, og de finder det rådeligt efter det her anførte, bedes de ærbødigst at tilmelde mig samme, thi når jeg så straks købte mig et klaver kunne det ikke vare længe førend jeg måtte kunne oprette, hvad jeg på det årstid har tabt.
Jeg befaler dem Gud og ønsker dem et lykkeligt nytår.
Værløse 3. januar 1819
Saltofte
Desværre er afskrifterne fra Faxe arkiv ikke transkriberet kildetro, hvilket se af den særdeles moderne stavemåde.
Susanne Saltoft
| Saltofte, Hans Jensen Skoleholder og Kirkesanger i Værløse, Freerslev og Terslev (I500457)
|
| 11747 |
I 1822 opholder hun sig i Utrecht, Holland | Jensdatter, Anna (I500500)
|
| 11748 |
I 1823 køber Peder Stiensen Kirkegaard af Bertel Povlsen, som havde købt ejendomen af degnen Cortzen.
I 1834 bor Peder og familie dog stadig i Gammelby ?
Ft 1834 Torsted, Gammelbye:
Peder Stiesen Mand 37 1797 Gift Gaardmand
Inger Kathrine Andersdatter Kvinde 31 1803 Gift Hans kone
Stie Pedersen Mand 7 1827 Ugift deres Børn
Johanne Marie Pedersdatter Kvinde 9 1825 Ugift deres Børn
Karen Pedersdatter Kvinde 5 1829 Ugift deres Børn
Kirsten Pedersdatter Kvinde 2 1832 Ugift deres Børn
Berthel Poulsen Mand 73 1761 Enke(mand) Huusfaders Pleiefader. Inderste og Aftægtsmand
Ft 1840, Torsted. Kirkegaard:
Peder Stiesen Mand 43 1797 Gift Gaardmand
Inger Cathrine Andersdatter Kvinde 37 1803 Gift Hans kone
Johanne Marie Pedersdatter Kvinde 15 1825 Ugift deres Børn
Karen Pedersdatter Kvinde 11 1829 Ugift deres Børn
Kirsten Kirkegaard Kvinde 8 1832 Ugift deres Børn
Juliane Frederikke Christense Kirkegaard Kvinde 5 1835 Ugift deres Børn
Berthel Poulsen Mand 78 1762 Enke(mand) Aftægtsmand
Anders Hansen Mand 25 1815 Ugift Tjenestefolk
Mads Jensen Mand 14 1826 Ugift Tjenestefolk
Ft 1845, Torsted. Kirkegaard:
Peder Stiesen Mand 48 1797 Gift Gaardmand og Sognefoged
Inger Cathrine Andersdatter Kvinde 42 1803 Gift hans Kone
Johanne Marie Pedersdatter Kvinde 20 1825 Ugift deres Barn
Karen Pedersdatter Kvinde 16 1829 Ugift deres Barn
Kirsten Kirkegaard Kvinde 13 1832 Ugift deres Barn
Juliane F.Chr.Kirkegaard Kvinde 10 1835 Ugift deres Barn
Stie Kirkegaard Mand 5 1840 Ugift deres Barn
Berthel Poulsen Mand 83 1762 Enke(mand) Aftægtsmand
Ft 1850, Torsted, Kirkegaard:
Peder Stiesen Kirk Mand 53 1797 Gift Gaardmand, huusfader
Inger Cathrine Andersdatter Kvinde 47 1803 Gift Hans kone
Johanne Marie Pedersdatter Kvinde 25 1825 Ugift Deres børn
Karen Pedersdatter Kvinde 21 1829 Ugift Deres børn
Juliane F. Chr. Kirkegaard Kvinde 15 1835 Ugift Deres børn
Stie Kirkegaard Kvinde 10 1840 Ugift Deres børn
Ft 1855, Torsted, Hvingel, Kirkegaard:
Peder Stiesen Kirk Mand 58 1797 Gift Gaardmand, Husfader og Sogneforstander
Inger Cathrine Andersdatter Kvinde 52 1803 Gift Hans Kone
Johanne Marie Pedersdatter Kirkegaard Kvinde 30 1825 Ugift deres Barn
Karen Pedersdatter Kirkegaard Kvinde 26 1829 Ugift deres Barn
Kirsten Pedersdatter Kirkegaard Kvinde 23 1832 Ugift deres Barn
Johanne Frederikke Christence Kirkegaard Kvinde 20 1835 Ugift deres Barn
Stie Kirkegaard Mand 15 1840 Ugift deres Barn
Ft 1860, Torsted:
Peder Stiesen Mand 63 1797 Gift Gaardmd., huusfader
Inger Cathrine Andersdatter Kvinde 57 1803 Gift Hans kone
Juliane Frederikke Christense Kirkegaard Kvinde 25 1835 ugft Deres børn
Stie Kirkegaard Mand 20 1840 Ugift Deres børn
Dorthe Jørgensen Kvinde 16 1844 Ugift Tjenestetyende
Ft 1870, Torsted, Kirkegaard:
Iver Jensen Bækdal Mand 36 1834 Gift Husfader Jorddyrker
Juliane Frederikke Kristensen Kirkegaard Kvinde 34 1836 Gift Husmoder Husbestyrerske
Peder Iversen Kirkegaard Bækdal Mand 2 1868 Ugift Søn
Jens Iversen Kirkegaard Bækdal Mand 0 1870 Ugift Søn
Peder Stisen Mand 73 1797 Gift Husmoderens fader Aftægtsmand
Inger Katrine Andersdatter Kvinde 66 1804 Gift Husmoderens moder Aftægtskone
Ft 1880, Torsted:
Iver Jensen Bækdal Mand 46 1834 Gift Husfader, Gaardeier
Juliane Frederikke Kristense Kirkegaard Kvinde 44 1836 Gift Husmoder, Hans Hustru
Peder Iversen Kirkegaard Bækdal Mand 12 1868 Ugift Deres Barn
Jens Iversen Kirkegaard Bækdal Mand 7 1873 Ugift Deres Barn
Mette Marie Iversen Kirkegaard Bækdal Kvinde 5 1875 Ugift deres Barn
Niels Iversen Kirkegaard Bækdal Mand 4 1876 Ugift Deres Barn
Stine Iversen Kirkegaard Bækdal Kvinde 2 1878 Ugift Deres barn
Anna Iversen Kirkegaard Bækdal Kvinde 1 1879 Ugift Deres Barn
Inger Katrine Andersdatter Kvinde 76 1804 Enke(mand) Husmoderens Moder, får Aftægt hos Familien og søger Bord sammen med denne.
| Familie (F500612)
|
| 11749 |
I 1827 er hun af Levetofte | Bendtsdatter, Johanne Barnløs (I24648)
|
| 11750 |
I 1837 er han Landseer i Næstved | Familie (F3829)
|
|