Match 1,051 til 1,100 fra 27,663
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1051 |
Adresse : Haslev, Haslev sogn / Druestrup, Sønder Dalby sogn i 1661 / Haslev, Haslev sogn i 1673 og 1675 / Druestrup, Sønder Dalby sogn ved sin død 1679
Noter : Kilde: Hans begravelse 1679 (Anders Olsens far i Druestrup, Olluf Lauritzen, 79 år og 5 uger gammel).
Han har sikkert været en anset mand i Haslev og omegn. Ved børnenes dåbe var der mange fine folk med - bl.a. fra mange af omegnens herregårde.
Usikkert om han har været gift en eller flere gange. Konen Kirsten Lauritsdatter er med sikkerhed mor til hans 5 yngste børn. Hun kan aldersmæssigt være mor til dem alle. I givet fald har hun været omkring 18 år ved ældste søn Anders Olsens fødsel.
Oluf Lauritsen har flyttet lidt frem og tilbage mellem Haslev og Sønder Dalby sogne. Ved Haslev kirkebogs begyndelse 1645 boede han i Haslev.
I 1646 var Oluf Lauritsen i Haslev fadder til Oluf Nielsen, søn af Niels Hansen og Karen Andersdatter i Haslev. Kilde: Haslev kirkebog.
I 1647 fik han og Kirsten Lauritsdatter i Haslev døbt en datter Mette. Blandt fadderne Anna Jacobsdatter i Bæks Mølle (Bråby sogn). Flere faddere fra de omliggende godser.
I 1647 begravet hans og Kirsten Lauritsdatters søn Hans Olsen 2 år og 13 uger gammel.
I 1648 døbt Anders Lauritsens og Kirstin Nielsdatters søn Christen Andersen i Haslev. Gudmor var Kirstin Oluf Lauritsens i Haslev.
I 1651 fik han og Kirsten Lauritsdatter i Haslev døbt sønnen Peder. Blandt fadderne Hindrich Møller i Bæks Mølle, Markus Skytte i Egede og Jens Skytte på Gisselfeld. Sønnen døde i 1656.
I 1653 var han fadder til (sønnen) Anders Olsens og Inger Jensdatters søn Hans i Haslev
I 1655 fik han og Kirsten Lauritsdatter i Haslev døbt datteren Karen. Blandt fadderne (sønnen) Anders Olsen i Haslev.
I 1661 var hans datter Karen Olsdatter gudmor til Peder Jensen Træskomagers datter Ane i Druestrup; han boede da i Druestrup. TVIVLSOMT om det er den Oluf Lauritsen.
I 1673 var han fadder til sønnesønnen Christen Andersen i Druestrup; han boede da i Haslev. Ved samme lejlighed var hans søn, degnen i Haslev, Laurits Ollufsen også fadder.
I 1675 var han fadder til sønnedatteren Bodil Andersdatter i Druestrup; boede da i Haslev. Ved den lejlighed var hans svigerdatter Ane (Jacobsdatter) i Haslev gudmor.
I 1679 døde han i Druestrup - antageligt hos sønnen Anders Olsen.
Fæster af Druestrupgaard fra 1665 til 1702
Han fremgår af kirkebogen fra 1666, og både han og hans kone Inger ses jævnligt som fadder.
Anders fremgår af skattemandtalslisten for 1674.
I 1677 nævnes han med 2 skorstene, 1 bageovn, 2 kakkelovne og 1 bryggerskedel, 10 heste, 7 køer og 3 stude.
I 1679 blev Anders Olufsen´s fader Oluf Lauritsen begravet 79 år og 5 uger, og i 1692 blev Karen Hansdatter, Anders Olufsen´s kones moder begravet 86 år.
Han fremgår af skattelisten i 1699 med hustru, 1 søn og 1 pige.
Anders døde i 1702 og blev begravet den 12. august, og den 20 september samme år begraves Inger Jensdatter salige Anders Olufsens enke 73 år og 16 uger.
Kilde: Aneopslag | Lauridzen, Olluf (I501129)
|
| 1052 |
Adresse : Havehuset, Fruens Have, Kongsted / Gisselfeldt i 1824 / Hus no. 2 (senere matr.nr. 4) i Fuglsang, Brandskov 41, 4640 Fakse / fra 1843: Skovvang, matr.nr. 7 Tystrup, Præstøvej 107, 4640 Fakse
Noter : Hendes mand Ole Jensen og hendes stedfar Jens Andersen var fætre.
Hun er nævnt i skiftet efter faderen i 1815. Hun var da hjemme hos moderen i Havehuset i Fruens Have, Kongsted sogn.
I 1824 var hun gudmor til broderen Anders´ datter Karen Johanne Andersdatter i Åstrup. Hun var da på Gisselfeldt.
I 1844 var hun og Ole Jensen faddere til hendes søster Bodils dattersøn Hans Johansen i Hyllede (Krageborggården?).
Datterdatteren Emilie Nielsen, f. Christensen skiver følgende om sin mormor:
Min bedstemor er født på Store Rodegård, hvor hendes fader var hollænder, som det kaldtes dengang. Han passede kreaturerne og havde med mejeriet og mælken at gøre. Da hendes fader døde, rejste de til Havehuset oppe ved Fruens Have, og hun blev sendt ud at tjene, da hun var 7 år, og sine huer syede hun med hestehår, da man ikke kendte til tråd dengang. Mormor hed Maren Bendsdatter.
- Mormoderen var ikke særlig glad for at flytte fra huset i Fuglsang til gården Skovvang i Tystrup i 1843: Så byttede de med manden her på Skovvang. Han kom ned i huset, og de kom op på gården; men bedstemor græd den første nat, for det regnede ned til dem. Taget var så utæt.
Maren Bendtsdatter havde fæstet på Skovvang fra Ole Jensens død til sin egen død. (Kilde: Registret til Rosendal fæsteprotokol, Landsarkivet København/Sjælland - fæsteprotokol nr. 2, folie 310).
Kilde: Aneopslag | Bentsdatter, Maren (I501272)
|
| 1053 |
Adresse : Hejede, Øster Egede sogn (i 1724) / Ås, Øster Egede sogn (ved sin død i 1761).
Noter : Kilde: Grete Therkelsen, februar 2004.
I 1724 far han formynder for Povel Jørgensen Heydes børn i Hejede ved skiftet efter deres mor Mette Christensdatter - han er da fejlagtigt betegnet som børnenes farbror; han var deres fars fætter. Han boede da i Hejede.
I 1724 var han fadder til Peder Nyrup og Dorothe Lauridsdatters søn Laurids i Øster Egede kirke. Dorothe er muligvis hans søster.
I 1750 var hans datter fra Karise Gårde gudmor til Niels Pedersens datter i Ås. Øster Egede kirkebog.
I 1735 var Niels Heydes hustru i Hejede fadder til Povel Jørgensens datter Elisabeth.
I 1740 var Niels Heides søn Lars fadder til Povel Heides datter Marie.
Meget brugt som registrerings- og vurderingsmand under Jomfruens Egede gods.
Kilde: Aneopslag | Lauridsen Heyde, Niels Fæstebonde i Aas (I4039)
|
| 1054 |
Adresse : Hvilstedgård, Heeringvej 44, Borup, Sønder Dalby sogn
Noter : Blandt kilderne: Leif Petersen, Haslev - 2005.
Han blev konfirmeret 19 år gammel. Beskrives da som meget tungnem og forsømt, men lærevillig.
Ved trolovelsen i 1771 var hans stedfar Ole Nielsen i Høsten forlover.
Som forlover ved datteren Karens trolovelse den 16. juni 1797 i Dalby kirke underskrev han sig med usikre initialer LNS.
Han var fæster af gården (Hvilstedgård) i Borup indtil 1808.
Han og gården omtalt udførligt i Arne Majvangs bog "Dalby og Tureby sognes historie" 1963, bind 3, side 53 ff.:
Dalby-Borup
Dalby-Borup ligger i et bakket terræn og har de to sognes højeste punkt (62 m). Det var da også på Borup bakke, man i ufredstider tændte bavnen. Et vidnesbyrd herom er navnene Baunehuset og Bavneskolen. Borup er også den by, der har haft de fleste kilder på sine marker. F.eks. har Bækgården endnu en gammel kilde, der leverer vand til gårdens forbrug. På Bakkegårdens marker findes rester af en gammel kilde, der kaldes »Sorteput-kilden«.
Bynavnet Borup er sammensat af mandsnavnet »Bo« og endelsen Torp. Af stavemåder kan nævnes: 1370: Bodhorp, 1423: Bodorp, 1470: Borup, 1469: Boorop, 1507: Boroppe. Dalby sættes foran Borup for at slå fast, at det er Borup i Dalby sogn.
I 1664 havde Borup by ti gårde, deraf to til Tryggevælde (den ene øde), tre til Egede (den ene øde), en til Turebygård (gården var allerede nedbrudt på dette tidspunkt), en til Bregentved, en kapitelsgods til magister Enevold Nielsen, Roskilde, en kapitelsgods til rektoren i Roskilde (den er øde). Tre huse (det ene øde) hørte til Tryggevælde og et hus til Egede.
I 1688 er der kun 7 gårde ligesom i dag. 4 af gårdene er nu ryttergods, en hører til Turebyholm, en til Bregentved, en til Roskilde skole (Spurregården). Det dyrkede areal er 180,1 td. land. Bymarkernes navne er: Øvedste Ryde (af ry thi = rydning) og Breignemark, Nest (nederste) Ryde og Tuennebiergsmark og Kirkemarkerne.
I 1750 hører alle syv gårde samt de to huse (det ene øde) under Bregentved.
I 1778 søger Borups gårdmænd om godtgørelse for de 13 skp. land jord, som de har afleveret til Babberup, som i byens vestlige marker har afleveret et lignende areal til strømpefabrikøren i Kautsches hus (et af Holtehusene). I erstatning får Borups gårdmænd en eftergivelse af 6 landgildelam, og desuden får de 5-6 egeplanker til at forny den ubrugelige Nybro-bro i deres marker ved Babberup.
I 1793 har alle Borups gårde lige hartkorn. I dette år lod Bregentved foretage en beskrivelse over godsets gårde.
Her fremsættes den fulde beskrivelse for Hvilstedgård, der dengang havde no. 1 i jordebogen. Punkterne a, b, c, d og e er ens for alle gårdene.
No. 1: Gårdmand Lars Nielsen - efter fæstebr. af 7. decbr. 1777 - uden indfæstning - hartkorn ager og eng 6 td. 7 skp. 1 fj. 24/7 alb.
a. Sås årligt rug, hvede 6 til 7 td., byg 4 td., havre 8 til 9, bælgkorn 1 td. i de kobler som bruges.
b. Avler 18 til 20 læs hø årligt i Hestehaven, 3 læs i Enghaven, i vænget 2 læs og resten i de 2de marker ved åen.
c. Græsser på fællederne: 10 høveder - overdrevet: 10 høveder.
d. Har jorderne udskiftet i fællig med de andre gårdbeboere i byen, og inddelt udi 9 sædekobler hver til 3½ á 4 td. land, 1 heste, 1 enghave og 1 vænge ved byen. Af koblerne brakkes 1, 2 besås med vintersæd, 2 med havre, 1 med byg, 3 græsses. Hiidtil har kløversæd ikke været brugt i hestehaven og vænget sås undertiden noget med havre, tøjres noget og resten til engslet og gærdselshugst - og foruden de benævnte steder, har byen en overdrevsdel på det såkaldte brændte overdrev, som bruges til græsning, men er byen over ½ mil fraliggende, regner 6 fold i gode år af hård sæd, alene en oven grøft med tysk pil, men ellers ingen levende gærder.
e. Bygningerne: Stuehuset 10 fag, nordre længe 12 fag, øste længe 9 fag, søndre længe 12 fag (alle nye og opbygget for 3 år siden i steden for de andre afbrændte bygninger).
f. Besætning: 1 brun hest 12 år, 1 sort do. 9 år, 1 ditto 6 år, 1 sort snuppet hoppe 9 år, 1 sort hoppe 4 år, 1 ditto horsplag 3 år, 1 ditto hest 3 år, 1 grå hoppe 16 år, 2 sorte fjorplage.
g. Kreaturer: 4 køer, 1 kvie 2 år, 2 studlinger a 2 år, 1 sommerkalv, 12 får, 6 svin, 4 grise, 4 gæs.
h. Køer og pløjeredskaber: 1 beslagen vogn med færreds hauger, 1 ditto med fieIle, 1 gammel ditto, 1 plov med behør, 2 jernharver, 2 slæder, (NB fattes tromle fra den forrige brændte), 1 pr. læder og 3 pr. hampe seler.
i. Indboet mådelig og endnu siden ildebranden kun fået anskaffet det højst nødvendige - ingen væv.
k. Havepladser 5 til 6 skpr. land, deri nogle gamle auler (æbletræer) og en god del kirsebærtræer, og bruger et stk. deraf til køkkenland etc.
l. Afgift: Efter erections jordebogen vare der før ulige hartkorn og da svarede de i landgilde byg 37 td. 3 skp. havre, 17 td. 4 skp., lam 6 stk., gæs 6 stk., høns 6 pr., men er af sal. hr. greven nedsat og forandret til for enhver af dem, som for nærværende beboer, landgilde: penge 2 rd. 4 mk. 44/7 skp. 6/7 gås og 6/7 pr. høns, som betales med penge 3 rd. og landgilde således modereret fordi de forretter fuld hoveri til Bregentved og for nogen til Holtehuset udlagt jord.
m. Restance ingen.
n. Børnepenge ingen.
o. Stræbsom, 60 år, 2 døtre, den ældste 21 år, 4 stifsønner, hvoraf de 2 er gårdmænd, den yngste hjemme. - Ingen tørvemose.
For de øvrige gårdbeboeres vedkommende nævnes her kun beskrivelsen af haverne og beboerne. De gammel matrikelnumre bruges:
No. 2: Hans Friederichsen (Højlundgård) - Have på en 6 skpr. land, deraf 1 hjørne til køkkenland og derpå 3 auler eller det øvrige rum mest besat med unge kirsebærtræer.
En ny begynder lader at blive stræbsom - 33 år gammel - Er endnu ikke gården overleveret, men sker i dette efterår, og årsagen, at det ikke er sket i forrige år, var at fæsteren ej blev færdig med den opførende nye stuelænge.
No. 3: Ole Christensen (Enghavegård) - Have på en 7 skpr. land, derudi en 6 stk. frugttræer en god del kirsebærtræer og stikkelsbær hække, og et stk. deraf til køkkenland. - Stræbsom 40 år, 2 sønner, den ældste 9 år.
No. 4: Jens Hansen (Bakkegård) - Haven, 2de på omtrent 7 skp. land, deri 17 stk. frugt og mange kirsebærtræer - lidt til urter og kål. - Stræbsom 64 år gammel, enkemand har 1 søn 28 år gammel og en datter, gift med fogeden i Kiederup, han har haft gården på 31. år og ønskede nu at måtte afstå den til sin søn imod at få erlagt, da hans alder og tilstand ej tillader ham længere at forestå den.
No. 5: Hans Steensen (Bækgården) - Have omtrent på 1 td. land, deri nogle frugt og en del gode kirsebærtræer, et lidet stk. bruges til køkken og en del til sædeland. - Er stræbsom 40 år gammel har 3 sønner, den ældste 11 år og 3 døtre, den ældste 10 år.
No. 6: Thomas Ingvorsen (Højagergård) - Have på 6 skp. land, deri 15 gammel frugttræer og en del unge kirsebærtræer og bruger 1 stk. deraf til køkkenland samt l skp. land besås med kløver. - Stræbsom, 41 år, 2 sønner, den ældste 6 år, en datter 15 år.
No. 7: Niels Jensen (Spurvemosegård) - Haver 3de på en 5 skp. land, deri er 10 stk. frugt og en del kirsebærtræer og et stk. deraf til køkkenland. - Stræbsom, 38 år, 1 datter 7 år.
Dalby-Borup blev opmålt 1802, men først udskiftet i 1807. Borups jorder var så uheldigt beliggende, at 3 gårde måtte udflyttes.
Det er landmåler Unsgård, der skal foretage udskiftningen. Inden han begynder derpå, beskriver greve J. G. Moltke byens gårde således:
1. Lars Nielsen, en meget god gård, der af herskabet for 17 år siden, da den brændte, er blevet opbygget. Beboeren er en gammel mand, der haver beboet gården udi 37 år, han haver en søn Ole Nielsen, der er gift og beboer en inderstestue udi gården siden 6 år.
2. Hans Friderichsen, stuehuset bygget af min fader og er godt, det øvrige mådelig, haver en temmelig stor og god have.
3. Ole Christensens enke haver kun 3 længder, hvoraf de to mere mådelige, til stuehuset er i min tid bygget 3 fag, god have.
4. Anders Jensen, stuehuset meget godt, de øvrige 3 længder mådelige, en god have.
5. Hans Steensen, tre og en fælles længde, den søndre længde meget mådelig, det øvrige tålelig, temmelig god have. Ved gården uden for et indsidder hus, 5 fag stor.
6. Thomas Ingvorsen, stuehuset godt, de øvrige længder tålelige, temmelig god haverum, men få træer, en inderstestue.
7. Niels Jensen, meget mådelig, slette bygninger, god have, østre længde faldefærdig, søndre længde på hæld, en inderstestue som måtte nedrives.
Under udskiftningsforretningen opholder Unsgård sig på Dalby kro. 6. juli 1807 meddeler han, at han er færdig med takseringen, og at landevejs-linien er påsat. Efter hans mening har haverne i byen ikke synderlig værdi for bønderne; derfor har han besluttet at give indboerne, (de der bliver boende i byen) haverne, og udflytterne får vederlag derfor i marken. Byens huse bliver liggende. Der er Ledhuset imellem Borup og Jenstrup, bygget 1765. De 3 fag af huset tilhører de 7 gårdmænd i Bororup og de 3 gårdmænd i Jenstrup. Husets øvrige 2 fag har beboeren Hans Andersen selv bygget. Han søger nu om, at han og hans kone må blive boende der, så længe de lever. Det bemærkes: »Manden angiver at være 70 år og konen 3 år ældre; har beboet huset i 39 år, og i dets have opelsket og podet mange gode frugttræer. I den tid hr. Brandt har været præst i Dalby, har han tillige holdt skole for den mindre ungdom i Jenstrup og Borup og desuden gjort nytte ved træpodning hos bønder og andre i egnen. Huset er mådeligt, og haven på 1 skp. land er god. - Skumpehuset med 5 fag er et mådeligt hus med en mådelig have på en skp. land. Huset, der har tilhørt Høsten og Borup-mændene skal blive liggende. Der er ikke Høsten-jord mere til huhuset. Dette hus blev revet ned 1815, da landevejen blev anlagt, og der blev først opført et nyt i 1824. I de år, hvor der ikke var noget hus på grunden, blev jorden drevet under Hvilstedgård. - Baunehuset, der var på 7 fag, blev bygget ca. 1765. - Beboeren Niels Jensen har selv bygget de to fag og byen de øvrige fag med herskabets tømmer. Huset er godt, men trænger til reparation. Det har en mådelig lille have og 1 td. land til agerbrug. Beboeren, der er gammel og svag, ønsker at flyttte til det inderstehus, som grøftemand Peder Joensen har i byen. Sidstnævnte mand er gammel, har 7 fag hus foruden inderstehuset på 3 fag, alt i mådelig stand. Der er en stor have m. engbund. Et andet hus i byen nedlægges. - På overdrevet findes et mådeligt hus m. 7 fag, bygget 1785, beboeren Lars Nielsen er yderst fattig og har en del små børn. - Det er på tale at bygge 7 nye huse, som landmåleren mener skal ligge på Borup overdrev, da gårdene ikke kan undvære jord af deres marker.
Borup-bønderne deler ikke Unsgårds syn på byens haver. De vil gerne beholde dem, og greven vil gerne gøre dem den »fornøjelse«. Man vil i de gamle udflyttergårdes stuehuse få aftægtshuse. Greven ønsker ikke, at der skal bygges flere huse; derimod skal byens beboere have Ledhuset, Skumpehuset og Baunehuset.
Udskiftningen og udflytningen godkendtes 25. september 1807. Det var ikke let at nå til enighed. F. eks. søger Ole Christensens enke om at få en indlod, da udflytning for hende vil blive meget besværlig, da hendes ældste søn, hvoraf hun skulle have hjælp, er taget fra hende til militærtjeneste. Hendes gård (Enghavegården) blev dog udflyttet.
De to udflyttere kommer til at bo på byens sydligste jorder og den 3. på de nordligste jorder. De får hver 150 rigsdaler i bygningshjælp til at bygge 11 fag stuehus og to udlænger med 41 fag. De må også anvende de duelige materialer fra deres gagamle gårde. Grevskabet giver dem nyt egeundertømmer til det nye stuehus, og ellers hvad der mangler til de to andre længer. Stuehuset skal ligge imod syd og haven syd for stuehuset. Gårdene skal være udflyttet senest ved udgangen af 1809. Ellers tilbageholdes en del af bygningshjælpen. Bønderne betaler årligt for omkostningerne ved byens udskiftning 1 rigsdaler pr. td. hartkorn. De tre udflyttere får lov til at lade 5 fag hus blive stående på gårds- og havepladserne i byen. Der betales i årlig afgift 5 rigsdaler af hvert hus at regne fra nytår 1809.
Efter en forening bønderne imellem hjælper indboerne udflytterne med gødning, langhalm og penge. Hver udflytter får det samme kvantum langhalm og den samme pengesum, men gødningen deles efter jordernes beskaffenhed.
Udflytning af en gård til Borup overdrev måtte opgives, da ingen ville flytte derud. Seks af gårdene fik en overdrevspart. Matr. 3 fik ingen. De gårdbeboere, der havde den bedste jord ved byen, fik den dårligste overdrevsjord og omvendt.
Underskoven på markerne ved byen skal afdrives og gøres bekvem til agerland. Byens agerland forøges derved med 16-18 td. land.
Skolegræsningen skal gå på skift. I 1809 giver Anders Jensen græsning til skoleholderens kreaturer. Og derefter går det efter tur blandt bønderne.
Vejene forblev uændret med undtagelse af vejen ud på overdrevet. Derimod er præsten i Dalby imod, at den hidtidige kirkesti over hans mark opretholdes. 24. september 1807 skriver pastor Brandt således: »Dalby-Borup har en gangsti over min markk, som volder mig megen ufred. Efter gårdenes beliggenhed kan den kun benyttes af 3 mænd: Anders Jensen, Ole Christensen og Thomas Ingvorsen, og for disse forkortes denne vej dog kuns meget ubetydeligt. De øvrige 4 mænd må efter deres beliggenhed altid gå af kørevejen til Dalby. Da nu en eller flere af de førstanførte 3 mænd formodentlig bliver udflyttet, og de tilbage blivende vinder såre lidet ved at beholde stien, troede jeg, at den måske ved denne lejlighed kunne ganske aflægges, oog ønskede det meget gerne; thi da alle og enhver har lov at komme i marken, gør de nu gangstier til flere sider både ad Borup og Jenstrup og nedtræder gærderne.« Præsten overlader afgørelsen til greven. Indtil for få år siden gik kirkestien over præstemarken, så præsten fik altså ikke sit ønske opfyldt.
Det mest spændende var nu, hvem der skulle flytte ud af byen. Ved denne afgørelse skriver greve J. G. Moltke »af mig bestemt og ved lodkastning: Anders Jensen: Stueagerlodden, Hans Steensen: Ålodden, Ole Christensens enke: Enghaugelodden, Thomas Ingvorsen: Møllelodden, Niels Jensen: Wængelodden, Hans Friderichsen: Skumpelodden og Lars Nielsen: Brenteslos.« Dermed var spændingen udløst, og der blev sikkert fældet mange tårer, inden de 3 udflyttere forlod deres gamle hjem. Men senere viste det sig, at det var en stor fordel, at de boede midt på deres marker. Kun Enghavegården fik navn efter den tildelte lod.
I 1823 søgte kromand Anders Nielsen, Dalby, om at få Bækgårdens jordlod. Krobygningerne var næsten faldefærdige, og den nye hovedlandevej ville tage næringen fra ham. Derfor søgte han om, at fæsteren Hans Steensen af Bækgården skulle have kroens jordlod på Dalby mark og der opføre gårdbygninger; han kunne så på Bækgårdens jorder opføre en ny kro, som havde let ved at få krogæster fra den nye vej. Dette blev imidlertid ikke til noget. Og som tidligere nævnt brændte kroen nogle år efter.
Den nye landevej (A 2) blev en ulempe for flere af Borupgårdene. De måtte afstå jord til den nye vej, men fik i begyndelsen en erstatning derfor. - Til større gene blev det, at vejen blev så stærkt trafikeret. I dag er det umuligt for gårdene at have malkekøer på den vestre side af hovedvejen. Vejens anlæg medførte også, at der her blev mange bebyggelser.
Dalby-Borups første bebyggelser efter udskiftningen kom dog ude på byens overdrev, der lå så langt borte fra alt andet, at der her blev rejst en galge. I 1830 var der ved retterstedet i Faxe kagstrøget en person fra Bregentved gods, men dette sted måtte ikke bruges oftere. Og derfor valgte man et rettersted på Borup overdrev. På det sted, hvor galgen var rejst, har man fundet flere ting f. eks. en pistol. Når man kunne begynde at bebygge overdrevet, skyldtes det ikke mindst at hjemmejorderne nu bar større afgrøder. Overdrevslodderne blev bebygget i 1850-erne og 1860-erne. Dog blev 7 b først bebygget senere. Her blev også kommunehuset Trangborghus bygget. I 1865 bebyggedes 1 c. Her har nu rejst sig mange bygninger. (Se under fabrikken i kirsebærlandet). I 1866 byggedes der to brug ved Bækgården. Og på samme matr.-nr. blev 1872 bygget Borup mølle, hvorved der også blev lagt en købmandsforretning. Omkring 1900 begyndte det store byggeri ved landevejen, og det fortsattees ved amtsvejen. Det er navnlig matr.-nr. 5, der har afgivet jord til mange huse. I 1962 har kommunen købt Rødhøjs jorder. Matr.-nr. 3 havde fået sin jordlod skåret i stykker ved landevejens anlæg, og desuden var der i 1862 taget jord fra gården til en smedie ved hovedvejen. I 1911 byggedes der på gårdens vestlige jorder en ny gård: Højlundgård. I denne gårds nærhed blev også oprettet parcellistbrug, ligesom der blev flere bebyggelser. Den gammel gårds stuehus blev stående.
Enghavehuset, der i flere år lå i Borup Enghave, blev nedrevet ca. 1900.
Borup byer nok den by i de to sogne, der har oplevet flest ildebrande. Vi ved, at Christen Ibsens gård i Borup brændte 1766. Hvilstedgård der har sit navn efter Hvilsted (eller hvile stene) på Borup bakker, hvor folk hvilede undervejs op ad bakken, brændte 1791. Ved denne brand var 2 små børn ved at indebrænde. Spurvemosegården, der har fået sit navn efter mosedraget ved Bavnestræde, hvor mange spurve holdt til, brændte i 1851 og 1928. Efter sidste brand flyttedes gården til dens nuværende plads. Enghavegården brændte 1768, i 1894 og 1925, Anders Rasmussens hus brændte 1945.
Dalby-Borups mange husbebyggelser kom til at ligge langt fra den gamle bykerne. Den tætteste bebyggelse blev ved hovedvejen og amtsvejen. Og her bosattes mange håndværkere. Også forretninger oprettedes der her. I ejendommen, hvor der i dag er barberforretning, oprettedes i 1907 en landboklub med gmd. Chr. Pedersen, Dalby, som formand. Man blev medlem af klubben for 25 øre og fik gratis en bajersk øl ved indmeldelsen. Dalby landboklub, som i og for sig ikke havde noget formål, eksisterede kun nogle få år. Men i flere år var der restauration i ejendommen, og endnu bruger folk navnet klubben.
Dalby-Borup-gårdenes fæstere og ejere
Matr. 1. Bakkegård. 1762-1797: Jens Hansen. 1797-1832: Anders Jensen. 1832-1852: Hans Jensen. 1852-94: Unge Hans Andersen. 1894-1900: Hans Pedersen. 1900-1934: Rasmus Andersen. 1935-: Holger Andersen.
Matr. 2. Hvilstedgård. 1777-1808: Lars Nielsen. 1808-1831: Ole Nielsen. 1831-1841: Peder Larsen. 1941-1880: Rasmus Jørgensen. 1880-1901: Peder Jørgen Rasmussen. 1901-1930: Niels Rasmussen. 1930-: Otto Rasmussen.
Matr. 3. Højlundgård. 1793-1839: Hans Frederiksen. 1839-1861: Lars Hansen. 1861-1907: Hans Olsen. 1907-1910: Christian Hansen. Derefter blev Højlundgård bygget med skiftende ejere. Siden 1936 har Thorvald Kragh og frue haft gården.
Matr. 4. Spurvemosegård. -1752: Jens Eriksen. 1752-1778: Anders Jensen. 1778-1832: Niels Jensen. 1832-1866: Gammel Hans Andersen. 1866- 1936: Hans Hansen. 1936-1957: Anders Hansen. 1957-: Else West Hansen.
Matr. 5. Højagergård. -1777: Anders Olsen. 1777-1811: Thomas Ingvorsen. 1811-1861: Jørgen Hansen. 1861-1895: Hans Sørensen. 1895-1934: Hans Jensen. 1934-1954: Lars Jørgensen og frue. 1954-: Viggo Jakobsen.
Matr. 6. Bækgården. -1781: Niels Hansen. 1781-1830: Hans Steensen. 1830-1834: Peder Olsen. 1834-1862: Jacob Nielsen. 1862-1922: Jens Jacobsen. 1922-1946: Christian Nielsen. 1946-: Carl Nielsen.
Matr. 7. Enghavegård. -1780: Kristen Larsen. 1780-1847: Ole Christensen. 1847-1891: Ole Hansen. 1891-1920: Peder Olsen. 1920-1957: Rasmus Jepsen. 1957-: Iver Rasmussen.
Følgende huse var bygget ved udskiftningen: Trashuset (Bækkeskov) matr. 8, Baunehuset matr. 9, Skumpehuset matr. 11, Ledhuset matr. 12. Byens gadeplads, der havde matr. 13, blev bygget senere.
Slægtsgårde er: matr. 1, matr. 2, matr. 4, matr. 7.
Gamle marknavne i Dalby-Borup
Marknavne, der tidligere er nævnt, gentages ikke her. Gull ager (hentyder enten til bevoksning med gule planter eller til jordens frugtbar- hed). Stoere Raunolts agere, Lille Raunolts agere (indeholder fuglenavnet ravn og holt = lille skov, lundd). Schinne Bøgs agere (forledet den bestemte form af adjektivet skiden). Wætte ager (substantivet vætte = ond ånd). Stub eller Stue agere (af stub = træstub). Walbus eller Walbust agere (evt. af gammel dansk Walslette). Suder Bancken (nok subst. suder = skomager). Skumberne eller Skumpemarken (måske af subst. Skumpe = enten knippe strå, som noget af kernen er rystet af eller en græstørv). Lerche Taa, Leche Torns agere (enten bevokset med Lotus corniculatus = alm. kællingetand eller har lighed med lærketå i form). Brendte Støcherne (de afbrændte stykker). Endvidere kan nævnes: Komose mark og Kildeagre, navne der er lette at tyde.
I kirkebøgerne nævnes indtil ca. 1700 beboere på Bøgeholdet (en lund med bøgetræer). Det lå vist ved Borup og Jenstrup.
Kilde: Aneopslag | Nielsen, Laurs Gårdejer Hvilstedgaard (I501269)
|
| 1055 |
Adresse : Juellinge gamle møllehuse, Hellested sogn
Noter : Ved folketællingen 1840 var han avlskarl på Juellinge, Hellested sogn.
Ved folketællingen 1850 var han daglejer på Juellinge. Boende i Juellinge gamle Møllehuse
aneopslag.dk | Rasmussen, Niels Avlskarl, daglejer (I11451)
|
| 1056 |
Adresse : Jægermestergården, Sønder Dalby sogn / Snedkergården, Sønder Dalby sogn / Jenstrup, Sønder Dalby sogn
Noter : Ved folketællingen 1787 tjente han hos gårdmand Jens Andersen i Ås, Øster Egede sogn.
I 1801 var han forpagter af Snedkergården i Dalby.
Iflg. Arne Majvang fik han efter Snedkergården i 1825 en gård i Jenstrup.
Han døde i peståret 1831. Døde han af tyfus?
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 255-657, 693-694 (nr. 44). Dødsanmeldelse den 4. november 1831 / registrerings- og vurderingsforretning den 7. november 1831 / skifte den 17. maj 1832 efter gårdmand Niels Clausen i Jenstrup. Han var død den 3. november.
Anmeldt af sønnen, indsidder Christen Nielsen.
Enke: Else Marie Dyrlundsdatter - med lavværge Kjeldstrup på Kjeldstrupgården / ladefoged Anders Nielsen af Jomfruens Egede.
Arvinger - fællesbørnene:
1) En søn Christen Nielsen, myndig, indsidder.
2) En datter Maren Nielsdatter, gift med Indsidder/gårdbestyrer Niels Pedersen i Viverup.
3) En datter Ane Marie Nielsdatter, enke efter husmand Anders Nielsen i Dalby.
4) En datter Johanne Marie Nielsdatter, 22 år gammel, hjemme.
5) En datter Kirstine Nielsdatter, 20 år gammel, hjemme.
6) En søn Hans Nielsen, 18 år gammel, hjemme.
Vurderingsmænd: Sognefoged Christopher Larsen i Dalby og hjælpesognefoged Peder Olsen i Borup.
Blandt kreditorerne: Enkens bror, møller Heindorff i Herfølge.
Boet vurderet til 127 rdl. Boets overskud opgjort til 39 rdl.
Kilde: Aneopslag | Clausen, Niels Gårdforpagter, Fæstebonde (I4092)
|
| 1057 |
Adresse : Kohavehuset, Atterup, Øster Egede sogn
Noter : I 1818 var han formynder for broderen Peders børn i Druestrup ved skiftet efter denne. Han var da skovfoged boende ved Atterup.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 620, 649-650 (nr. 26b). Dødsanmeldelse den 7. september 1831 / registrerings- og vurderingsforretning den 24. oktober 1831 efter skovfoged Niels Nielsen i Kohavehuset. Han var død den 7. september.
Enke: Bodil Madsdatter - med lavværge hendes bror, husmand Lars Madsen på Karise Overdrev.
Arvingerne som opført ved registreringen:
Børn af 1. ægteskab med Bodil Hansdatter:
1) En datter Ane Marie Nielsdatter, 20 år gammel, tjenende i Jørslev.
2) En datter Maren Cathrine Nielsdatter, 17 år gammel, tjenende på Viverup Overdrev.
3) En søn Jens Nielsen, 15 år gammel, tjenende i Atterup.
4) En datter Christine Nielsdatter, 13 år gammel, tjenende i Dalby.
Børn af 2. ægteskab med Bodil Madsdatter:
5) En søn Hans Nielsen, 11 år gammel, tjenende i Rødehus.
6) En datter Bodil Nielsdatter, 9 år gammel, hjemme hos moderen.
7) En søn Niels Nielsen, 4 år gammel, hjemme hos moderen.
8) En datter Ane Marie Nielsdatter / Karen Marie Nielsdatter, 3 år gammel, hjemme hos moderen.
Antaget formynder for børnene: Husmand Jacob Clausen på Jørslev Overdrev, der er deres fars familie.
Vurderingsmænd: Smed Anders Jensen i Atterup og husmand Anders Rasmusseni Gammelvangshuset.
Boet vurderet til 144 rdl. Der var gæld til mølleren i Hellested, indsidder Jørgen Madsen i Ås, gårdmand Hans Jensen i Atterup, Gårdmand Niels Hansen på Druestrup Mark og til forvalter Nyholm på Thurebyholm.
Vidner ved skifteslutningen: Sognefoged Poul Jensen i Ås og Hansen på Egede.
Boets overskud opgjort til 71 rdl.
aneopslag.dk | Nielsen, Niels Husmand og skovfoged i Kohavehuset, Atterup (I11474)
|
| 1058 |
Adresse : Margretelund, Hovby, Fakse / Hus no. 2 (senere matr.nr. 4) i Fuglsang, Brandskov 41, 4640 Fakse / Skovvang, matr.nr. 7 Tystrup, Præstøvej 107, 4640 Fakse
Noter : Han er nævnt i skiftet efter moderen i 1800. Han var da 6 år gammel. Arvede 3 Rdl. 3 mark 1 3/7 skilling.
Ved konfirmationen i 1809 er han fremhævet som en af dem der især udmærkede sig.
Af vielsen i 1828 fremgår det, at han havde haft naturlige kopper.
Han tjente i 19 år på Margrethelund, Hovby.
Ole Jensen fæstede hus nr. 2 i Fuglsang, Fakse sogn den 16. september 1828 efter en Lars Johansens enke og afstod det til Jens Pedersen den 1. maj 1843. (Kilde: Registret til Rosendal fæsteprotokol, Landsarkivet København/Sjælland - fæsteprotokol). Huset var på 2,6 ha.
Mens han boede i Fuglsang roede han kalk fra Fakse Kalkbrud, fra Fakse Strand og ud til de større skibe.
I O. D. Lütkens beskrivelse af "Præstø Amt." "Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oekonomisk Henseende." fra 1839 er der en beskrivelse af udskibningen af kalksten fra Faxøe Strand:
"Ved Faxøe Strand har hver af de fire store Lodseiere i Kalkbjerget ved Faxøe sin steenplads, hvortil Kalkstenen nedkjøres og opsættes favneviis, og hvorfra den igjen afhændes og udskibes til Skippere, som indfinde sig i Bugten, og ankre med deres Skibe et Stykke fra Strandbredden. Om vigtigheden af Faxøe Kalkbrud faaer man vel et Begreb ved at betragte Kalkgruberne eller Kulerne, hvor Stenen brydes, men den bliver dog end mere indlysende og anskuelig, naar man seer Steenpladsene ved Stranden, hvor et stort Areal er bedækket med den favneviis opstillede Kalksteen, og naar man er Vidne til, hvor mange skibe der indfinde sig for at indtage Kalksteen, og til det Liv, der hersker ved Ladningen. Kalkstenen maa fra Steenpladsen kjøres ud i Vandet, og langes af vognene i Baade, som bringe den ud til skibene.
Ved hver af de 4 Steenpladser boer en Opsynsmand, ved hvis Bolig er anbragt en Flagstang til at signalisere med Skibene, som nærme sig for at indkjøbe Kalksteen. Og lige ud for hver Flagstang er en lille Baadebro en miniature, som bestaaer af enkelte Planker, der ligge paa Pæle et Stykke ud i Vandet, og ere forsynede med en Lægte som Rækværk ved den ene side. Paa disse Gangbrædder kan man gaae ud til Baadene, som lægge an derved, og saaledes komme ombord og iland uden at vade.
Ved Rosendals Steenplads laae i Sommeren 1838, da jeg var der, 14 mindre og 2 større Baade."
Ole Jensen overtog gården Skovvang i Tystrup i fæste fra Rosendal 1. maj 1843 fra gårdens tidligere fæster Jens Pedersen, der så overtog huset i Fuglsang. (Kilde: Registret til Rosendal fæsteprotokol, Landsarkivet København/Sjælland - fæsteprotokol nr. 2, folie 86 / 96).
I 1844 var han forlover i Alslev for halvbroderen Christen Jensen ved dennes vielse til Ane Larsdatter.
I 1849 var han lavværge for svigerinden Inger Rasmusdatter i Jyderup ved skiftet efter hans bror Peder Jensen - underskrev da med en nydelig underskrift.
I folketællingen 1855 havde Ole Jensen og Maren Bentsdatter en plejedatter, Ellen Kirstine Nielsen. Kirkebogen for Fakse sogn oplyser at hun var født d. 26. maj. 1841 som datter af Anne Marie Petersdatter i Tokkerup og udlagt barnefader, ungkarl Niels Pedersen af Tokkerup.
Note ved hans død i kirkebogen: "Døde ved et ulykkeligt Tilfælde, da han faldt af Vognen".
Kilde: Aneopslag | Jensen, Ole Fæstebonde Skovvang Tystrup (I501273)
|
| 1059 |
Adresse : Matr.nr. 2df, Svennerup, Kongsted sogn i 1901 / Fakse, Fakse sogn i 1906
Noter : Han og konen Frederikke havde formentlig ingen børn - har ikke set nogen i folketællingerne.
I 1880 var han forlover ved vielsen af svogeren Hans Johan Nielsen, Jyderup og Karen Sofie Pedersen, Hovby i Fakse kirke.
I folketællingen 1901 er han opført som husmand på matr.nr. 2df i Svennerup (AO, ops. 1212).
Ved konen Frederikkes død i 1906 var han husejer i Fakse by.
Kilde: Aneopslag | Olsen, Jens Parcellist (I3860)
|
| 1060 |
Adresse : Matr.nr. 4a, Frenderup, Sønder Dalby sogn
Noter : Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 555-557, 565-566. Dødsanmeldelse den 23. maj 1827 / registrerings- og vurderingsforretning den 24. maj 1827 / skifte den 29. december 1827 efter gårdmand Anders Nielsen i Frenderup.
Enke: Maren Hendriksdatter - med lavværge gårdmand Peder Hendriksen i Frenderup.
Arvinger - deres fælles børn:
1) En søn Peder Andersen, gift og hjemme på stervbostedet.
2) En datter Ane, gift med indsidder Niels Jensen i Babberup.
3) En søn Lars Andersen, gift gårdmand i Åstrup.
4) En datter Marie Kirstine, død efterladende sig:
a) En søn Niels Nielsen, 12 år gammel
Lars Andersen mødte på Niels Nielsens vegne.
Vurderingsmænd: Sognefoged Hans Jensen i Viverup og gårdmand Christopher Larsen i Dalby.
Boet vurderet til 215 rdl. Boets overskud opgjort til 94 rdl.
aneopslag.dk | Nielsen, Anders Fæstebonde i Frenderup matr. 4a (I3710)
|
| 1061 |
Adresse : Olstrup, Ulse sogn i 1801 / Sandhuset, Ulse sogn i 1806 og 1809 / Vester Egede
Noter : Ved folketællingen 1787 var han tjenstekarl hos gårdmand Niels Andersen i Åstrup, Kongsted sogn. Han blev konfirmeret samme år; var da også i Åstrup.
I 1807 var han husmand i Sandhuset, Ulse sogn - ved sønnen Hans´ fødsel.
I 1807 var han sandsynligvis fadder til brordatteren Anne Sophie Larsdatter i Tystrup, Fakse sogn. Han er da opført som gårdmand i Nielstrup. Det er næppe korrekt; i 1806 og 1809 var han husmand i Sandhuset, Ulse sogn.
Han er nævnt i skiftet efter broderen Lars Hansen i 1815. Han var da værge for dennes børn og var da husmand i Vester Egede.
| Hansen Holm, Jørgen (I8919)
|
| 1062 |
Adresse : Orup, Roholte sogn
Noter : Blandt kilderne: Grete Therkelsen, februar 2009.
Lindersvold Strandegård skifteprotokol 1759 - LAK 356-216, kort 8/11, side 210B:
Skifte 14/8 1759 efter gårdmand Ebbe Jensen, Orup.
Enke: Anne Rasmusdatter med lovværge Jens Nielsen, Orup.
Børn:
Af 1. ægteskab:
Peder Ebbesen, 21 år.
Niels Ebbesen, 17 år.
Birgitte Magdalene Ebbesdatter, 10 år.
Hans Ebbesen, 7 år.
| Jensen, Ebbe (I9041)
|
| 1063 |
Adresse : Orup, Roholte sogn
Noter : Skiftet efter ham under Lindersvold/Strandegård den 4. februar 1727 - i uddrag ved Niels E. Jensen:
LAK 356-216, kort 3/11, side 49B:
Skifte, Lindersvold 4/2 1727 efter gårdmand Jens Ebbesen i Orup.
Enke: Anna Jacobsdatter.
Børn:
Ebbe Jensen.
Elisabeth Jensdatter, gift m. Peder Ibsen.
Bodil Jensdatter med værge Jep Jacobsen.
Jacob Jensen med værge Peder Mortensen
Alle boende i Orup.
Jens Ebbesen kan tids- og navnemæssigt være bror til Hans Ebbesen i Orup og Birgitte Ebbesdatter i Jyderup. Sidstnævnte er i 1698 nævnt som enke efter Christen Christensen i Jyderup - hendes bror Hans Ebbesen var da lavværge. Bækkeskov skifteprotokol (i afskrift af Niels E. Jensen og Grete Therkelsen).
| Ebbesen, Jens Fæstegårdmand i Orup (I9047)
|
| 1064 |
Adresse : Pilekær, matrikelnr. 2, Jyderup, Jyderupvej 12, 4640 Fakse
Noter : Jens Nielsen overtager fæstet af gård nr. 2 i Jyderup den 19. september 1834 efter (moderen) Niels Mathiasens enke. (Kilde: Registret til Rosendal fæsteprotokol, Landsarkivet København/Sjælland - fæsteprotokol nr. 2, folie 45).
Den 28. november 1886 overtog sønnen Jens Jensen fæstet af gården i Jyderup efter ham. (Kilde: Registret til Rosendal fæsteprotokol, Landsarkivet København/Sjælland - fæsteprotokol nr. 3, folie 169).
| Nielsen, Jens Fæstgårdmand, Pilekær (I8908)
|
| 1065 |
Adresse : Roholte sogn / Tystrup, Fakse sogn / Hovby, Fakse sogn / Tystrup, Fakse sogn
Noter : Han er formentlig søn af Christopher Hartmann (27275). Ført som sådan på navneindicie.
Han er konfirmeret 1737 i Fakse kirke. Han var da af Vallebo (Fakse sogn). Ingen andre oplysninger. Han har da været omkring 27 år!
I 1740 fik han døbt datteren Ane i Roholte kirke. Hun er født udenfor ægteskab; moderen ikke oplyst.
I 1747 var han faddet til Hans Jensens tvillingedøtre Sara og Anne Marie i Orup. Han boede da sandsynligvis i Roholte sogn.
I 1760 er han fadder til Lars Stehpensen i Hovby, Fakse
FT 1787 Fakse, Høbye:
Hartman Christensen Mand 77 1710 Gift Mand Huusmand og Saugskiærer
Christence Pedersdatter Kvinde 78 1709 Gift Hustru | Christophersen, Hardtman Husmand og savskærer i Fakse (I19842)
|
| 1066 |
Adresse : Rønholtshuset, Atterup, Øster Egede sogn
Noter : Blandt kilderne: Hans Christian Clausens slægtsregister og Peter Hansens noteringsbog.
Født udenfor ægteskab.
Han var i pleje de første 4 år hos farmoderen, Johanne, der på det tidspunkt var blevet enke og nu boede hos Povel Jensen matr.nr. 3 i Atterup, der var Claus´ morbror.
Da farmoderen døde i omkring 1793, kom han i pleje i 4 år hos farbroderen Niels Clausen på Snedkergården i Dalby sogn.
Som 8 årig blev han hyrdedreng hos sin far, Poul Clausen, der på det tidspunkt var blevet gårdmand på den "nederste" gård i Hejede. Der blev han til faderens død i 1814. Rejste da, som 24 årig til Store Rodegård, hvor han blev avlskarl, som hans far havde været 24 år tidligere! Der var han - afbrudt af 10 uger som rekrut i København - indtil 1. maj 1820, hvor han kom i lære som hjulmand i Rode.
I 1822 giftede han sig med Bodil og rejste til Rønholthuset i Øster Egede sogn, hvor hans mor da sad som enke efter Niels Tygesen.
Han arbejdede som hjulmand på Jomfruens Egede.
Kilde: Hans Christian Clausens slægtsregister, hvor der er en udførlig beretning om hans liv.
Han arvede på lige fod med sine halvbrødre stedfaderen Niels Thygesen.
Kilde: Aneopslag | Poulsen, Claus (I4111)
|
| 1067 |
Adresse : Sandhusene, Øster Egede sogn (husmand) / Vallebo, Fakse sogn (gårdmand)
Noter : Kilde: Niels E. Jensen, Løve - juli 2002.
Han var forlover for datteren Inger Marie i 1827. Han var da aftægtsmand i Vallebo.
Mulig søster: Maren Jensdatter (21084) gift med Peder Larsen i Hejede. Peder Larsen var forlover for ham og Margrethe Andersdatter i 1803 og hun var gudmor til sønnen Jens i 1809.
Mere i ny fil i 2016.
Kilde: Aneopslag | Jensen, Hans Fæstebonde Vallebo, Fakse (I4128)
|
| 1068 |
Adresse : Skibbinge by, Skibbinge sogn (formentlig matrikelnr. 10 - kilde Jørgen Rosenkvist.)
Noter : Kilde: Datteren Ane Kirstines død i 1860 i Mern sogn.
I 1787 var han sognefoged i Skibbinge sogn.
Niels Poulsen kan have forbindelse til Lerche-familien i Mern og Kalvehave sogne.
I 1781 var han formynder for afdøde Hans Olsens børn i Friborghuset (ved Nysø?), nævnt at han var dem besvogrede. Jungshoved skifteprotokol side 734.
FT 1787 Skibinge:
Niels Poulsen Mand 42 1745 Gift Husbonde Bonde, Gaardbeboer og Sognefoged
Anne Cathrine Nielsdatter Kvinde 31 1756 Gift Hans kone
Jørgen Nielsen Mand 17 1770 Ugift Hans barn af første ægteskab
Christiane Nielsdatter Kvinde 10 1777 Ugift Hans barn af første ægteskab
Anne Nielsdatter Kvinde 7 1780 Ugift Hans barn af første ægteskab
Niels Nielsen Mand 1 1786 Ugift hans søn af 3.de ægteskab
Anne Margrethe Nielsdatter Kvinde 19 1768 Ugift konens søster tjenestepige
FT 1801 Skibinge:
Niels Poulsen Mand 58 1743 Gift husbonde bonde og gårdbeboer
Ane Catrine Niels Datter Kvinde 48 1753 Gift Hans kone
Niels Nielsen Mand 14 1787 Ugift Deres barn
Ane Niels Datter Kvinde 13 1788 Ugift Deres barn
Poul Nielsen Mand 10 1791 Ugift Deres barn
Sidse Niels Datter Kvinde 8 1793 Ugift Deres barn
Ane Kirstine Niels Datter Kvinde 7 1794 Ugift Deres barn
Hans Nielsen Mand 5 1796 Ugift Deres barn
Johanne Niels Datter Kvinde 3 1798 Ugift Deres barn
| Poulsen, Niels Fæstegårdmand og sognefoged (I9059)
|
| 1069 |
Adresse : Skovager, matr.nr. 8 Tystrup, Præstøvej 113, 4640 Fakse
Noter : Den 14. april 1792 overtager Ole Pedersen fæstet på gården i Tystrup efter (svigerfaderen) Niels Larsen. (Kilde: Registret til Rosendal fæsteprotokol, Landsarkivet København/Sjælland - fæsteprotokol nr. 1, folie 234b).
Han må have udflyttet gården fra Tystrup by.
| Pedersen, Ole Fæstegårdmand (I8931)
|
| 1070 |
Adresse : Sortemøllehuset, Kongsted sogn / Ås, Sønder Dalby sogn / Skinderledshuset, Øster Egede sogn
Noter : Ved trolovelsen i 1807 var både han og konen af sognet (Øster Egede).
1808: Indsidder i Sortemøllehuset, Kongsted sogn.
1814: Husmand i Ås, Sønder Dalby sogn.
Senest husmand i Skinderledshuset, Øster Egede sogn.
Er han søn af gårdmand Søren Jensen og Bodil Hansdatter i Værløse. Eneste mulighed i Fakse herred ved folketællingen 1801. NEJ, denne senere gårdmand på Hvidebæk i Værløse.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 550. Dødsanmeldelse den 1. august 1826 efter husmand Peder Sørensen i Skinderledshuset.
Enke: Kirsten Hansdatter.
Arvinger - fællesbørnene:
1) En datter Bodil, 19 år gammel.
2) En datter Ane Marie, 12 år gammel.
3) En datter Ane Sophie, 9 år gammel
Enken begærede at hensidde i uskiftet bo.
aneopslag.dk | Familie (F3377)
|
| 1071 |
Adresse : Store Hejedegård, Øster Egede sogn
Noter : Kilde: Grete Therkelsen, februar 2004.
Meget brugt som fadder i Øster Egede sogn.
1643 begravet "D. 27 Aug. blef Povel Pallessön i Aaes begrafvet ætat: 65. Conj: 30." Navnemæssigt kan han være far til Maren Povelsdatter.
1644 blev en Rasmus Pofvelsen udlagt som barnefader til Kirsten Skalds søn Pofvel i Øster Egede sogn. Er han bror til Maren Povelsdatter? Øster Egede kirkebog.
1647 døbt sønnen Jens. Da var fadderne Rasmus Povelssön, Hans Heÿde, Inger Pofvels, Anne Mölleris, Karen Pofvels, Kirsten Hr: Peders var gudmor. Rasmus, Inger og Karen kan være hendes søskende. Enten Inger Pofvels eller Karen Pofvels kan også være hendes mor eller stedmor.
1654 døbt datteren Dorethe. Da var en af fadderne en Ole Pofvelsen. Hans kan være hendes bror.
Grete Therkelsen, april 2006:
Jeg har set lidt på Rasmus Heydes kone Maren Poulsdatters eventuelle søskende.
Mads Poulsen gift 02.03.1645 ØE Karen Lauridsdatter
Inger Poulsdatter gift Miserecord 1646 ØE Jep Jensen
Ole Poulsen gift 27.12.1650 ØE med Ane Jensdatter
Rasmus Poulsen gift 8 p trin 1654 ØE Ane Lauridsdatter
Ingen af overnævnte får børn i ØE eller Sdr Dalby (efter 1661). De optræder som faddere for Rasmus Heydes børn (undtagen Jep Jensen).
Rasmus Poulsen får et uægte barn med Kirstine Stalds, Povel døbt 27.12.1644 ØE.
Kilde: Aneopslag | Povelsdatter, Maren (I4004)
|
| 1072 |
Adresse : Tågerup, Sønder Dalby sogn
Noter : Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 257-259. Registrerings- og vurderingsforretning den 8. maj 1771 / skifte den 10. juli 1771 efter afgangen gårdmand Hans Nielsen i Tågerup.
Enke: Susanne Nielsdatter - med lavværge Lars Nielsen.
Arvinger:
1) Rasmus Hansen, 3 år gammel.
2) Niels Hansen, ¾ år gammel.
Formynder for de 2 umyndige drengebørn: Deres farbror Thomas Nielsen.
Overværende ved skiftet, en bror til den afdøde: Daniel Nielsen i Druestrup. (Kommentar: Han er enkens bror)
Ved skiftet nævnt enkens fæstemand: Jørgen Sørensen.
Vurderingsmænd: Jørgen Rasmussen i Atterup og Knud Christiansen i Tågerup.
Boet vurderet til 149 rdl. Boets samlede udgifter opgjort til 241 rdl.
aneopslag.dk
Susanna gifter sig derefter med Jørgen Sørensen.
FT 1787 Sønder Dalby, Babberup:
Jørgen Sørensen Mand 44 1743 Gift Husbonde Bonde og Gaardmand
Susanne Nielsdatter Kvinde 48 1739 Gift Madmoder
Rasmus Hansen Mand 18 1769 Ugift Søn af 1ste Ægteskab
Hans Jørgensen Mand 13 1774 Ugift Børn af sidste Ægteskab
Niels Jørgensen Mand 10 1777 Ugift Børn af sidste Ægteskab
Margrete Jørgensdatter Kvinde 6 1781 Ugift Børn af sidste Ægteskab
Kristian Knudsen Mand 28 1759 Ugift Tjenestefolk Landsoldat
Kirsten Kristensdatter Kvinde 18 1769 Ugift Tjenestefolk | Familie (F951)
|
| 1073 |
Adresse : Torvegade, Fakse, Fakse sogn
Noter : Dansk kvindebiografisk leksikon (Jørgen Fink):
1874-1951, brygger. * 6.12.1874 i Fakse, † 9.1.1951 smst.
Forældre: Husmand, ølhandler Rasmus N. (1840-1914) og Maren Kirstine Christophersen (1839-1905).
~12.11.1897 med brygger Charles Conrad N., *14.9.1866 i Thisted, †18.5.1914 i Fakse, s. af Carl Vilhelm N. og Inger Marie Christensen.
Børn: Kaj (1898), Carl Wilhelm (1900), Erik (1902), Helmer (1905), Inger Margrethe (1910).
NN var datter af en ølhandler i Fakse. Allerede som barn måtte hun tage del i faderens forretning, som han på grund af alkoholproblemer kunne have svært ved at passe, men med kærlighed og myndighed tog hun sig af såvel ham som virksomheden. Fra 1897 fik hun hjælp af sin mand Conrad N., og i 1901 oprettede han sammen med sin svigerfader Fakse Dampølsbryggeri. NN var fra starten med i bryggeriets drift. Det var et lille, lokalt hvidtølsbryggeri, og produktionen foregik i den første tid i hjemmet. Der var ikke tale om kontinuerlig produktion, men der blev brygget ca. tre gange om ugen, afhængig af efterspørgslen. De tre ældste sønner blev allerede fra barnsben inddraget i arbejdet, som NN fortsatte under egen ledelse, efter at hendes mand var død i 1914. Flid og familiesammenhold og omhu med produktionens kvalitet lå bag virksomhedens succes. Den voksede langsomt, fordi NN insisterede på, at den kun skulle vokse ved selvfinansiering, men i 1928 tog den springet fra en lokal til en regional virksomhed. Den skiftede navn til Faxe Bryggeri, Malt- og Mineralvandsfabrik, og det signalerede, at produktionen nu blev udvidet til også at omfatte mineralvand, som blev solgt på hele Sydsjælland sammen med hvidtøllet.
Den øgede aktivitet skabte behov for en stor udvidelse af bryggeriet i 1935, men det skabte problemer med vandforsyningen. På råd fra geologiprofessor ?A. Rosenkrantz foretog bryggeriet en meget dyb vandboring og kom dermed ned til det meget fine koralvand, som findes i netop Fakses undergrund. Det sikrede ikke bare vandforsyningen kvantitativt, men gav også bryggeriet en konkurrencefordel, fordi der ikke findes tilsvarende vand andre steder i Danmark. Det blev udnyttet til en udvidelse af produktionen til fra 1938 også at omfatte bajersk øl og stærkere ølsorter. Det lykkedes Faxe Bryggeri at bide sig fast på dette marked, og i 1945 kunne NN trække sig tilbage som daglig leder og overlade denne opgave til sine sønner. Hun var en myndig kvinde med et varmt hjerte og skabte en tradition for langvarige ansættelser på virksomheden. 1978 opkaldte bryggeriet Danmarks første sodavand uden farvestoffer efter NN og smykkede etiketten med en tegning af hende.
aneopslag.dk | Nielsen, Kirsten Nicoline Sofie Stifter af Faxe Bryggeri (I11455)
|
| 1074 |
Adresse : Totteruphuset, Karise sogn / Freerslev, Freerslev sogn (Freerslev Overdrev)
Noter : Kilde: Sønnen Jørgens vielse 1800, hvor han var forlover.
Aneopslag.dk | Jensen, Ole Gårdmand i Freerslev (I501907)
|
| 1075 |
Adresse : Tranehuset på Rosenlunds (Rosendals) gods / Jyderup, Fakse sogn / Tranehuset, Fakse sogn (enten under Lille Elmue eller Standhoved) / Lille Elmue, Fakse sogn i 1771 / Strandhoved, Fakse sogn i 1787 (folketællingen - muligvis i Tranehuset) / Ellebækshuset (Tranehuset) i 1789 / Vallebo (nok Tranehuset/Ellebækshuset) ved sin død.
Noter : I 1762 boede hun i Jyderup. Hun var da gudmor til niecen Anna Magrethe Sørensdatter i Øster Egede kirke.
Hun er nævnt i skiftet efter moderen i 1767/68. Hun var da gift med Jochum Michelsen i Tranehuset på Rosenlunds (Rosendals) gods.
I 1769 var hun - "Jochum Michelsens Hustrue" - gudmor til stedfaderens Søn Lars Jensen i Jyderup.
Ved datteren Anne Cathrines konfirmation i april 1787 boede hun i (Lille) Elmue.
Ved folketællingen 1787 boede hun som indsidder hos datteren Anne Olsdatter og hendes mand Hans Christensen i et markhus under Strandhoved, Fakse sogn. Hun er da nævnt som væverske.
I 1789 blev hun som enke - under navnet Sidse Kirstine Bentsdatter - gift med husmand og enkemand Isaach Hansen i Ellebækshuset. Isaach Hansens 2. kone var omkring nytår 1789 blevet myrdet.
Hun døde i februar 1792. Hun står da som enke og 86 år gammel - hun var ikke enke (var hun fraskilt?) og var 63 år gammel.
Kilde: Aneopslag | Bentsdatter, Sidsel (I4015)
|
| 1076 |
Adresse : Tronhjemhusene, Tureby sogn / Vråby sogn
Noter : Hans børn er opført i Bregentveds overformynderiprotokol. Pag. 21.
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1942-29981-13245-93?cc=2015318&wc=M9MJ-M1Q:n1524487078
Kilde: Aneopslag | Pedersen, Rasmus Skovfoged og Husmand i Trondhjemhusene, Tureby (I3887)
|
| 1077 |
Adresse : Tureby, Tureby sogn / Nyby, Tureby sogn / Ingelstrup, Tureby sogn i 1675
Noter : Kilde: Leif Petersen, Haslev - 2005:
Rasmus Hansen fæstede oprindelig en gård i Tureby by. Men i 1669 bliver han sammen med de øvrige fæstere flyttet ud til en ny bebyggelse Ny Tureby, fordi Turebyholms ny ejer Peter Reetz (1667-74), dels gerne vil have bønderne lidt på afststand af slottet - og dels fordi mange af gårdene i den oprindelige landsby er ødegårde. Peter Reetz dør 1674. I skiftet, som udfærdigedes, nævnes navnene på de 10 oprindelige fæstere ved Tureby. Rasmus Hansen er en af dem. Blandt husmændenne er sønnen Morten Rasmussen. Blandt de ny fæstere i Tureby-Nyby er Peder Rasmussen, som egentlig allerede - har fæstet sin "Faders Gaard" - som Tureby kirkebog fortæller i 1674 ved Peder Rasmussen og Tyres vielse. I matriklen af 1688 er der om Rasmus Hansens gård af gamle Tureby by anført følgende hartkorn: 6 Td 3 Skp 0 Fjk og 2 Alb.
I 1660 er han opført på Turebyholms liste over gårdenes tilstand efter krigen mod Sverige. Han er opført under Tureby som ganske forarmet.
I Arne Majvangs børger om Dalby og Tureby sogn er i bind 2, side 63 nævnt de 10 gårdmænd i Tureby i 1660. Side 65 er nævnt gårdmændene ved matrikuleringen 1664 - alle gårdenen var på 7 td. 5 skæpper og 1 fjerdingkar. I afgift betalte de 1 daler, 1 pund byg og 1 otting smør og i landgilde 1 lam, 1 gås, 1 par høns og 1 snes æg. I 1761 nævnes 3 af gårdene at være øde eller næsten øde - det gjaldt ikke Rasmus Hansens gård.
Arne Hansen om Rasmus Hansen - 2014:
I den indberetning Birgitte Thott laver i 1660 over godsets fæstebønder nævnes Rasmus Hansen med " er ganske forarmed".
Han fremgår af kopskatten fra 1660 med 7 personer.
Rasmus fremgår af matriklen i 1664.
Rasmus er en af de fæstere, der omkring 1670 bliver udflyttet til Nyby, dette har åbenbart ikke passet ham, for omkring 1674 overtager sønnen Peder Rasmussen fæstet i Nyby, og i 1675 finder vi Rasmus i Ingelstrup.
Kilde: Aneopslag | Hansen, Rasmus Fæstebonde i Tureby (I3896)
|
| 1078 |
Adresse : Vasehuset, Tureby sogn / Dyrehavehus, Tureby sogn.
Kilde: Aneopslag | Pedersdatter, Ane (I3890)
|
| 1079 |
Adresse : Vispingehuset, Hejede, Øster Egede sogn
Noter : I 1788 var han forlover for Bodil Jensdatter (27589) ved hendes trolovelse med Lars Pedersen.
I 1792 var han forlover i Dalby kirke for forhenværende møller Lars Mathisen til huse hos smeden Rasmus Olsen i Dalby ved dennes trolovelse til Anne Cathrine Terchildsdatter sammesteds.
Han er nævnt i skiftet efter søsteren Ellen i 1823; han var da husmand i Vispingehuset.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 709, 719 (nr. 6 1833). Dødsanmeldelse den 11. april 1833 / anmeldelse om skifteslutning den 4. december 1833 efter husmand og bødker Anders Hansen i Vispingehuset. Han var død den 11. april.
Anmeldt af Indsidder Niels Andersen.
Arvinger:
1) En søn Niels Andersen på stervbostedet (anmelderen).
2) Hans Andersen, indsidder i Lund.
3) En datter Maren Andersdatter, gift med husmand Anders Rasmussen i Atterup.
4) En datter Karen Andersdatter, gift med husmand Ole Jørgensen på Viverup Overdrev
Arvingerne ville dele mellem sig.
Kilde: Aneopslag | Hansen, Anders (I501146)
|
| 1080 |
Adresse : Vispingehuset, Hejede, Øster Egede sogn
Noter : Nævnt i skiftet efter moderen i 1784; hun var da 16 år gammel.
Nævnt i skiftet efter faderen i 1812; hun var da 44 år gammel og gift med husmand og bødker Anders Pedersen i Vispingehuset.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 644 (nr. 38). Dødsanmeldelse den 1. oktober 1831 efter bødker Anders Hansens kone Ane Sophie Pedersdatter i Vispingehuset. Hun var død den 29. september.
Anmeldt af bødker Niels Andersen i Vispingehuset.
Arvinger:
1) En søn Hans Andersen, boende i Lund.
2) En søn Niels Andersen, myndig og hjemme hos faderen.
3) En datter Maren Andersdatter, gift med husmand Anders Rasmussen i Gammelvangshuset.
4) En datter Karen Andersdatter, 30 år gammel, ugift, tjenende i Atterup.
Enkemanden ønskede at hensidde i uskiftet bo.
Kilde: Aneopslag | Pedersdatter, Anna Sophie (I501147)
|
| 1081 |
Adresse : Viverup, Sønder Dalby sogn
Noter : Ved folketællingen 1801 var han tjenestekarl hos gårdmand Niels Nielsen i Ås, Sønder Dalby sogn.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 703-704 (nr. 14). Dødsanmeldelse den 10. oktober 1832 efter husmand Niels Thomsen af Viverup. Han var død den 8. oktober
Anmeldt af enken, Inger Christensdatter.
Enke: Inger Christensdatter.
Arvinger - fællesbørnene:
1) En søn Christian, 23 år gammel.
2) En søn Hans, 16 år gammel.
3) En datter Cathrine, 14 år gammel.
4) En datter Karen Marie, 12 år gammel.
Enken ønskede at hensidde i uskiftet bo.
aneopslag.dk
| Familie (F3381)
|
| 1082 |
Adresse : Viverup, Sønder Dalby sogn
Noter : I 1797 var han forlover for søsteren Ursula.
Gårdmand i Viverup ved folketællingen 1801.
I 1812 var han lavværge for søsteren Anne.
Han var sognefoged 1819-1831. Han døde under tyfusepidemien 1831. Kilde: Arne Majvang.
Aneopslag.dk | Jensen, Hans Gårdmand og sognefoged i i Viverup (I9955)
|
| 1083 |
Adresse : Viverup, Sønder Dalby sogn (gårdmand) / Ås, Øster Egede sogn / Ås, Sønder Dalby sogn / Atterup, Øster Egede sogn
Noter : Christopher Hartman og Anna Maria Pedersdatter boede i Viverup, Sønder Dalby sogn i 1718. Hun var da fadder til Oluf Bentsens søn Jens i Viverup.
Ulse kirkebog 1718: Døbt Svend Svendsens søn Peder i Freerslev. Blandt fadderne en Anna Maria Hartmans - sted ikke nævnt.
I 1714 var han fadder til Peder Rasmussens søn Rasmus i Ås, Sønder Dalby sogn - da muligvis tituleret oberst eller oboist? Obrist?
I 1716 nævnt som Hartmann Svendsker ved en dåb i Viverup (Kilde: Arne Hansen).
1721 er Christopher Hartmand vidne ved trolovelsen mellem Tönæs/Jonas Pedersen fra Faxöe og enken Karen Jensdatter: Dom. qvinqvages. blev en ung karl, navnlig Joenas Pedersen, svnesk fange fra Fakse, trolovet til en enkekvinde, navnlig Keren Jensdatter i Frenderup. Han er da af Wieverup. Dette underbygger måske, at Christopher er svensker? Opslag 11
I 1750 afstod han gården i Ås til sønnen Peder. (Kilde: Arne Hansen).
I 1763 købte han en gammel stribet nathue og en krum båndkniv på auktionen over ungkarl og bødker Niels Rasmussens efterladenskaber på Jomfruens Egede.
Om Hartmandnavnet:
Sandsynligvis forbindelse til Tystrup, Fakse sogn hvor en Hartmand Christophersen i 1754 fæstede den gård, som Niels Larsen sidst beboede. Rosendal gods.
En Pige Sophie Hartman blev begravet 60 år gammel nytårsdag 1785.
Kilde: Aneopslag.dk
| Familie (F6148)
|
| 1084 |
Adresse : Viverup, Sønder Dalby sogn / Ås, Øster Egede sogn / Atterup, Øster Egede sogn
Noter : Da hun og Christopher blev gift i Øster Egede sogn, må hun være fra eller have haft sit ophold i det sogn i 1714.
I 1716 var hun - "Anne Marie Hartmanns" i Viverup - fadder til Peder Jensen Slagters og Ane Bentzdatters søn Bent i Viverup.
Skifteprotokollen, Jomfruens Egede gods, folie 50-51. Registrerings- og vurderingsforretning den 30. juli 1756 efter Christopher Hartmans afdøde hustru Anna Maria Pedersdatter, som boede og døde i Atterup hos gårdmand Jørgen Rasmussen den 9. december 1756.
Værge for de umyndige arvinger (ingen nævnt): Hans Jensen i Atterup.
Vurderingsmænd: Jørgen Rasmussen og Jens Rasmussen begge i Atterup.
Boet vurderet til 6 rdl.
Da hun var blandt de fattige i sognet blev der ikke foretaget videre.
Kilde: Aneopslag.dk | Pedersdatter, Anna Maria (I19841)
|
| 1085 |
Adresse : Viverup, Sønder Dalby sogn / Druestrup, Sønder Dalby sogn
Noter : Kilde: Trolovelsen 1738. Han var da enkemand fra Viverup. Hans forlover var da Niels Larsen fra Hejede, Øster Egede sogn.
I 1741 var han fadder til Hans Guldbrandsens søn Christen i Viverup.
Han var levende ved sønnen Thomas´ konfirmation i 1761.
aneopslag.dk | Nielsen Dyer, Hans Fæstebonde i Viverup (I11466)
|
| 1086 |
Adresse januar 2017: 3417 MOONEY AVE, CINCINNATI OH 45208 | Findsen, Owen Kenneth (I6134)
|
| 1087 |
Adressen dækker over "Præstegaardsmøllen", idet den tilhørende Præstegaard har matr. 1a i Faarup.
FT 1901 Saltum, Nørre Saltum 1b:
Andersen, Ole M 13. sep. 1853 møller og jordbruger
Nielsen, Else Marie F 1. dec. 1867
Andersen, Anders Olsen M 11. april 1892
Andersen, Stine Marse F 3. maj 1894
Andersen, Ane Dorthea F 4. april 1900
Andersen, Krestjane Katrine F 20. april 1884
Sørensen, Jens Marthinus M 26. sep. 1883
Viet 1891, 3 børn.
FT 1906 Saltum, Nr. Saltum, Faarup 1b:
Andersen, Ole M 13. sep. 1867
Andersen, Marie K 6. dec. 1889
Olsen, Anders M 11. april 1892
Andersen, Stine Marie K 3. maj 1894
Andersen, Ane Dorthea K 4. april 1900
Andersen, Dagmar K 16. sep. 1903
Jensen, Niels M 5. nov. 1885
FT 1911 Saltum, Nr. Saltum, Faarup 1b:
Andersen, Ole M 13. sep. 1857 G møller
Andersen, Else Marie K 6. dec. 1867 G
Andersen, Stine Marie K 3. maj 1884 U
Andersen, Ane Dorthea K 1. jan. 1900 U
Andersen, Dagmar K 16. juli 1903 U
FT 1925 Saltum, Nr. Saltum, Faarup 1b:
Andersen, Ole M 13. sep. 1857 G
Andersen, Marie K 6. dec. 1867 G
Andersen, Anna K 4. april 1900 U
FT 1930 Saltum, Nr. Saltum, Faarup 1b:
Jensen, Aksel Billeskov 1. okt. 1900 landbrug, husejer
Jensen, Anna Dorthea 4. april 1900
Viet 1929, ingen børn
Andersen, Ole 13. sep. 1857 aldersrente
Andersen, Else Marie 6. dec. 1867
Viet 1890, 1 levende og 3 døde børn
FT 1940 Saltum, Nr. Saltum, Faarup 1b:
Jensen, Aksel Billeskov 1. okt. 1900 landbrug
Jensen, Anna Dorthea 4. april 1900
Andersen, Ole 13. sep. 1857 E | Familie (F7844)
|
| 1088 |
Adressen på dato for ægteskabets indgåelse.
1904 sep. Klosterstræde 16. 2, København | Familie (F1968)
|
| 1089 |
Af anonym mor | Warthoe, Anton Oluf Lund Politibetjent, uægte (I23611)
|
| 1090 |
af atrophia infantilis (kronisk tarmkatar) | Kondrup, Hansine Augusta barnløs (I9341)
|
| 1091 |
af Blindtarmsbetændelse | Pedersen, Ane (I10208)
|
| 1092 |
af Diabetes mellitus | Christiansen, William Richard Læge (I20203)
|
| 1093 |
af Difteritis | Kondrup, Kamilla Augusta barnløs (I9343)
|
| 1094 |
Af en blodprop efter operation | Olsen, Jens Mekaniker, opfinder af Jens Olsens Verdensur, Fritænker (I8800)
|
| 1095 |
af forkølelse | Nielsen, Jørgen Indsidder (I9019)
|
| 1096 |
Af forstørret prostata.
Bopæl Vartov | Riesel, Ferdinand Eduard Valdemar Skorstensfejermester (I7251)
|
| 1097 |
Af Førstelærer Hansen i saltsø Huse. s. 67 | Andersen, Agnes Vilhelmine uægte (I8120)
|
| 1098 |
af Gigtfeber | Pedersen, Johanne Marie (I10186)
|
| 1099 |
af Influenza og lungebetændelse | Kondrup, Marius barnløs (I9340)
|
| 1100 |
af kræft | Jespersdatter, Maren (I8824)
|
|
