Slotsskriver Kalø Slot og Koldinghus Anders Madtzen, Kirkeskriver i Ribe

Mand ca. 1609 - 1670  (~ 61 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Anders Madtzen 
    Præfiks Slotsskriver Kalø Slot og Koldinghus 
    Suffiks Kirkeskriver i Ribe 
    Født ca. 1609 
    Køn Mand 
    Død 28 dec. 1670 
    Person-ID I500313  stoltze-saltoft
    Sidst ændret 19 jun. 2015 

    Mor Nielsen 
    Familie-ID F500153  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Dorte From,   d. Ja, dato ukendt 
    Gift Kolding, 6000 Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Sidst ændret 19 jun. 2015 
    Familie-ID F500154  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Notater 
    •  


      <>

      Madtz -

      © Jørgen Frøslund-Jensens slægt og forskning

      I slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet levede en mand, der hed Madtz. Vi ved om ham kun, at han blev far til de tre brødre Jens Madtzen Rosenberg, Peder Madtzen Rosenberg og Anders Madtzen.

      Åge Fasmer Blomberg fortæller i en artikel i Fynske årbøger 1979:
      "Vi ved ikke meget om Jens Madsens slægt, ejheller hvorfra han stammer, muligvis hører han hjemme i nordjylland; vi ved, at han havde to brødre. Den ene, Peder Madsen, der døde i 1675, var borger i Thisted, og hans hustrus broder var ridefoged på Ørum slot i Thy. Den anden broder Anders var efter alle solemærker at dømme købmand og handlede bl.a. med øksne. Han nævnes 1647 som værende fadder i Nyborg, da Jens Madsens ældste barn Kirsten blev døbt; Året efter blev Jens Madsens næste barn, Mads, døbt og blev ved dåben båret af Dorte Andererses, formentlig Anders Madsens hustru".

      Mads havde i hvert fald tre børn:
      1. Anders Madtzen blev født omkr. 1609 og blev begravet i Kolding Kirke den 28. december 1670.

      Under svenskekrigene 1657-60 blev Anders Madsen taget til fange af svenskerne; det skete i foråret 1658, og svenskerne forlangte 1.000 rigsdaler i løsesum for ham. Der må være sket henvendelse til Jens Madsen om at løskøbe broderen, og Jens Madsen blev derved bragt i en vanskelig situation, da han på det tidspunkt ikke rådede over så mange rede penge; dels havde han ydet staten store kreditter i efteråret 1657, dels var hhan blevet plyndret af svenskerne efter deres erobring af Fyn. Når man henvendte sig til Jens Madsen, skyldes det måske, at broderen var blevet taget til fange på Fyn, men det kan også have spillet en rolle, at Jens Madsesen havde en god forbindelse med ledende svenskere; således boede den øverstkommanderende for de svenske tropper på Fyn, Carl Gustav Wrangel, gentagne gange hos Jens Madsen i Korsbrødregården i Nyborg.

      For Jens Madsen var der i foråret 1658 kun én mulighed for at skaffe løsesummen, han måtte gå lånevejen. At låne penge var imidlertid ikke så ligetil i foråret 1658; på et eller andet tidspunkt efter meddelelsen om broderens tilfangetagelse, må Jens Madsen have mødt Peder Børting, som han formentlig før havde handlet med. Jens Madsen fortalte ham om sine vanskeligheder, og Peder Børting tilbød da at låne ham pengene til at løsløbe broderen for.... Åge Fasmer Blombergs artikel - "Sagen mellem borgmester Jens Madtzen Rosenberg, Odense og Peter Børting" (publiceret i Fynske årbøger 1979 side 9) - fortæller om retssagen om renterne af det lånte beløb.

      Anders Madtzen nævnes første gang den 20. februar 1635 i Ørum lensregnskaber. Den 11. februar 1636 omtales han i et tingsvidne som ærlig og velforstandig mand, skriver og ridefoged på Ørum Slot i Thy, samme år omtales han i regnskaberne tillige som kongelige
      majestæts strandfoged og ridefoged over Ørum Len. Endnu i 1636 nævnes han her, men fra 1641 var hans broder Peder Madtzen Rosenberg ridefoged og forvalter over Ørum slot og len. Anders Madsen kom herfra til Kalø Slot som slotsskriver og underskriver Kaløs regnskaber i årene 1640 og 17. november 1641... Anders Madtzen nævnes som slotsskriver på Koldinghus i 1653, og efter enevældens indførelse med ændret administration kaldes han fra 1660 til 1662 amtsskriver. Den 19. februar 1662 fik Anders Madtzen bestalling som stiftsskriver i Ribe Stift og kaldes i 1666 kirkeskriver.

      Anders Madtzen blev 1642 trolovet med Dorthe From, datter af Hans From. Dorthe Froms bedstefader, kongelig fiskemester Jacob From holdt 2 dages bryllup på rådhuset i Kolding for Dorthe og Anders Madsen, der fik fem børn. De blev alle døbt i St. Nicolaj kirke i Kolding. Dorthe From døde i 1676. Kilde til ovenstående er afdøde slægtsforsker Ebbe Schnorr.

      Historien om Kalø Slot

       

       

      Sidste år var det 700 år siden, at en række begivenheder ledte op til opførelsen af dét, deder i dag kendes som Kalø Slotsruin. Det var kongen Erik Menved, der lod den mægtige borg opføre på en naturlig moræneø, efter han havde nedkæmpet et jysk bondeoprør i 1313.

      Her kan du læse mere om den spændende historie, der omgærder Kalø Slot.

      Du kan også hente:

      Naturstyrelsens folder om Kalø

      Syddjurs Kommunes folder om Kalø

       

      Borgens opførelse

      Erik Menved var en dygtig hærfører og vandt sig meget land i Østerregionen. Han havde en drøm om at opnå overherredømme, lige som man havde haft det under hans forfædre på Valdemarernes tid. Men Erik Menved var også en konge, der trak store veksler på sin befolkning. Det var nemlig en bekostelig affære at føre krig. En samtidig kilde fortæller, at prisen for en fuldt udstyret kriger var 20 mark - svarende til 4,3 kg sølv! Befolkningen blev derfor beskattet meget hårdt for at finansiere lejetropper og materieiel til krigsførelsen.

      Det var de betingelser, som bondebefolkningen var utilfredse med, og et oprør ulmede fra samfundets bund. Men Erik Menved slog hårdt ned på oprørene, og efterfølgende lod han fire såkaldte tvangsborge opføre i landsdelen, hvor af Kalø både var den største og også den, som fik størst betydning fremover. Fra disse borge kunne kongens mænd hold kontrol med lokalbefolkningen, og i øvrigt befæste sig om nødvendigt. Men der var endnu et aspekt i borgene, de var nemlig også i sig selv et afstraffelsesprojekt, det var nemlig bønderne selv, som blev tvunget til at udføre de enorme anlægsarbejder.

       

      Tæt på Kong Erik Menved

      Erik Menved voksede op i urolige tider. Da han var 12 år gammel blev hans far, Erik Klipping, myrdet i Finnerup Lade. Det er til stadighed en uopklaret mordgåde, men der var ni mænd, som blev dømt fredløse for mordet. Blandt andet marsk Stig, der i tiden derefter kom tilbage og bosatte sig på Hjelm hvorfra han gjorde sit til at modarbejde kongemagten. Allerede da Erik Menved var to år gammel forlyder det, at hans skæbne flettes sammen med Marsk Stig. Den toårige dreng blev båret frem af sin far for at blive hyldet som tronfølger, men da trådte Marsk Stig og flere andre angiveligt frem og nægtede at anerkende barnet som tronfølger.

      Men da Erik Menvved blev voksen, var Marks Stig død og efterkommerne efter de fredløse ophørte efterhånden med at være en trussel.

      Erik Menveds politik i Østersøegnene førte efterhånden til en deroute for ham. Han havde måske held i sin krigsførelse, men det var en noget kortsigtet succes. For at finansiere sine krige måtte han nemlig pantsætte flere og flere landområder. Pantsat land gav ingen skatter, hvilket gjorde økonomien endnu dårligere, og en ond cirkel var sat i gang. På et tidspunkt var f.eks. hele Fyn pantsat til tyskerne!

      Erik Menved døde 45 år gammel, ansvarlig for en kæmpe statsgæld og uden arvinge. Han havde angiveligt 14 børn hvor af ingen overlevede hans tid ud. Det sidste barn blev angiveligt tabt ud af en vogn af sin egen mor, Erik Menveds dronning, der – efterfølgende knust af sorg – gik i kloster og døde der.

       

      En uindtagelig fæstning

      Borgen på Kalø har været så godt som umulig at indtage. Bare det at komme uset over dæmningen har været meget svært. Der har formentlig også været en form for bevogtning eller spærring på dæmningen, men det er dog ikke arkæologisk bevist. Her efter skulle man forcere forborgsområdet, der med tiden også blev befæstet yderligere med våde voldgrave og volde. Ingen af disse forhindringer har kunnet holde seriøse angribere ude, men det har givet borgens forsvarere tid til at forberede sig.

      Kom man endelig op til vindebroen ind til selve borgen måtte man igennem en port måske med en jernport, der kunne gå ned og en ”begnæse” med nedadgående skydeskår. En bog fra begyndelsens af 1500-tallet råder den forsvarende part til at ”kaste kogende vand, flydende bly og alskens ildelugtende skarn i hovedet på angriberen.”

       

      Således tillsølet kom man til borgens forgård, men man skulle igennem endnu en port for at komme til den indre borggård. Hvis en fjende skulle komme helt der ind, havde borgherren endnu en forskansningsmulighed nemlig tårnet. Det er tårnet, som vi kender og som står i dag 700 år senere. Det havde tre meter tykke mure, og der var kun adgang indefra selve slottet med en indgang i andet stokværk, dvs. en etage oppe. Der var kun ganske smalle vinduer o og fra tårnets tag kunne kastemaskiner betjenes til forsvar. Det var dog sjældent at en indtrængende fjende kæmpede sig vej helt ind til hovedtårnet i borgene, men det var vigtigt for forsvarene, at vide at de havde denne sidste bastion. En del af spillet i en belejringssituation var nemlig spørgsmålet om hvorvidt, der var mulighed for undsætning, og om hvor lang tid man kunne overleve en belejring.

       

      Inden for ringmuren har der været forskellige bygninger, som var vokset frem hen ad vejen. Det er nok ikke alle, der har været der på Erik Menveds tid. Igennem borgens brugsperiode har der været borgherrens bolig, en køkkenfløj, en festsal, et kapel, en bolig for fogeden/godsforvalteren og en skriverstue. Sådan en borg har været ramme om rigtig mange menneskers liv. Ud over lensmanden og dennes familie har der været svende, som har s&sørget for landbruget og husdyrholdet, køkkenpersonale, der skulle brødføde de mange mennesker, piger der har spundet, vævet, syet og vasket tøj, ammer, der har taget sig af herskabets børn og mange andre. Der har været håndværkere, der har været børn og gamle, høj og lav, som alle har været del af borgen liv

       

      Kal&oslslash; Slot som fængsel

      Kalø Slot og Kalø Len skifter hænder mange gange efter Kong Erik Menved regeringstid og pantsættes og tilbage indløses flere gange. Med tiden mister Kalø Slot sin betydning som borg og forsvarsværk. Til gengæld kommer den til at fungere som administrativt centrum, lensmandsæde og fængsel.

      Flere kendte personer har siddet fængslet på Kalø. Den mest prominente fange er Gustav Vasa, der sad fanget på Kalø i 1518-19. Gustav fik som ganske ung en fremtrædende position ved Sten Sture den yngres hof og deltog i kampen mod Danmarks Christian 2. I 1518 blev han og seks andre tilbageholdt som gidsler af Christian som en af betingelserne for våbenhvile. Gustav Vasa blev anset som en trussel mod staten, og han blev bragt til Kalø Slot, men flygtede året efter og kom til Sverige i 1520. Efter Det Stockholmske Blodbad, hvor bl.a. hans far halshuggedes, blev Gustav leder af opstanden mod Christian 2., og i 1521 valgtes han til rigsforstander. Med støtte fra Lübeck lykkedes det i 1523 at erobre Stockholm, og samme år valgtes Gus Gustav til svensk konge.

      En anden fange på Kalø var præsten Søren Quist, der er kendt fra Sten Stensen Blichers roman Præsten i Vejlbye. Søren Quist sad fængslet frem til sin henrettelse i 1626. Det viste sig efter hans død, at der var tale om justitsmord, da det kom frem, at vidnerne var bestukket til falsk vidnesbyrd mod Søren Quist.

       

      Vil du vide mere om Kalø Slot og gods?

       

      Kalø Slot i årstal

      1313: Menved nedkæmper et jysk bondeoprør og foranlediger opførelsen af borgen.

      1320-32: Kristoffer II overtager et forgældet land og får gennem en håndsfæg;stning påbud om at nedrive Kalø Slot, om dette faktisk sker er uvist, men lenet pantsættes på et tidspunkt til Holstenske grever.

      1332-43: Landet regeres af de holstenske grever.

      1343: Valdemar Atterdag indløser Kalø Slots len, og er formentlig dén som genopfører borgen, så den får sin nuværende form. Men hen i mod slutningen af Atterdags regeringsperiode måtte han pantsætte Kalø igen denne gang til Århus Bispen.

      1407: Margrethe I indløser Kalø igen, og den bebos af forskellige adelige lensmænd frem til 1672 (med undtagelse af en kort periode på private hænder).

      1500-tallet: Kalø mister sin militære betydning, og bliver administrationscentrum, lensmandssæde, central for skatteopkrævning og fængsel.

      1518-1519: Gustav Vasa sidder fængslet p på Kalø

      1672: Præsten fra Vejlby, Søren Quist, sidder fængslet på Kalø.

      1672: Christian d. 5. skænker Kalø til sin halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve, der lader slottet nedbryde og teglstenene sejle til København, hvor de anvendes til opførelsen af Charlottenborg Slot.